Danmark, ca 1967
Drengen Kim holder ferierne i et lille fiskerleje, hvor hans onkel Carlo og tante bor. Sammen med kammeraterne Palle Birk - kaldet Brille, Katja, Erik og dennes hund Snap oplever de altid noget spændende. Så selv om det ikke er ferie, kunne man jo godt tage op i Eriks forældres sommerhus alligevel? Denne dag vågner Kim tidligt, laver Neskaffe, spiser ristet brød og går en tur ned på molen. Han møder en velklædt herre i en fin bil, en Opel Kaptajn. Manden lover ham 15 kroner, hvis han kan klatre ind ad et vindue for ham og åbne døren, for han har glemt nøglen til sit sommerhus, da han tog fra København. Kim gør ham gerne den tjeneste og får endda 20 kroner for det. De snakker lidt sammen i bilen og manden pumper Kim lidt for at høre hans adresse i København og hvad han laver i fiskerlejet. Kim fatter modvilje mod manden, men tænker ikke mere over det. Manden takker og siger at han hellere må se at komme i gang med at få lidt skik på huset inden konen og gæsteren dukker op.
Kim køber morgenbrød på vejen og tænker at dagen er startet godt. Katja støder til og Kim, Erik, Brille, Katja og hunden Snap nyder morgenkaffe og brød. De hører også radioavis og der er sket et togrøveri på Hillerød-Gilleleje linien. Tre postsække er blevet taget og en togfører og et overpostbud blev slået ned, men led ikke alvorlig overlast. Der var tre røvere i fyrrerne og selv om de slap væk fra gerningsstedet, er der etableret vejspærringer, så de ikke kan komme væk med byttet. Drengene og Katja spekulerer over om de mon har en chance for at være med til at opklare røveriet. Tidspunktet for røveriet var tyve minutter over seks og det passer dårligt med Kims oplevelse, så manden i Opelen er frikendt.
Ved halv-nitiden låner Kim en cykel og smutter ned og hjælper købmanden. Denne forærer ham til gengæld et par bulede dåser ananas, som han tager med. På vej tilbage vil han lige checke huset, han hjalp med at få lukket op. Det ser nu lidt forladt ud, så han smutter igen ind via vinduet, for at checke om han uforvarende har været med til et indbrud. Han kommer indenfor og ser en mand, der sidder ved en elektrisk varmeovn. Der er også en anden mand, som han genkender fra tidligere på dagen. Og det ser ud til at de holder en lille dreng på en fire-fem år som fange. Kim ser til gengæld ikke en anden mand, som slår ham ned bagfra.
Tilbage i hytten undrer de andre sig over hvor Kim bliver af. Frøken Larsen kommer forbi og er for en gangs skyld ikke i krigshumør. Hun fortæller at man leder efter en lille dreng, Juan, der er blevet væk fra sin mor. Men de går over og spørger moren til drengen, siger hun pludseligt at han er fundet. Det lyder meget mærkeligt, men de går hjem igen og kigger efter Kim, der stadig ikke er dukket op. Og nu er der gået en time mere. De går ned til købmanden, men han fortæller at Kim for længst er smuttet igen og at han fik et par dåser ananas med. De leder rundt om de huse, Kim fortalte om, men finder ingenting. Katja kommer i tanke om et par dåser ved det ene hus, så de sniger sig tilbage og Katja smutter ind ad samme høje vindue som Kim. Imens har han fået sig gjort fri af de reb, han var bundet med, så de snakker kort sammen og så smutter Katja igen. Senere hopper Kim også ned, men han skrider i vådt græs og slår sig bevidstløs.
Han har lyttet en del og snakket med den ene af bortførerne. To af dem hedder Kaj og Walter og sammen med den tredje har de begået togrøveriet og kidnappet den lille dreng for at kunne bruge drengens fars ambassadørstatus til at få postsækkene forbi politiafspærringerne. Faderen er legationssekretær i den bolivianske legation og har tilkaldt en bil med CD plader.
Kim er bevidstløs i lang tid, faktisk over en time. Da han vågner er CD-bilen kørt, men de to af mændene er stadig i hytten sammen med Juan og klar til at slippe ham løs, når den tredje af dem ringer og giver grønt lys. Kim, Erik og Brille spekulerer og Brille får på tyve minutter sat aflytning med på mændenes telefon.
En mand ser Brille oppe i telefonmasten, så han tilkalder landbetjenten Larsen, der lige når at komme med til at aflytte mændenes samtale med deres kumpan i København. Det er gået godt med at få byttet igennem politiafspærringerne og han aftaler med dem at mødes nær Blågårds Plads.
Politiet er næsten klar, da mændene kommer ud og vil stikke af i deres bil. Det kommer til slagsmål og deres nye bekendte Evelyn nedlægger den ene mand med en dåse ananas. Desværre nedlægger hun derefter Larsen. Den anden mand stikker af, men bliver nedlagt af Brille og Katja. Larsen har således nedlagt de to togrøvere og befriet den lille dreng. Resten af politistyrken er ikke til megen hjælp, for Erik er desværre kommet til at dirigere dem hen til et forkert hus. Men hvordan skal historien nu slutte? Her? Her midt på en våd græsplæne foran Eriks sommerhus en søndag i april? Okay.

Ret simpel historie, men skruet godt sammen. Der er lidt mange hovedtraumer, men måske er der ikke så meget at ryste løs? Evelyn får sat sit aftryk på historien med en dåse ananas som slagvåben. Av! ( )