Amerika, 1850.
Indholder kapitlerne "Landet, der modtog dem", "De, der søger sig nye hjem", "Et skib losser sin levende last", "Indvandrere i Battery Park", "Mælk og hvedeboller", "Brevet til Sverige", "Den smukkeste gade i verden", "Færden med dampvognen", "Færden med dampskibet"; "Bønder på græshavet", "Far bløder", "Det sidste skib".

Den svenske bondefamilie, Karl Oskar Nilsson, konen Katrina og deres fire børn er efter 10 ugers sejlands på briggen Charlotta nået til det forjættede land, nærmere betegnet New York. Efter tre dages karantæne på skibet kan de gå i land. En af søfolkene mener at hvert fjerde hus er en kro, hver femte kvinde på gaden en luder og hver femte mand en kriminel. Husene er høje, helt op til seks stokværk "Højere huse vill mennesker aldrig kunne bygge". De kommer også forbi en butik, hvor ejeren har lukket pgra Kristi genkomst. Datoen på sedlen er godt nok fra året før. Selv de små butikker skilter med "store", hvilket synes at være noget værre pral. Men der er masser af mad i forhold til svenske forhold. Arvid og Robert går en tur på Broadway, men de har ingen penge.
Arvid har et lommeur med, som udgør hans fædrene arv. Det kostede 12 rigsdaler, som var alt, hvad faderen havde kunne skrabe sammen til sønnen efter 40 års slid. Arvid og Robert ser både aber og æsler, så de gør store øjne.
Fra New York går turen til Chicago med båd og tog. Deres guide er en høj svensker, Lange Landberg. Rejsemaden slipper op undervejs, men de deles pænt om den. Efter lange overvejelser deler Kristina endda sit brød med Ulrika og Elin.
Undervejs er der flere, der synes at rejsen er lang og Ulrika og Karl Oskar kommer op at skændes om det. Senere er Karl Oskars datter, Lille Märta, ved at blive glemt under et stop på flodbredden, men Ulrika finder hende og Karl Oskar er dybt rørt og taknemmelig.
Rejsen går videre med flodbåd. Med om bord er en ubuden passager ved navn Kolera og mange mellemdækspassagerers rejse stopper brat.
Danjels yngste, Eva Maria Emilia, dør, men resten klarer frisag.
Deres mål er Anders Månsson og hans gård i Minnesota. Han er Fina Kajsa og Måns Jakob's eneste søn og udvandret for 5 år siden.
Den 31 juli 1850 når de frem til Stillwater, Minnesota, men for sent på året til at få en høst i hus.

Moberg skildrer både konger, præster og religiøse fanatikere med en underspillet lun humor. Fx at en svensk præst mener at damptog er en djævelsk opfindelse, som han håber aldrig vil komme til Sverige. ( )