Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne - og til at syne af noget

Helle Helle fortæller en moralsk historie om menneskelige hensyn i sin helt egen overbevisende stil. Den fortæller om mennesker i et miljø derude, hvor kragerne vender, og den næste bus først kommer i morgen. (...) Inciterende på sin egen helt specielle underspillede Helle Helle-måde

Endnu en fremragende roman af Helle Helle. (...) Man kan beundre forfatterindens stigende evne til indføling og medfølelse uden overfortolkning. Man kan også nyde romanens nærmest coole grafiske design, se små brikker bevæge sig ind og ud af huse, hen ad veje, gennem rundkørsler og ind ad indkørsler. Man kan gøre begge dele, det gjorde jeg - og jeg nød denne fjerde roman fra en af de store danske prosaister af i dag