Mogens Boisen (1910–1987)
Author of 1001 nat
Works by Mogens Boisen
Saxos Danmarkskrønike, del 1 1 copy
Saxos Danmarkskrønike, del 2 1 copy
Saxos Danmarkskrønike, del 3 1 copy
Associated Works
Thirteen Days: A Memoir of the Cuban Missile Crisis (1960) — Translator, some editions — 1,426 copies, 21 reviews
Tagged
Common Knowledge
- Canonical name
- Boisen, Mogens
- Legal name
- Boisen, Mogens Peter Mynster
- Birthdate
- 1910-02-15
- Date of death
- 1987-06-22
- Gender
- male
- Nationality
- Denmark
- Associated Place (for map)
- Denmark
Members
Reviews
Indeholder "Historien om den unge mand med den gule lød (fortsat)", "Historien om Æbleblomst og Månesmil", "Hvad Ishak fra Mossul oplevede en vinteraften", "Den ægyptiske fellah og hans hvide børn", "Historien om Khalife og kaliffen", "Hasan fra Basrah's eventyr".
"Historien om den unge mand med den gule lød (fortsat)" handler om Abul-Hasan, der fortæller hvor hans gule lød kommer fra. Han har været gået fallit over en smuk kvinde, der var datter af sheik Taher. Nu er han kommet til show more penge igen og vender tilbage til deres hus, men det er en ruin og familien er væk! Han spørger sig for og finder ud af at sheik Taher har fortrudt at han smed ham ud i sin tid, for hans datter er ved at græmme sig ihjel. Heldigvis finder Abul-Hasan dem igen og alt bliver godt. De bliver gift med det samme og festen varer i tredive døgn. De har også fået en smuk søn, der nu er ti år gammel. Næste dag lader kaliffen Abul-Hasan hente og spørger ham om navnene på de tre købmænd, der gæstede ham i går. Han svarer nej og kaliffen får da fjernet klædet over en umådelig sum penge og spørger om han tror at det er mere eller mindre end hvad der blev ham unddraget ved det forhastede salg af amuletten? Abul-Hasan svarer at det er umådeligt meget mere og kaliffen forærer ham derefter alle pengene. Abul-Hasan kommer nu i stærk sindsbevægelse og hans gule lød erstattes af en helt naturlig ansigtskulør.
"Historien om Æbleblomst og Månesmil" handler om at i længst forsvunden tid i de ajamitiske lande levede en kong Schahraman i sit palads i Khorassan. Hans harem var på hundrede kvinder, men ikke en af dem havde fået barn, end ikke af kvindekøn. Men en dag kommer en købmand og præsenterer en enestående smuk slavinde for kongen. Han tilbyder hende som gave og kongen giver til gengæld ti tusind gulddinarer og en æresklædning til ham. Slavinden bliver indrulleret i hans harem, men hun siger ingenting. Han klæder hende af og har samleje med hende, men hun siger stadig ingenting. Men hun bliver gravid og det siger hun dog til ham. Hun hedder Gul-i-anar hvilket på hendes sprog betyder Æbleblomst. Hun er født i havet og hendes far var konge der. Men han døde og Æbleblomst var ikke tilfreds med sin bror Saleh eller sin mor Dronningen, så hun gik op stranden, hvor hun blev fanget af en brutal mand. Hun slog dog fra sig, så han ikke ville have hende, men solgte hende til den købmand som kong Schahraman fik hende fra. Nu har hun levet i nogen tid i Schahramans harem og er altid blevet behandlet ordentligt, så hun er kommet til at elske kongen. Hun fortæller udførligt om livet i havet og om at forløsningen er anderledes med havets kvinder. Schahraman giver hende lov at tilkalde sin bror og andre slægninge. Alle er glade og lykkelige over at se hende igen. Kort efter nedkommer hun med en smuk dreng, der får navnet Badr Basim, der betyder Smilende Fuldmåne eller bare Månesmil. Fra sin mor har han evnen at kunne leve såvel i havet som på landjorden. Og Saleh dykker ned og kommer tilbage med rige gaver til kongen. Månesmil vokser op og som femtenårig er han nærmest fuldkommen, både i evner og udseende. Schahraman giver tronen videre til ham og dør så et års tid efter. Der går et år mere og Månesmil er snart sytten og dermed giftemoden. Saleh taler med Æbleblomst om at en kvinde fra havet ville være passende. Saleh remser en masse op, men Æbleblomst finder fejl ved dem alle. Så er der kun en tilbage, prinsesse Gaurara. Hendes navn betyder Smykke og Æbleblomst er enig i at det er et perfekt parti. Men Gauharas far, kong Es-Samandal, er en grov, plump og afskyelig mand. Månesmil har overhørt denne samtale og er blevet fyr og flamme. Han får Saleh med på at de to skal begive sig til havfolket uden at fortælle Æbleblomst om det. Det gør de og efter at have talt med sin mor (og fået skænd) går Saleh til kong Es-Samandal, hvor han imidlertid bliver hånet og skældt ud for at være en hund og søn af en hund og truet med at blive smidt i fængsel. Heldigvis har Salehs mor sendt forstærkninger i form af tusind krigere. Det kommer til kamp og Salehs folk vinder. Kongens vagtfolk bliver hugget ned i et blodigt slag og kongen selv bliver overmandet og bagbundet. Både Gauhara og Månesmil har trukket sig op på landjorden for ikke at blive rodet ind i kampen. Og de er havnet på samme ø. Hun har tilfældigt gemt sig i det træ, som han lægger sig til hvile under. Hun belønner hans kurmageri ved at forvandle ham til en fugl med hvide fjer, rødt næb og røde fødder og beordre sin tjenerinde Myrte til at føre fuglen ud til Tørkeøen, så den kan dø af sult og tørst. Myrte tænker at Gauhara var lidt hastig med den dom, så hun sætter fuglen ud på en mere frodig ø. Imens har Saleh været nødt til at tilkalde sin søster Æbleblomst og forklare at han har tabt sporet af både Gauhara og Månesmil. Fuglen har det fint på sin frodige ø, men en dag bliver den fanget af en fuglefænger, der tager den med til kongen, der viser den for sin dronning, der genkender den som en forhekset udgave af Månesmil. Hun bryder forhekselsen og Månesmil fortæller kongen sin historie. Denne udstyrer et skib til at bringe Månesmil tilbage, men det forliser undervejs. Heldigvis kan Månesmil jo klare sig under vand og kommer frem. Han forenes med sin familie og kong Es-Samandal er blevet mør i mellemtiden og gifter Gauhara bort til Månesmil. Alle er glade og Månesmil er åbenbart ikke bange for at blive til en fugl igen, hvis han skulle komme op at skændes med sin kone.
"Hvad Ishak fra Mossul oplevede en vinteraften" handler om Ishak, der uventet får besøg af både en smuk kvinde Saidah og en glimrende sanger og musikant, der i alt fald lader til at være blind. Men da Ishak er ude et øjeblik, forsvinder de to sporløst. Var det trolddom?
"Den ægyptiske fellah og hans hvide børn" fortælles af emir Muhamed, der en nat overnattede ved en ægyptisk fellah, hvis børn havde en overmåde hvid hudfarve og sunde røde kinder. Fellahen fortæller om sin frankiske kone, som han først så i byen Acre, hvortil han var kommet for at sælge hør. Han blev forelsket i hende og købte sig adgang til hende for en nat, men fik religiøse skrubler og rørte hende ikke. Det gentog sig en gang mere og så blev muselmændene varslet at våbenhvilen var ovre, man at de havde en frist på en uge. Han begav sig derfor bort, men havde stadig den smukke frankiske kvinde i tankerne. Ovenpå nogle år med stridigheder mellem sultan Saladin og frankerne, vandt Saladin og tog mange fanger. En handel mellem sultanen og fellah'en gav mulighed for at få den frankiske kvinde og hun lod sig villigt omvende og blive hans hustru. Selv da en fangeudveksling kom i stand, ville hun hellere blive hos sin nye mand og føde hans børn. Og efter nogle år tog de til Ægypten og levede lykkeligt der.
"Historien om Khalife og kaliffen" handler om en fattig fisker, Khalife, der efter ti tomme fangster anråber Allah. Hans bøn bliver hørt på en sær måde, for næste fangst er en grim enøjet abe, der viser sig at kunne tale. Den råder ham til at prøve igen og han fanger endnu en abe og den råder ham til at prøve igen og denne gang fanger han en stor flot fisk. Aben råder ham til at pakke den ned i en kurv og sælge den til en jøde på markedet, men ikke for penge. I stedet skal han bare sige højt at de bytter held. Jøden tænker det er en spøg og siger ordene højt og får den flotte fisk gratis. Det skulle han selvfølgelig aldrig have gjort. Khalife går tilbage og fisker videre og nu fanger han mange fisk, som han sælger for en god pris og får hundrede dinarer, hvilket for ham er en umådelig sum, som han bekymrer sig meget over. Han tænker at det eneste, han kan gøre, er at hærde sit skind mod slag og giver sig til at piske løs på sig selv midt om natten. Hans skrig og hyl holder naboerne vågne. Han plages af tanken om de hundrede dinarer og får en god ide til at gemme dem, men i stedet kommer han til at tabe dem i vandet og han ender med at miste dem. Hans tøj er forsvundet fra bredden, mens han dykkede efter pengene. Han fortsætter ud i ørkenen og her møder han kaliffen, der er på forklædt nattevandring efter at have nydt en foræring fra Ibn Al-Kirnas, nemlig den fortrinlige slavinde Kut el-Kulub, i en hel måned. Khalife virker utilregnelig og lidt voldelig, så kaliffen føjer ham i hans luner, selv om han bliver kaldt Pluskæbe og skalmejespiller af Khalife. Kaliffen bliver kortvarigt ansat af Khalife som medhjælper og de får så stor en fangst at kaliffen bliver sendt hen for at skaffe to store kurve. Kaliffen mødes med sin følgesvend storvesir Jafar og de to mænd er ved at dø af grin over historien. Khalife har byttet kjortel med kaliffen og endda brokket sig over at den fornemme guldbroderede kjortel var for lang, så han har snittet en tredjedel af og brugt som turban. Kaliffen får noget nyt tøj af Jafar og arrangerede at der kommer en masser kunder til Khalifes fiskebod. Imens har kaliffens førstehustru Sett Zubeidah bedøvet Kut el-Kulub og fået hende løjet død. Kut el-Kulub bliver puttet i en kiste, der bliver sat til salg på markedet på betingelse af at den ikke bliver åbnet. Kaliffen er blevet meget ked af Kut el-Kulubs død og for at sætte liv i ham, får overvesir Jafar hentet Khalife ind. Kaliffen laver nu en lodtrækning mellem en masse gode og en masse dårlige muligheder og lader Khalife trække en seddel. Det indbringer ham 100 stokkeslag. Jafar synes at det er synd og lader ham trække igen. Det er en blank seddel. Han får en tredje og sidste chance og det giver ham en dinar. På vej ud får han dog også hundrede dinarer af overeunukken Sandal som betaling for fiskene. På markede køber Khalife derfor kisten for hundrede og en dinar og har så ikke penge til at købe bare et løg for. Han har heller ikke råd til at betale den drager, der slæber kisten hjem for ham, men det løser han ved at give ham nogle pisk og love flere, hvis han ikke pakker sig væk. Khalife får åbnet kisten og Kut el-Kulub kommer til live igen og får Ibn Al-Kirnas til at hjælpe. Venlige ord fra Kut el-Kulub om at tale pænt får også Khalife til helt at ændre væsen. Kut el-Kulub og kaliffen bliver genforenet, Khalife bliver udnævnt til statholder og får en løn på ti tusind dinarer om måneden og bliver en af kaliffens nære venner.
"Hasan fra Basrah's eventyr" handler om 108 sider ???
Klassiske fortællinger fra tusind og en nats eventyr. Jeg kan godt lide Khalife og hans tilgang til livet. show less
"Historien om den unge mand med den gule lød (fortsat)" handler om Abul-Hasan, der fortæller hvor hans gule lød kommer fra. Han har været gået fallit over en smuk kvinde, der var datter af sheik Taher. Nu er han kommet til show more penge igen og vender tilbage til deres hus, men det er en ruin og familien er væk! Han spørger sig for og finder ud af at sheik Taher har fortrudt at han smed ham ud i sin tid, for hans datter er ved at græmme sig ihjel. Heldigvis finder Abul-Hasan dem igen og alt bliver godt. De bliver gift med det samme og festen varer i tredive døgn. De har også fået en smuk søn, der nu er ti år gammel. Næste dag lader kaliffen Abul-Hasan hente og spørger ham om navnene på de tre købmænd, der gæstede ham i går. Han svarer nej og kaliffen får da fjernet klædet over en umådelig sum penge og spørger om han tror at det er mere eller mindre end hvad der blev ham unddraget ved det forhastede salg af amuletten? Abul-Hasan svarer at det er umådeligt meget mere og kaliffen forærer ham derefter alle pengene. Abul-Hasan kommer nu i stærk sindsbevægelse og hans gule lød erstattes af en helt naturlig ansigtskulør.
"Historien om Æbleblomst og Månesmil" handler om at i længst forsvunden tid i de ajamitiske lande levede en kong Schahraman i sit palads i Khorassan. Hans harem var på hundrede kvinder, men ikke en af dem havde fået barn, end ikke af kvindekøn. Men en dag kommer en købmand og præsenterer en enestående smuk slavinde for kongen. Han tilbyder hende som gave og kongen giver til gengæld ti tusind gulddinarer og en æresklædning til ham. Slavinden bliver indrulleret i hans harem, men hun siger ingenting. Han klæder hende af og har samleje med hende, men hun siger stadig ingenting. Men hun bliver gravid og det siger hun dog til ham. Hun hedder Gul-i-anar hvilket på hendes sprog betyder Æbleblomst. Hun er født i havet og hendes far var konge der. Men han døde og Æbleblomst var ikke tilfreds med sin bror Saleh eller sin mor Dronningen, så hun gik op stranden, hvor hun blev fanget af en brutal mand. Hun slog dog fra sig, så han ikke ville have hende, men solgte hende til den købmand som kong Schahraman fik hende fra. Nu har hun levet i nogen tid i Schahramans harem og er altid blevet behandlet ordentligt, så hun er kommet til at elske kongen. Hun fortæller udførligt om livet i havet og om at forløsningen er anderledes med havets kvinder. Schahraman giver hende lov at tilkalde sin bror og andre slægninge. Alle er glade og lykkelige over at se hende igen. Kort efter nedkommer hun med en smuk dreng, der får navnet Badr Basim, der betyder Smilende Fuldmåne eller bare Månesmil. Fra sin mor har han evnen at kunne leve såvel i havet som på landjorden. Og Saleh dykker ned og kommer tilbage med rige gaver til kongen. Månesmil vokser op og som femtenårig er han nærmest fuldkommen, både i evner og udseende. Schahraman giver tronen videre til ham og dør så et års tid efter. Der går et år mere og Månesmil er snart sytten og dermed giftemoden. Saleh taler med Æbleblomst om at en kvinde fra havet ville være passende. Saleh remser en masse op, men Æbleblomst finder fejl ved dem alle. Så er der kun en tilbage, prinsesse Gaurara. Hendes navn betyder Smykke og Æbleblomst er enig i at det er et perfekt parti. Men Gauharas far, kong Es-Samandal, er en grov, plump og afskyelig mand. Månesmil har overhørt denne samtale og er blevet fyr og flamme. Han får Saleh med på at de to skal begive sig til havfolket uden at fortælle Æbleblomst om det. Det gør de og efter at have talt med sin mor (og fået skænd) går Saleh til kong Es-Samandal, hvor han imidlertid bliver hånet og skældt ud for at være en hund og søn af en hund og truet med at blive smidt i fængsel. Heldigvis har Salehs mor sendt forstærkninger i form af tusind krigere. Det kommer til kamp og Salehs folk vinder. Kongens vagtfolk bliver hugget ned i et blodigt slag og kongen selv bliver overmandet og bagbundet. Både Gauhara og Månesmil har trukket sig op på landjorden for ikke at blive rodet ind i kampen. Og de er havnet på samme ø. Hun har tilfældigt gemt sig i det træ, som han lægger sig til hvile under. Hun belønner hans kurmageri ved at forvandle ham til en fugl med hvide fjer, rødt næb og røde fødder og beordre sin tjenerinde Myrte til at føre fuglen ud til Tørkeøen, så den kan dø af sult og tørst. Myrte tænker at Gauhara var lidt hastig med den dom, så hun sætter fuglen ud på en mere frodig ø. Imens har Saleh været nødt til at tilkalde sin søster Æbleblomst og forklare at han har tabt sporet af både Gauhara og Månesmil. Fuglen har det fint på sin frodige ø, men en dag bliver den fanget af en fuglefænger, der tager den med til kongen, der viser den for sin dronning, der genkender den som en forhekset udgave af Månesmil. Hun bryder forhekselsen og Månesmil fortæller kongen sin historie. Denne udstyrer et skib til at bringe Månesmil tilbage, men det forliser undervejs. Heldigvis kan Månesmil jo klare sig under vand og kommer frem. Han forenes med sin familie og kong Es-Samandal er blevet mør i mellemtiden og gifter Gauhara bort til Månesmil. Alle er glade og Månesmil er åbenbart ikke bange for at blive til en fugl igen, hvis han skulle komme op at skændes med sin kone.
"Hvad Ishak fra Mossul oplevede en vinteraften" handler om Ishak, der uventet får besøg af både en smuk kvinde Saidah og en glimrende sanger og musikant, der i alt fald lader til at være blind. Men da Ishak er ude et øjeblik, forsvinder de to sporløst. Var det trolddom?
