Ib og Kaj Gottlieb er tvillinger og født lige før år 1900. Da borgerkrigen mellem de røde og de hvide bryder ud i Finland i 1918 melder de sig som frivillige under den konservative general Mannerheim, og det bliver en både voldsom og livsforandrende oplevelse. Selvom den største del af bogen foregår i mellemkrigstiden, så er det i virkeligheden først under besættelsen, hvor de begge involverer sig i modstandskampen og dør med få timers mellemrum, at de finder sig selv igen.

Første verdenskrig udløste så enorme og dramatiske forandringer, at der bliver ved med at dukke noget nyt op. Jeg kendte godt til den finske borgerkrig, men det var kun overfladisk og som en lidt perifer og mislykket udløber af den russiske revolution. I virkeligheden er den et blodigt traume, der stadig spiller en central rolle i finsk identitet og selvforståelse. Kim Leine ser selvfølgelig landet udefra, men han formår at skrive krigens voldsomhed frem. Det værste er egentlig ikke krigsscenerne, men derimod den systematiske henrettelse af fanger, der både afspejler og fremkalder soldaternes forråelse.

Begge brødre klarer sig godt i krigen. De overlever, og de bliver forfremmet. Kaj er den mest retlinede af de to, og han bliver hurtigt korporal men aldrig mere end det. Ib er dristigere – og har en stærkere dødsdrift – så han bliver forfremmet til løjtnant efter en offensiv, men han bliver også hurtigt degraderet igen, fordi han ikke kan eller vil underordne sig autoriteter. I stedet ender han med at rejse rundt sammen med Mikko, der bliver kaldt ”bøddel” fordi han er utilregnelig og gladelig påtager sig at henrettelser.

Da de kommer hjem vender de umiddelbart tilbage til deres studier. Ib bliver færdig som læge og bliver hurtigt ansat som kirurg på Kommunehospitalet. Han er stadig fascineret af død, og det får ham både til at tage chancer under operationerne og til at give lidt for meget medicin til de dødsyge patienter. Han bliver ikke dømt for noget, men han får heller ikke sin kontrakt forlænget. I stedet ender han i psykiatrien, mens han i privatlivet udforsker homoseksuelle relationer.

Kaj studerer teologi, og det er han længe om at blive færdig med. Undervejs møder han den medstuderende Jørgen og ikke mindst hans lillesøster Sara, der er kommet til København for at blive forfatter, men som også har brug for gøre sig seksuelle erfaringer for at kunne skrive om dem. Det bliver også en forløsning for Kaj – i hvert fald indtil han genkender sig selv i hendes debutroman. Præstegerningen ønsker han ikke, så i stedet beslutter han sig for at studere i udlandet, og han begynder samtidig som boganmelder og senere skribent på Ekstrabladet, hvor han forener slagkraftigt sprog med den akademiske tyngde, som han trods alt har fået med sig. Mens Ib finder sin seksuelle identitet på de københavnske bøssebarer, søger Kaj andre veje. Han får kærester og flere koner, men erotisk drejer han om den jødiske Josepha, som han møder i Leipzig, hvor hun lever i et åbent ægteskab med sin ægtemand Norbert Müller. Han er nazist og har en ledende stilling i Gestapo. Kaj lærer aldrig at forstå den kærlighed, der utvivlsomt er mellem dem.

Under besættelsen mødes mange af personerne igen. Enten som medlemmer af de modstandsgrupper, som brødrene har tilsluttet sig – Kaj skriver for den illegale presse, Ib er mere operativ – eller som hjælpere for tyskerne. Selvom det igen er krig, så er oplevelsen meget anderledes. I stedet for at kæmpe som soldater i regulære slag, er de nu guerillaer i konstant fare for at blive infiltreret og afsløret. Jagten på en stikker fylder en del frem til dødsdagen.

