Indeholder "Katherine McLean: De fremmede", "Bob Tucker: Turisme", "Theodore L. Thomas: Det fjerne blik", "P. Schuyler Miller: Spor i sandet", "Ray Bradbury: Kaleidoskop", "Robert A. Heinlein: Jordens grønne, græsklædte høje", "Niels E. Nielsen: Tyve sekunders krig", "John W. Campbell: Maskinen", "John Collier: Grønne tanker", "Algis Budrys: Den tavse broder", "J. J. Coupling: Kuriosum", "Judith Merril: Rumskibsbesætningen", "Stanley G. Weinbaum: Proteus' ø", "Wilson Tucker: "MCMLV"", "Nelson Bond: Den tavse planet", "A.E. Van Vogt: Fjerne Centaurus", "Isaac Asimov: Den lange nat", "Stanton A. Coblentz: Mod solen", "John Christopher: Det sidste - og det første".

"Katherine McLean: De fremmede" handler om et fremmed rumskib, som man får radiokontakt med og efter at have dekodet deres kommunikation, får man kontakt og aftaler at de skal lande på en flyveplads. Men de kommer tilsyneladende ikke, selv om signalet kommer fra landingsstedet? En kodeekspert gætter til sidst at man skal bruge mikroskop for at se skibet.
"Bob Tucker: Turisme" handler om irriterende spøgelseslignende tidsturister fra fremtiden og hvordan man slipper af med dem.
"Theodore L. Thomas: Det fjerne blik" handler om et fjernt blik, som alle hjemvendte astronauter har og som er en gåde for videnskabsmændene.
"P. Schuyler Miller: Spor i sandet" handler om en fossiljæger, der forstyrres i arbejdet af en opfinder, Terence Michael Aloysius Donovan, der har lavet en tidsmaskine og gerne vil bevise at den virker. Paradokset med tidsrejser undgåes elegant ved at man kun med fordel kan hoppe i spring af 60 millioner år. Tilbage i år minus 60 millioner møder han andre tidsrejsende, der endda slås på livet løs. Han slår sig sammen med en pige, der måske er en slags prinsesse eller præstinde og hverken ham eller tidsmaskinen bliver set mere. Men fossiljageren kan se de tos fodspor i den sandsten, han er ved at udgrave.
"Ray Bradbury: Kaleidoskop" handler om nogle astronauter, der dør i rummet efter en eksplosion. En af dem bliver til et stjerneskud, meget lig da rumfærgen Columbia brændte op i 2003. En dreng når at ønske, da han ser stjerneskuddet.
"Robert A. Heinlein: Jordens grønne, græsklædte høje" handler om rumdigteren Rhysling, der blev blind af en ulykke med en reaktor og år senere nåede at diktere sit mesterværk, mens han følte sig frem i en anden forulykket reaktor og fik den lukket ned, mens han selv fik en fatal dosis stråling.
"Niels E. Nielsen: Tyve sekunders krig" handler om 40000 amerikanere og 40000 russere, der tager til Mars for at slås men i stedet først får bank af griffer og flyvende slanger og derefter udsletter hinanden til sidste mand. Eneste overlevende er de to generaler, Tom P. Slough og Igor Lerochenko, der ender med at søge asyl på Mars, der ellers var tænkt som krigsbytte.
"John W. Campbell: Maskinen" handler om en kunstig intelligens, som indser at den har overtaget al initiativ og skaberkraft fra menneskene og vænnet dem til ikke at kunne klare sig selv, så den ødelægger alle hjælpemidler og tager afsted for at finde nogle andre, den kan hjælpe. Tal Mason og Leis Falcor finder ud af at klare sig.
"John Collier: Grønne tanker" handler om mr Mannering, der har fået en orkide et eller andet sted fra og bare planter den sammen med de andre. Den vokser og naboens kat forsvinder og Mannerings kusine Jane forsvinder. Til gengæld får orkideen nogle knopper der ligner de forsvundnes hoveder. Mannering selv bliver også indfanget og opdager at hans forstand stadig er intakt, selv om han nu er en plante. En irriterende nevø opdager sammenhængen, men lader som ingenting og begynder bare at bruge mr Mannerings penge, indtil han opdager et usendt brev, hvor Mannering ville true nevøen med at afskære enhver forbindelse. Det får nevøen til at finde en stor saks!