"Den ægyptiske fellah og hans hvide børn" fortælles af emir Muhamed, der en nat overnattede ved en ægyptisk fellah, hvis børn havde en overmåde hvid hudfarve og sunde røde kinder. Fellahen fortæller om sin frankiske kone, som han først så i byen Acre, hvortil han var kommet for at sælge hør. Han blev forelsket i hende og købte sig adgang til hende for en nat, men fik religiøse skrubler og rørte hende ikke. Det gentog sig en gang mere og så blev muselmændene varslet at våbenhvilen var ovre, man at de havde en frist på en uge. Han begav sig derfor bort, men havde stadig den smukke frankiske kvinde i tankerne. Ovenpå nogle år med stridigheder mellem sultan Saladin og frankerne, vandt Saladin og tog mange fanger. En handel mellem sultanen og fellah'en gav mulighed for at få den frankiske kvinde og hun lod sig villigt omvende og blive hans hustru. Selv da en fangeudveksling kom i stand, ville hun hellere blive hos sin nye mand og føde hans børn. Og efter nogle år tog de til Ægypten og levede lykkeligt der.
"Historien om Khalife og kaliffen" handler om en fattig fisker, Khalife, der efter ti tomme fangster anråber Allah. Hans bøn bliver hørt på en sær måde, for næste fangst er en grim enøjet abe, der viser sig at kunne tale. Den råder ham til at prøve igen og han fanger endnu en abe og den råder ham til at prøve igen og denne gang fanger han en stor flot fisk. Aben råder ham til at pakke den ned i en kurv og sælge den til en jøde på markedet, men ikke for penge. I stedet skal han bare sige højt at de bytter held. Jøden tænker det er en spøg og siger ordene højt og får den flotte fisk gratis. Det skulle han selvfølgelig aldrig have gjort. Khalife går tilbage og fisker videre og nu fanger han mange fisk, som han sælger for en god pris og får hundrede dinarer, hvilket for ham er en umådelig sum, som han bekymrer sig meget over. Han tænker at det eneste, han kan gøre, er at hærde sit skind mod slag og giver sig til at piske løs på sig selv midt om natten. Hans skrig og hyl holder naboerne vågne. Han plages af tanken om de hundrede dinarer og får en god ide til at gemme dem, men i stedet kommer han til at tabe dem i vandet og han ender med at miste dem. Hans tøj er forsvundet fra bredden, mens han dykkede efter pengene. Han fortsætter ud i ørkenen og her møder han kaliffen, der er på forklædt nattevandring efter at have nydt en foræring fra Ibn Al-Kirnas, nemlig den fortrinlige slavinde Kut el-Kulub, i en hel måned. Khalife virker utilregnelig og lidt voldelig, så kaliffen føjer ham i hans luner, selv om han bliver kaldt Pluskæbe og skalmejespiller af Khalife. Kaliffen bliver kortvarigt ansat af Khalife som medhjælper og de får så stor en fangst at kaliffen bliver sendt hen for at skaffe to store kurve. Kaliffen mødes med sin følgesvend storvesir Jafar og de to mænd er ved at dø af grin over historien. Khalife har byttet kjortel med kaliffen og endda brokket sig over at den fornemme guldbroderede kjortel var for lang, så han har snittet en tredjedel af og brugt som turban. Kaliffen får noget nyt tøj af Jafar og arrangerede at der kommer en masser kunder til Khalifes fiskebod. Imens har kaliffens førstehustru Sett Zubeidah bedøvet Kut el-Kulub og fået hende løjet død. Kut el-Kulub bliver puttet i en kiste, der bliver sat til salg på markedet på betingelse af at den ikke bliver åbnet. Kaliffen er blevet meget ked af Kut el-Kulubs død og for at sætte liv i ham, får overvesir Jafar hentet Khalife ind. Kaliffen laver nu en lodtrækning mellem en masse gode og en masse dårlige muligheder og lader Khalife trække en seddel. Det indbringer ham 100 stokkeslag. Jafar synes at det er synd og lader ham trække igen. Det er en blank seddel. Han får en tredje og sidste chance og det giver ham en dinar. På vej ud får han dog også hundrede dinarer af overeunukken Sandal som betaling for fiskene. På markede køber Khalife derfor kisten for hundrede og en dinar og har så ikke penge til at købe bare et løg for. Han har heller ikke råd til at betale den drager, der slæber kisten hjem for ham, men det løser han ved at give ham nogle pisk og love flere, hvis han ikke pakker sig væk. Khalife får åbnet kisten og Kut el-Kulub kommer til live igen og får Ibn Al-Kirnas til at hjælpe. Venlige ord fra Kut el-Kulub om at tale pænt får også Khalife til helt at ændre væsen. Kut el-Kulub og kaliffen bliver genforenet, Khalife bliver udnævnt til statholder og får en løn på ti tusind dinarer om måneden og bliver en af kaliffens nære venner.
"Hasan fra Basrah's eventyr" handler om 108 sider ???
Klassiske fortællinger fra tusind og en nats eventyr. Jeg kan godt lide Khalife og hans tilgang til livet. show less
Nov 8, 2024 (Edited)Danish
Indeholder "Divanen med de tvangfri spøgefuldheder og den muntre visdom", " Historien om de to hashish-spisere", " Historien om Kadi Fjertefader", " Historien om æsel-kadien", " Kadien og æselføllet", " Den fornuftige kadi", " Hvad manden lærte, der forstod sig på kvinder", " Hashish-spiserens kendelse", "Historien om prinsesse Nurennahar og den underdejlige kvindelige ånd", "Historien om Perleneg", "Sultan Mahmuds to liv", "Skatten uden bund", "Den indviklede historie om den show more tiltalende horeunge", "Historien om den unge hanabe", "Den første galnings historie", "Den anden galnings historie", "Den tredje galnings historie", "Ordene under de nioghalvfems afhuggede hoveder".
"Divanen med de tvangfri spøgefuldheder og den muntre visdom" handler om at de følgende historier er hentet fra sheik Magid-Eddin Abu-Taher Muhameds skrift med samme titel. Småhistorierne startede i bind 12 og fortsætter her.
"Historien om de to hashish-spisere" handler om en fisker, der spiser meget hash og derfor som oftest bimler rundt i en rus. En aften ser han månen spejle sig i brolægningen og tror det er en sø, hvor han kan fange fisk. Han fanger i stedet en hund og det laver så meget larm at vægterne tager ham med til kadien (byens dommer). Denne er også glad for hash, så kadien lader fiskeren løslade og de to spiser sig så en endnu større rus til. De tager tøjet af og danser rundt. Larmen tiltrækker sultanen og hans vesir, for de har det med i forklædning at gå rundt i byen om aftenen. Dørene er ikke låst, så de gæster kadiens hus. Her forklarer Fiskeren at han er byens sultan og forresten er han uhyre veludstyret og forsøger at tisse på sultanen. De to gæster fjerner sig igen og er ved at dø af grin. Næste dag tilkalder sultanen de to hashnydere og lader dem forstå hvordan det hang sammen aftenen før. Kadien gribes af en grænseløs rædsel, men Fiskeren fremturer blot. Sultanen lader kadien gå tilbage til sit arbejde uden straf og tilgiver ham hans opførsel. Sultanen morer sig over Fiskeren, som han kalder den herligste og samtidig mest forstyrrede i riget.
" Historien om Kadi Fjertefader" handler om en kadi i Tarabulus i Syrien, der var meget hård, gerrig og rig. Han vil ikke være ved at han er meget nærig, men det er en offentlig hemmelighed. En mand skænker sin smukke datter til ham som hustru, men ikke engang det får ham til at afholde en fest. Fordømt være han i al evighed! Da det bliver spisetid er måltidet et løg og et stykke sigtebrød til kadien, hans gamle negerkvinde og den unge hustru hver. Flere dage går på den måde, til den unge hustru gør oprør. Det gør kadien rasende, han klipper håret af hende, smider hende på porten og forstøder hende med ordene: Du er tre gange skilt! Farcen med en smuk brud og sultekost gentager sig nogle gange indtil ingen kvinder længere gider have noget at gøre med ham. Det bekommer ham ikke vel og sætter ham endda i stilling til at blive fuppet. En dag møder han nemlig en dame, der gerne vil giftes, men vil have halvtreds dinarer i brudegave. Det lykkes fedthasen at overvinde sin nærighed og brylluppet står. Løg og sigtebrød spiser hun med fornøjelse og han er glad for endelig at have fundet en sjæleven. Imidlertid finder hustruen hurtigt hans gemte penge, da han er ude i embeds medfør. Hun stikker en pind ind og henter nogle penge ud, som hun får negerkvinde til at omsætte til lækre madindkøb. Hustruen deler madvarerne med negerkvinde og opnår hendes uforbeholdne taknemmelighed og de bliver sammensvorne mod kadien. Da denne kommer hjem, retter hun resterne af måltidet an for ham og fortæller at det er en af hendes kvindelige slægtninge, der har sendt hende det. Næste dag gentager seancen sig bortset fra at hustruen køber endnu mere ind og inviterer nogle af sine naboersker til at dele. Igen får kadien blot resterne serveret, men han er jo ikke bedre vant og bliver helt begejstret over at have en hustru med så velhavende slægtninge. Et år går nu på den måde og kadien har taget så meget på at byens borgere nu udtrykker at noget er kæmpestort ved at sige: Det er så stort som kadiens mave. En af naboerskerne har fem børn og er gravid igen. Kadiens hustru aftaler nu at overtage barnet, når det er født, mod at moderen aldrig skal mangle noget og at barnet også vil få det som blommen i et æg. Som sagt så gjort. Naboersken nedkommer og barnet bliver bragt i skjul hos kadiens hustru. Det er en dreng og dobbelt så stor som nyfødte drenge plejer at være. Så laver hustruen en grydefuld af bønner, kål, ærter, linser, løg og hvidløg til kadien. Han elsker det og spiser det hele, men en times tid efter får han meget ondt i maven. Hun kommer og aer ham kærligt for at lindre pinen, men stopper pludseligt op og priser Allah, for hun kan mærke at han er frugtsommelig og at barnet er på vej. Han får det endnu dårligere til han pludselig slipper en række kæmpeprutter og falder helt i svime. Da han kommer til sig selv igen, ser han at der på en lille hylde foran ham ligger et nyfødt barn i svøb. Han må jo tro sine egne øjne og hustruen behandler ham som en kvinde, der lige har født. Han må holde sengen i fyrretyve dage. Han beder også hustruen om at holde tæt, men hun siger at naboerskerne allerede ved det for ammen kunne ikke holde tæt. Kadien sniger sig bort og tager til Damaskus, hvor historien allerede er kendt, men heldigvis uden at nogen ved at det er ham, der er hovedpersonen. Hans penge slipper op med tiden og han tager job som murerarbejdsmand for at tjene til føden. Han tør ikke sende bud hjem efter penge, for så skulle han jo røbe for hustruen, hvor han gemte dem. Nogle år går og den før så fede kadi er nu blevet ganske mager og vender tilbage til Tarabulus. Her hører han en dreng sige noget til en anden dreng om at være født i Kadi Fjertefaders usalige år. Han undres, men drengen fortæller historien som nu er kendt af alle. Han går rasende hjem til sit hus, men det er en forladt ruin og naboerne kan fortælle at konen er rejst for længst, fordi hun troede at han var død. Han græmmes og forlader også byen og siden har ingen hørt noget til ham.
" Historien om æsel-kadien" handler om en skatteopkræver, hvis kone er ham utro. Hun forærer også elskeren alle mulige gaver og en dag får han sågar det æsel, som manden skal bruge på sin rejse. Da manden opdager at æslet er borte, bilder hun ham ind at æslet faktisk er forhekset og engang imellem forvandles til en kadi. Og at det nu er gået hen til retslokalet for at dømme. Hun foreslår ham at tage en håndfuld bønner med hen og se om han kan lokke med dem for at få kadien tilbage til at gøre tjeneste som æsel. Det gør han og da kadien genkender ham som skatteopkræver går han med ham. For at slippe af med den mærkelige person, der vil have ham til at gøre tjeneste som æsel, giver kadien ham penge til at købe et æsel for. Og nede på markedspladsen finder manden så faktisk sit eget æsel, men køber et andet, for han vil ikke have et, der er en forhekset kadi. Således blev alle tilfredse. Elskeren fik pengene fra æslet, skatteopkræveren fik sig et bedre æsel og kadien krævede bare lidt mere op fra de procesførende.
" Kadien og æselføllet" handler om en pige, der er skøn som Månen, men bliver giftet væk til en grim og gammel kadi. Men kadien har en ung skriver, der ikke er grim eller gammel. Skriveren og konen aftaler et signal, så skriveren kan komme på besøg, når kadien ikke er hjemme, men en aften kikser det og skriveren hopper ned i sengen til kadien. Denne er ikke sen til at gætte sammenhængen og overmander skriveren og putter ham ned i en kasse og låser den godt og grundigt. Han genkender dog ikke skriveren, men forsøger at få fat i sin kone, så han kan få hende straffet for utroskab. Hun er i Hammam, dvs byens badehus, men det lykkes hende uset at komme tilbage og lukke skriveren ud. Hun får i stedet et æselføl lukket ned i kassen og hun kommer også uset tilbage til Hammam. Så kommer hun frem som om intet er hændt og han haler hende skummende af raseri med tilbage til huset og kræver i vidners nærværelse kassen åbnet. Den resulterende episode skubber ham ud over kanten og han dør af et hjerteanfald i frådende raseri. Hans rigdomme arves af konen, der kan leve i velstand og gifte sig med skriveren.
" Den fornuftige kadi" handler om en kadi i Cairo, der er sat fra bestillingen for bestikkelse. Hans slave bliver sendt i byen for alligevel at skabe omsætning i butikken. Slaven narrer ovnmesteren Mubarak til at give ham en nystegt gås og bilde den retmæssige ejer ind at gåsen pludselig skreg og fløj sin vej. Slaven går hjem til sin herre med gåsen og de fortærer den med stor nydelse. Imens kommer gåsens ejermand tilbage og et større slagsmål opstår. En gravid kvinde får utilsigtet et slag i maven og nedkommer meget for tidligt. Og ovnmesteren flygter og falder ned på en maurer, der dør på stedet. Alle vil klage over alle og slaven kommer til og fører dem alle hjem til kadien, der starter med at opkræve dobbelt retsafgift af dem. Så håner han gåseejeren med at hans tro er for lille, for selvfølgelig kan Allah skænke liv til en gås, når han på Dommens Dag kan skænke alle de døde livet tilbage. Ovnmesteren finder han skyldig i at kvinden ikke længere er gravid, så han tilkender hendes mand retten til at overlade hustruen til ovnmesteren, så han kan gøre hende gravid igen. Manden frafalder sin klage. Og maurerens slægtning får tilkendt retten til at lade den døde klatre op i minareten og lade sig falde ned på ovnmesteren. Maurerne frafalder deres klage. Sultanen hører om sagen og genindsætter kadien i sin gamle stilling, mens den, der havde efterfulgt ham, blev afskediget uden egen skyld, alene fordi han ikke var i besiddelse af samme opfindsomhed og snarrådighed som den gåsespisende kadi.
" Hvad manden lærte, der forstod sig på kvinder" handler om Ahmad, der bor i Cairo, er gift og har en to år yngre ugift kammerat Mahmud. Ahmad fortæller altid Mahmud om hvor erfaren han er med kvinder og hvordan de ikke kan snyde ham. Han fortæller også Mahmud, hvordan man kan gøre for at få fat på en kvinde (nemlig ved at være god ved hendes lille barn). Mahmud følger rådet, men ved ikke at det er Ahmads kone, han kommer i lag med, for han har aldrig set hende og han har heller ikke været hjemme ved Ahmad. Mahmud fortæller Ahmad at han er lykkedes med at komme i lag med en kvinde og fortæller også hvor smuk hun er og at hendes mand må være godt dum. Ahmad lytter interesseret og giver ham ret. Men en dag får han en grim mistanke og kan se sin chance til at overraske de to på fersk gerning. Tilfældet forkludrer det nu for ham og i stedet kommer han slemt til skade. Nogle dage senere, da han er kommet sig igen, holder hans onkel (der også er hans svigerfar) en stor fest og Ahmad lokker Mahmud til at fortælle om sin erobring. Han fortæller så meget om omgivelserne i kvindens hjem at Ahmads onkel begynder at se sur ud, men bag et forhæng lytter kvinderne i familien også med, så undervejs i fortællingen lyder et højt skrig. Mahmud fatter sig hurtigt og ændrer pointen i sin fortælling til at kvinden var meget ærbar og bare havde holdt ham for nar. Ahmad synes ikke det er sjovt, så næste dag forstøder han sin hustru og drager selv bort. Muhmud gifter sig med hende og de lever lykkeligt, navnlig fordi Mahmud ikke hele tiden kloger sig på hvor meget han ved om kvinderne.
" Hashish-spiserens kendelse" handler om en sag, hvor en mand med en hest og et lille magert føl prøver at tiltuske sig en anden mands glimrende kalv ved at påstå at kalven er hoppens afkom. Hashish-spiseren beder fupmageren om at læsse en sæk korn op på en mus uden at mase denne. Da han indrømmer det umulige i dette, dømmer hasish-spiseren ham til at afstå både hest og føl til kalvens ejer og desuden bliver han pisket under fodsålerne som straf for sin uvidenhed og ugudelighed.
