Eigil V. Knudsen

Indeholder "Forord", "Et grusomt familiedrama", "Skud mod kolleger", "Birthe", "En vaskeægte tyveknægt", "Smøger til Anders And", "Hjem til jul", "Tyvenes dronning", "Et eller to drab?", "Uopklaret voldtægt", "En indbrudstyvs historie", "Vold og voldtægt i Grønland", "Karl Skomager", "Plet-Olsens fidus", "En (lidt) stakkels bankrøver", "Øksemordet i Rude Skov", "Mona", "Den uterlige søndagsskolelærer", "Hans Henrik", "17-årige Inger", "Mordet i Højbjerg", "Exit Rejseholdet".

"Forord" handler om at forfatteren var med i Rejseholdet og siden som pensionist bruger meget tid på Politihistorisk Museum.
"Et grusomt familiedrama" handler om en mand, Søren N., der slår sin svigermor ihjel og skader sin datter alvorligt. Han nægter i starten og det kræver hårdt arbejde at pille hans alibi fra hinanden. Men det giver en dom på 16 år.
"Skud mod kolleger" handler om tre småtbegavede ungdomsforbrydere, hvoraf navnlig den ene synes at det er helt fint at skyde efter en forfølgende politibil og hvis man sigter efter forruden kan man jo være heldig og slå dem ihjel.
"Birthe" handler om et uopklaret kvindemord. En taxachauffør har en affære med en kvindelig taxachauffør fra et andet selskab og de mødes ret flittigt ud på de små timer. Han indrømmer ikke dette fra starten, så han kommer under luppen pgra uregelmæssigheder i køreregnskabet. En anden har nogle tekniske indicier imod sig, men ikke nok til at der bliver rejst sigtelse. Måske var det ham, måske en anden?
"En vaskeægte tyveknægt" handler om Erik, der laver masser af indbrud, men klapper i som en østers overfor politiet, så han bliver kun dømt for fire, som de har klokkeklare tekniske beviser på. Udover beviser finder Eigil og kollegaen Preben Darkner også ud af at der er masser af lus i Eriks hus. Han bor sammen med "Luse Mette" og de to politfolk får nogle af de små dyr med derfra.
"Smøger til Anders And" handler om en kæmpesmugleraffære på Rødby - Puttgarden med over 500 implicerede og folk, der må gå fra hus og hjem, da smugleriet bliver afdækket.
"Hjem til jul" handler om Peter Kakowsky og Friedrich Schroer, der får lov at dele en celle og bruger det til at overfalde to fængselsfunktionærer, hvoraf den ene dør. Det giver lige 4 år og 3 år oven i straffen, for de bliver pågrebet før de når ud fra arresten.
"Tyvenes dronning" handler om at Rejseholdet giver en hånd med at stoppe en bølge af villatyverier i Hørsholm. Ialt finder de 1109 kriminelle forhold til 13 milloner kroner ialt og 55 mennesker er blevet anholdt og sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser. En familie "Karoline og sønner" viser sig at være både hælere og narkohandlere i ret stor stil. En bagmand et niveau længere oppe "Bath" bliver også sat bag tremmer næsten fire år og antallet af indbrudstyverier i Nordsjælland og omegn falder med ca 30% og holder sig der i flere år.
"Et eller to drab?" handler om en mand, der slår sin kones søn ihjel. Måske har han også slået en lille pige ihjel, men der er ingen beviser og han nægter bestemt. Men han er heller ikke helt rigtig i hovedet, så hvem ved?
"Uopklaret voldtægt" handler om en ung dreng, der voldtager en gammel kone. Det er længe siden og dna kunne sikkert bruges i dag til at finde forbryderen, men som sagt er det længe siden.
"En indbrudstyvs historie" handler om en meget ihærdig tyv, der lægger kortene på bordet og dermed åbner for opklaringen af over 100 indbrud.
"Vold og voldtægt i Grønland" handler om Kap Hope, et lille fangersamfund på ca 100 sjæle, hvor et par trælse typer Jonas på 26 og Bent på 35 spreder skræk og rædsel. Jonas har det også med at voldtage små piger. De to mænd bliver sendt til Danmark til mentalobservation og Bent bliver indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.