"Algis Budrys: Den tavse broder" handler om Henry Cable, der opdager at et hjemvendt rumskib har haft en parasit med hjem og at han er blevet inficeret. På mystisk vis laver han sjove elektroniske ting i sin kælder om natten og det sker også selv om han spærrer dørene i huset helt af. Han kan heller ikke huske hvad han laver, mens 'den tavse broder' har kontrollen, men han opdager snart at denne er venligtsindet, så han affinder sig med situationen, hvilket er nemmere fordi hans gamle krop også bliver sat i stand af parasitten.
"J. J. Coupling: Kuriosum" handler om en mand Smith, der tilsyneladende er tidsrejsende og havnet i det 31. århundrede, men tidsrejser er jo umulige? Og ingen lader til at være specielt interesserede i hvad han har at sige? Han forsøger at begå selvmord, men det mislykkes for han er jo en robot.
"Judith Merril: Rumskibsbesætningen" handler om kaptajn Melnick, der efter starten på turen til Sirius kalder besætningen sammen og forklarer de nye vilkår på turen. Af de 24 om bord er der nemlig 20 kvinder inklusiv kaptajnen og kun 4 mænd, så de må deles.
"Stanley G. Weinbaum: Proteus' ø" handler om zoologen Alan Carver, der går i land på en ø med et højst besynderligt dyre- og planteliv. Han bliver efterladt af de polynesiske fiskere, der har fragtet ham til øen og opdager at dyrelivet er næsten ene mutationer. Der er ikke to ens dyr eller to ens planter, kun mågerne og de andre havfugle er uforandrede. Det viser sig at skyldes en mand, der eksperimenterede med radioaktive forandringer af arvemateriale og fik udviklet planter og dyr med 480 kromosomer i stedet for 48. Alan finder dog også en sød, vild pige, som han får med hjem som brud.
"Wilson Tucker: "MCMLV"" handler om Henry Mason, der får problemer med FBI, fordi han har afsløret hemmeligheder i sine aktionbøger om en hemmelig agent. Men han har oplysningerne fra et leksikon, så han slipper af krogen. Leksikonnet fik han billigt, fordi årstallet var fejltrykt, så det så ud til at være trykt tre år ude i fremtiden. FBI konfiskerer leksikonet, men heldigvis ringer sælgeren snart igen. Denne gang er leksikonnet MCMLX og inkluderer oplysninger om rumstationer.
"Nelson Bond: Den tavse planet" handler om et rumskib, der lander på en planet, men hvor alting er frosset og indbyggerne erstattet af statuer, som forsvinder i et nu, hvis man rører ved dem. Måske er det vores planet og rumskibets besætning er blot alt for hurtige til at vi kan se dem?
"A.E. Van Vogt: Fjerne Centaurus" handler om Renfrew, Pelham, Blake og Endicott, der tager på ekspedition til Centaurus. Rejsetiden udholdes vha kunstig søvn, men Pelham dør af bivirkninger. De andre tre bliver overhalet af hurtigere skibe fra Jorden, så rejsen har i en eller anden forstand været forgæves. De passer ikke ret godt ind i verden anno 2600, så vha en ungkarlesol rejser de tilbage i tid og rum, så de havner på Jorden ca halvandet år efter at de tog afsted.
"Isaac Asimov: Den lange nat" handler om Aton 77 og Theremon 762, der har forskanset sig og afventer civilisationens undergang, fordi alle planetens sole for hver 2500 år gemmer sig på den ene side af planeten, så der altså kun er rigtig nat hvert 2500ede år. Selv videnskabsfolkene tror ikke helt på at de her "stjerner" som skulle vise sig, vil gøre alle vanvittige, men det gør de. Lagash ligger midt i et stjernebælte og når solene ikke skinner, træder tredive tusinde kraftige sole frem.
"Stanton A. Coblentz: Mod solen" handler om en rejse til Solen i 1976. Mulig fordi Art Powell har opfundet granolit som er i stand til at isolere for varmen i højere grad end noget andet kendt materiale. Han har Clinton Claybrook med som assistent. De møder levende væsener i rummet tæt ved Solen og slipper kun væk fordi disse ikke kan lide rumskibets radiosendinger.
"John Christopher: Det sidste - og det første" handler om verden efter en stor atomkrig. Der er kun en mand og en kvinde tilbage. Adam og Eva.

Ganske underholdende historier for den tid. "Bob Tucker: Turisme" minder meget om en anden novelle "John Wyndham: Pawley's Peepholes".
J. J. Coupling er et pseudonym for John J. Pierce ( )