"Historien om prinsesse Nurennahar og den underdejlige kvindelige ånd" handler om en konge med tre sønner, den ældste hedder Ali, den næstældste Hassan og den mindste Hussein. De er blevet opdraget sammen med deres onkels datter, prinsesse Nurennahar. Da hun kommer i den mandbare alder, er de alle tre forelsket i hende og kongen har dermed et problem. Hvis han gifter hende med en af dem, bliver de andre to sure og hvis han gifter hende med en af nabokongernes sønner, bliver de alle tre sure. Måske nok til at begå selvmord eller drage bort for at gå i krig i et fremmed land. Så han sender dem ud med en frist på et år og lover den, der kommer tilbage med det mest forbavsende, at han får Nurennahar. Ali drager til Indien og kongeriget Bischangar. Her køber han et flyvende tæppe. Hassan tager til Persien, nærmere bestemt hovedstaden Schiraz og køber et elfenbensrør, hvor man kan se præcis hvad man ønsker. Han kan fx se Nurennahar i hendes hammam, hvor hun opvartes af sine slavinder. Hussein tager til Samarkand al-Ajam, hvor han køber et magisk æble, der alene ved sin duft kan få alle, selv dødssyge, til at genvinde deres helbred og kræfter. De tre prinser betaler alle fyrre tusind gulddinarer for deres ting plus et tusind som sælgerhonorar eller mæglerløn. Efter et år mødes de tre og sammenligner deres erhvervelser og bruger elfenbensrøret til at se hvordan Nurennahar har det. Hun er desværre dødssyg, men takket være det flyvende tæppe og universalmedicinen kommer de frem i tide og redder hende. Kongen tænker nu over sagen og når frem til at der er dødt løb mellem dem og lader dem skyde om kap. Her vinder Hassan, selv om Hussein skød længst, for pilen blev ikke fundet. Brylluppet står og Hussein og Ali drager bort. Hussein finder sin pil langt fra skydekonkurrencen og samme sted finder han også en dør. Bag døren er en lang gang og herfra kommer han ind i et rigt smykket rum, hvor han mødes af en dejlig dame med et stort følge af pager og hofdamer. Det er en åndeprinsessefeen, som fortæller at hun er datter af de gode ånders konge og har smilet ved Husseins vugge. Hussein har altid været hendes øjensten. Hun og Hussein bliver gift og de er meget lykkelige i seks måneder, indtil Hussein kommer i tanke om sin far, sultanen, og tager tilbage for at besøge ham. Åndeprinsessen synes det er en god ide, men advarer Achmet mod at sige noget om hvor han bor og heller ikke sige at han er blevet gift med åndeprinsessen. Det går fint og faren er glad for besøget, så det bliver en vane for Hussein at besøge ham hver måned. Men sultanen har nogle rådgivere, der bagtaler Hussein. Sultanen får en troldkvinde til at undersøge hvor Hussein opholder sig. Hun spiller syg, men åndeprinsessen har gennemskuet hende. Troldkvinden får en kop vand og en rundvisning af åndeprinsessen, men bliver så sat udenfor igen. Tilbage ved kongen råder hun ham til at udnytte Hussein til at få nyttige ting fra åndeprinsessen. Første forespørgsel er et stort telt. Åndeprinsessen sender sin høvedsmand Schaibar, der kun er halvanden fod høj, men med et tredive fod langt skæg og bærende på en jernstang, der vejer fem gange så meget som ham selv. Han har et lille telt, der kan være i den ene hånd, men foldes ud til let at rumme sultanens hær. Han demonstrerer det for sultanen og hans rådgivere, men slutter af med at bruge jernstangen til at slå storvesiren, de andre vesirer og endelig den gamle troldkvinde ihjel. Troldkvinden endda med ordene: Dette skal lære dig at hykle, at du er døende! Så afsætter Schaibar sultanen og truer alle i byen med en hurtig død, hvis de ikke anerkender Hussein som ny sultan. Hassan og Nurennahar får rigets smukkeste landsdel som arvelod og alle parter lever i fryd og velstand. Hassan og Nurennahar efterlader sig et talrigt afkom, der i mangfoldige år herskede efter deres død.
"Historien om Perleneg" handler om en historie som bliver fortalt kalif al Motazid Bi'llah, sønnesøn af al-Motawakkil la'llah, der var sønnesøn af Harun Al-Rachid. Han er i selskab med fortælleren Ahmad Ibn-Hamdun blevet inviteret indenfor af en mand, Abu'l Hassan Ali-ben-Ahmad al-Khorassani og de er blevet fyrsteligt beværtet, da kaliffen opdager at alt bohavet i huset er stemplet med al-Motawakkil Ala'llahs navn. Er det tyvekoster? For så er bøddelens sværd tæt ved. Abu'l Hassan fortæller nu hvordan han som ung arvede efter sin rige købmandsfar og drev dennes forretning videre på god vis og levede et godt og roligt liv. Da en dag en henrivende fjortenårig pige satte hans hjerte i brand. Hun kom ind i forretningen og bad ham tælle tre hundrede gulddinarer op til sig. Helt betaget gjorde han som hun bad om og hun tog pengene og gik igen uden et ord til tak. Hans bogholder syntes ikke om Abul'l Hassans ide om at skrive 'Udbetalt til Hjerter Dame', så han løber efter for at finde ud af hvad hun hedder. Men han løber ind i en knytnæve i øjet, for hun slår en proper næve. Næste dag kommer hun igen og hæver fem hundrede dinarer, hvilket han giver hende og samtidig lader forstå at alt hans også er hendes. Og navnlig hans hjerte. Hun smiler sødt og går igen med pengene. Næste dag er hun der igen og denne gang peger hun på nogle kostbare smykker, som han også bare giver hende. Hun viser sig at bo i kaliffens harem og hun hedder Schadscharad ed-Durr, hvilket betyder Perleneg og hun er luthspillerske. Abu'l Hassan lykkes med at blive smuglet ind i haremet (hvilket er en sikker dødsdom, hvis han bliver opdaget), men emiren kommer på uanmeldt inspektion, så Abu'l Hassan må gemme sig hos Perlenegs søster Fatir. Her kommer nu først Perleneg og kort efter kaliffen også til, så Abu'l Hassan må gemme sig i en kiste i Fatirs værelse. Perleneg spiller for kaliffen og han bliver så rørt at han tilstår hende et ønske. Hun beder så om sin frihed og om at måtte få al inventaret i Fatirs rum. Det giver han hende gerne, så kort efter er Perleneg og møblementet (inklusive kisten med Abu'l Hassan indeni) samlet i Abu'l Hassans hus. De bliver gift samme dag og alt er godt. Den nutidige kalif er også tilfreds med redegørelsen og lægger en skattefritagelse oveni.
"Sultan Mahmuds to liv" handler om en mismodig sultan af Ægypten som af hans storvesir bliver besøgt af en tilrejsende sheik, der viser ham hvordan hans liv under andre omstændigheder kunne have formet sig. Han indser at hans nuværende liv er uendeligt meget bedre end at være æsel og trækdyr for en møller i fem år og spise bønner. Det kurerer hans tungsind.
"Skatten uden bund" handler om Harun al-Rachid, der har en dårlig vane med at prale af sin gavmildhed. Hans vesir Jafar tillader sig at påpege det, men bliver sat i fængsel og truet med dødsstraf, da han påpeger at der i Basrah lever en mand Abulcassem, der er både mere gavmild og mindre pralende med det. Harun al-Rachid forklæder sig som købmand og tager til Basrah, hvor han får rige gaver af Abulcassem, selv uden at give sig til kende. Abulcassem er søn af rige forældre i Cairo, men formøblede den arv i løbet af et par år. Så tog han til Basrah for at leve et liv i fattigdom der og senere til Mosul, Damascus og så tilbage til Cairo på vej til Mekka. Men i Cairo blev han først besnæret og så lokket af sultanens yndlingshustru, Sabiba, der var træt af sultanens uformåen i sengen. Men sultanen kom på uanmeldt besøg lige som de skulle i gang. Begge blev kylet ud af vinduet i paladset og havnede i Nilen. Abulcassem overlevede, men han kunne ikke finde kvinden og det gjorde ham meget ked af det. Senere blev han adopteret af en rig, gammel og barnløs købmand og han arvede efter et års tid dennes i sandhed bundløse rigdomme. Disse var også rigeligt til at bestikke de øverste embedsmænd til ikke at forske nærmere i skatten. Harun al-Rachid får dog lov at se noget af den og til gengæld gør han manden til konge over Basrah og kalder ham til sit eget palads i Bagdad. Her opdager de at Sultanens yndlingshustru var blevet fisket op af Nilen af en lokal fisker og ad omveje solgt som slave og senere erhvervet af Sett Zubeidah. Abulcassem og Sabiba kan nu endelig få hinanden og leve lykkeligt til deres dages ende.
"Den indviklede historie om den tiltalende horeunge" handler om tre godartede ballademagere, der sørger for at påkalde sig sultanens opmærksomhed og alle tre hævder at være verdens bedste slægtsforsker. Den ene indenfor ædelsten, den anden indenfor heste og den tredje indenfor menneskeslægten. Sultanen sætter dem på prøve. Men den første afslører en ædelsten som værende uden værdi og endda med en orm i sit indre. Og den anden afslører at en flot fuks har en søko som mor. Og den tredje kan fortælle at sultanens far var en almindelig kok. Og at hans mormor var en offentlig danserinde, en fri kvinde af den omvandrende Ghaziya-stamme og datter af en skøge. Ingen af de tre afsløringer er forkerte, men sultanen har svært ved at tage det. Han træder tilbage og overlader tronen til den ene af de tre slægtsforskere og sin gamle storvesir. Selv drager han nu i fattigdom og ydmyghed til Cairo, hvor han tilfældigt møder sultan Mahmud, der tager ham under sine vinger og får hans historie at vide. Som gengæld fortæller sultan Mahmud ham sin historie, som er den følgende.
"Historien om den unge hanabe" handler om at han er søn af en gadevander, der gik rundt med en stor gedeskindssæk på ryggen. Da faren døde, overtog sønnen gedeskindssækken, men det var for hårdt et arbejde. I stedet tiggede han og da han en dag uventet fik fem drachmer brugte han dem på at købe en abe på markedet. Nu havde han så ingen penge til mad, men på magisk vis forvandlede aben sig til en yngling, der endda gav Mahmud en gulddinar til at købe mad for. Ovenpå måltidet sover de og næste dag giver ynglingen Mahmud penge til at leje et palads for. Og dernæst til at blive smukkeseret og få nyt tøj. Så giver han Mahmud en pakke og besked på at gå til sultanen og bede om at blive gift med hans ældste datter. Og derefter give sultanen pakken. Det går som planlagt, og sultanen åbner pakken, der er ene ædelstene af høj værdi. Storvesiren bliver spurgt til råds og kommer med et forslag til en prøve. Kan Mahmud skaffe en diamant mage til sultanens største og kostbareste? Mahmud går ind på prøven og vender hjem til ynglingen, der skaffer ham ti stene i samme størrelse og slibning. Så han bliver gift med sultanens ældste datter, men ynglingen har afkrævet ham et løfte om ikke at fuldbyrde ægteskabet lige med det samme, for der er noget ynglingen skal gøre først. Det viser sig at det er en ring, som prinsessen bærer på sin højre arm, som ynglingen skal bruge. Det får han den fjerde nat, men lige som Mahmud skal til at bryde seglet for hendes skød, sker der noget og han havner tilbage til start. Aben eller ynglingen var nemlig en ond ånd ud af de uægteskabeligt fødte ånder, som gjorde oprør mod Soliman i sin tid. Mahmud får hjælp af en maurer fra Berberiet, der giver ham et stykke papir med indviklede tegn på. Han skal aflevere det til en anden, som så kan hjælpe. Den, der hjælper, har stor magt og sender et sendebud ud efter den onde ånd, som bliver tvunget til at aflevere armringen. Og i samme øjeblik Mahmud får ringen, er han tilbage i brudeværelset og kan fortsætte hvor han slap. Mahmud har nu fortalt den tidligere sultan sin historie og de to bliver venner. Mahmud gør den anden til sin storvesir. Den nye storvesir røgter sit hverv på bedste vis og bliver Mahmuds uadskillelige fælle og usvigeligt tro ven. De bruger megen tid sammen og en dag trænger Mahmud til adspredelse og storvesiren foreslår en tur i dårekisten. De begiver sig derhen, men der er ingen gale af finde. Derimod tre unge mænd, der er ikke er gale, men er blevet indbragt hver for sig af mennesker af meget høj stand, med forbud mod at vise dem frem for nogen som helst. Sultan Mahmud og hans vesir får nu hver af de tre mænd til at fortælle deres historie.
"Den første galnings historie" handler om at den unge mand forhandlede kostbare klædestoffer fra Indien og mange dage i træk fik besøg af en gammel kvinde, der købte en hel tøjrulle hver gang for fem hundrede dinarer. Da han selv kun havde givet halvandet hundrede dinarer var han godt tilfreds med de handler. En dag siger hun så at hun har glemt sin pung derhjemme og lokker ham til at følge med. Han får bind for øjnene, så han ikke ved hvor han bliver ført hen. Men her bliver han overvældet af rigdomme og af en meget smuk ung kvinde. Han benoves af hendes skønhed og hun tilbyder ham ægteskab på stedet, hvilket han accepterer. De bruger hele natten på at fuldbyrde ægteskabet grundigt. Og de næste tyve dage og nætter på samme vis. Så kommer han i tanke om sin mor, der sikkert har undret sig over hvor han er forsvundet hen. Den gamle kvinde giver ham bind for øjnene og fører ham tilbage. Det går også fint og i flere måneder går han således fra hustru til sin mor og til sin bod og tilbage igen. Hele tiden uden at vide hvem hans kone egentlig er eller hvor hun præcist bor. Han forsøger at udfritte en af deres slavinder, men helt uden held. Så sker der en dag det, at en ung kvinde tilbyder et kostbart, men usælgeligt smykke til ham og hun vil bare give ham et kys på kinden. Men faktisk bider hun ham hårdt i kinden og han har stadig et ar efter det. Om aftenen henter den gamle kvinde ham. Men der venter ikke nogen blid hustru. I stedet det halshuggede lig af kvinden, der bed. Og en iskold hustru, der får sine eunukker til at banke sin mand og aflevere ham til dårekisten. Storvesiren og sultanen får nu manden løst og finder det palads, hvor hans hustru befinder sig. Sultanen genkender det som tilhørende en af den gamle sultans hustruer. Indenfor finder de mandens unge hustru, der jo er datter af den gamle sultan. Sultan Mahmud får hende til at tage manden tilbage og fremtidigt give ham lov selv at gå og komme som han vil. På betingelse af at han ikke lader sig kysse af andre end sin hustru. Det går begge fint med på. Sultanen gør manden til sin første kammerherre.
"Den anden galnings historie" handler om en mand, der som ung købmand og smykkesælger afviste en ung kvindes tilnærmelser på en grov og fornærmelig måde. Flere år senere tager hun hævn ved at få ham gift med en meget vanskabt og grim kvinde. Han har ikke forstået hvorfor den straf skulle overgå ham, så hun fortæller ham det med rene ord og han bliver forfærdet og undskylder mange gange. Hun er klog og snu, så hun anviser ham en vej ud af ægteskabet og den griber han straks. Der er så en meget morsom opremsning af hvordan de forener sig i sengen og fx får barnet (dvs lemmet) til at fylde Jakobsbrønden (dvs skeden). De bliver gift og i tredive dage høvler han, hvad der skulle høvles og filer hvad der skulle files, men så må han melde pas og sige at lige i dag kan han ikke stikke det tolvte spyd ind. Hun siger så at han trænger til hvile og at det skal hun nok sørge for. Og så vågnede han op i dårekisten. Sultan Mahmud finder mandens hustru, får dem forliget og udnævner manden til sin anden kammerherre.
"Den tredje galnings historie" handler om at han blev forældreløs som barn og taget i huset af gode naboer. Da han er tolv, tager en gammel mand sig af hans undervisning og lærer ham al mulig visdom. Men da han er fyldt sytten, får han en dag et glimt af sultanens datter og bliver håbløst forelsket. Hans lærer sukker dybt, men hjælper ham så med at få et glimt mere. Det giver selvfølgelig bare den sytten-årige mere blod på tanden og læreren sukker endnu dybere, faktisk dør han kort efter, men han giver først en lille bøtte usynlighedspulver videre. Den sytten-årige benytter sig af det og kommer ind til sultanens datter, der ligger og sover i ret upåklædt tilstand. Han kigger betaget på hendes ynder og kan ikke dy sig for at knibe hende i den ene balle. Skrig og hyl tilkalder blandt andet datterens gamle amme og hun får snart fat i noget tørret kamelgødning, så hun kan ryge eventuelle onde ånder ud. Det får den usynliges øjne til at løbe i vand og da han tørrer dem, gnider han også noget af pulveret af. Han bliver opdaget, men påstår at han er en ånd og at hans brødre vil hjemsøge dem, hvis de fx hugger hovedet af ham. Så de nøjes med at lænke ham og smide ham i dårekisten. Sultan Mahmud får ham gift med den gamle sultans tredje datter (dvs hende han allerede har knebet i bagdelen) og udnævner manden til sin tredje kammerherre.
"Ordene under de nioghalvfems afhuggede hoveder" handler om at der engang for længe siden i en af det gamle Rhum-folks byer boede en konge af høj stand. Han har en ung søn, der er både smuk og vis. Men Allah får tiden til at vende den slemme side til kongens dage og en dag må kongeparret se sig fattigere end tiggere. Sønnen råder til at de alle tre skal drage bort og søge lykke andetsteds. Som sagt så gjort. De kommer til en anden by, hvor sultanen har et godt ry, og sønnen sælger nu sine forældre til denne. Ikke for penge, men for en pragtfuld hest og en uforlignelig udrustning. Han rider så ud i verden og kommer til en by, der er endnu større og mere pragtfuld end hans hjemby. Her forsøger indbyggerne at stoppe ham, for der er allerede død nioghalvfems fornemme mænd her. Det er den lokale kongedatter, der stiller spørgsmål til bejlere og svarer man forkert eller tøver, får man hovedet kappet af. Man kongesønnen går ufortøvent med på spillet og klarer sig fremragende. Til sidst stiller han prinsessen et spørgsmål, som hun ikke kan svare på og derfor gifter de sig. I tidens fylde overtager han hendes fars trone og kan indløse sine forældre hos sultanen og lade dem komme til ham, så de alle kan leve i fryd og gammen.
Hashish-spiseren er ret skæg. Og gerrighed bliver i den grad set ned på. Historien om prinsesse Nurennahar og den underdejlige kvindelige ånd er meget tæt på historien om Prins Achmet og feen Paribanu i en anden samling. show less
"Divanen med de tvangfri spøgefuldheder og den muntre visdom" handler om at de følgende historier er hentet fra sheik Magid-Eddin Abu-Taher Muhameds skrift med samme titel. Småhistorierne startede i bind 12 og fortsætter her.