Jeg var overraskende begejstret for bogen, der med sine næsten 600 sider signalerede manglende mådehold. Jeg frygtede også, at Leines vanlige optagethed af sex og kropsvæsker ville blive for meget af det gode, men historien var medrivende. Brødrene er komplekse og interessante personer, som man har sympati for, selvom de tydeligvis er dybt skadede af ungdommens krigsoplevelser. De kommer måske også ud for lidt for meget til at virke troværdige – Ib for gud bedre det også en karriere som hypnotisør - men det bærer man over med i en roman. ( )

Verden, 1897-1945
Indeholder kapitlerne "Rapport", "Rigshospitalet", "Første del - Faldet", " Nattog til Stockholm", " Det strømmende vands by", " Kære Fader", " Træningslejr", " Patrulje", " Morgenmad", " Dagsbefaling", " Krigen kort", " Reserve", " Stormen på Tammerfors I", " Sygevisit", " Friheden", " Hospitalet", " Solopgang", " Kostforandring", " Kirke", " Rygningens gavnlighed", " Stilheden", " Oprydningshold", " Drømmen slut", " Oprensning", " Find fem fejl", " Toget", " Blikket", " Fangerne", " Degradering", " Tema med variationer", " Spejlet", " Produktion", " Samtale", " Dødens salt", " Før frokosten", " Sejrherrerne", " Kære Fader", " Udgangsbøn", "Anden del - Opstigningen", " De døde", " Den hippokratiske ed", " Intermezzo: Jærtegn", " Sommerjob", " Firetoget fra Kalundborg", " Tårnet", " Konsultation", " Genforening", " Et biografbesøg", " Visitationer", " Samtale ved Peblingesøens bredder", " Brev", " Den historiske Jesus", " Labyrinten", " Boulevard Montparnasse", " Sommer", " Hjem", " Rejser", " Holmgang", " Flytning", " 1933", " Strandvaskeren ved Jons Kapel I", " Manden med fuglehovedet", " Strandvaskeren ved Jons Kapel II", " Noget i luften", " Perspektiv", " Forvandlinger", " Hotel Kämp, tur-retur-retur", " Foråt", " Zuckertorte i Leipzip", " Besøgstid", " Sidste forestilling", "Tredje del - Springet", "Fjerde del - Krigens poesibog", " Blod og sten", " Tre brødre", " Avancement", " Peloton", " Sne", " Blod", " Djævelens interval", " Skriftemål", " Skoven", " Hospitalet i Hämeenlinna", " Træerne", " Døende by", " Koncentrationslejr", " Gæsterne", " Fangetransport", " Hvor er sjælen?", " Et ophold i skoven", " Mænd", " Myg", " Statistik", " De druknende i Helsinkis havn", " Forsøg på effektivisering", " Spil", " Højovn", " Hvad man bruger spader til", " En god gerning", " Kærlighedsbreve", " Morgen", "Femte del - Afgrunden", " En eftertanke".

Vi følger tvillingerne Kaj Hermann og Ib Johann Gottlieb fra fødslen 5 juli 1897 og frem til deres død den samme dag 30. november 1944. Deres mor er død og deres far Johannes er en underlig religiøs fætter. De melder sig som frivillige til den finske borgerkrig på den hvide side. Ib læste medicin og Kaj teologi.
Ialt er der rekrutteret hele syv duelige danskere til krigen, så de har da lidt selskab på vejen. De vil op og skyde røde. Det kommer de i den grad til. Første del beskriver deres deltagelse i krigen og de ser masser af døde, fanger, henrettede, osv og er også selv med i drabene. De hvide vinder krigen og de røde dør i hobetal i fangelejre og på vej til samme. Ib har et kranie med hjem til sit studium. Men mentalt set har oplevelsen ikke lige været til nogen fordel.

