Skrig under vand

Jeg synes bogen var rigtig god, men den var langsom om rigtig at komme i gang. Jeg var over halvvejs før jeg blev fænget.
Mordet på en mand efterforskes. Katrine Wraa, nyansat psykolog bliver bl.a sat på sagen. Bogen har nogle gode twists.

Efter den dårlige oplevelse med hypede Hypnotisøren (håbløst), fik jeg her, nogle dage efter, en rimelig krimilæsning.
"Skrig under vand" har et fornuftigt sprog, en god fortælling - et plot, der er set før, og derfor let at udregne for tidligt.... - men vigtigst af alt, et persongalleri, der giver mig lyst til at læse kommende Wraa/Høgh-fortællinger. Eller er det Wraa/Bistrup... I hvert fald Øbro/Tornbjerg.

Der er to handlingstråde, vi følger.
En kursiveret, anonymiseret, datidsfortælling om et barn der gøres fortræd - og tada - selv gør fortræd.
Og så nutidsfortællingen om Katrine Darling Wraa. Dansk-engelsk profilerings-wunderknabe med lig i lasten/skeletter i skabet/og mænd på nakken. Hun er ambitiøs, ung, ser godt ud, er sporty, klog, kvik, international. Med ét ender hun på (politi-)Gården blandt halvtredsårige runkedorer og må tage sine kampe. Med sine udenlandske, psykologiske teorier træder hun en del andedamspolitihytteskofødder ned. Der oprulles en del fjender - og til selve kriminalsagen, et bestialsk mord på en yngre fødselslæge - optræder også snart et helt korps af mulige skurke. Meget traditionelt, men det virker.
For Katrine Langstrømpe (hun har Pippi-orange hår) spiller disse mænd en særlig rolle (belejligt med navneligheden): Jon, Ian og Jens.
Der kører parallelle vandtemaer og der kører også, desværre, den gamle socialrealistiske(?) traver med, at den virkelige ondskab findes i socialklasse 1 og 2. Manden på gulvet bliver altid anklaget, men de dygtige, retskafne hovedpersoner, gennemskuer læge/jordemoder-segmentet. Stereotypien trækkes (selvfølgelig/desværre) også ud på bopælsniveau. Fortæl mig, hvor du bor - og jeg skal fortælle dig om du er en skurk.
Skurkene i denne fortælling kommer ikke fra Valby og Nordvest, næhh.... ( )