"Historien om de to hashish-spisere" handler om en fisker, der spiser meget hash og derfor som oftest bimler rundt i en rus. En aften ser han månen spejle sig i brolægningen og tror det er en sø, hvor han kan fange fisk. Han fanger i stedet en hund og det laver så meget larm at vægterne tager ham med til kadien (byens dommer). Denne er også glad for hash, så kadien lader fiskeren løslade og de to spiser sig så en endnu større rus til. De tager tøjet af og danser rundt. Larmen tiltrækker sultanen og hans vesir, for de har det med i forklædning at gå rundt i byen om aftenen. Dørene er ikke låst, så de gæster kadiens hus. Her forklarer Fiskeren at han er byens sultan og forresten er han uhyre veludstyret og forsøger at tisse på sultanen. De to gæster fjerner sig igen og er ved at dø af grin. Næste dag tilkalder sultanen de to hashnydere og lader dem forstå hvordan det hang sammen aftenen før. Kadien gribes af en grænseløs rædsel, men Fiskeren fremturer blot. Sultanen lader kadien gå tilbage til sit arbejde uden straf og tilgiver ham hans opførsel. Sultanen morer sig over Fiskeren, som han kalder den herligste og samtidig mest forstyrrede i riget.
" Historien om Kadi Fjertefader" handler om en kadi i Tarabulus i Syrien, der var meget hård, gerrig og rig. Han vil ikke være ved at han er meget nærig, men det er en offentlig hemmelighed. En mand skænker sin smukke datter til ham som hustru, men ikke engang det får ham til at afholde en fest. Fordømt være han i al evighed! Da det bliver spisetid er måltidet et løg og et stykke sigtebrød til kadien, hans gamle negerkvinde og den unge hustru hver. Flere dage går på den måde, til den unge hustru gør oprør. Det gør kadien rasende, han klipper håret af hende, smider hende på porten og forstøder hende med ordene: Du er tre gange skilt! Farcen med en smuk brud og sultekost gentager sig nogle gange indtil ingen kvinder længere gider have noget at gøre med ham. Det bekommer ham ikke vel og sætter ham endda i stilling til at blive fuppet. En dag møder han nemlig en dame, der gerne vil giftes, men vil have halvtreds dinarer i brudegave. Det lykkes fedthasen at overvinde sin nærighed og brylluppet står. Løg og sigtebrød spiser hun med fornøjelse og han er glad for endelig at have fundet en sjæleven. Imidlertid finder hustruen hurtigt hans gemte penge, da han er ude i embeds medfør. Hun stikker en pind ind og henter nogle penge ud, som hun får negerkvinde til at omsætte til lækre madindkøb. Hustruen deler madvarerne med negerkvinde og opnår hendes uforbeholdne taknemmelighed og de bliver sammensvorne mod kadien. Da denne kommer hjem, retter hun resterne af måltidet an for ham og fortæller at det er en af hendes kvindelige slægtninge, der har sendt hende det. Næste dag gentager seancen sig bortset fra at hustruen køber endnu mere ind og inviterer nogle af sine naboersker til at dele. Igen får kadien blot resterne serveret, men han er jo ikke bedre vant og bliver helt begejstret over at have en hustru med så velhavende slægtninge. Et år går nu på den måde og kadien har taget så meget på at byens borgere nu udtrykker at noget er kæmpestort ved at sige: Det er så stort som kadiens mave. En af naboerskerne har fem børn og er gravid igen. Kadiens hustru aftaler nu at overtage barnet, når det er født, mod at moderen aldrig skal mangle noget og at barnet også vil få det som blommen i et æg. Som sagt så gjort. Naboersken nedkommer og barnet bliver bragt i skjul hos kadiens hustru. Det er en dreng og dobbelt så stor som nyfødte drenge plejer at være. Så laver hustruen en grydefuld af bønner, kål, ærter, linser, løg og hvidløg til kadien. Han elsker det og spiser det hele, men en times tid efter får han meget ondt i maven. Hun kommer og aer ham kærligt for at lindre pinen, men stopper pludseligt op og priser Allah, for hun kan mærke at han er frugtsommelig og at barnet er på vej. Han får det endnu dårligere til han pludselig slipper en række kæmpeprutter og falder helt i svime. Da han kommer til sig selv igen, ser han at der på en lille hylde foran ham ligger et nyfødt barn i svøb. Han må jo tro sine egne øjne og hustruen behandler ham som en kvinde, der lige har født. Han må holde sengen i fyrretyve dage. Han beder også hustruen om at holde tæt, men hun siger at naboerskerne allerede ved det for ammen kunne ikke holde tæt. Kadien sniger sig bort og tager til Damaskus, hvor historien allerede er kendt, men heldigvis uden at nogen ved at det er ham, der er hovedpersonen. Hans penge slipper op med tiden og han tager job som murerarbejdsmand for at tjene til føden. Han tør ikke sende bud hjem efter penge, for så skulle han jo røbe for hustruen, hvor han gemte dem. Nogle år går og den før så fede kadi er nu blevet ganske mager og vender tilbage til Tarabulus. Her hører han en dreng sige noget til en anden dreng om at være født i Kadi Fjertefaders usalige år. Han undres, men drengen fortæller historien som nu er kendt af alle. Han går rasende hjem til sit hus, men det er en forladt ruin og naboerne kan fortælle at konen er rejst for længst, fordi hun troede at han var død. Han græmmes og forlader også byen og siden har ingen hørt noget til ham.
" Historien om æsel-kadien" handler om en skatteopkræver, hvis kone er ham utro. Hun forærer også elskeren alle mulige gaver og en dag får han sågar det æsel, som manden skal bruge på sin rejse. Da manden opdager at æslet er borte, bilder hun ham ind at æslet faktisk er forhekset og engang imellem forvandles til en kadi. Og at det nu er gået hen til retslokalet for at dømme. Hun foreslår ham at tage en håndfuld bønner med hen og se om han kan lokke med dem for at få kadien tilbage til at gøre tjeneste som æsel. Det gør han og da kadien genkender ham som skatteopkræver går han med ham. For at slippe af med den mærkelige person, der vil have ham til at gøre tjeneste som æsel, giver kadien ham penge til at købe et æsel for. Og nede på markedspladsen finder manden så faktisk sit eget æsel, men køber et andet, for han vil ikke have et, der er en forhekset kadi. Således blev alle tilfredse. Elskeren fik pengene fra æslet, skatteopkræveren fik sig et bedre æsel og kadien krævede bare lidt mere op fra de procesførende.
" Kadien og æselføllet" handler om en pige, der er skøn som Månen, men bliver giftet væk til en grim og gammel kadi. Men kadien har en ung skriver, der ikke er grim eller gammel. Skriveren og konen aftaler et signal, så skriveren kan komme på besøg, når kadien ikke er hjemme, men en aften kikser det og skriveren hopper ned i sengen til kadien. Denne er ikke sen til at gætte sammenhængen og overmander skriveren og putter ham ned i en kasse og låser den godt og grundigt. Han genkender dog ikke skriveren, men forsøger at få fat i sin kone, så han kan få hende straffet for utroskab. Hun er i Hammam, dvs byens badehus, men det lykkes hende uset at komme tilbage og lukke skriveren ud. Hun får i stedet et æselføl lukket ned i kassen og hun kommer også uset tilbage til Hammam. Så kommer hun frem som om intet er hændt og han haler hende skummende af raseri med tilbage til huset og kræver i vidners nærværelse kassen åbnet. Den resulterende episode skubber ham ud over kanten og han dør af et hjerteanfald i frådende raseri. Hans rigdomme arves af konen, der kan leve i velstand og gifte sig med skriveren.
" Den fornuftige kadi" handler om en kadi i Cairo, der er sat fra bestillingen for bestikkelse. Hans slave bliver sendt i byen for alligevel at skabe omsætning i butikken. Slaven narrer ovnmesteren Mubarak til at give ham en nystegt gås og bilde den retmæssige ejer ind at gåsen pludselig skreg og fløj sin vej. Slaven går hjem til sin herre med gåsen og de fortærer den med stor nydelse. Imens kommer gåsens ejermand tilbage og et større slagsmål opstår. En gravid kvinde får utilsigtet et slag i maven og nedkommer meget for tidligt. Og ovnmesteren flygter og falder ned på en maurer, der dør på stedet. Alle vil klage over alle og slaven kommer til og fører dem alle hjem til kadien, der starter med at opkræve dobbelt retsafgift af dem. Så håner han gåseejeren med at hans tro er for lille, for selvfølgelig kan Allah skænke liv til en gås, når han på Dommens Dag kan skænke alle de døde livet tilbage. Ovnmesteren finder han skyldig i at kvinden ikke længere er gravid, så han tilkender hendes mand retten til at overlade hustruen til ovnmesteren, så han kan gøre hende gravid igen. Manden frafalder sin klage. Og maurerens slægtning får tilkendt retten til at lade den døde klatre op i minareten og lade sig falde ned på ovnmesteren. Maurerne frafalder deres klage. Sultanen hører om sagen og genindsætter kadien i sin gamle stilling, mens den, der havde efterfulgt ham, blev afskediget uden egen skyld, alene fordi han ikke var i besiddelse af samme opfindsomhed og snarrådighed som den gåsespisende kadi.
" Hvad manden lærte, der forstod sig på kvinder" handler om Ahmad, der bor i Cairo, er gift og har en to år yngre ugift kammerat Mahmud. Ahmad fortæller altid Mahmud om hvor erfaren han er med kvinder og hvordan de ikke kan snyde ham. Han fortæller også Mahmud, hvordan man kan gøre for at få fat på en kvinde (nemlig ved at være god ved hendes lille barn). Mahmud følger rådet, men ved ikke at det er Ahmads kone, han kommer i lag med, for han har aldrig set hende og han har heller ikke været hjemme ved Ahmad. Mahmud fortæller Ahmad at han er lykkedes med at komme i lag med en kvinde og fortæller også hvor smuk hun er og at hendes mand må være godt dum. Ahmad lytter interesseret og giver ham ret. Men en dag får han en grim mistanke og kan se sin chance til at overraske de to på fersk gerning. Tilfældet forkludrer det nu for ham og i stedet kommer han slemt til skade. Nogle dage senere, da han er kommet sig igen, holder hans onkel (der også er hans svigerfar) en stor fest og Ahmad lokker Mahmud til at fortælle om sin erobring. Han fortæller så meget om omgivelserne i kvindens hjem at Ahmads onkel begynder at se sur ud, men bag et forhæng lytter kvinderne i familien også med, så undervejs i fortællingen lyder et højt skrig. Mahmud fatter sig hurtigt og ændrer pointen i sin fortælling til at kvinden var meget ærbar og bare havde holdt ham for nar. Ahmad synes ikke det er sjovt, så næste dag forstøder han sin hustru og drager selv bort. Muhmud gifter sig med hende og de lever lykkeligt, navnlig fordi Mahmud ikke hele tiden kloger sig på hvor meget han ved om kvinderne.
" Hashish-spiserens kendelse" handler om en sag, hvor en mand med en hest og et lille magert føl prøver at tiltuske sig en anden mands glimrende kalv ved at påstå at kalven er hoppens afkom. Hashish-spiseren beder fupmageren om at læsse en sæk korn op på en mus uden at mase denne. Da han indrømmer det umulige i dette, dømmer hasish-spiseren ham til at afstå både hest og føl til kalvens ejer og desuden bliver han pisket under fodsålerne som straf for sin uvidenhed og ugudelighed.
"Historien om prinsesse Nurennahar og den underdejlige kvindelige ånd" handler om en konge med tre sønner, den ældste hedder Ali, den næstældste Hassan og den mindste Hussein. De er blevet opdraget sammen med deres onkels datter, prinsesse Nurennahar. Da hun kommer i den mandbare alder, er de alle tre forelsket i hende og kongen har dermed et problem. Hvis han gifter hende med en af dem, bliver de andre to sure og hvis han gifter hende med en af nabokongernes sønner, bliver de alle tre sure. Måske nok til at begå selvmord eller drage bort for at gå i krig i et fremmed land. Så han sender dem ud med en frist på et år og lover den, der kommer tilbage med det mest forbavsende, at han får Nurennahar. Ali drager til Indien og kongeriget Bischangar. Her køber han et flyvende tæppe. Hassan tager til Persien, nærmere bestemt hovedstaden Schiraz og køber et elfenbensrør, hvor man kan se præcis hvad man ønsker. Han kan fx se Nurennahar i hendes hammam, hvor hun opvartes af sine slavinder. Hussein tager til Samarkand al-Ajam, hvor han køber et magisk æble, der alene ved sin duft kan få alle, selv dødssyge, til at genvinde deres helbred og kræfter. De tre prinser betaler alle fyrre tusind gulddinarer for deres ting plus et tusind som sælgerhonorar eller mæglerløn. Efter et år mødes de tre og sammenligner deres erhvervelser og bruger elfenbensrøret til at se hvordan Nurennahar har det. Hun er desværre dødssyg, men takket være det flyvende tæppe og universalmedicinen kommer de frem i tide og redder hende. Kongen tænker nu over sagen og når frem til at der er dødt løb mellem dem og lader dem skyde om kap. Her vinder Hassan, selv om Hussein skød længst, for pilen blev ikke fundet. Brylluppet står og Hussein og Ali drager bort. Hussein finder sin pil langt fra skydekonkurrencen og samme sted finder han også en dør. Bag døren er en lang gang og herfra kommer han ind i et rigt smykket rum, hvor han mødes af en dejlig dame med et stort følge af pager og hofdamer. Det er en åndeprinsessefeen, som fortæller at hun er datter af de gode ånders konge og har smilet ved Husseins vugge. Hussein har altid været hendes øjensten. Hun og Hussein bliver gift og de er meget lykkelige i seks måneder, indtil Hussein kommer i tanke om sin far, sultanen, og tager tilbage for at besøge ham. Åndeprinsessen synes det er en god ide, men advarer Achmet mod at sige noget om hvor han bor og heller ikke sige at han er blevet gift med åndeprinsessen. Det går fint og faren er glad for besøget, så det bliver en vane for Hussein at besøge ham hver måned. Men sultanen har nogle rådgivere, der bagtaler Hussein. Sultanen får en troldkvinde til at undersøge hvor Hussein opholder sig. Hun spiller syg, men åndeprinsessen har gennemskuet hende. Troldkvinden får en kop vand og en rundvisning af åndeprinsessen, men bliver så sat udenfor igen. Tilbage ved kongen råder hun ham til at udnytte Hussein til at få nyttige ting fra åndeprinsessen. Første forespørgsel er et stort telt. Åndeprinsessen sender sin høvedsmand Schaibar, der kun er halvanden fod høj, men med et tredive fod langt skæg og bærende på en jernstang, der vejer fem gange så meget som ham selv. Han har et lille telt, der kan være i den ene hånd, men foldes ud til let at rumme sultanens hær. Han demonstrerer det for sultanen og hans rådgivere, men slutter af med at bruge jernstangen til at slå storvesiren, de andre vesirer og endelig den gamle troldkvinde ihjel. Troldkvinden endda med ordene: Dette skal lære dig at hykle, at du er døende! Så afsætter Schaibar sultanen og truer alle i byen med en hurtig død, hvis de ikke anerkender Hussein som ny sultan. Hassan og Nurennahar får rigets smukkeste landsdel som arvelod og alle parter lever i fryd og velstand. Hassan og Nurennahar efterlader sig et talrigt afkom, der i mangfoldige år herskede efter deres død.
"Historien om Perleneg" handler om en historie som bliver fortalt kalif al Motazid Bi'llah, sønnesøn af al-Motawakkil la'llah, der var sønnesøn af Harun Al-Rachid. Han er i selskab med fortælleren Ahmad Ibn-Hamdun blevet inviteret indenfor af en mand, Abu'l Hassan Ali-ben-Ahmad al-Khorassani og de er blevet fyrsteligt beværtet, da kaliffen opdager at alt bohavet i huset er stemplet med al-Motawakkil Ala'llahs navn. Er det tyvekoster? For så er bøddelens sværd tæt ved. Abu'l Hassan fortæller nu hvordan han som ung arvede efter sin rige købmandsfar og drev dennes forretning videre på god vis og levede et godt og roligt liv. Da en dag en henrivende fjortenårig pige satte hans hjerte i brand. Hun kom ind i forretningen og bad ham tælle tre hundrede gulddinarer op til sig. Helt betaget gjorde han som hun bad om og hun tog pengene og gik igen uden et ord til tak. Hans bogholder syntes ikke om Abul'l Hassans ide om at skrive 'Udbetalt til Hjerter Dame', så han løber efter for at finde ud af hvad hun hedder. Men han løber ind i en knytnæve i øjet, for hun slår en proper næve. Næste dag kommer hun igen og hæver fem hundrede dinarer, hvilket han giver hende og samtidig lader forstå at alt hans også er hendes. Og navnlig hans hjerte. Hun smiler sødt og går igen med pengene. Næste dag er hun der igen og denne gang peger hun på nogle kostbare smykker, som han også bare giver hende. Hun viser sig at bo i kaliffens harem og hun hedder Schadscharad ed-Durr, hvilket betyder Perleneg og hun er luthspillerske. Abu'l Hassan lykkes med at blive smuglet ind i haremet (hvilket er en sikker dødsdom, hvis han bliver opdaget), men emiren kommer på uanmeldt inspektion, så Abu'l Hassan må gemme sig hos Perlenegs søster Fatir. Her kommer nu først Perleneg og kort efter kaliffen også til, så Abu'l Hassan må gemme sig i en kiste i Fatirs værelse. Perleneg spiller for kaliffen og han bliver så rørt at han tilstår hende et ønske. Hun beder så om sin frihed og om at måtte få al inventaret i Fatirs rum. Det giver han hende gerne, så kort efter er Perleneg og møblementet (inklusive kisten med Abu'l Hassan indeni) samlet i Abu'l Hassans hus. De bliver gift samme dag og alt er godt. Den nutidige kalif er også tilfreds med redegørelsen og lægger en skattefritagelse oveni.
