HomeGroupsTalkZeitgeist
Hide this

Results from Google Books

Click on a thumbnail to go to Google Books.

Himmelskibet by Sophus Michaëlis
Loading...

Himmelskibet (edition 1921)

by Sophus Michaëlis (Author)

MembersReviewsPopularityAverage ratingConversations
113,689,591 (3)None
Member:bnielsen
Title:Himmelskibet
Authors:Sophus Michaëlis (Author)
Info:Kbh. 1921 [Kun omslag]
Collections:Your library
Rating:***
Tags:Fiction, Science Fiction, Utopia

Work details

Himmelskibet by Sophus Michaëlis

Recently added bybnielsen
None

None

None.

Loading...

Sign up for LibraryThing to find out whether you'll like this book.

No current Talk conversations about this book.

Indeholder 33 kapitler: "I. Nemi-søen", "II. Den giftige gas", "III. Reddet", "IV. Astronomisk optagelsesteater", "V. I enecellen", "VI. Desertørerne", "VII. Observatorie-kælderen", "VIII. Faldet mod Mars", "IX. Radiospektret", "X. Solkammer og Jordstue", "XI. Den færdige bog", "XII. Meteor-regnen", "XIII. I den lukkede kiste", "XIV. Solen tilbage", "XV. Den røde planet", "XVI. Jord-egoisme", "XVII. Mars-atmosfære", "XVIII. Paa grund", "XIX. Mars-flyverne", "XX. Det første møde", "XXI. Flyvningen", "XXII. Byen og Straffens Kløft", "XXIII. En afluset klode", "XXIV. I tempelskoven", "XXV. Paa den syvende terrasse", "XXVI. Syndkrigen", "XXVII. Tavshedens præster", "XXVIII. Ral-studier", "XXIX. Urskødet", "XXX. Goldhedsparken", "XXXI. Dødssejladsen", "XXXII. Kanalen", "XXXIII. Den sidste fart".

