Endnu en perle fra Hans Kirk, som efterhånden må være den danske forfatter, jeg sætter størst pris på. Hans erindringer fra barndommen bliver fortalt i en række anekdoter, der tilsammen skaber en mosaik, som afbilleder ikke bare hans eget liv, men både små og større samfund og grupperinger omkring ham: lokalsamfundet, arbejderbevægelsen, kirken og kristendommen, nationalismen. Det er samtidig erindringer, der helt tydeligt supplerer hans øvrige romaner, og det er en fornøjelse at genkende og gætte på inspirationen til forskellige personer i hans romaner. ( )