De kommer hjem til København og modtages af faderen. Kaj bliver ved faderen, mens Ib lejer et værelse ude i byen. Faderen har en hushjælp, som snyder ham og som Ib fyrer på gråt papir, men faderen kunne godt lide hende. Ib er en lidt farlig læge. Nogle gange slår han patienter ihjel og nogle gange redder han dem. Kollegaerne begynder at undgå ham. Hushjælpen finder tilbage til faderen og de drikker hårdt sammen. En dag finder Ib og Kaj dem ude i haven tungt sovende ovenpå en brandert. De bærer faderen ind i seng, men Ib kommer op at slås med hushjælpen og ender med at kvæle hende. Han skaffer sig af med liget og Kaj fortæller bare faderen at hushjælpen er smuttet igen. Kort efter får faderen lungebetændelse og kommer på alderdomshjem. Kaj læser teologi og kommer sammen med en Sara, der er forfatterspire og en lidt sær fisk. De kommer dog fint ud af det med hinanden indtil Saras bog udkommer og Kaj kan se sig selv karikeret i den mandlige hovedperson. Ib er bifil og er begyndt at bolle med hushjælpens søn, Edvin, hvilket jo er lidt sært, da han har kvalt Edvins mor.
Ib bliver gift med en Elisabeth og Kaj begynder at skrive for Ekstra Bladet og færdes efterhånden hjemmevant i Tyskland, hvor han følger udviklingen med Hitler og der Stürmer med foruroligelse. Han bliver gift med Rosa og de får en søn Tage. En dag i 1932 mødes Ib og Kaj og genoptager barndommens kappestrid med udspring. De er jo begge ældre og halvkorpulente, så det er ikke længere så elegant. Holmens Bro, Knippelsbro, Langebro. Kaj vinder med et spring fra pavillontaget.
Livet fortsætter. Kaj møder en gammel kæreste Jutta og opdager at hun ikke fik en abort for 10 år siden. Han genoptager forholdet til hende, så nu drømmer han om elskerinden, når han er sammen med konen og omvendt! Han er stadig tit i Tyskland og har også et forhold til en Josepha, der er gift med Hr. Müller. Han forstår dem ikke, og han forstår heller ikke hvad der foregår i Tyskland, selvom han skriver artikler og holder foredrag om det. Tiden går, Kaj og Rosa bliver skilt fredsommeligt og Kaj gifter sig med Jutta som har sukkersyge, men som en af de første er på insulin. Datteren Emma får også konstateret sukkersyge. Ib der er overlæge på Montebello får til gengæld konstateret noget med hjertet og er indlagt nogle gange.
Det er nu 1935 og liget af hushjælpen Eleonora Xanthippe Madsen er dukket op som benrad efter at have været væk siden 1921. Af uransagelige grunde tilstår Edvin drabet.
Tage får meningitis, men kommer sig nogenlunde. En lærer og en fysioterapeut hjælper ham med at komme med igen, men han flytter ind hos Kaj og Jutta et stykke tid. Ib får et hjerteanfald mere, bliver langtidssygemeldt og til sidst afskediget.
Josepha sender brev til Kaj og fortæller om jødeforfølgelser og Gestapo og Buchenwald. Viden er ikke altid godt.
Ib tager en tur til New York, møder en Langston og lærer noget om hypnose. Han begynder at øve sig på at hypnotisere tilfældige mennesker han møder og bliver god til det. Han begynder at optræde som hypnotisøren Ibrahim og det giver brød på bordet.
Kaj bliver sendt til Finland for at dække krigen Finland-Rusland. Russerne dør i hobetal, skudt i deres sorte uniformer af de hvidklædte finske skiskytter eller simpelthen frosset ihjel. Finnerne jager en finger i øjet på dem, de finder i sneen. Hvis man er i live, er øjenæblet hårdt, hvis man er død, krystalliserer glaslegemet i øjet og bliver til en blød isgrød.

Danmark bliver besat af tyskerne i 1940, Ib får et hjerteanfald under en hypnoseforestilling og Kaj får en lungehindebetændelse med hjem fra Finland. I oktober 1941 rejser Kaj ned og besøger Josepha. Hun har davidsstjerne syet på tøjet. Hendes mand er i gestapo og bruger amfetamin i stor stil. Det gør alle i regeringen også. Goebbels taler er som at læse Zarathustra med dobbelt hastighed. Gestapo tager selvfølgelig Kaj i forhør. De har papirer på at Josepha er med i kommunistpartiet og at hendes far hed Levin til efternavn. Og så er det forbudt for ham at gå i seng med hende. De truer ham og hans familie. Emma har jo brug for insulin, som er rationeret. Og Edvin er gået i deres tjeneste, så de ved alt om hushjælpens død og om at Ib er biseksuel. Han går med til deres plan og næste dag bliver Josepha arresteret og ført bort.