"I. Nemi-søen" handler om Ercole Sabene, der sidder ved Nemi-søen og kigger på (krigs)flyene, der flyver forbi oven over ham.
"II. Den giftige gas" handler om at han egentlig hader krig, men alligevel ender med at gå med i krigen, bliver udsat for et gasangreb og dør?
"III. Reddet" handler om at han bliver reddet ombord i et luftskib, hvor man bruger timer på at rense hans lunger, men med held.
"IV. Astronomisk optagelsesteater" handler om Dr. Alexander Krafft og en Avanti, som viser ham rundt på luftskibet og viser ham udsigten over jorden. Ercole tror at det alt sammen er en illusion og derfor sætter de ham til afkøling lidt.
"V. I enecellen" handler om at Ercole nægter at tro at det er rigtigt, når han bliver fortalt at han er ombord på rumskibet "Kosmopolis" og på vej til Mars.
"VI. Desertørerne" handler om at han kommer til fornuft og fra at være løjtnant i den italienske hær er han nu suppleant i besætningen på Himmelskibet "Kosmopolis". Alle ombord er flygtet fra krigen. Avanti og Krafft startede med at være fjender og skyde hinanden ned, men endte som venner. Tilsvarende med de andre. Efter præsentationen og et måltid lægger han sig til at sove.
"VII. Observatorie-kælderen" handler om at Ercole stadig inderst inde tror at det bare er gøgl og narrespil og han forlanger at komme "ud".
"VIII. Faldet mod Mars" handler om at de i stedet viser ham at de er på vej mod Mars.
"IX. Radiospektret" handler om en forklaring på hvordan skibet drives og styres. Ikke at Ercole forstår det, men han bliver vist selve spektret og bliver overbevist.
"X. Solkammer og Jordstue" handler om rumskibets indretning. Solrummet vender mod Solen hele tiden og giver energi til skibet. I Jordrummet kan man nyde udsigten til Jorden og ærgre sig over at der hverken er te eller damer med på turen.
"XI. Den færdige bog" handler om Ercoles forhold til Avanti, som han føler sig draget af. Avanti ser universet som en allerede skrevet bog, som vi læser i takt med at tiden går. En pudsig form for fatalisme.
"XII. Meteor-regnen" handler om rumskibets smarte indretning og hvorfor Avanti ikke har brugt sin snilde på Jorden i stedet for at hoppe ud i rummet. Svaret er at han ikke vil tjene militæret. De kommer ind i en meteorsværm og trækker stålskodder for vinduerne efter at have trukket kikkerter og lignende helt indenfor.
"XIII. I den lukkede kiste" handler om at de alle søger tilflugt i Solrummet og at den medbragte spiritus bliver tømt ud.
"XIV. Solen tilbage" handler om at de kommer ud af meteorsværmen og igen kan bruge solkraften.
"XV. Den røde planet" handler om at de nu kan se Mars tydeligt med en hvid polplet og noget, der ligner have, søer og kanaler, men som de ikke kan være sikre på hvad er. Ercole er nødt til at se med egne øjne at det er Mars, der nu er tæt på og Jorden, der er en fjern klode.
"XVI. Jord-egoisme" handler om Ercoles følelse af at de er kommet til noget helt nyt og at jordiske begreber og for den sags skyld landkort over Mars ikke har noget med virkeligheden at gøre længere.
"XVII. Mars-atmosfære" handler om at de kommer til Mars og glædes over at der er en atmosfære, de kan ånde i.
"XVIII. Paa grund" handler om at de lander på Mars. Avanti udtrykker deres gode og ædle hensigter og de tager et par timers søvn inden det bliver lyst og de kan se sig om.
"XIX. Mars-flyverne" handler om det første liv, de ser. Nogle små flyvende skabninger. Flyveøgler, flagermus og små biller. Kæmpestrudse. Flyveøglerne har ryttere, som lander dyrene og stiger af. Avanti hopper ud og møder dem.
"XX. Det første møde" handler om mødet med de menneskelignende ryttere. Med tegn forklarer Avanti at de kommer fra Jorden og marsrytterne udbryder "Dalta", så det er deres navn for Jorden. Solen hedder Duis, Mars hedder Ral og sådan er det hele vejen igennem. Avanti byder rytterne på en glas Chianti og vinen smager dem ikke, men selve glasset vækker beundring.
"XXI. Flyvningen" handler om at von Hülsen bruger både revolver og håndgranat mod rytterne. De bliver alle ført bort af rytterne og sat op på flyvedyrene. De flyver langt og længe og når så frem til centrum for en Mars-bebyggelse, måske en by.
"XXII. Byen og Straffens Kløft" handler om deres ankomst til byen. Von Hülsen er sammen med de sårede ryttere bragt et andet sted hen, men de beder om at dele hans skæbne. Til en start er han sat til at være sygehjælper og læge for de sårede, hvilket ikke er let for ham. Ideen synes at være at en voldsmand først er fri, når hans offer er blevet rask.
"XXIII. En afluset klode" handler om at selv den hårdest sårede kommer til helbred igen, selv om det tager flere marsdage. Menneskene opdager at der også en gang har været krig på Mars, men det er forlængst et overstået kapitel. I stedet har man udryddet skadedyr, rovdyr, giftkryb, ja selv myg.
"XXIV. I tempelskoven" handler om at de har udstået deres tjeneste i Straffens Kløft og bliver iklædt skyldfrihedens hvide kapper. De går til et tempel, "Tavshedens tempel", hvor de deltager i en slags gudstjeneste, der rører dem dybt.
"XXV. Paa den syvende terrasse" handler om at de alle får en Livsstav og får mere del i marsboernes viden.
"XXVI. Syndkrigen" handler om marsboernes beretning om hvordan de er efterkommere af en lille nomadestamme, der var eneste overlevende efter en stor krig, Syndkrigen. Avanti forsøger at forstå og fortæller selv lidt om guld og hvordan menneskenes samfund er indrettet. Den store Ral-Styrer forklarer hvordan Ral bliver styret og at også formeringen af Ral-borgerne er styret. Faktisk er han selv en af den slags, der ikke forplanter sig.
"XXVII. Tavshedens præster" handler om Avanti og Ral-Styreren, der udveksler oplysninger om hinandens samfunds opbygning. På Ral har man fx ingen maskiner, men har til gengæld udviklet planter, der kan lyse. Planter, der huske lysmønstre, osv.
"XXVIII. Ral-studier" handler om menneskene, der forsøger at få mere at vide om Mars, både samfund, historie, og geologi. Nogle af tingene er marsboerne sjovt nok selv helt ligeglade med.
"XXIX. Urskødet" handler om Ral-boernes system til styring af forplantning. Der er totalt befolkningskontrol, så antallet er konstant. Efter at en mand har fået det bevilgede antal børn, klippes sædstrengen. Alle syge, handikappede, forbrydere, afvigere, gamle, begiver sig på rejsen til Urskødet, dvs en envejsrejse til havet. Jordboerne har svært ved at se det som en god måde at styre et samfund på.
"XXX. Goldhedsparken" handler om en udflugt til de bordeller, hvor steriliserede kan nyde erotiske adspredelser.
"XXXI. Dødssejladsen" handler om Ral-styreren, som er blevet gammel og begiver sig på den sidste rejse efter afholdelsen af megen festivitas.
"XXXII. Kanalen" handler om Ercole, der tænker nærmere over Ral-boernes dødsskikke og finder dem fejlagtige og forkerte.
"XXXIII. Den sidste fart" handler om Ercole, der begiver sig på færd til kirkegården på Ral. Det er en flod, hvor de døde sættes ud i små både. Hans færd ender da han skyller ud over udløbet fra floden til havet og opdager at tågen snævrer ind til noget, der ligner skyttegraven i kapitel I og at den hele bare har været en drøm, mens han døde af giftgassen.

Ok historie, men noget crappy ending "han vågnede op af sin drøm og opdagede at han var død." ( )
  bnielsen | Jan 2, 2013 |
no reviews | add a review
You must log in to edit Common Knowledge data.
For more help see the Common Knowledge help page.
Series (with order)
Canonical title
Original title
Alternative titles
Original publication date
People/Characters
Important places
Important events
Related movies
Awards and honors
Epigraph
Dedication
First words
Quotations
Last words
Disambiguation notice
Publisher's editors
Blurbers
Publisher series
Original language

References to this work on external resources.

Wikipedia in English

None

Book description
Haiku summary

No descriptions found.

No library descriptions found.

Quick Links

Swap Ebooks Audio

Popular covers

Rating

Average: (3)
0.5
1
1.5
2
2.5
3 1
3.5
4
4.5
5

Is this you?

Become a LibraryThing Author.

 

Help/FAQs | About | Privacy/Terms | Blog | Contact | LibraryThing.com | APIs | WikiThing | Common Knowledge | Legacy Libraries | Early Reviewers | 94,042,188 books! | Top bar: Always visible