"Sultan Mahmuds to liv" handler om en mismodig sultan af Ægypten som af hans storvesir bliver besøgt af en tilrejsende sheik, der viser ham hvordan hans liv under andre omstændigheder kunne have formet sig. Han indser at hans nuværende liv er uendeligt meget bedre end at være æsel og trækdyr for en møller i fem år og spise bønner. Det kurerer hans tungsind.
"Skatten uden bund" handler om Harun al-Rachid, der har en dårlig vane med at prale af sin gavmildhed. Hans vesir Jafar tillader sig at påpege det, men bliver sat i fængsel og truet med dødsstraf, da han påpeger at der i Basrah lever en mand Abulcassem, der er både mere gavmild og mindre pralende med det. Harun al-Rachid forklæder sig som købmand og tager til Basrah, hvor han får rige gaver af Abulcassem, selv uden at give sig til kende. Abulcassem er søn af rige forældre i Cairo, men formøblede den arv i løbet af et par år. Så tog han til Basrah for at leve et liv i fattigdom der og senere til Mosul, Damascus og så tilbage til Cairo på vej til Mekka. Men i Cairo blev han først besnæret og så lokket af sultanens yndlingshustru, Sabiba, der var træt af sultanens uformåen i sengen. Men sultanen kom på uanmeldt besøg lige som de skulle i gang. Begge blev kylet ud af vinduet i paladset og havnede i Nilen. Abulcassem overlevede, men han kunne ikke finde kvinden og det gjorde ham meget ked af det. Senere blev han adopteret af en rig, gammel og barnløs købmand og han arvede efter et års tid dennes i sandhed bundløse rigdomme. Disse var også rigeligt til at bestikke de øverste embedsmænd til ikke at forske nærmere i skatten. Harun al-Rachid får dog lov at se noget af den og til gengæld gør han manden til konge over Basrah og kalder ham til sit eget palads i Bagdad. Her opdager de at Sultanens yndlingshustru var blevet fisket op af Nilen af en lokal fisker og ad omveje solgt som slave og senere erhvervet af Sett Zubeidah. Abulcassem og Sabiba kan nu endelig få hinanden og leve lykkeligt til deres dages ende.
"Den indviklede historie om den tiltalende horeunge" handler om tre godartede ballademagere, der sørger for at påkalde sig sultanens opmærksomhed og alle tre hævder at være verdens bedste slægtsforsker. Den ene indenfor ædelsten, den anden indenfor heste og den tredje indenfor menneskeslægten. Sultanen sætter dem på prøve. Men den første afslører en ædelsten som værende uden værdi og endda med en orm i sit indre. Og den anden afslører at en flot fuks har en søko som mor. Og den tredje kan fortælle at sultanens far var en almindelig kok. Og at hans mormor var en offentlig danserinde, en fri kvinde af den omvandrende Ghaziya-stamme og datter af en skøge. Ingen af de tre afsløringer er forkerte, men sultanen har svært ved at tage det. Han træder tilbage og overlader tronen til den ene af de tre slægtsforskere og sin gamle storvesir. Selv drager han nu i fattigdom og ydmyghed til Cairo, hvor han tilfældigt møder sultan Mahmud, der tager ham under sine vinger og får hans historie at vide. Som gengæld fortæller sultan Mahmud ham sin historie, som er den følgende.
"Historien om den unge hanabe" handler om at han er søn af en gadevander, der gik rundt med en stor gedeskindssæk på ryggen. Da faren døde, overtog sønnen gedeskindssækken, men det var for hårdt et arbejde. I stedet tiggede han og da han en dag uventet fik fem drachmer brugte han dem på at købe en abe på markedet. Nu havde han så ingen penge til mad, men på magisk vis forvandlede aben sig til en yngling, der endda gav Mahmud en gulddinar til at købe mad for. Ovenpå måltidet sover de og næste dag giver ynglingen Mahmud penge til at leje et palads for. Og dernæst til at blive smukkeseret og få nyt tøj. Så giver han Mahmud en pakke og besked på at gå til sultanen og bede om at blive gift med hans ældste datter. Og derefter give sultanen pakken. Det går som planlagt, og sultanen åbner pakken, der er ene ædelstene af høj værdi. Storvesiren bliver spurgt til råds og kommer med et forslag til en prøve. Kan Mahmud skaffe en diamant mage til sultanens største og kostbareste? Mahmud går ind på prøven og vender hjem til ynglingen, der skaffer ham ti stene i samme størrelse og slibning. Så han bliver gift med sultanens ældste datter, men ynglingen har afkrævet ham et løfte om ikke at fuldbyrde ægteskabet lige med det samme, for der er noget ynglingen skal gøre først. Det viser sig at det er en ring, som prinsessen bærer på sin højre arm, som ynglingen skal bruge. Det får han den fjerde nat, men lige som Mahmud skal til at bryde seglet for hendes skød, sker der noget og han havner tilbage til start. Aben eller ynglingen var nemlig en ond ånd ud af de uægteskabeligt fødte ånder, som gjorde oprør mod Soliman i sin tid. Mahmud får hjælp af en maurer fra Berberiet, der giver ham et stykke papir med indviklede tegn på. Han skal aflevere det til en anden, som så kan hjælpe. Den, der hjælper, har stor magt og sender et sendebud ud efter den onde ånd, som bliver tvunget til at aflevere armringen. Og i samme øjeblik Mahmud får ringen, er han tilbage i brudeværelset og kan fortsætte hvor han slap. Mahmud har nu fortalt den tidligere sultan sin historie og de to bliver venner. Mahmud gør den anden til sin storvesir. Den nye storvesir røgter sit hverv på bedste vis og bliver Mahmuds uadskillelige fælle og usvigeligt tro ven. De bruger megen tid sammen og en dag trænger Mahmud til adspredelse og storvesiren foreslår en tur i dårekisten. De begiver sig derhen, men der er ingen gale af finde. Derimod tre unge mænd, der er ikke er gale, men er blevet indbragt hver for sig af mennesker af meget høj stand, med forbud mod at vise dem frem for nogen som helst. Sultan Mahmud og hans vesir får nu hver af de tre mænd til at fortælle deres historie.
"Den første galnings historie" handler om at den unge mand forhandlede kostbare klædestoffer fra Indien og mange dage i træk fik besøg af en gammel kvinde, der købte en hel tøjrulle hver gang for fem hundrede dinarer. Da han selv kun havde givet halvandet hundrede dinarer var han godt tilfreds med de handler. En dag siger hun så at hun har glemt sin pung derhjemme og lokker ham til at følge med. Han får bind for øjnene, så han ikke ved hvor han bliver ført hen. Men her bliver han overvældet af rigdomme og af en meget smuk ung kvinde. Han benoves af hendes skønhed og hun tilbyder ham ægteskab på stedet, hvilket han accepterer. De bruger hele natten på at fuldbyrde ægteskabet grundigt. Og de næste tyve dage og nætter på samme vis. Så kommer han i tanke om sin mor, der sikkert har undret sig over hvor han er forsvundet hen. Den gamle kvinde giver ham bind for øjnene og fører ham tilbage. Det går også fint og i flere måneder går han således fra hustru til sin mor og til sin bod og tilbage igen. Hele tiden uden at vide hvem hans kone egentlig er eller hvor hun præcist bor. Han forsøger at udfritte en af deres slavinder, men helt uden held. Så sker der en dag det, at en ung kvinde tilbyder et kostbart, men usælgeligt smykke til ham og hun vil bare give ham et kys på kinden. Men faktisk bider hun ham hårdt i kinden og han har stadig et ar efter det. Om aftenen henter den gamle kvinde ham. Men der venter ikke nogen blid hustru. I stedet det halshuggede lig af kvinden, der bed. Og en iskold hustru, der får sine eunukker til at banke sin mand og aflevere ham til dårekisten. Storvesiren og sultanen får nu manden løst og finder det palads, hvor hans hustru befinder sig. Sultanen genkender det som tilhørende en af den gamle sultans hustruer. Indenfor finder de mandens unge hustru, der jo er datter af den gamle sultan. Sultan Mahmud får hende til at tage manden tilbage og fremtidigt give ham lov selv at gå og komme som han vil. På betingelse af at han ikke lader sig kysse af andre end sin hustru. Det går begge fint med på. Sultanen gør manden til sin første kammerherre.
"Den anden galnings historie" handler om en mand, der som ung købmand og smykkesælger afviste en ung kvindes tilnærmelser på en grov og fornærmelig måde. Flere år senere tager hun hævn ved at få ham gift med en meget vanskabt og grim kvinde. Han har ikke forstået hvorfor den straf skulle overgå ham, så hun fortæller ham det med rene ord og han bliver forfærdet og undskylder mange gange. Hun er klog og snu, så hun anviser ham en vej ud af ægteskabet og den griber han straks. Der er så en meget morsom opremsning af hvordan de forener sig i sengen og fx får barnet (dvs lemmet) til at fylde Jakobsbrønden (dvs skeden). De bliver gift og i tredive dage høvler han, hvad der skulle høvles og filer hvad der skulle files, men så må han melde pas og sige at lige i dag kan han ikke stikke det tolvte spyd ind. Hun siger så at han trænger til hvile og at det skal hun nok sørge for. Og så vågnede han op i dårekisten. Sultan Mahmud finder mandens hustru, får dem forliget og udnævner manden til sin anden kammerherre.
"Den tredje galnings historie" handler om at han blev forældreløs som barn og taget i huset af gode naboer. Da han er tolv, tager en gammel mand sig af hans undervisning og lærer ham al mulig visdom. Men da han er fyldt sytten, får han en dag et glimt af sultanens datter og bliver håbløst forelsket. Hans lærer sukker dybt, men hjælper ham så med at få et glimt mere. Det giver selvfølgelig bare den sytten-årige mere blod på tanden og læreren sukker endnu dybere, faktisk dør han kort efter, men han giver først en lille bøtte usynlighedspulver videre. Den sytten-årige benytter sig af det og kommer ind til sultanens datter, der ligger og sover i ret upåklædt tilstand. Han kigger betaget på hendes ynder og kan ikke dy sig for at knibe hende i den ene balle. Skrig og hyl tilkalder blandt andet datterens gamle amme og hun får snart fat i noget tørret kamelgødning, så hun kan ryge eventuelle onde ånder ud. Det får den usynliges øjne til at løbe i vand og da han tørrer dem, gnider han også noget af pulveret af. Han bliver opdaget, men påstår at han er en ånd og at hans brødre vil hjemsøge dem, hvis de fx hugger hovedet af ham. Så de nøjes med at lænke ham og smide ham i dårekisten. Sultan Mahmud får ham gift med den gamle sultans tredje datter (dvs hende han allerede har knebet i bagdelen) og udnævner manden til sin tredje kammerherre.
"Ordene under de nioghalvfems afhuggede hoveder" handler om at der engang for længe siden i en af det gamle Rhum-folks byer boede en konge af høj stand. Han har en ung søn, der er både smuk og vis. Men Allah får tiden til at vende den slemme side til kongens dage og en dag må kongeparret se sig fattigere end tiggere. Sønnen råder til at de alle tre skal drage bort og søge lykke andetsteds. Som sagt så gjort. De kommer til en anden by, hvor sultanen har et godt ry, og sønnen sælger nu sine forældre til denne. Ikke for penge, men for en pragtfuld hest og en uforlignelig udrustning. Han rider så ud i verden og kommer til en by, der er endnu større og mere pragtfuld end hans hjemby. Her forsøger indbyggerne at stoppe ham, for der er allerede død nioghalvfems fornemme mænd her. Det er den lokale kongedatter, der stiller spørgsmål til bejlere og svarer man forkert eller tøver, får man hovedet kappet af. Man kongesønnen går ufortøvent med på spillet og klarer sig fremragende. Til sidst stiller han prinsessen et spørgsmål, som hun ikke kan svare på og derfor gifter de sig. I tidens fylde overtager han hendes fars trone og kan indløse sine forældre hos sultanen og lade dem komme til ham, så de alle kan leve i fryd og gammen.
Hashish-spiseren er ret skæg. Og gerrighed bliver i den grad set ned på. Historien om prinsesse Nurennahar og den underdejlige kvindelige ånd er meget tæt på historien om Prins Achmet og feen Paribanu i en anden samling. show less
Nov 8, 2024 (Edited)Danish
Indeholder "Historien om Rænkesmedersken Dalila og hendes datter, Svindlersken Zeinab, foruden Ahmed Skurv, Hasan Plage og Ali Kviksølv (fortsat)", "Historien om fiskeren Juder eller den fortryllede sæk", "Historien om Abu-Kir og Abu-Sir", "Opbyggelige småhistorier fra den duftende have", "De tre ønsker", "Ynglingen og massøren i hammamet", "Pletfri trods en plet", "Historien om Abdallah fra Landjorden og Abdallah fra Havet", "Historien om den unge mand med den gule lød".
"Historien om show more Rænkesmedersken Dalila og hendes datter, Svindlersken Zeinab, foruden Ahmed Skurv, Hasan Plage og Ali Kviksølv (fortsat)" handler om den gamle kone Dalila, der har snøret en hel mennesker i Bagdad. Nu fremturer hun ved at stjæle en lille dreng fra oldermanden for Bagdads købmænd og få en fin bunke juveler som bytte for hans returneren til sin mor. Dalila har snydt en æseldriver for et æsel og han genkender hende, men hun siger at det ikke var meningen at tage hans æsel og at det står i ved barberen Hagg-Mass'ud tæt ved. Mens æseldriveren venter, fortæller hun så barberen at hendes søn har fået en hjerneskade, så han hele tiden vil have et æsel. Han kan helbredes ved at svide hans tindinger og trække et par kindtænder ud. Mens barberen og hans svende ordner det, hugger Dalila alt barberudstyr i hele butikken. end ikke skyggen af sagerne er tilbage. Så nu er der fem mand, der leder efter Dalila. De finder hende hurtigt og henvender sig til stadens wali, emir Khaled for at klage deres nød. Men han sover til middag, så Dalila bliver lukket ind i et kammer, mens de andre venter i gården. Mens walien sover, tager Dalila godt for hans hustru og bilder hende inde at de fem mænd i gården er slaver, som hun vil sælge til walien. Det tænker hustruen ikke over, så hun køber dem for 1200 dinarer og lukker Dalila ud af en sidedør. Walien bliver sur, da han hører om affæren og tænker at de fem mænd må være i ledtog med Dalila. De bliver reddet af at høvedsmanden Mustafa, kaldet Vejens Svøbe, dukker op og også klager over Dalila. Nu tager walien sagen alvorligt og Dalila bliver snart fundet. Fangevogteren har hørt lidt om hende og han vil ikke stå inde for at holde hende under lås og slå til næste dag. Walien sørger så for at hun bliver bundet ved sit hår til en pæl udenfor byen og de fem (jøden, æseldriveren, købmanden, barberen og farveren) skal så holde vagt om natten. Men selv deres galde og ophidselse har en ende og de falder i søvn. Tidligt om morgenen kommer en beduin forbi og Dalila fortæller en løgnehistorie om at hun har spyttet på nogle sukkerkager og derfor er dømt til at skulle spise ti hele bakker af dem. Beduinen elsker kager og bytter plads med hende. Lidt senere vågner mændene og fortvivles over at være blevet snydt igen. Vagtfolkene kommer tilbage for at hende Dalila, men i stedet tager de alle de forurettede med til kaliffen Harun al-Rachid. Han forundres over historien og sætter den øverste politimand Ahmed Skurv på sagen. Hans næstkommanderende Ayub Kamelryg foreslår ham at bede den anden politichef Hasan Plage om hjælp, men det vil Ahmed ikke. Delila er lettet, for hun frygter kun Hasan Plage og hans kløgt. Zainab beslutter sig for at spille Ahmed Skurv og hans fyrretyve tåber et puds. Hun lejer en sal ved Hagg-Karim, der ejer en beværtning. Snart kommer Ayub forbi med 10 af sine mænd og hun inviterer dem indenfor. Hun har puttet sovemidlet banj i deres vin og snart triller de om på ryggen og sover dybt. Seancen gentager med tre hold mere og nu har hun en bunke med 41 sovende mænd. Ahmed bliver også fanget ind. Så hugger hun alle deres heste og alt deres tøj på nær skjorten og underhylerne. Da de vågner efter 2 døgns søvn og kigger ud på gaden, bliver de hilst af Hasan Schuman, kaldet Plage. Han lover at fange Dalila og Zeinab blot Ahmed lige vil bede kaliffen om at bede ham om det. Ahmed bider i det sure æble og kort efter er Hasan på banen. Han får kaliffen til at love Dalila frit lejde mod at hun leverer det stjålne tilbage og så rider han hen til Dalila, der går med til det. Dog får han ikke Ahmeds og hans mænds ting med, for Dalila anfører at det ikke er hende, der har bestjålet dem. Hasan får et grineflip over den bemærkning, men vedgår at det er rigtigt nok. Kaliffen benåder Dalila og kompenserer i rigt mål de oprindeligt forurettede, så de er mere end godt tilfredse. Dalila siger at hun ikke har lavet balladen for egen vindings skyld, men for at få kaliffens øre. Hun er enke efter sin mand, der bestyrede kaliffens dueslag og vil gerne have hans gamle stilling. Det bliver bevilget på stedet. Hun flytter ind og overtager kontrollen over dueholdet og fyrre vagthunde og en stab på fyrre negerslaver. Kort efter får Ali ez-Zaibak el-Misri en invitation fra sin gamle ven og kumpan Hasan Plage. Han tager straks afsted fra Cairo og sender undervejs penge tilbage til den bande, han efterlod der. Dalila lægger med det samme mærke til ham og tager oplysninger på ham, for hun kan ikke lide at han opfører sig som Hasan Plage. Zainab er trods moderens advarsler sikker på at kunne tage kampen op. Hun lokker da også Ali til at tage tøjet af og hoppe ned i en brønd efter at have lukket sig ind i en anden mands hus, hvorfor hun går sin vej med hans tøj og lader ham selv om at redde sig ud af den knibe. Da han er kommet tilbage til Hasan Plage, fortæller denne ham at det er Zeinab, der har fuppet ham. Men Ali er blevet forelsket i hende. Hasan lover at hjælpe ham, hvis han fra nu af kun gør hvad Hasan siger. Derefter klæder Hasan Ali ud som neger og bytter ham ud med Dalilas negerkok. Derefter bedøver Ali hele Dalilas husholdning og hugger også alle duerne. Han hugger også alle folks tøj og checker at Zeinab er jomfru, men uden at bryde hendes segl. Dalila vågner først op og finder en lille seddel på Zeinab om at det er Ali, der har været på færde. Dalila går hen til Hasan Plage og får sine duer igen (dog først efter at Hasan og Ali har budt hende på duesteg, men det var bare en spøg og duen var ikke en af dem, Dalila havde fået betroet af kaliffen). Hun er også med på at lade Zeinab gifte med Ali, men kun hvis hendes bror Zoraik, der sælger stegte fisk fra sin bod, vil gå med til det. Hasan foreslår Ali at glemme alt om Zeinab for Zoraik er en meget hård nød at knække. Han har en pose med sine penge hængende frit i sin butik, men den er umulig at stjæle for den er forbundet med noget, der bimler og bamler hvis nogen rører den, og Zoraik har små bunker af blyklumper liggende og han er god til at kaste, så mange tyve har fået en arm eller værre slået til ubrugelighed af ham. Ali lykkes dog med det til sidst. Og så skal han også lige få en guldkjole ud af en jødisk troldmand, men det lykkes også og han får endda troldmandens hoved serveret på et fad.
