En beskrivelse af slaget ved Solferino den 24. juni 1859. Der lægges i starten megen vægt på de tapre soldater, de tapre officerer, de tapre generaler og de tapre regenter. Derefter beskrives de sårede, der dør af deres sår, af tørst, af sult, af mangel på lægehjælp og i det hele taget dør som fluer, bare under større lidelser. En benamputation beskrives i al sin gru. Over 200000 soldater var involveret i kampene og for sidste gang ledte regenterne selv deres hære i kamp. Mange tusinde blev dræbt og endnu flere sårede.
Dunant døde i 1910, så han gik glip af de store forbedringer i krigsførelsen som første verdenskrig gav. Krigsgasser, tanks og skyttegravskrig i Flandern.

Grundig og levende beretning fra helvede på jord. Beretningen starter med Den blodige Sejr ved Magenta, som åbnede byen Milano for den franske Hær. ( )