"Karl Skomager" handler om en advokatfuldmægtig Morten Wagner, der tænker sig om og går til politiet efter at være startet på en dødsformodningskendelse. Politiet finder et mordoffer 12 år efter forbrydelsen ved at grave under fliserne på en gammel terrasse. Det er Karl Jensen, som er blevet aflivet med en lægtehammer af Christian S, og Jørgen N. med en Johannes P. som bagmand. Johannes stod bag en hel del kriminelle forhold og et godt gæt er at Karl Jensen vidste noget om dette og derfor skulle dø.
"Plet-Olsens fidus" handler om en bande på fem mænd, der laver indbrud hos gamle isolerede folk ved at afbryde elektriciteten om natten og så gå ind og hente penge og værdisager i skæret fra lommelygter. Bandens karakteristiske Volvo Amazon bliver sporet. Otte håndlangere bliver taget med i fedtefadet. De to hovedmænd får seks år hver.
"En (lidt) stakkels bankrøver" handler om en mand, der bliver fyret fra sit job og så laver et bankrøveri. Hans billede er i arkivet fra en tidligere tyverisag og det giver så fire års fængsel.
"Øksemordet i Rude Skov" handler om jordaneren Abdul Rahman Saleh Musa Dumairi, der i 1973 bliver fundet hakket ihjel med en økse. Det er lidt en hvepserede, hvor første omgang var israeleren Edward Mattar og jordaneren Younes Yosef Hasan Subeihi, der begge blev stukket ihjel i en batalje en måneds tid før. Edward's bror Fowsi Mattar var manden, der bestemte i israelsk/arabiske kredse i København og han havde truet med hævn. Så måske blev Dumairi slagtet, bare fordi han var jordaner. Tre israelske mænd er de sidste, der er set sammen med Subeihi, Sami Zazoa, Georg Kidess og Habeeb. De bliver hentet til veje og får 5 år, 16 år og 16 år. Og så en udvisning oveni. Halvanden måned efter drabet på Dumairi bliver en israelsk restauratør Maier Halm skudt og det mord er aldrig opklaret.
"Mona" handler om mordet på Mona Rasmussen på 7 år den 20 august 1964. Liget bliver fundet i en sø, pakket ind i to papirsække og de kan spores tilbage til en hovmester, Tage Pihl Rasmussen, som to gange året før har været under mistanke for ikke at kunne holde fingrene fra små piger. En klud kan også spores tilbage til hovmesteren og han får en livstidsdom i oktober 1965. Han bliver løsladt efter 12 år og i 1991 får han en dom for at have forgrebet sig på en evnesvag pige og efterfølgende skifter han navn.
"Den uterlige søndagsskolelærer" handler om en søndagsskolelærer, der piller ved små piger. Retten i Grenå takserer det til seks måneders fængsel, men sagen giver anledning til diskussion om vidneafhøringer, båndoptagelser og mangel på tekniske beviser.
"Hans Henrik" handler om en dreng på ti år, som i november 1972 bliver offer for en tilfældig ung mand, der har brug for nogle kroner til benzin. Liget gemmer han i en kompostbunke ved Bakkegårdsvej, hvor det først bliver fundet efter næsten fire måneder. Han kvæler Hans Henrik et sted på Rørdalsvej, hvor han er løbet tør for benzin.
"17-årige Inger" handler om Inger Nielsen, der i marts 1963 bliver fundet myrdet i en roekule, fire dage efter at hun forsvandt ved Brændeløkkeskoven. Morderen Svend Erik havde fulgt efter hende fra stationen, i toget og gået sammen med hende til kort før hun skulle ind på den gård, hun arbejdede på.
"Mordet i Højbjerg" handler om mordet på Marie Lock-Hansen (13 juni 1924 - 10 november 1967). Hun var gift med Oscar Lock-Hansen og blev skudt ned af en aldrig pågrebet mand i november 1967. Man får indtryk af en meget grundig efterforskning og Eigil Knudsen har da også en ide om hvem morderen er, men uden en dømt morder, kan man jo kun gisne om motivet. Det var bunke af rygter og politiet manede dem i jorden et efter et. En bunke ulovlige våben kom for dagen under undersøgelsen, men ingen af dem kunne med sikkerhed knyttes til mordet.