"Historien om fiskeren Juder eller den fortryllede sæk" handler om at købmanden Omar har tre sønner, Salem, Salim og Juder. Han kan bedst lide Juder, der er den yngste og det kan de to andre godt mærke og de ender med at hade Juder af den grund. Omar deler sin formue i fire lige store dele og giver hver af sønnerne en del og overlader den sidste til sin kone, så hun kan forsørge familien, hvis han dør og det gør han faktisk efter ret kort tid. Salem og Salim mener ikke at delingen var fair og forsøger af rettens vej at få noget af Juders del, men det får de ikke noget ud af andet end at alle tre har omkostninger ved sagen. De bliver alligevel ved og ved og har til sidst blanket både Juder og sig selv helt af. Så går de efter deres mor og plager penge af hende til hun også er helt blank. Og da hun ikke har flere penge, banker de hende, så hun flygter hen til Juder. Han tager hende ind uden at kny. Han begynder at fiske og deler de små indtægter med sin mor. De to andre brødre har ikke noget arbejde, så de indsmigrer sig ved deres mor og får hende til at dele med sig. Senere også ved Juder og i en måneds tid forsørger han alle fire med sit fiskeri. 58 sider ??? El-Sett Asia, Juders enke, er udset af Salem som hans hustru og uden irriterende ventetid mellem hendes mands død og Salems overtagelse af hende. Hun forgiver ham imidlertid og ødelægger både den fortryllede sæk og det magiske segl. Og sender så besked til sheik al-Islam om hvad der er sket og underretter rigets ledende mænd om at de skal vælge en ny konge.
"Historien om Abu-Kir og Abu-Sir" handler om 39 sider ???
"Opbyggelige småhistorier fra den duftende have" handler om at småhistorierne måske af nogle vil opfattes som letfærdige, men for den rene er alting rent.
"De tre ønsker" handler om en mand, der får tre ønsker. Først ønsker han sig et større lem, men det er alt for stort et udstyr, så han ønsker det mindre, men så er det alt for lille, så hans tredje ønske er bare at få samme størrelse som før. Morale: vær tilfreds med det, du har.
"Ynglingen og massøren i hammamet" handler om en bademester, der får en ny kunde, en ung mand der er underskøn, men uerfaren og hvis ædlere dele er meget små. Bademesteren spørger ind til det og manden siger at han aldrig har haft omgang med en kvinde, men gerne vil betale, hvis bademesteren kan skaffe en køn og villig pige. Bademesteren tænker at de penge kunne han godt bruge og overtale sin kone til at være med på narrestreger, men det går kun alt for godt og bademesteren får lov at se på at konen og den unge mand forlyster sig gentagne gange og ikke er til sinds at lukke døren op og afslutte seancen. Bademesteren hopper ud fra taget og slår sig ihjel.
"Pletfri trods en plet" handler om en kysk kvinde, der er lykkeligt gift. En mand forsøger at komme tæt på hende, men det mislykkes, så han hævner sig ved at få plantet en plet af æggehvide i ægtesengen. Men en kvik tjener steger væsken over ilden og byder rundt til de hidkaldte naboer. Og da det blot er æggehvide, er konen jo pletfri trods en plet.
"Historien om Abdallah fra Landjorden og Abdallah fra Havet" handler om en fattig fisker, der en morgen får barn nummer ti (og de er allesammen drenge) og derfor går ud for at fange noget at tage med hjem for spisekammeret er helt tomt. Hustruen sender ham af sted og siger: Slå din lid til Allah! Men første fangst er bare grus og sten. Næste fangst er et dødt æsel, der lugter forfærdeligt. Tredje fangst er helt anderledes for det er en havmand, der bedyrer at han er et menneske og tror på Allah og Hans Udsending. Han hedder sjovt nok Abdallah lige som fiskeren. De laver en aftale om at Abdallah fra Landjorden hver morgen skal komme med en kurvfuld af jordens frugter, druer, figner, vandmeloner, ferskner, blommer, granatæbler, bananer, dadler og den slags. Til gengæld vil Abdallah fra Havet levere en kurvfuld af havets frugter, koral, perler, topas, akvamariner, smaragder, safirer, rubiner, kostbare metaller og den slags. De besegler aftalen med fremsigelse af Koranens første sura, Fatiha. Som sagt så gjort og næste dag får fiskeren en stort håndfuld ædelstene. Han skynder sig hen til bageren, der altid har været flink og gavmild mod fiskeren og hans familie. Og belønner denne rigeligt med mange af ædelstenene. Han får masser af brød og køber derefter ind af lammekød, kyllinger, grønsager og frugt, så familien får et sandt festmåltid. Næste dag bytter de en kurv frugt med en kurv ædelsten. Fiskeren går på torvet og forsøger at sælge en af stenene til smykkehandlernes oldermand. Da denne kender fiskeren som en fattig mand, beskylder han ham for at have stjålet stenen. (Datidens hvidvaskregler i funktion?) Fiskeren bliver slæbt for kongen, der undersøger beskyldningerne og finder dem grundløse. Dronningen giver tværtimod via overeunukken Masrur besked om at kongen skal købe ædelstenene af fiskeren og få forfærdiget et halsbånd til deres datter Lykke, der har nået den giftefærdige alder. Kongen jager smykkehandlerne på porten. Han udnævner fiskeren til storvesir og gifter ham med sin datter, Lykke. Hele fiskerens familie bliver ophøjet og taget ind som del af paladsets beboere. Fiskeren får Lykke som andenhustru og samme nat oplever han de mangfoldige glæder ved at besidde et ungt legeme. Næste morgen går fiskeren igen ned til havet og bytter frugt med ædelsten. Han kan efterfølgende ikke finde bageren og dennes bod er lukket. Bageren var blevet bange, da fiskeren blev beskyldt for tyveri og frygtede at blive anklaget som medskyldig, men nu kan fiskeren jo berolige ham. Kongen udnævner Abdallah Bageren til andenvesir. Fiskeren er en glimrende vesir, men forsømmer ikke sin rutine med hver morgen at bytte frugt med ædelsten. En dag foreslår Abdallah fra Havet ham at komme med ned og besøge havets bund og se sig om. Han har en salve, som fiskeren kan bruge, som vil sikre ham at han ikke blive skadet af vandet. Den er lavet af leverfedt fra en særlig fiskeart, der hedder en dandane. De er kæmpestore, men mennesker er giftige for dem og desuden spiser den sædvanligvis de mindste dyr, der yngler i dybet. Som sagt, så gjort og fiskeren kommer med ned i havet. Her ser han konkylier, diamantgrotter og andre vidunderligheder. Og unge kvinder, der er smukke som måner, men med hale i stedet for lænder, lår og ben. De er til gengæld ved at dø af grin over hans bagdel og det foran. De kalder ham Mester Haleløs og kongen kalder ham til sig. Kongen er også ved at dø af grin og spørger hvad man kalder legemsdelene på land. Røv, rumpe og røvballer. Zebb, kønslem og pik. Kongen giver ham flere ædelstene og lader ham vende tilbage til landjorden. Her bliver kongen stødt over at hans svigersøn er blevet grinet af på grund af sin rumpe og han beder fiskeren om at undlade at mødes mere med Abdallah fra Havet. Som sagt så gjort og de lever nu alle i lykkelige omstændigheder til den, som ødelægger alle glæder og skiller venner, kommer på besøg.
"Historien om den unge mand med den gule lød" handler om at kalif Harun al-Rachid en nat forklædte sig selv og vesirerne Jafar og al-Fazl, Abu-Ishak, Abu-Nowas, sværdbæreren Masrur og politiøversten Ahmed Ed-Danef som købmænd og lod sig drive ned af Tigris i en båd. De hører en bedrøvet stemme, der synger smukt og standser for at besøge huset. Ejeren af huset tager venligt imod dem og får Sett Jamila til at synge for dem. Hans ansigt er safrangult og kaliffen drister sig til at spørge om farven er medfødt eller erhvervet. Manden, Abul-Hasan al-Omani, fortæller nu at hans far var en hovedrig købmand og eneejer af tredive skibe. Faderen døde og da nu Abul-Hasan hørte alle folk prise Bagdad og dens indbyggere, solgte han sine forretninger hvilket indbragte tusind tusinde dinarer og flyttede til Bagdad. På sin første aften lægger han mærke til en meget ærværdig mand, der nyder livet på en marmortærskel af sit hus. Manden er omgivet af smukke unge mænd, hedder sheik Taber Abul-Ola og hans hus er et meget gæstfrit hus. Alle, som kommer i hans hus, kan spise, drikke og efter behag fornøje sig med de unge mænd eller piger, som til stadighed har bolig i hans hus. Nogle koster ti dinarer for en nat, men de fås i alle prisklasser. Abul-Hasan betaler tre hundrede dinarer for en måned og tilbringer den med en ung pige til sin fulde tilfredshed. Så prøver han en til seks hundrede dinarer for en måned og hun er en ung kristen frankisk pige og endnu mere pragtfuld end den første. Sheiken indbyder ham nu til De Herlige Syners Nat og her ser han sheikens datter, der koster fem hundrede gulddinarer pr nat. Han betaler for en måned ad gangen og arrangementet er til begges tilfredshed, så det fortsætter. På et tidspunkt slipper hans penge op, men hun giver ham så fem hundrede gulddinarer, som han giver til sheiken og sheiken giver hende pengene, da hun jo er hans datter, så det kan jo blive ved længe. Uheldigvis kommer hun til at gøre en af sine slaver ondt og denne hævner sig ved at fortælle sheiken hvad der foregår. Han giver Abul-Hasan nogle småpenge og en pjaltet kaftan og smider ham på porten. Han får arbejde som matros og kommer til Basrah, hvor han bliver hyret af en urtekræmmer som bogholder. Han får sparet hundrede gulddinarer sammen af sin løn og en dag kommer et skib med en købmand, der kender ham fra gamle dage og er gavmild nok til at sælge ham en post smykker for de hundrede gulddinarer selv om den snarere er tusind værd. Og iblandt er en amulet, som han sæger for tredive tusind dinarer til en fremmed køber. Denne fortæller bagefter at han gladeligt ville have givet tusind tusinde dinarer for den, for han er indkøber for kongen af Indien, hvis datter har ulidelige hovedsmerter, som kun den slags amulet lavet af Saadallah Babyloneren kan helbrede. Ærgrelsen ved at have solgt alt for billigt gjorde Abul-Hasans ansigt gult. Men han gjorde sin forretning i penge og da han nu var en rig mand igen, rejste han tilbage til Bagdad for at genfinde sin elskede. Men huset er en ruin og der er ingen spor af pigen eller sheiken. Og historien fortsættes i næste bind, så det er med at finde dette.
Jeg elsker historien om Dalila og hendes evner til at skabe totalt kaos omkring sig. Den efterfølgende gang magisk slapstick omkring Ali og hans forsøg på at få giftermålet med Zeinab i hus er ikke ret meget værd. show less
"Historien om show more Rænkesmedersken Dalila og hendes datter, Svindlersken Zeinab, foruden Ahmed Skurv, Hasan Plage og Ali Kviksølv (fortsat)" handler om den gamle kone Dalila, der har snøret en hel mennesker i Bagdad. Nu fremturer hun ved at stjæle en lille dreng fra oldermanden for Bagdads købmænd og få en fin bunke juveler som bytte for hans returneren til sin mor. Dalila har snydt en æseldriver for et æsel og han genkender hende, men hun siger at det ikke var meningen at tage hans æsel og at det står i ved barberen Hagg-Mass'ud tæt ved. Mens æseldriveren venter, fortæller hun så barberen at hendes søn har fået en hjerneskade, så han hele tiden vil have et æsel. Han kan helbredes ved at svide hans tindinger og trække et par kindtænder ud. Mens barberen og hans svende ordner det, hugger Dalila alt barberudstyr i hele butikken. end ikke skyggen af sagerne er tilbage. Så nu er der fem mand, der leder efter Dalila. De finder hende hurtigt og henvender sig til stadens wali, emir Khaled for at klage deres nød. Men han sover til middag, så Dalila bliver lukket ind i et kammer, mens de andre venter i gården. Mens walien sover, tager Dalila godt for hans hustru og bilder hende inde at de fem mænd i gården er slaver, som hun vil sælge til walien. Det tænker hustruen ikke over, så hun køber dem for 1200 dinarer og lukker Dalila ud af en sidedør. Walien bliver sur, da han hører om affæren og tænker at de fem mænd må være i ledtog med Dalila. De bliver reddet af at høvedsmanden Mustafa, kaldet Vejens Svøbe, dukker op og også klager over Dalila. Nu tager walien sagen alvorligt og Dalila bliver snart fundet. Fangevogteren har hørt lidt om hende og han vil ikke stå inde for at holde hende under lås og slå til næste dag. Walien sørger så for at hun bliver bundet ved sit hår til en pæl udenfor byen og de fem (jøden, æseldriveren, købmanden, barberen og farveren) skal så holde vagt om natten. Men selv deres galde og ophidselse har en ende og de falder i søvn. Tidligt om morgenen kommer en beduin forbi og Dalila fortæller en løgnehistorie om at hun har spyttet på nogle sukkerkager og derfor er dømt til at skulle spise ti hele bakker af dem. Beduinen elsker kager og bytter plads med hende. Lidt senere vågner mændene og fortvivles over at være blevet snydt igen. Vagtfolkene kommer tilbage for at hende Dalila, men i stedet tager de alle de forurettede med til kaliffen Harun al-Rachid. Han forundres over historien og sætter den øverste politimand Ahmed Skurv på sagen. Hans næstkommanderende Ayub Kamelryg foreslår ham at bede den anden politichef Hasan Plage om hjælp, men det vil Ahmed ikke. Delila er lettet, for hun frygter kun Hasan Plage og hans kløgt. Zainab beslutter sig for at spille Ahmed Skurv og hans fyrretyve tåber et puds. Hun lejer en sal ved Hagg-Karim, der ejer en beværtning. Snart kommer Ayub forbi med 10 af sine mænd og hun inviterer dem indenfor. Hun har puttet sovemidlet banj i deres vin og snart triller de om på ryggen og sover dybt. Seancen gentager med tre hold mere og nu har hun en bunke med 41 sovende mænd. Ahmed bliver også fanget ind. Så hugger hun alle deres heste og alt deres tøj på nær skjorten og underhylerne. Da de vågner efter 2 døgns søvn og kigger ud på gaden, bliver de hilst af Hasan Schuman, kaldet Plage. Han lover at fange Dalila og Zeinab blot Ahmed lige vil bede kaliffen om at bede ham om det. Ahmed bider i det sure æble og kort efter er Hasan på banen. Han får kaliffen til at love Dalila frit lejde mod at hun leverer det stjålne tilbage og så rider han hen til Dalila, der går med til det. Dog får han ikke Ahmeds og hans mænds ting med, for Dalila anfører at det ikke er hende, der har bestjålet dem. Hasan får et grineflip over den bemærkning, men vedgår at det er rigtigt nok. Kaliffen benåder Dalila og kompenserer i rigt mål de oprindeligt forurettede, så de er mere end godt tilfredse. Dalila siger at hun ikke har lavet balladen for egen vindings skyld, men for at få kaliffens øre. Hun er enke efter sin mand, der bestyrede kaliffens dueslag og vil gerne have hans gamle stilling. Det bliver bevilget på stedet. Hun flytter ind og overtager kontrollen over dueholdet og fyrre vagthunde og en stab på fyrre negerslaver. Kort efter får Ali ez-Zaibak el-Misri en invitation fra sin gamle ven og kumpan Hasan Plage. Han tager straks afsted fra Cairo og sender undervejs penge tilbage til den bande, han efterlod der. Dalila lægger med det samme mærke til ham og tager oplysninger på ham, for hun kan ikke lide at han opfører sig som Hasan Plage. Zainab er trods moderens advarsler sikker på at kunne tage kampen op. Hun lokker da også Ali til at tage tøjet af og hoppe ned i en brønd efter at have lukket sig ind i en anden mands hus, hvorfor hun går sin vej med hans tøj og lader ham selv om at redde sig ud af den knibe. Da han er kommet tilbage til Hasan Plage, fortæller denne ham at det er Zeinab, der har fuppet ham. Men Ali er blevet forelsket i hende. Hasan lover at hjælpe ham, hvis han fra nu af kun gør hvad Hasan siger. Derefter klæder Hasan Ali ud som neger og bytter ham ud med Dalilas negerkok. Derefter bedøver Ali hele Dalilas husholdning og hugger også alle duerne. Han hugger også alle folks tøj og checker at Zeinab er jomfru, men uden at bryde hendes segl. Dalila vågner først op og finder en lille seddel på Zeinab om at det er Ali, der har været på færde. Dalila går hen til Hasan Plage og får sine duer igen (dog først efter at Hasan og Ali har budt hende på duesteg, men det var bare en spøg og duen var ikke en af dem, Dalila havde fået betroet af kaliffen). Hun er også med på at lade Zeinab gifte med Ali, men kun hvis hendes bror Zoraik, der sælger stegte fisk fra sin bod, vil gå med til det. Hasan foreslår Ali at glemme alt om Zeinab for Zoraik er en meget hård nød at knække. Han har en pose med sine penge hængende frit i sin butik, men den er umulig at stjæle for den er forbundet med noget, der bimler og bamler hvis nogen rører den, og Zoraik har små bunker af blyklumper liggende og han er god til at kaste, så mange tyve har fået en arm eller værre slået til ubrugelighed af ham. Ali lykkes dog med det til sidst. Og så skal han også lige få en guldkjole ud af en jødisk troldmand, men det lykkes også og han får endda troldmandens hoved serveret på et fad.
