HomeGroupsTalkZeitgeist
Hide this

Results from Google Books

Click on a thumbnail to go to Google Books.

Arv og miljø : roman by Vigdis Hjorth
Loading...

Arv og miljø : roman

by Vigdis Hjorth

MembersReviewsPopularityAverage ratingConversations
182561,019 (4.33)None
  1. 00
    Fri vilje : roman by Helga Hjorth (Anonymous user)
    Anonymous user: "Fri vilje" er et tilsvar til "Arv og Miljø" fra Vigdis Hjorths søster Helga. Tilsvaret er også holdt i romans form.
None
Loading...

Sign up for LibraryThing to find out whether you'll like this book.

No current Talk conversations about this book.

Norwegian (1)  Danish (1)  All (2)
Showing 2 of 2
Romanen åbner med beskeden om farens død fem måneder forinden. På det tidspunkt havde Bergljot stort set ikke haft kontakt med sin familie i tyve år – og så alligevel. Familien vil ikke slippe hende, selvom det i praksis kun er søsteren Astrid, som hun engang i mellem er i kontakt med via sit arbejde, og hendes nu voksne børn skal jo ikke undvære deres fætre og kusiner. Men sin mor ser hun aldrig. Og slet ikke far. Imellem dem står det store unævnelige, som Bergljot har tilbragt flere år i terapi for at bearbejde, og som stadig er et åbent sår i hendes sjæl.

Faren har forgrebet sig på hende, da hun var lille, og selvom han for længst er blevet en gammel mand, så frygter hun ham så meget, at hans død mest af alt er en lettelse.

Alligel er det egentlig ikke overgrebene, der er romanens ærinde – de udpensles heller ikke – men derimod familiens manglende evne til at anerkende hendes historie. Selvom hun har konfronteret dem med sine oplevelser, så er de ude af stand til at lytte, for hvis de først godtager den, vil det betyde familiens undergang. Moderen kan ikke være gift med faderen, børnene kan ikke se ham på samme måde, og børnebørnene kan ikke holde jul hjemme hos mormor og morfar. Den konsekvens er for frygtelig, og derfor nægter familien at se den i øjnene. Lillesøster Åsa tror bare ikke på det, Astrid rationaliserer det væk – der er jo ikke noget bevis – moderen nægter at se det, som hun ved. Hun ofrer datteren for ægteskabet til faderen, og det har Bergljot svært ved at leve med. Faderen skammer sig i det mindste, moderen løber bare rundt med hænderne for ørerne, højtråbende for at slippe for hendes historie.

”Jeg sov ikke natten efter, at jeg havde genopdaget jeg-syntes-bare-du-skulle-vide-det-beskeden fra Astrid. At forsones, at tilgive? Man kan ikke tilgive det, der ikke er indrømmet! Troede jeg, de var i stand til at indrømme? At tale sandt om noget, de havde brugt så mange kræfter på at fortrænge og fornægte? Troede jeg, de ville risikere almen fordømmelse for at forsone sig med mig? Nej, det var jeg ikke værd, det havde de vist mig, igen og igen.” (s. 48-49)

Nu er faderen så død og arvestriden om to hytter i Hvalern får familiens modsætninger til at blusse op. For Bård, storebroren, handler det om retfærdighed, men for Bergljot bliver det også en chance for endelig at konfrontere familien med sin historie.

Som fortæller veksler Bergljot mellem at være reflekteret/analyserende og desperat insisterende. Hun HAR forstået sin situation, men hun kan ikke undslippe den, når Astrid slår kloen i hende med venlige fraser, og frustrationerne gør hende manisk. Den desperation formår Hjorth at skrive frem, så man kommer helt ind under huden på Bergljot og mærker hendes smerte.

”Jeg drak to store kopper kaffe, jeg prøvede ikke at spilde, klokken var kvart i fem, og vi gik mod revisorkontoret, det gælder bare om at gennemføre det, tænkte jeg, og ikke tænke på andet end at gennemføre, ikke tænke på konsekvenser, ikke tænke på reaktioner, kun gennemføre, fordi det er livsvigtigt, det handler om liv.” (187)

Arv og miljø er en imponerende roman. Bergljots desperation sitrer i hver eneste sætning, og selvom det hele selvfølgelig ses fra hendes side, så er det ikke svært at genkende og føle sympati for resten af familien. Kun moderens selvvalgte svaghed er svær at udholde – men ikke at genkende i al sin menneskelighed. ( )
  Henrik_Madsen | Aug 14, 2017 |
Rett under huden for å bli der. Virkelighetens forjævlige kriminalitet i livets første institusjon. Traumatisert - labil, skamfull, rasende, unnskyldende, søkende, urolig. Men sterk, så sterk. Og disse spindelvevene mellom familiemedlemmer, disse vevingene der ingen noensinne kan se edderkoppen idet alle spinner - uten å se det selv. Du må vekk fra alt dette som skader deg og du må finne DIN måte å gjøre det på. All kjærlighetslengsel, all flukt, all vandring og sterk uro og anger. Språket er like oppstykket som selve livet. Den udetonerte bomben er der hele tiden.
  lestrond | Jun 9, 2017 |
Showing 2 of 2
no reviews | add a review
You must log in to edit Common Knowledge data.
For more help see the Common Knowledge help page.
Series (with order)
Canonical title
Original title
Alternative titles
Original publication date
People/Characters
Important places
Important events
Related movies
Awards and honors
Information from the Norwegian Common Knowledge. Edit to localize it to your language.
Epigraph
Dedication
First words
Quotations
Last words
Disambiguation notice
Publisher's editors
Blurbers
Publisher series
Original language

References to this work on external resources.

Wikipedia in English

None

Book description
Haiku summary

No descriptions found.

No library descriptions found.

Quick Links

Swap Ebooks Audio

Popular covers

Rating

Average: (4.33)
0.5
1
1.5
2
2.5
3
3.5 1
4 1
4.5 3
5 1

Is this you?

Become a LibraryThing Author.

 

About | Contact | Privacy/Terms | Help/FAQs | Blog | Store | APIs | TinyCat | Legacy Libraries | Early Reviewers | Common Knowledge | 119,375,418 books! | Top bar: Always visible