HomeGroupsTalkZeitgeist
This site uses cookies to deliver our services, improve performance, for analytics, and (if not signed in) for advertising. By using LibraryThing you acknowledge that you have read and understand our Terms of Service and Privacy Policy. Your use of the site and services is subject to these policies and terms.
Hide this

Results from Google Books

Click on a thumbnail to go to Google Books.

Raslen med nøgler by Niels E. Nielsen
Loading...

Raslen med nøgler (edition 1988)

by Niels E. Nielsen

MembersReviewsPopularityAverage ratingConversations
312,991,644 (3)None
Fremtidsroman. I 1996 er den amerikanske høst katastrofalt truet af bladlus. En gensplejset rovmide, som netop er blevet godkendt, renser hurtigt markerne, men udvikler sig uventet til en trussel for civilisationen.
Member:mskarbiniks
Title:Raslen med nøgler
Authors:Niels E. Nielsen
Info:Kbh. : Hernov, 1988.
Collections:Your library
Rating:
Tags:scifi

Work details

Raslen med nøgler by Niels E. Nielsen

Recently added byalroe, bnielsen, mskarbiniks

None.

None
Loading...

Sign up for LibraryThing to find out whether you'll like this book.

No current Talk conversations about this book.

USA, Pennsylvania, 1996
Bert Klinger er landmand og en af dygtigste af slagsen i Williamsport amt. Hans afgrøder segner under en superbladlus. Bert er efterkommer af Stefan Klinger, der i 1720 var en af de Hernnhutere, der grundlagde Brødremenigheden i Kettle Creek. Hans kone, Anna, og deres to sønner Elijah og Isak, er trængt af de manglende indtægter og en tvangsauktion er rykket betænkeligt tæt på.
De satser 6000 dollars og køber nogle gensplejsede rovmider, Red Assistant, og sætter dem ud i afgrøderne. Red Assistant er udregnet af en superdatamat Ariel IV og er statsgaranteret god. Det går strygende, men hvad skal rovmiderne leve af, når bladlusene er spist? De synes at miderne var dyre, men på den anden side er de ikke blege for at tage lidt rigeligt for grønsagerne, da disse begynder at komme sig og kan sendes til byerne, der hungrer efter friske grønsager. Rovmiderne har fået splejset hærmyrens rovlyst og fluens formeringshast ind og 20-dobler antallet for hver tre dage.
I starten går alt godt og alle skadedyr til og med firben og kakerlakker bliver udryddet. Men Anna lægger mærke til at sommerfugle også er blevet sjældne. Og Berts bistader bliver angrebet. Han går en tur over til naboen, Shona og dennes kone Carreen. De er indianere og var sammen med Bert de første til at sætte rovmiderne ud.
Shona er agronom og tænker lidt over om rovmiden Trombidiiæ Acarina mon har muteret lidt undervejs. De bliver også lidt større og både hermeliner og hunde bygger under. Shona og Bert lytter til deres koner og sørger for at der er olie på tanken. Rovmidernes antal er efter yderligere nogle få dage så stort at afgrøder bliver mast under dem og grene knækker af træerne. Firmaet, Agricultur Service, bliver indkaldt og dets direktør Eric A. Mitchell lover at de er ved at finde en bakterie, der kan nappe rovmiderne.
Rovmiden muterer lidt og bliver større og får mere appetit og begynder at søge mod byerne. Elijah har planer om at blive biolog og iagttager de nye varianter, variant A, variant B...
USA's præsident Lyndon Davies forsøger at bruge militæret til at forsvare byerne med napalm og kanoner. Bert tager afsted i sin største traktor for at hente beskyttelsesdragter til Anna, Elijah, Isak og Shona og Carreen. Imens overfalder rovmiderne resten af verden og millioner eller milliarder af mennesker dør. Nationalgardisterne er dog mere indstillet på at lade ham rådne i en celle end på at låne ham udstyr.
Han kommer fri og kommer også hjem igen med beskyttelsesdragter, men alt for sent. Shona og Carreen har holdt ud lidt længere og han redder faktisk Carreen.
Berts plan er at hævne sit tab ved at slå Mitchell ihjel, og selv om Carreen ikke er stemt for det, følger hun med. De kører gennem metertykke lag af rovmider, men bemærker også at der stadig er småøer, der ikke er bukket under. Enkelte velforsvarede byer, arktiske områder og øer beskyttet af havet. USA's regering forsøger sig endda med små atomvåben, men det udsætter blot truslen. Bert og Carreen når frem til Philadelfia, hvor Agricultur Service holder stand bag en ildmur, der endda går ud i vandet.
De leder længe og finder endelig en lille jolle. De padler rundt og kommer ind i byen og bruger list og vold for at komme tæt ind til Agri Builiding. Bare for at gnide salt i såret er Agricultur's motto 'Nil moralibus arduum est!' Intet er for vanskeligt for os mennesker.
De kommer ind til Mitchell, men han er nærmest glad for at de er kommet for at slå ham ihjel. Det overrasker dem og så når vagterne at stoppe dem. Men Mitchell sender vagterne væk og fortæller at hans familie også er slået ihjel af rovmiderne. Og om sin egen tvivl inden rovmiderne blev sluppet løs på superbladlusene. Men hungersnøden truede og når nu rovmiderne stod klar?
Bert melder sig til byens forsvar, selv om han ved at det er håbløst. Da olien slipper op, går mændene ned på en bar og drikker og tager sig en smøg, mens rovmiderne skyller ind over dem.
Carreen hjælper til på hospitalet, men det er med en dødssprøjte til de syge, inden miderne kommer. Bert dukker op og tager hende med sig, for han vil dø i Springwater og ikke i Philadelfia.
De finder jollen og tager tilbage til hvor traktoren stod og så kører de gennem et helt ødelagt USA tilbage til Springwater. Når de gør holdt, bliver de forfulgt af bølger af rovmider, men til sidst ser gassen ud til at være gået ud af rovmiderne, der ikke angriber længere og som også har udviklet en stor varians.
Bert og Carreen finder selvfølgelig sammen som par og begynder igen at dyrke jorden. Carreen er godt nok en halvnigger, men det er Bert nu ligeglad med (eftersom alle naboerne alligevel er døde?).
USA's regering har overlevet og appelerer via radio til de overlevende om at vende hjem. Et godt gæt er at ca 40% af befolkningen i USA er døde og at det står værre til i Europa, Asien og ikke mindst Afrika og Sydamerika. Og regeringen har også udklækket en lov om at kommerciel brug af gensplejsede organismer fremover er forbudt i USA.
Carreen ser en af de overlevende rovmider krybe rundt og lader den leve. Den slags skal der jo også til, omend kun i tilpas mængde.