"Historien om fiskeren Juder eller den fortryllede sæk" handler om at købmanden Omar har tre sønner, Salem, Salim og Juder. Han kan bedst lide Juder, der er den yngste og det kan de to andre godt mærke og de ender med at hade Juder af den grund. Omar deler sin formue i fire lige store dele og giver hver af sønnerne en del og overlader den sidste til sin kone, så hun kan forsørge familien, hvis han dør og det gør han faktisk efter ret kort tid. Salem og Salim mener ikke at delingen var fair og forsøger af rettens vej at få noget af Juders del, men det får de ikke noget ud af andet end at alle tre har omkostninger ved sagen. De bliver alligevel ved og ved og har til sidst blanket både Juder og sig selv helt af. Så går de efter deres mor og plager penge af hende til hun også er helt blank. Og da hun ikke har flere penge, banker de hende, så hun flygter hen til Juder. Han tager hende ind uden at kny. Han begynder at fiske og deler de små indtægter med sin mor. De to andre brødre har ikke noget arbejde, så de indsmigrer sig ved deres mor og får hende til at dele med sig. Senere også ved Juder og i en måneds tid forsørger han alle fire med sit fiskeri. 58 sider ??? El-Sett Asia, Juders enke, er udset af Salem som hans hustru og uden irriterende ventetid mellem hendes mands død og Salems overtagelse af hende. Hun forgiver ham imidlertid og ødelægger både den fortryllede sæk og det magiske segl. Og sender så besked til sheik al-Islam om hvad der er sket og underretter rigets ledende mænd om at de skal vælge en ny konge.
"Historien om Abu-Kir og Abu-Sir" handler om 39 sider ???
"Opbyggelige småhistorier fra den duftende have" handler om at småhistorierne måske af nogle vil opfattes som letfærdige, men for den rene er alting rent.
"De tre ønsker" handler om en mand, der får tre ønsker. Først ønsker han sig et større lem, men det er alt for stort et udstyr, så han ønsker det mindre, men så er det alt for lille, så hans tredje ønske er bare at få samme størrelse som før. Morale: vær tilfreds med det, du har.
"Ynglingen og massøren i hammamet" handler om en bademester, der får en ny kunde, en ung mand der er underskøn, men uerfaren og hvis ædlere dele er meget små. Bademesteren spørger ind til det og manden siger at han aldrig har haft omgang med en kvinde, men gerne vil betale, hvis bademesteren kan skaffe en køn og villig pige. Bademesteren tænker at de penge kunne han godt bruge og overtale sin kone til at være med på narrestreger, men det går kun alt for godt og bademesteren får lov at se på at konen og den unge mand forlyster sig gentagne gange og ikke er til sinds at lukke døren op og afslutte seancen. Bademesteren hopper ud fra taget og slår sig ihjel.
"Pletfri trods en plet" handler om en kysk kvinde, der er lykkeligt gift. En mand forsøger at komme tæt på hende, men det mislykkes, så han hævner sig ved at få plantet en plet af æggehvide i ægtesengen. Men en kvik tjener steger væsken over ilden og byder rundt til de hidkaldte naboer. Og da det blot er æggehvide, er konen jo pletfri trods en plet.
"Historien om Abdallah fra Landjorden og Abdallah fra Havet" handler om en fattig fisker, der en morgen får barn nummer ti (og de er allesammen drenge) og derfor går ud for at fange noget at tage med hjem for spisekammeret er helt tomt. Hustruen sender ham af sted og siger: Slå din lid til Allah! Men første fangst er bare grus og sten. Næste fangst er et dødt æsel, der lugter forfærdeligt. Tredje fangst er helt anderledes for det er en havmand, der bedyrer at han er et menneske og tror på Allah og Hans Udsending. Han hedder sjovt nok Abdallah lige som fiskeren. De laver en aftale om at Abdallah fra Landjorden hver morgen skal komme med en kurvfuld af jordens frugter, druer, figner, vandmeloner, ferskner, blommer, granatæbler, bananer, dadler og den slags. Til gengæld vil Abdallah fra Havet levere en kurvfuld af havets frugter, koral, perler, topas, akvamariner, smaragder, safirer, rubiner, kostbare metaller og den slags. De besegler aftalen med fremsigelse af Koranens første sura, Fatiha. Som sagt så gjort og næste dag får fiskeren en stort håndfuld ædelstene. Han skynder sig hen til bageren, der altid har været flink og gavmild mod fiskeren og hans familie. Og belønner denne rigeligt med mange af ædelstenene. Han får masser af brød og køber derefter ind af lammekød, kyllinger, grønsager og frugt, så familien får et sandt festmåltid. Næste dag bytter de en kurv frugt med en kurv ædelsten. Fiskeren går på torvet og forsøger at sælge en af stenene til smykkehandlernes oldermand. Da denne kender fiskeren som en fattig mand, beskylder han ham for at have stjålet stenen. (Datidens hvidvaskregler i funktion?) Fiskeren bliver slæbt for kongen, der undersøger beskyldningerne og finder dem grundløse. Dronningen giver tværtimod via overeunukken Masrur besked om at kongen skal købe ædelstenene af fiskeren og få forfærdiget et halsbånd til deres datter Lykke, der har nået den giftefærdige alder. Kongen jager smykkehandlerne på porten. Han udnævner fiskeren til storvesir og gifter ham med sin datter, Lykke. Hele fiskerens familie bliver ophøjet og taget ind som del af paladsets beboere. Fiskeren får Lykke som andenhustru og samme nat oplever han de mangfoldige glæder ved at besidde et ungt legeme. Næste morgen går fiskeren igen ned til havet og bytter frugt med ædelsten. Han kan efterfølgende ikke finde bageren og dennes bod er lukket. Bageren var blevet bange, da fiskeren blev beskyldt for tyveri og frygtede at blive anklaget som medskyldig, men nu kan fiskeren jo berolige ham. Kongen udnævner Abdallah Bageren til andenvesir. Fiskeren er en glimrende vesir, men forsømmer ikke sin rutine med hver morgen at bytte frugt med ædelsten. En dag foreslår Abdallah fra Havet ham at komme med ned og besøge havets bund og se sig om. Han har en salve, som fiskeren kan bruge, som vil sikre ham at han ikke blive skadet af vandet. Den er lavet af leverfedt fra en særlig fiskeart, der hedder en dandane. De er kæmpestore, men mennesker er giftige for dem og desuden spiser den sædvanligvis de mindste dyr, der yngler i dybet. Som sagt, så gjort og fiskeren kommer med ned i havet. Her ser han konkylier, diamantgrotter og andre vidunderligheder. Og unge kvinder, der er smukke som måner, men med hale i stedet for lænder, lår og ben. De er til gengæld ved at dø af grin over hans bagdel og det foran. De kalder ham Mester Haleløs og kongen kalder ham til sig. Kongen er også ved at dø af grin og spørger hvad man kalder legemsdelene på land. Røv, rumpe og røvballer. Zebb, kønslem og pik. Kongen giver ham flere ædelstene og lader ham vende tilbage til landjorden. Her bliver kongen stødt over at hans svigersøn er blevet grinet af på grund af sin rumpe og han beder fiskeren om at undlade at mødes mere med Abdallah fra Havet. Som sagt så gjort og de lever nu alle i lykkelige omstændigheder til den, som ødelægger alle glæder og skiller venner, kommer på besøg.
"Historien om den unge mand med den gule lød" handler om at kalif Harun al-Rachid en nat forklædte sig selv og vesirerne Jafar og al-Fazl, Abu-Ishak, Abu-Nowas, sværdbæreren Masrur og politiøversten Ahmed Ed-Danef som købmænd og lod sig drive ned af Tigris i en båd. De hører en bedrøvet stemme, der synger smukt og standser for at besøge huset. Ejeren af huset tager venligt imod dem og får Sett Jamila til at synge for dem. Hans ansigt er safrangult og kaliffen drister sig til at spørge om farven er medfødt eller erhvervet. Manden, Abul-Hasan al-Omani, fortæller nu at hans far var en hovedrig købmand og eneejer af tredive skibe. Faderen døde og da nu Abul-Hasan hørte alle folk prise Bagdad og dens indbyggere, solgte han sine forretninger hvilket indbragte tusind tusinde dinarer og flyttede til Bagdad. På sin første aften lægger han mærke til en meget ærværdig mand, der nyder livet på en marmortærskel af sit hus. Manden er omgivet af smukke unge mænd, hedder sheik Taber Abul-Ola og hans hus er et meget gæstfrit hus. Alle, som kommer i hans hus, kan spise, drikke og efter behag fornøje sig med de unge mænd eller piger, som til stadighed har bolig i hans hus. Nogle koster ti dinarer for en nat, men de fås i alle prisklasser. Abul-Hasan betaler tre hundrede dinarer for en måned og tilbringer den med en ung pige til sin fulde tilfredshed. Så prøver han en til seks hundrede dinarer for en måned og hun er en ung kristen frankisk pige og endnu mere pragtfuld end den første. Sheiken indbyder ham nu til De Herlige Syners Nat og her ser han sheikens datter, der koster fem hundrede gulddinarer pr nat. Han betaler for en måned ad gangen og arrangementet er til begges tilfredshed, så det fortsætter. På et tidspunkt slipper hans penge op, men hun giver ham så fem hundrede gulddinarer, som han giver til sheiken og sheiken giver hende pengene, da hun jo er hans datter, så det kan jo blive ved længe. Uheldigvis kommer hun til at gøre en af sine slaver ondt og denne hævner sig ved at fortælle sheiken hvad der foregår. Han giver Abul-Hasan nogle småpenge og en pjaltet kaftan og smider ham på porten. Han får arbejde som matros og kommer til Basrah, hvor han bliver hyret af en urtekræmmer som bogholder. Han får sparet hundrede gulddinarer sammen af sin løn og en dag kommer et skib med en købmand, der kender ham fra gamle dage og er gavmild nok til at sælge ham en post smykker for de hundrede gulddinarer selv om den snarere er tusind værd. Og iblandt er en amulet, som han sæger for tredive tusind dinarer til en fremmed køber. Denne fortæller bagefter at han gladeligt ville have givet tusind tusinde dinarer for den, for han er indkøber for kongen af Indien, hvis datter har ulidelige hovedsmerter, som kun den slags amulet lavet af Saadallah Babyloneren kan helbrede. Ærgrelsen ved at have solgt alt for billigt gjorde Abul-Hasans ansigt gult. Men han gjorde sin forretning i penge og da han nu var en rig mand igen, rejste han tilbage til Bagdad for at genfinde sin elskede. Men huset er en ruin og der er ingen spor af pigen eller sheiken. Og historien fortsættes i næste bind, så det er med at finde dette.
Jeg elsker historien om Dalila og hendes evner til at skabe totalt kaos omkring sig. Den efterfølgende gang magisk slapstick omkring Ali og hans forsøg på at få giftermålet med Zeinab i hus er ikke ret meget værd. show less
Nov 8, 2024 (Edited)Danish
Indeholder "Fortællingen om pukkelryggen og skræderen, den kristne mægler, hovmesteren og den jødiske læge, samt hvad derefter fulgte og de historier hver af dem fortalte", " Den kristne mæglers historie", " Hovmesterens historie", " Den jødiske læges historie", " Skræderens historie", " Historien om den unge halte mand og barberen fra Bagdad", "Historierne om barberen fra Bagdad og hans seks brødre", " Barberens historie", " Historien om Bakbuk, barberens første broder", " show more Historien om Haddar, barberens anden broder", " Historien om Bakbak, barberens tredje broder", " Historien om al-Kuz, barberens fjerde broder", " Historien om al-Ashar, barberens femte broder", " Historien om Schakalik, barberens sjette broder", "Fortællingen om Hjertensfryd og Ali-Nur", "Fortællingen om Ghanem Ben-Ayub og hans søster Fetnah", "Negeren Sauab, den første sudanesiske eunuks fortælling", "Negeren Kafur, den anden sudanesiske eunuks fortælling".
"Fortællingen om pukkelryggen og skræderen, den kristne mægler, hovmesteren og den jødiske læge, samt hvad derefter fulgte og de historier hver af dem fortalte" handler om en by i Kina, hvor en pukkelrygget mand en morgen bliver fundet død. En skræder fortæller at han havde inviteret den pukkelryggede på middag om aftenen, men desværre fik han et fiskeben fra en gedde galt i halsen og blev kvalt. Skræderen blev ude af sig selv af rædsel, men konen foreslog at de skulle taget liget med hen til lægen, der er jøde. Foregive at manden ikke var død, men blot et dødssyg barn og så stikke af og lade lægen om at gøre det fornødne. Som sagt så gjort og lægens negertjenestepige får en guldmønt for at tilkalde lægen. Imens stikker skrædderen og hans konen af. Lægen falder over liget på trappen og tror at han selv har gjort en ulykke på manden. Hans tjenestepige foreslår at de sender liget over til naboen, der er muhammedaner og hovmester i sultanens køkken. Som sagt så gjort. Hovmesteren opdager liget da han går en runde i sit varelager. Han tror det er en tyv og banker løs på ham. Og opdager så at den pukkelryggede er død. Han stiller ham op ad en dør udenfor og håber så at have set det sidste til ham i dette liv. Men en kristen mægler, der har været i et lystigt selskab falder over liget i fuldskab og begynder at banke løs på det, hvorefter en politibetjent anholder ham. Næste morgen hører walien på mæglerens historie og dømmer ham til døden. Mens bødlen er ved at lægge løkken om mæglerens hals, kommer hovmesteren til og tilstår at det hele er hans skyld. Mens bødlen er ved at lægge løkken om hans hals, kommer lægen til. Og den næste til at melde sig er skræderen. Den pukkelryggede var sultanens hofnar og da han hører om historien lader han dem alle stille hos sig. Han hører historien og brister i latter. Og synes at det er en enestående historie, men den kristne mægler mener at kunne fortælle en mere forunderlig historie.
" Den kristne mæglers historie" handler om at mægleren kommer fra Cairo. Han kommer til landet her og handler med korn. En dag kommer en smuk ung mand med en prøve af sesamfrø. Den ser fin ud og mægleren sælger dem og har 4500 drakmer til den unge mand. Han bliver bedt om at beholde dem til manden kommer efter dem. Der går en måned Der går flere måneder på den måde, at manden kommer forbi og beder mægleren vente med at give ham pengene. Mægleren investerer nogle af pengene og tjener også fint på det. Efter over et år med dette kommer manden til sidst og får sine penge. Mægleren beværter manden fyrsteligt og denne fortæller sin historie. Han er født i Bagdad som søn af en købmand og da han blev sin egen herre tog han til Cairo og begyndte at handle. En dag kommer en smuk kvinde og han sætter sig lidt i gæld for at kunne forære hende et smukt stykke silke. Silkehandleren kan fortælle at kvinde er meget rig og arving efter en nyligt afdød emir. Han bliver indbudt til hendes hus og de hygger sig meget sammen, både aften og nat. Næste morgen lægger han halvtreds guldstykker i et tørklæde under hendes pude. Det gentager sig dag efter dag til han en dag ikke har flere penge. Det piner ham og han går til pladsen Bain al-Karrain i nærheden af Zawilah-porten. Her kommer han tæt på en meget velklædt rytter og bliver presset op mod ham af menneskemængden. Han mærker en lille rund pakke i den andens lomme og tager den. Det medfører at han bliver anråbt som tyv og walien får ham visiteret og pungen bliver fundet. Mægleren får prompte den ene hånd hugget af. Rytteren går i forbøn for ham og han slipper for også at få den anden hånd hugget af. Han går bedrøvet hjem og kvinden får snart historien lokket ud af ham. Det er jo også lidt svært at forklare hvorfor han pludselig mangler højre hånd. Hun synes at det er hendes skyld og giver ham alle de penge tilbage, han har givet hende. Så sørger hun for at gifte sig med ham og overdrager ham alle sine ejendomme og ejendele. Men hun tæres stadig af den sorg, der er overgået ham og dør tre måneder efter brylluppet. Hans handlen med mægleren er sket imellem at han har afhændet alt det, han har arvet efter hende. Så drog han til Bagdad sammen med mægleren for at gøre forretninger. Og herfra drog mægleren til Kina, hvor hans ukendskab til landet gjorde at han blev rodet ind i affæren med pukkelryggen. Sultanen også kaldet kongen af Kina synes dog ikke historien er bedre end dem med pukkelryggen, så han er til sinds at lade alle fire hænge.
