England, 1780 - 1781
Første bind sluttede med at matrosen Hoel Marie Tragan skød sin kaptajn og selv blev skudt i skulderen. Skibslægen Michel de Saint-Quentin og den unge kvinde Isa hoppede også i baljen og det endte med at de blev reddet eller taget til fange af franskmænd.
I dette bind er Hoel og Quentin interneret på et gammelt udtjent skib, der bruges som fængselsskib. Isa har fået job som huslærer for en overklassepige Mary Hereford. Mary er gravid med løjtnant John Smolett, der er en af de underordnede på fangeskibet. Kommandanten styrer skibet enevældigt og da han får nys om et muligt oprør blandt fangerne i forbindelse med en duel mellem en overfange "Guds Vilje" og en underfange "Cæsar" sætter han løjtnant Dewey på vagt i stedet for Smolett. Hoel bliver kontaktet af Smolett, der sætter ham ind i en risikabel flugtplan.
Duellen løber af stablen, men Cæsar er træt af en anden fange kaldet Æselblokken, som har sat intrigen i gang. Så Cæsar, der ved at han alligevel skal dø, starter med at myrde Æselblokken. Efter at både Cæsar og Guds Vilje er døde, bryder et stort slagsmål ud og soldaterne stopper det med en byge af kugler. De døde bliver proppet i kister og Smolett lykkes med at få Hoel og Saint-Quentin læsset i to af dem.
Om natten bliver kisterne fragtet ind på land, men undervejs får Smolett to af dem lempet over bord. De to kister bliver bjerget af Mary og Isa. Saint-Quentin er i en af dem, men den anden indeholder liget af Cæsar og ikke Hoel. Næste morgen sætter de en fælde for løjtnant Dewey, så de kan forhindre at kisterne bliver brændt.
Det lykkes med lidt genvordigheder, som blandt andet koster graveren livet. Dewey skal ikke have noget klinket, så han holder mund. Og graverens død tilskrives en arbejdsulykke. Til gengæld er smuglerbåden, som Smolett havde entreret med, stødt på et rev og de kan ikke komme videre før januar. Vinteren går, Hoel lærer at ride og Mary lærer ham at tale engelsk, omend med en rædselsfuld accent. En dag er han dum nok til at tage ind til byen, hvor han støder på løjtnant Dewey. På grund af en lille tiggerske, Lille Frø, opdager Dewey ham, men det lykkes for Hoel og Lille Frø at slippe væk. Lille Frø er skuffet over at Hoel foretrækker Isa, men sørger for at de kommer afsted i smuglerbåden "Skarven" og hun tiltrækker sig selv Deweys opmærksomhed. Dewey skyder hende, mens hans ledsager er ikke med på den slags grusomhed og stikker ham til gengæld ned. Ude på båden bruger de en lille kanon til at fortælle en fiskerbåd, der følger efter dem, at det er en dum ide. Braget fra kanonen passer perfekt med at Mary føder en lille pige. De løber ind i en storm og kaptajnen Per Erwan befaler at barnet skal døbes. Enora Anna Ioeiza Mari-Noela Berc'hed. Stormen begynder at lægge sig og kun en af de tre sømænd, der røg overbord, var fra Bretagne! De kommer til Frankrig og slår lejr i Noirmoutier. Michel de Saint-Quentin tager en tur til Nantes.
Han kommer tilbage og fortæller at Kaptajn Roselandes død ikke har voldt nogen stor sorg, men at Isas far kræver at de skyldige bliver fundet og hængt. Marys far har også stor indflydelse, fordi han ejer våbenfabrikker, så Michel har sørget for at de fem kan gå i skjul ved at rejse til kolonierne i et års tid eller to. Skibet er allerede valgt. "Marie-Caroline" med kaptain Boisboeuf. En af de første dag i april 1781 går de om bord. Kaptajnen Boisboeuf er ikke sådan at flytte på. Skibslægen Jean Rousselot er ombord for at passe på den last af slaver, som de skal have ombord et stykke af vejen. Det fik Saint-Quentin først sent noget at vide om og han holdt mund af frygt for at det lille selskab så ikke ville med. Men Saint-Quentin og nogle venner vil danne et selskab for at få slavehandelen forbudt. Rousselot vil skrive notater undervejs, men forudser at tiden bliver knap og at Isa og hendes venner kan yde værdifuld hjælp.

Fantastisk flotte tegninger og en spændende historie. ( )

Vi fortsætter, hvor 'Pigen i Agterkahytten' slap i 1780. Matrosen Hoel og skibslægen Saint-Quentin blev taget som krigsfanger, og nu sidder de og rådner op på et gammelt fængselsskib ud for den engelske kyst. Inde på land prøver Isa ihærdigt at få dem ud, og hun allierer sig med den letlevende rigmandsdatter Mary Heresford.

Det går selvfølgelig ikke stille af. Albummet er fyldt med pludselig død, sex og røverhistorier, og det er helt bestemt underholdende. Det er også en nydelse at se Bourgeons tegninger, som både er levende og detaljerede. Men jeg savner en dybere historie, der kan binde alle episoderne sammen og give dem en større mening.

Albummet virker som en overgangshistorie. Det var lidt skuffende, og jeg håber, at næste bind i højere grad fremstår som et hele. ( )

Het gevangenisschip is het vervolg op Het meisje in het want, het eerste deel in de serie De Kinderen van de Wind. La fille sous la dunette bezorgde François Bourgeon in 1980 de Prix Alfred, de prijs voor de beste striptekenaar van het jaar.
Men doet Bourgeon echter geen recht aan door zijn strip uitsluitend te beoordelen op het tekenwerk; minstens zo belangrijk zijn het verhaal en de scherp neergezette hoofdpersonen die leefden in een tijd die - meer nog dan tegenwoordig - bol stond van de korruptie en sociala ongelijkheid. Het verhaal vormt daarmee tevens een scherpe aanklacht tegen de volgevreten bourgeoisie die in die dagen de dienst uitmaakte terwijl voor het overgrote deel van de bevolking armoe en honger troef was en de slavernij hoogtij vierde.
Wellicht is het die kritische kijk op het verleden en die sociale bewogenheid, die De Kinderen van de Wind dat stukje extra karakter geeft, dat de strip zo de moeite waard maakt