Jeg går dagligt forbi et lille firma, der leverer rovmider til biologisk bekæmpelse af skadedyr og jeg kender flere, der arbejder med genmodificering. Jeg kan sagtens forestille mig sygdomme, der kan drille vores monokulturplanter, fx bananer, hvor en enkelt variant Cavendish vist dyrkes næsten overalt, men jeg ved for meget til at tage Niels E. Nielsens dommedagsscenarier helt alvorligt og så falder hans historier som regel fra hinanden. Jeg kan fx heller ikke helt se honningbier stikke rovmider med deres brod. Det er lidt nemt at læse et mindreværdskompleks ind i den tømreruddannede Nielsens blanding af fascination og nedsabling af eksperter. ( )
  bnielsen | Jul 27, 2015 |
no reviews | add a review
You must log in to edit Common Knowledge data.
For more help see the Common Knowledge help page.
Series (with order)
Canonical title
Original title
Alternative titles
Original publication date
People/Characters
Important places
Important events
Related movies
Awards and honors
Epigraph
Dedication
First words
Quotations
Last words
Disambiguation notice
Publisher's editors
Blurbers
Publisher series
Original language
Canonical DDC/MDS

References to this work on external resources.

Wikipedia in English

None

No library descriptions found.

Book description
Haiku summary

Quick Links

Popular covers

Rating

Average: (3)
0.5
1
1.5
2
2.5
3 1
3.5
4
4.5
5

Is this you?

Become a LibraryThing Author.

 

About | Contact | Privacy/Terms | Help/FAQs | Blog | Store | APIs | TinyCat | Legacy Libraries | Early Reviewers | Common Knowledge | 138,733,900 books! | Top bar: Always visible