"Exit Rejseholdet" handler om at rejseholdet blev nedlagt, formentlig for at give plads til Det Nationale Efterforskningscenter. Forfatteren er ikke begejstret over beslutningen.

Ret personligt skrevet gennemgang af en række sager. Pudsigt nok var jeg ude at køre på Rørdalsvej samme dag, som jeg læste om "Hans Henrik". Forfatteren har sløret flere af sagerne, så det kan også være at det ikke var Rørdalsvej.… (more)

Indeholder "Forord", "Pyromanen og den sociale arv", "Det parterede lig", "Liget på trækvognen", "Plattenslageren Rotterdamus", "Broder Johannes og fem sexdrab", "Danmarks første bankrøveri", "Lommetyvene", "Uopklaret dobbeltmord", "Det myrdede postbud", "Mafioso på cykel", "Lejemorderens nedtur", "Den fuldendte forbrydelse", "Liget i Århus Havn".

"Forord" handler om at udvælgelsen denne gang er sket blandt gamle sager, som Eigil V. Knudsen ikke selv har haft noget at gøre med.
"Pyromanen og den sociale arv" handler om en pyroman, der er god til at organisere drengebander. Han bliver ved så længe at han ender med en forvaringsdom.
"Det parterede lig" handler om et par kvindeben, der dukker op i Københavns Sydhavn i maj 1931 og viser sig at høre til den 37 årige Henriette Johanne Johansen Dalby, som var enlig mor til to børn. Hendes samlever havde slået hende ihjel, men en god forsvarer fik ham frikendt for anklagen, så han slap med 18 måneder for at have svindlet med hendes understøttelse.
"Liget på trækvognen" handler om Camilla Jensen. der i 1917 blev slået ihjel af sin mand Jørgen Georg Martin Jensen. Efterfølgende transporterede han liget 10 km på en trækvogn gennem det meste af København og brændte det i et ovn, han passede for en direktør. Han blev afsløret fordi han glemte at tømme asken ud i skraldespanden. Han blev dødsdømt, selv om dødsstraffen formelt var afskaffet på det tidspunkt. Straffen blev endda stadfæstet i Højesteret, men ændret til fængsel på livstid efter kongelig benådning.
"Plattenslageren Rotterdamus" handler om en plattenslager, der prøver det samme trick igen og igen og ryger i fængsel igen og igen. Selv om plattenslageriet er ret ufarligt, får han alligevel en dom på 10 år på et tidspunkt.
"Broder Johannes og fem sexdrab" handler om en plattenslager og alfons, der dækker sig under en tåge af religiøs røgelse. Han har dog intet med drabene at gøre. Disse er vist mest taget med for at vise at det er en halvfarlig profession at være luder. Drabsmændene er typisk set i selskab med offeret kort forinden og har som regel efterladt masser af spor, medmindre drabet har været planlagt på forhånd.
"Danmarks første bankrøveri" handler om et røveri af 9000 kr fra Sparekassen for København og Omegn den 18 august 1913. Røverne Richard Lindorff Larsen og Wilhelm Güttig bruger løs af pengene og bliver hurtigt fundet.
"Lommetyvene" handler om et par italienere, Manlio Benatti og Ferninando Ellena, der med specielle lommeknive, pengekapsler og 'strømpebånd' nemt lod sig identificere som lommetyve, da de først blev fanget. Byttet blev tilvejebragt, så de bestjålne kunne få de selvsamme sedler tilbage.
"Uopklaret dobbeltmord" handler om et dobbeltdrab fra 1971, hvor Christian Borch Andersen og hans kone Else Caroline Andersen blev skudt i deres hjem. Rovmordet er aldrig opklaret, selv om morderen tydeligt var lokalkendt.
"Det myrdede postbud" handler om en Waldemar Jensen, der begår rovmord på et postbud. Han har en fantasifuld forklaring om vådeskud, som de tekniske undersøgelser dog kan afsløre som pure løgn.
"Mafioso på cykel" handler om et forsøg på forsikringssvindel, som ender som en dyb fiasko for de involverede. Der er forbindelse direkte til den amerikanske mafia og en indflydelsesrig lokalpolitiker i Chicago, men det kommer der ikke domme ud af. Til gengæld ryger brandstifterne Chino Angelos og Pete Franklin bag lås og slå, og de har endda også fået trælse brandsår ud af ulejligheden.