Kaj havner efter nogle foredrag i Vestre Fængsel i november 1943 med en dom på tre måneder for antitysk agitation, men heldigvis i dansk regie. Han får besøg af en Anna Sigismunde Bang, som han kender gennem foredragene. Hun har også forbindelse til Ib og til modstandsbevægelsen. Da han kommer ud, går han og Ib med i kampen og vender egentlig tilbage til ungdommens fandenivoldske krigsdeltagelse. Ib får dæknavn Mikko. Der er kommet en ny forhørsleder i Shell-huset, en Müller, der i samarbejde med Hoffmann og Birkedal er god til at pine oplysninger ud af folk. Sara er også med i gruppen, så hende og Kaj finder selvfølgelig sammen. Kaj laver illegale avisreportager. En aften bliver de stukket af en, der egentlig skulle lægge lejlighed til. Men de slipper faktisk væk ved at kapre en lastbil. Ib er dog træt af at han mister sin hat.
Det bliver farligere og farligere og man forsøger at få Kaj til Sverige, hvad han dog ikke vil være med til.
I stedet har han en ide om at få en samtale med Müller. Det er selvfølgelig uhyggeligt farligt. Rosas nye mand, Ernst Sloth, forsøger at dræbe ham, men selv om han bliver ramt, får han ram på Ernst.
Han bliver lappet sammen og aflægger rapport til nogen fra modstandsbevægelsen. Han kan også fortælle at Edvin var i farvandet lidt inden, der blev skudt.
Han opsøger faderen og slapper lidt af, selv om han er højt oppe at køre på Mecodrin. Han beslutter sig for at finde ud af hvem stikkeren i deres gruppe er. Han mødes faktisk med Norbert Müller et sikkert sted. Til hans overraskelse ved Müller ikke hvad der foregik da Josepha blev taget af Gestapo. De tror altså begge to at den anden havde noget med det at gøre. Müller giver Kaj oplysninger nok til at han kan gætte at det er Sara, der er stikkeren. Han fortæller også at det er uundgåeligt at Kaj bliver arresteret, men han kan godt give ham to dage. Kaj skyder Sara og tager så kontakt til Jutta, der er ved at blive halvblind af sin sukkersyge og heller ikke har gode nyheder om Emma. Tage er på et genoptræningshjem i Brønshøj og har egentlig knyttet sig mere til Ernst end til både Rosa og Kaj. Ib får et hjerteanfald og ligger nærmest i koma. Slutspillet er i gang.
Kaj besøger Ib på hospitalet men bliver overrasket af Gestapo. Han tager en giftpille, men den er blevet byttet ud med noget ufarligt, så i stedet for at dø bliver han arresteret. Han bliver torteret, men under lokalbedøvelse. Han forstår først hvorfor, da han vågner skrigende op i en celle. Til næste forhør krummer de ikke et hår på hans hoved, men han plaprer alligevel ud med alt.

Normann Müller og Edvin Madsen har alligevel planlagt et hurtigere exit for ham end Gestapo ellers havde tænkt. Han får lov at begå selvmord ved at kaste sig ud fra sjette sal, men hjertet var nok også ved at sætte et punktum alligevel.

Ibs liv passerer revy. Fangenedslagtninger i Finland. Mannerheims "skudt på stedet" regulativ. Vennen Mikko Toivonen, der slår sig selv ihjel og som Ib fragter videre i livet som kranie.

Afgrunden er nok deres fælles død.

Skræmmende god bog. Tvillingerne udvikler sig forskelligt, men de er alligevel styret af først moderens død, så faderens kulde og deres fælles deltagelse i krigen i Finland. Ingen happy ending her. Selv Kajs efterkommere er ikke ret levedygtige.
Det ser virkelig ikke ud til at være nogen god ide at tage langt udenfor landets grænser og blande sig i en krig. Men det har vi heldigvis lært af siden? ( )

En voldsom skildring af 2 tvillingebrødres opvækst, deltagelse i den finske borgerkrig, forholdet til fadeeren, studier og ikke mindst deres adskillige forhold til det samme og det modsatte køn. Slutter med deres deltsgelse i modstandskampen og død samme dag i 1944. Er vældig flot skrevet, men også meget udpenslende i alle livets forhold. ( )