Fint med forfatterens egen stemme til hudløst ærlige erindringsessays - og når det så er Jørgen Leth der skriver OG læser, bliver det en oplevelse, som er helt speciel!
Leth lægger ikke fingrene mellem, hverken over for andre men især ikke over sig selv i den første del af sine erindringer.
Stilen i selve teksten er Leths helt egen, og den er en gang imellem irriterende krukket billedrig - hvilket han selv godt ved og ironiserer over, (især) i ungdommens forsøg.
Alletiders bog som ikke kunne være blevet indtalt af andre end Leth selv. ( )

Knepning, konebytning og kondicykling. Fornøjet eller forarget? Jørgen Leths selvbiografi vil man enten elske eller hade.

Libertineren, filmmanden, digteren Jørgen Leth har skrevet sin livshistorie. Bogen er bygget op i scener fra hans liv, og når man læser dem, føles det næsten, som om man læser et digt eller ser en scene fra en film.

Alle situationerne eller scenerne er små historier fra Jørgen Leths begivenhedsrige liv. Nogle er lange og rimeligt minutiøst beskrevet, mens andre er meget korte og nærmest kun beskriver en følelse, han har haft på et givet tidspunkt.

Hele bogen bærer præg af Leths meget digteriske brug af sproget. Et sprog, som mange, der har fulgt med i Tour de France, vil nikke genkendende til. Et sprog, der er nærmest mytologiserende, specielt når det gælder beskrivelse af sport og musik.

Imponerende, at man kan få så lidt til at fylde så meget. ( )