Click on a thumbnail to go to Google Books.
Loading... Møllen ved havetby Niels E. Nielsen
None Loading...
Sign up for LibraryThing to find out whether you'll like this book. No current Talk conversations about this book. no reviews | add a review
En svagtbegavet landsbyoriginals tragiske forsg̜ p ̄at forene sin drm̜meverden med hverdagens praktiske liv. No library descriptions found. |
Current DiscussionsNone
Google Books — Loading... GenresRatingAverage:
Is this you?Become a LibraryThing Author. |
Kristen Midtmøller, kaldet Torden-Kristen, er ca tres og daglejer. Han er ikke ret godt med rent intellektuelt, men stor og stærk. Han tjener blandt andet ved Hans Møllegrav, der er gift med Kirsten. Hans har lige købt Søndergaard og han og Kirsten har en søn, Niels. Kristen har en bog om skyer og kender dem allesammen, cumulonimbus, cirrus, altostratus, cirrostratus, stratocumulus og nimbostratus. Kristen kan både arbejde hårdt og falde i tanker ind imellem og han fascinerer Niels. Hans spørger Kristen om han kan køre traktor og det kan han da godt, men han kan hverken styre eller standse, så traktoren ender ude i skoven i stedet for hjemme i laden. Det bliver Hans ikke så begejstret for, men han betaler da dagslønnen, men betakker sig for at bruge Kristen igen en anden gang.
Kristen snakker i stedet med den lokale fisker og får straks en vældig ide om selv at fiske og blive rig. Som konen med æggene, har han nærmest millioner i banken, før han er færdig med at få tætnet den jolle, han har fået købt sig mod betaling i arbejdskraft. Hans ven Carl Skomager, der er gnaven af natur, laver det meste af arbejdet mod anpart i de kommende rigdomme. En dag med rigeligt god vind sætter Kristen til havs sammen med sin jævnaldrende gigtplagede kone Anna. De er tæt ved at forlise på havet efter at have fået blot en enkelt fisk på krogene og på vej ind gør brændingen det af med jollen og næsten også med de to i den. Kristens hund Tjæf bliver sendt efter hjælp og Carl Skomager kommer og bjærger dem hjemad. men Kristens knæ bliver ikke helt godt igen, selv efter at han har fået varmen ind i kroppen igen. I sognerådet begynder man at snakke om at Kristen måske skulle under forsorgen, men hans mor tager en snak med sognerådsformanden og sagen går i sig selv igen.
Carl Skomager er kvartalsdranker og midlerne dertil er børnepengene for alle de børn han forsørger for Danse-Ella, der er gavmild med sine ynder, når der er bal. Så han lever på en sten i tre måneder og så som greve en dag eller to eller tre. Når der er Grevedag, kommer Kristen med og han har tit gode og flyvske ideer. Denne gang kommer de op med en flyver og endda også ned igen, selv om Kristen har en ide om at gå en tur udenfor og kigge nærmere på skyerne.
En af nabogårdene bliver ramt af lynet under et tordenvejr. Kristen er selvfølgelig ude at gå i uvejret og da ingen andre tør gøre noget for dyrene, går han ind i den brændende stald og afliver dyrene med en stor hammer. Han bliver selv ret forbrændt, men vil ikke på hospitalet.
Hans mor på 80 år får en hjerneblødning, bliver halvsidet lammet og kan ikke strikke den sidste sok, som hun ellers mener er det sidste, hun mangler at gøre i det her liv. Hun får en hjerneblødning mere og enden er nær, men meninghedssygeplejersken vil have hende på hospitalet, så hun kan blive holdt i livet. Kristen siger nej og det udløser en noget hårdhændet konfrontation med sognefogeden og navnlig en lidt nævenyttig fuldmægtig, men moren får lov at dø.
Hans hund, Tjæf, bliver skudt af en sagfører, som til gengæld får sit livs gang tærsk af Kristen.
Det kommer til en konfrontation, da sognerådsformanden til sidst får nok og beslutter sig for at Kristen skal under forsorgen og at man lige så godt kan tage Danse-Ella's småt begavede børn med i samme lejlighed. Kresten slås og undslipper faktisk. Han gemmer sig i sognerådsformandens lade og børnene forsyner ham med mad, men det kan jo ikke holde. Han bliver opdaget og sognerådsformanden får ham med nød og næppe banket (bogstaveligt talt) på plads.
Kristen kommer en tur på statshospitalet og kommer hjem til en plads på alderdomshjemmet. Huset er blevet solgt for at dække ejendomsskatter og jævnet med jorden og lagt under Søndergaard. Kristen og Carl Skomager trives i en eller anden grad på alderdomshjemmet med fjernsyn og oliefyr. Anna er død mens Kristen var indlagt på statshospitalet, men han finder sig til rette med at fortælle historier for de mindre børn.
Lidt karikeret syn på fremskridtet og navnlig prisen på samme. Bogen er opdelt i kapitler, som egentlig er små episoder. Kristen bliver brugt som spejl for en verden, som han ikke forstår og som ikke forstår ham. Jeppe i Baronens seng udsat for Niels E. Nielsen. Det er faktisk rigtig godt ind imellem. ( )