"Lejemorderens nedtur" handler om en arbejdsløs maskinmester, der har en drøm om at blive lejesoldat, men i stedet får tilbudt et job som lejemorder, hvilket han er idiot nok til at tage imod. Mordet går i vasken, men han når at få en anden soldat rodet ind i sagen. Maskinmesteren begår selvmord i arresten og soldaten får en dom på 10 års fængsel. Soldaten var dårlig til engelsk, så han havde misforstået maskinmesterens annonce som at denne søgte lejesoldater. Så dårlige engelskkundskaber kan give 10 års fængsel, hvis man er dum nok.
"Den fuldendte forbrydelse" handler om et telegrafbud, der begår det perfekte kup en dag i 1969, får 473000 kr ud af det og så melder sig selv tre år efter på grund af dårlig samvittighed. Det var en pludseligt opstået mulighed, der gjorde at han nemt kunne snuppe værdimapperne. Boksdøren var ved et tilfælde kun blevet lukket og ikke låst, så efter fyraften kunne han vende tilbage og fjerne pengene ubemærket.
"Liget i Århus Havn" handler om en afrikaner, der slår sin danske kone samlever og mor til deres fælles datter ihjel, skærer hende i stumper og stykker, putter ligdelene i en kuffert og smider den i havnen, hvorfra den driver ud til Følle Strand og bliver fundet der. Det skyldtes to ting at kufferten endte på stranden. Dels var den en grim overraskelse for morderen at kufferten flød i stedet for at synke og dels havde det regnet usædvanligt meget, så kufferten kunne gå udenom de sædvanlige ristespærringer i åen.
Offeret i den sidste sag var den 31-årige teologistuderende Anne Marie Mandrup Pedersen og manden hed John Mundia. Jeg husker udmærket sagen, for en bekendt har sommerhus lige i nærheden af hvor kufferten drev ind. Sagen fik lovgivningsmæssige følger, fordi man ikke mente at han kunne have forældreretten over datteren, når han havde slået moderen ihjel og savet hende op.
Eigil V. Knudsen skriver levende om de forskellige sager og har sløret de involveredes identitet i mange af tilfældene.… (more)

Indeholder "Per Kanding: Rejseholdet", "Forord", "Connie og Conny", "Planken ud", "Geisler-sagen", "Volvo-røveren", "To ulykkelige børn", "En mors klage", "Kollega sigtet for drab", "Det vilde Vesten", "Tivoli Costa del Sol", "Snaksaglige og tavse tyveknægte", "Den svage drabsmand", "Våben til Sydafrika", "Drab på Færøerne", "Den begavede pengeskabstyv", "Malene", "Fup med malerier", "To selvmord?", "En sørgmunter historie", "Drama på mørk landevej", "Pyromanen", "Familietragedie", "Afsløret efter sygdom", "Efterskrift - Pligt til at tale sandt".

"Per Kanding: Rejseholdet" handler om Rejseholdet, oprettet den 23 august 1927 og med udsigt til snarligt 25-års jubilæum.
"Forord" handler om bogens indhold og om at ofrenes identitet ikke er sløret, men gerningsmændenes er. Kig i gamle aviser, hvis det er vigtigt at kende disses navne.
"Connie og Conny" handler om mordet 20 april 1976 på Connie, 16 år, i en vaskekælder i Randers og drabet den 18. august 1971 på Conny, 8 år, i Fensmarksgade i København.
"Planken ud" handler om at kaptajn og styrmand fra Rømø-Sild færgen den 7. juli 1979 blev tvunget til at hoppe i vandet fra færgen.
"Geisler-sagen" handler om drabet på Svend Aage Geisler, 14 november 1968. Morderne viser sig at være far og søn, og ikke ret gode venner bagefter.
"Volvo-røveren" handler om Matti Vilho Olavi Markkanen, der omkring 1968 gennemførte en række personfarlige røverier i Danmark og Norge. Markkanen var godt begavet og planlagde navnlig i starten sine røverier godt, fx en flugtrute, hvor han med vilje brugte en smal og let bil, som kunne køre over en bro, hvor politiets biler ikke kunne komme over.
"To ulykkelige børn" handler om en far, der 22 august 1971 slår sin kone ihjel for øjnene af deres to små børn.
"En mors klage" handler om en drabssag fra juli 1975, hvor en mor til en 39-årig mand klager over at politiet overhovedet har snakket med sønnen.
"Kollega sigtet for drab" handler om et drab i 1969, hvor der er stærke indicier mod en overbetjent fra Ordenspolitiet. Vedkommende har et alkoholproblem og handler tit efter lukketid ved den tobaksforretning, som den myrdede Paula Jensen havde. Men det var ikke ham.
"Det vilde Vesten" handler om en række kvægtyverier i oktober 1978 og frem. De bliver hjulpet af at ikke alle landmænd har mærket alle deres køer. Undervejs i opklaringen bliver der konfiskeret en del kvæg, som det så er politimesterens opgave at få passet.
"Tivoli Costa del Sol" handler om et skudattentat den 26 december 1975, som går ud over den forkerte, nemlig moderen til en mand, der havde stået for et kuldsejlet tivoli-projekt på Costa del Sol.
"Snaksaglige og tavse tyveknægte" handler om nogle tyverisager med udgangspunkt i at politiet den 6 oktober 1970 napper en bil med et pengeskab bag i. Akslen på bilen holdt ikke til det. Den mest snakkesalige af tyveknægtene får nul rabat af dommeren og da de et par år senere støder på ham igen, er han tavs som en østers.
"Den svage drabsmand" handler om Jacob Brølling-sagen, som også Poul Ørum havde fat i. Det var sikkert den rigtige der blev dømt for drabet på Else Gregersen den 13 juli 1975, men han var ikke ret kvik i hovedet og skiftevis tilstod og trak tilståelsen tilbage.
"Våben til Sydafrika" handler om våbensmugling til Sydafrika med danske skibe, specielt Tine Maru, alias NEMA. Det kunne nemlig skifte navn med en malerrulle, fordi man valgte de fire midterste bogstaver i skibsnavnet som alias.
"Drab på Færøerne" handler om et drab på en grønlænder. To færøske knægte på 19 og 21 år skar halsen over på en fuld grønlænder.
"Den begavede pengeskabstyv" handler om en fangeflugt i 1974, hvor en dygtig tyveknægt lavede kopier af fængslets nøgler vha dåseblik og lidt lim.
"Malene" handler om en lille 9-årig pige, Malene Rose Hansen, der blev mishandlet og dræbt af Frede Jensen, der i forvejen var kendt af politiet for mangt og meget.
"Fup med malerier" handler om en signatur H. Dahl, der blev til I. C. Dahl og om et maleri af Sejlskibe i Kanalen, heriblandt Skagen Rev Fyrskib og fra 1819, hvor fyrskibet er fra 1879. Kunsthandleren fra Bryrup har fuppet en nyrig fabrikant, men blev dømt for 15 bedrageriforhold selv om han bedyrede sin pure uskyld.
"To selvmord?" handler om en mand, hvis første og anden kone begge skulle forestille at have begået selvmord ved hængning. Men det lignede det nu ikke ved nærmere eftersyn.
"En sørgmunter historie" handler om en ung ikke-for-smart fyr, der havde startet en tv-forretning, men uden at kunderne ligefrem løb indgangsdøren ned. I stedet lavede han falske afbetalingskontrakter og brugte dem som sikkerhed hos lånehajer. Ikke så smart, men politiet hjælper ham med at få lidt styr på bogholderiet igen. Til gengæld undrer de sig over hvor han fik navnene til sine fupkontrakter fra. En dag gik de sammen henover kirkegården og så sagde han pludseligt: Ja, Knudsen... her ligger så alle mine købere!
"Drama på mørk landevej" handler om en drabssag fra marts 1965, hvor en ung drabsmand hurtigt bliver fanget, fordi den lokale biografkontrollør har øjnene med sig.
"Pyromanen" handler om en pyromansag fra 1963/1964. Pyromanen ser ud til at brænde stråtækte gårde af og også gerne en halmstak i nærheden. En storstilet overvågning af området giver pote og en gammel kending af retssystemet ryger tilbage i psykopatforvaring.
"Familietragedie" handler om en sag fra 31. januar 1969, hvor syv lig bliver fundet på en landejendom i Hee ved Ringkøbing. En hel familie med far Søren på 49 år, mor Gudrun på 38 år og Anton 16 år, Egon 15 år, Jens Kristian 15 år, Holger 11 år og Ole på 7 år. En slægtsgård, der stille var gået ned ad bakke med, siden Søren overtog den. Bygningerne er faldefærdige og dyrene snavsede, men dog fodrede for nylig. Søren har begået selvmord efter at have dræbt de andre, men først tre dage efter!
"Afsløret efter sygdom" handler om en langfingret sparekassedirektør. Der er flere fif til hvad en opmærksom revisor bør kigge efter.
"Efterskrift - Pligt til at tale sandt" handler om et tasketyveri, hvor forfatteren helt ureflekteret kolporterer sin kvababbelse over at anklagede ikke har pligt til at tale sandt, men at vidner har.

Hmm, jeg kan vist bare ikke lide den distance, forfatteren sikkert er nødt til at have til stoffet.… (more)

Indeholder "Indledning", "Politisk attentat", "Den vrede russer", "Pengeafpresning mod kongen", "Ladby-morderen", "Den luskede morder", "Drab uden konsekvenser", "Drabet på obersten", "Indbrudstyvens sociale arv", "Drabet på lille Karen Nielsen", "Planlagt firedobbelt mord", "Landevejsrøveren", "Dansk lejemorder", "Lille-jørgen", "Millionær-Christine", "Dødens adoptivmor", "Rejseholdet - in memoriam".
"Politisk attentat" handler om et mislykket attentat på den 60-årige statsminister i Danmark, Jacob Brønnum Scavenius Estrup.
"Den vrede russer" handler om Johan Andrew Bulotti og et rovmord på en tidligere arbejdsgiver der ikke havde villet udbetale løn.
"Pengeafpresning mod kongen" handler om et mislykket forsøg på at presse penge af Frederik den Ottende fra en Ejnar Olesen i Hadsten.
"Ladby-morderen" handler om drukkenbolten Niels Sørensen, der slog konen Line Sørensen ihjel og begravede hende i haven.
"Den luskede morder" handler om Asmus Thomsen der bliver lokket i en fælde og dræbt for småpenge af en lusket fyr ved navn Niels Christian Christensen.
"Drab uden konsekvenser" handler om tyskernes ulovmedholdelige drab på danske modstandsfolk.
"Drabet på obersten" handler om en psykopat Richard Madsen der forsøger at sætte liv i kludene på den danske befolkning ved at skyde en højtstående modstandsmand efter krigen. Drabet sker foran Hotel Ritz i Århus og Richard har en dårlig vane med at true folk med en pistol.
"Indbrudstyvens sociale arv" handler om Børge Sørensen der var patologisk indbrudstyv og godt kunne lide dameundertøj.
"Drabet på lille Karen Nielsen" handler om en seksualmorder der ret tilfældigt møder en lille pige og slår hende ihjel og bagefter skænder liget.
"Planlagt firedobbelt mord" handler om en psykopat Erik Hansen, der slog kone, et barn og to bekendte ihjel for at få konens livsforsikringssum - som taget ud af en gyserroman.
"Landevejsrøveren" handler om Mogens "Nivå" Petersen og et udbytterigt landevejsrøveri.
"Dansk lejemorder" handler om Judy Andersen, Marion Ihns og en tumpe Denne Petersen som de to fik til at slå Marions mand, Wolfgang Ihns ihjel.
"Lille-jørgen" handler om Jørgen Peter Jørgensen, som slog en kvinde ihjel, som han tidligere havde kalket hus for.
"Millionær-Christine" handler om Christine Christiansen, der blev slået ihjel af en mand, der derefter begik selvmord.
"Dødens adoptivmor" handler om Ole og Lise Brems, der udadtil lignede ideelle adoptivforældre, men indadtil de rene djævle på jord.

Indledningen snakker lidt om forfatterens 28 år ved rejseholdet og om hvordan bogens materiale er udvalgt. I 1885 var der et attentat mod Estrup og det starter bogen med. Den slutter i 1975 med sagen mod Lise og Ole Brems. Efterordet er mest en klagesang over nedlæggelsen af rejseholdet i 2002.… (more)