" Hovmesterens historie" handler om en sammenkomst, hvor en af de tilstedeværende ikke gerne rører retten rozbaja, der ellers er i høj kurs. Manden fortæller at han har svoret en ed på ikke at spise rozbaja, før at han har vasket hænder 40 gange i soda, 40 gange i potaske og 40 gange i sæbe. Det får de ham så til og de lægger mærke til at han mangler begge storetæer og begge tommelfingre. Han fortæller at hans far var en storkøbmand, men da han døde, opdagede sønnen at arven bestod af gæld. Han fik henstand af kreditorerne, arbejdede flittigt og kom snart på fode igen. En dag kom en smuk kvinde til hans bod og bestilte mange varer. Han var helt forelsket i hende og skaffede varerne, som hun fik. Der gik lang tid før hun dukkede op igen og gav ham pengene, men det var ellers i orden. Så bestilte hun flere ting og dem skaffede han også og på sin egen kredit. Hun tog igen varene og var væk en hel måned, hvor han forestillede sig at han ville gå fallit, hvis hun ikke kom. Men så dukkede hun op igen og gav ham pengene. Han var forelsket i hende og sagde det til hende, hvorefter hun trak sig tilbage og sagde at hendes tjener ville komme med svaret. Han kommer da også efter nogle dage og forklarer at kvinden er plejedatter af Sett-Zubaidah, kalif Harun al-Rachids yndlingshustru. Sett vil se manden før hun siger god for ægteskabet, så han bliver smuglet ind i paladset, hvilket er ret farligt for ham. Men alt går godt og brylluppet kan stå. Til festen serveres også rozbaja, som han elsker og spiser meget af. Han får tørret fingrene, men ikke vasket dem. Da det bliver nat og tjenerinderne har klædt bruden helt af og overladt hende til manden, opdager hun at hans fingre lugter af hvidløg fra rozbajaen. Hun pisker ham omgående og så langt, længe og kraftigt at han besvimer. Da han vågner, hører han lige at hun giver ordre til at slæbe ham til byens statholder, så han kan få hugget højre hånd af. Tjenerinderne går dog i forbøn og får hende til at skifte mening. Så hun nøjes med selv at amputere hans tommelfingre og storetæer. Men så overlader hun ham penge til at købe et stort hus til dem og de lever lykkeligt sammen et års tid før hun pludseligt dør. Han solgte så sine ejendele og drog på rejse. Og stødte så ind i historien med pukkelryggen.
" Den jødiske læges historie" handler om at han i sine unge dage var læge for en ung mand, som han helbredte og derefter blev bedt om at ledsage hen i hammamet. Her ser lægen at den unge mands krop har spor af stokke- og piskeslag over det hele og at han ikke har nogen højre hånd. Han fortæller at han som ung fik lov at tage med sine onkler på en handelstur, hvor de fortsatte til Ægypten, mens han blev i Damaskus. Han tjente godt på handel, men brugte dem også allesammen. En aften fik han selskab af en ung kvinde og de havde samleje. Tre dage senere kom hun igen og scenariet gentog sig og igen tre dage senere. Nu foreslog hun så at hun kunne tage en endnu smukkere og yngre kvinde med næste gang. Det gør hun. Han har samleje med den yngre kvinde og falder i søvn sammen med hende. Men han vågner med blod på hænderne og den yngre kvindes hoved er skilt fra kroppen, så den anden var ret åbenbart skinsyg på dem. Han begraver liget i rummet og lejer huset for et år mere og tager til Ægypten og mødes med sine onkler. De tager hjem efter et år, men han bliver i Cairo i tre år mere og bruger næsten alle sine penge der. Han har undervejs fornyet lejen på huset i Damaskus og tager nu tilbage dertil. Han finder et guldhalsbånd, som den unge kvinde havde efterladt under puden. Da han godt kan bruge penge, forsøger han at sælge det, men smykkehandleren fornemmer at han ikke ved hvad det er værd, så mon ikke han har stjålet det? Den unge mand bliver stillet for walien, der får ham pryglet med svøbe- og piskeslag. Smerten får ham til at 'indrømme' at han har stjålet halsbåndet fra smykkehandleren og med det samme får han hugget højre hånd af og stumpen stukket i et kar med kogende olie for at lukke såret. Han bliver også smidt ud af sit lejede hus, da han jo nu er en dømt forbryder. Men statholderen kender til smykket og ved at det ikke var smykkehandlerens. Han omstøder dommen og lader smykkehandleren fængsle. Det får den unge mand til at fortælle statholderen hvordan det hele hænger sammen. Statholderen bryder i gråd og fortæller hvordan det var hans to ældste døtre, den unge mand mødte og at den ældste datter myrdede den næstældste. For at gøre bod for noget af skaden gifter statholderen nu sin tredje datter væk til den unge mand. Denne har lige arvet efter sin fader og kan nu med sindsro gifte sig. Sultanen også kaldet kongen af Kina synes dog ikke historien er bedre end dem med pukkelryggen, så han er til sinds at lade alle fire hænge. Specielt skræderen, men denne får også en chance for at fortælle en historie.
" Skræderens historie" handler om en sammenkomst for de vigtigste medlemmer af laugene i byen. Her kommer også en ung halt mand, der ikke vil være der samtidig med en barber, 'hvis åsyn er som tjære og hvis sjæl er som beg'. De nøder ham dog til først at fortælle den efterfølgende historie.
" Historien om den unge halte mand og barberen fra Bagdad" handler om en mand, der sender bud efter en barber for at kunne blive frisket op ovenpå en langvarig sygdom. Han vil gerne have det til at gå lidt hurtigt, så han kan nå hen til en ung kvinde og holde stævnemøde med hende, mens faderen er til middagsbøn. Men barberen snakker løs og finder på den ene aktivitet efter den anden, som trækker tiden i det uendelige. Til sidst bliver manden dog barberet og skynder sig hen til den unge kvinde, omend det næsten er for sent for hendes fader kommer hjem. Han har et par tjenestefolk, der har brug for en tur med spanskrøret, så der er hyl og skrig. Udenfor har barberen sneget sig tæt nok på og han er så nævenyttig at blande sig i afstraffelsen, fordi han tror at det er hans seneste kunde, der er blevet opdaget og nu er ved at blive slået ihjel. Den unge mand gemmer sig i en trækiste, som barberen bærer ud på gaden. Manden hopper lidt klodset ud af kisten, så han brækker benet og må gemme sig ved en bekendt til det er vokset sammen. Og resultatet er altså at han er blevet halt og han kan ikke udholde at være i samme by som den barber, der er skyld i ulykken. Tilhørerne beder barberen om en forklaring og han kommer med den efterfølgende historie.
" Historierne om barberen fra Bagdad og hans seks brødre" er en samling af syv småhistorier.
" Barberens historie" handler om en barber, kaldet al-Samir, dvs den Tavse, der levede i Bagdad under emir al-Mustnsir Billah. En dag hopper han med ti mænd i en båd, der skal over Tigris, men waliens folk kommer pludseligt og arresterer alle i båden. De kommer for kaliffen, der får sin sværdbærer til at kappe hovedet af de ti banditter. Som sagt, så gjort. Men kaliffen undrer sig over at der ser ud til at være en til overs. Så først siger den Tavse noget. Han fortæller at han har seks brødre, men de er lige modsat ham og har fx alle en fysisk skavank, mens han er sund og rask på legeme og sjæl. Og han plejer ikke at lade munden løbe. Han fortæller så om brødrene en efter en.
" Historien om Bakbuk, barberens første broder" handler om en bror, der er skræder og også lidt enfoldig. Han lader sig narre af en ung kone, der med et sødt smil får ham til at sy tøj uden beregning. Kvinden er gift og manden er helt med på planen om at snyde Bakbuk. Han får ham endda lokket ind i sin stald og mølleren får ham endda til at træde i oksens sted og arbejde med at dreje kværnen i timevis, mens han bliver pisket til ikke at holde pauser. Konen får ham også gift med husets hvide slavinde. De fortsætter med at holde ham for nar og få gratis arbejde ud af ham. En nat beslutter de sig for at stoppe legen og konen får lokket med Bakbuk for at få ham til at komme om aftenen ved at sige at hendes mand er ude og at banen er fri. I stedet bliver han grebet af konens mand og to slaver og får en masse bank og bliver sat op på en kamel. Han falder ned og brækker benet. Og walien dømmer ham til landsforvisning. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for.
" Historien om Haddar, barberens anden broder" handler om en bror, der bliver holdt for nar af en gammel kone og nogle smukke unge kvinder. De får lov til at rage hans skæg af, klippe ham skaldet, plukke hans øjenbryn af og sminke ham som en kvinde. Til sidst kommer belønningen, tror han, for han skal bare løbe nøgen med rejst lem efter en af de unge piger, der også har klædt sig nøgen. Men i stedet for at få lov at fange hende og have samleje med hende, lokker hun ham til at løbe ud ad en dør, der går ud på en befærdet handelsgade. Han bliver først pryglet og ydmyget af de handlende og så bragt for walien, der lader ham piske hundrede gang under fodsålerne og derefter jage ud af byen. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for.
" Historien om Bakbak, barberens tredje broder" handler om en bror, der er blind og tigger. En mand bliver irriteret over ham, og da manden også er en dygtig tyv, følger han efter Bakbak og to af dennes blinde medtiggere. Han ser at de har samlet ti tusind drakmer sammen og forsøger at stjæle dem, men det ender i slagsmål. De bliver bragt for walien og tyven hævder at slagsmålet opstod, da de var ved at dele pengene og at de andre ville snyde ham. Walien giver tyven 2500 drakmer og beholder selv resten. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for.
" Historien om al-Kuz, barberens fjerde broder" handler om en bror, der var slagter. Han blev snydt af en troldmand, der gav ham penge, der senere forduftede og blev til små stykker papir. Da han forsøgte at få troldmanden til at betale, truede denne ham med skandale. Og da al-Kuz blev ved, tryllede troldmanden et af de slagtede får om til en menneskekrop og fik folk til at tro at al-Kuz solgte menneskekød i sin butik. Det gav et vældigt slagsmål og al-Kuz mistede et øje. Senere gav det ham endnu en gang bank, for kongen kan ikke udstå synet af enøjede mennesker og får sine soldater til at overfalde ham. Han fortrækker til en anden by, men bliver igen falsk anklaget og sporene efter de tidligere mishandlinger bliver taget som bevis for hans skyld. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for.
" Historien om al-Ashar, barberens femte broder" handler om en bror, der for sin del af faderens arv, køber glasvarer og falder hen i en dagdrøm om hvordan han bliver rig og berømt på at handle. Men i dagdrømmen sparker han ud efter sin hustru og i virkeligheden er det glasvarerne han rammer og knuser. Mens han jamrer over dette, kommer en kvinde af høj stand forbi, ynkes over ham og giver ham nogle penge. Senere kommer en gammel kone og fortæller at hun kommer fra den fine kvinde og hun beder ham om at følge med. Han ledes hen til et hus, hvor en smuk kvinde kommer til, klæder sig nøgen og i en hel time underholder de sig med omfavnelser, egentlig kønslig omgang, kys, bid, kærtegn, stød med elskovslemmet, kropsvridninger og forskellige stillinger, den første, den anden, den tredje og så framdeles. Men så smutter kvinden lige ud og i stedet kommer en stor neger ind, der maltrakterer al-Ashar med et stort sværd, så han besvimer og bliver taget for død. Negeren hælder salt på ham og smider ham udenfor i en kule, hvor der ligger flere andre lig. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og plejet til han er rask igen. Al-Ashar finder tilbage til kvinden og får dræbt negeren og den gamle kone med sit sværd. Han skåner kvinden, der fortæller om de store rigdomme, som den gamle kone og negeren har samlet ved at bruge hende som lokkemad. Men kvinden snyder ham og forsvinder med skattene og al-Ashar bliver bragt for walien, der selv beholder de ting og værdigenstanden, som kvinden efterlod i huset, da hun stak af med pengene. Så sender walien al-Ashar i landflygtighed, men så snart han er udenfor byen, bliver han stoppet af røvere, der af skuffelse over at han ingen penge har, tager al hans tøj og slår ham med stokke, før de skærer hans ører og næse af og efterlader ham. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for.
" Historien om Schakalik, barberens sjette broder" handler om at Schakalik bliver inviteret indenfor hos en gammel mand, der serverer luftsteg og vindfrikadeller. Schakalik lader som om det bekommer ham vel, men da de har drukket luftvin, lader han som om han bliver meget beruset og giver den gamle mand et par nakkedrag. Gamlingen morer sig og lukker nu op for det samme måltid, men rigtigt denne gang. De bliver gode venner og de næste tyve år bor Schakalik hos den gamle mand. Da denne dør, bliver Schakalik smidt på porten af walien og begiver sig så mod Mekka, men bliver fanget af røveriske beduiner og gjort til slave. Schakalik bliver mishandlet hver dag, for beduinen regner med at han har penge til at købe sig fri, når han ikke vil have flere bank. Beduinens hustru forsøger også at lokke med ham og en dag lykkes det faktisk. Men beduinen opdager det og skærer læberne af Schakalik foruden både nosser og lem. Han smider så Schakalik fra sig på toppen af et bjerg og går sin vej. Schakalik bliver fundet af nogle pilgrimme, der får hans bror, den Tavse, til at komme og tage sig af ham. Han får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for. Da han har fortalt historien til kalif al-Mustansir Billah, smider denne ham på porten og jager ham i landflygtighed. Han vender tilbage da han hører at al-Mustansir er død og afløst af al-Mustasim. Men han finder at alle hans brødre er døde. Og så bliver han tilkaldt af den unge halte mand. Mændene har nu hørt barberens historie og tænker at han gerne kan blive lukket inde i en mørk celle. Skræderen fester lidt videre med de andre og går så hjem til sin kone. Hun er sur og kan kun formildes ved at de går en tur. Her møder de den pukkelryggede og inviterer ham med hjem og det ender jo med at den pukkelryggede bliver kvalt i en stor klump fisk. Kongen af Kina sender bud efter barberen, der er en meget gammel mand, men han undersøger pukkelryggen og opdager at han slet ikke er død. Han genopliver ham og Kongen af Kina forærer alle de involverede store gaver og viser barberen særlig stor agtelse og hæder.
"Fortællingen om Hjertensfryd og Ali-Nur" handler om kongen af Basrah, Mohamed Ib-Soliman al-Zaini, der er skatskyldig til sin overherre kalif Harun al-Rachid. Han havde to vesirer, el-Mohin ben Saui og el-Fadl ben Khacan. Den første er ond og den anden god. Så derfor hader Saui selvfølgelig el-Fadl. En dag sætter kongen el-Fadl til at gå på slavemarkedet, der lige har fået nye forsyninger, og finde en ung slavinde, der er blid, skøn at skue og duelig i alle henseender. Kongen giver ham rigelige midler til formålet, men han kan ikke bestemme sig og efter en måned er han lige vidt. Men så har han heldet med sig og bliver tilbudt Anis al-Djalis, hvilket betyder Hjertensfryd. Ejeren er en gammel mand, der fortæller at prisen på ti tusind gulddinarer nok er høj, men knap dækker hans udgifter, for hun har fået den fineste mad, de smukkeste klædninger og den bedste undervisning siden barndommen. El-Fadl køber Hjertensfryd og installerer hende i første omgang i sit eget harem. Imidlertid har han en ung søn Ali-Nur der er kendt i hele byen for at forføre unge piger og for også at forsøge sig med alle gifte kvinder. El-Fadl har specielt advaret Hjertensfryd om at hun er reserveret til kong Muhamed Ibn-Soliman al-Zaini og købt på hans regning. Det går selvfølgelig galt og Ali-Nur skubber de par slavinder, der vogter Hjertensfryds dør, væk og han når at plukke blomsten af hendes skød til begges store tilfredshed. Hjertensfryd forklarer Ali-Nurs mor (som Ali-Nur har instrueret hende i at sige) at Ali-Nur fortalte at hans far havde skiftet mening og givet hende til Ali-Nur. El-Fadl er ved at gå ud af sit gode skind, da han hører om det puds, Ali-Nur denne gang har spillet sine forældre. For en ting er pengene, men hvis det her kommer kongen for øre (og det skal Saui nok sørge for, når han får nys om sagen), kan det koste vesiren hans hoved. Vesirens hustru råder ham til at holde tæt om sagen og overlade sin skæbne til Allah. Det ender dog med at Ali-Nur bliver taget til nåde igen, for han elsker virkelig Hjertensfryd og lover kun at tage hende som lovlig hustru. Således lever de i fryd og gammen et års tid, til el-Fadl bliver syg og dør. Ali-Nur arver ham og lever nu en tid, hvor han giver godt ud på venner og fester. Hans hovmester advarer ham, men får at vide at sålænge hans udregninger viser at der er penge nok til formiddagens måltid, skal han ikke videregive bekymringer om eftermiddagens! Han fortsætter nu med at feste og dele ud af sin rigdom og forsømmer måske endda Hjertensfryd lidt. Og en dag fortæller hovmesteren at han forlader sit job, for der er ikke noget tilbage, der bare er en obol færd. Hans gæster hører det og de får alle travlt med at komme hjem. De er heller ikke hjemme, da han siden opsøger dem for at få lidt startkapital af dem. Han sælger nu ud af sit bohave, men snart er sidste udvej at sælge Hjertensfryd, hvilket hun selv foreslår ham. Den onde vesir Saui kommer tilfældigt forbi og byder fire tusind fem hundrede dinarer og ingen tør byde over. Og Saui er kendt som en meget dårlig betaler. Ali-Nur blander sig og vesiren får nogle velfortjente bank. Men han går til sultanen og beklager sig. Det får sultanen til at udstede arrestordre på Ali-Nur og kun fordi en venlig kammerherre Sanjar når at advare Ali-Nur og give ham nogle penge når Ali-Nur og Hjertensfryd at slippe væk og flygte til Bagdad. De kommer til Lyksalighedernes Have, som hører til paladset Vidundernes Palads, som tilhører kalif Harun al-Rachid. Der er smukt og stille og de falder i søvn på en bænk, hvor de bliver vækket af den gamle opsynsmand sheik Ibrahim. For ikke at skræmme dem, siger han at det er ham, der ejer haven. Han tager dem også med ind i paladset. Han giver dem vin, men vil ikke selv drikke. Det narrer de ham dog til alligevel. Han bliver helt balstyrisk og tænder lys alle vegne i paladset, hvilket kaliffen får øje på. Vesiren Jafar dæmper kaliffens vrede og holder hånden over sheik Ibrahim med en nødløgn. Den bliver dog skudt ned, da kaliffen insisterer på at gå over til Vidundernes Palads. Her ser de begge en fuld Ibrahim og det unge smukke par mennesker. Kaliffen overrasker en smugfisker Karim ved havens dam og bytter tøj med ham. Han får også en stak lopper og lus fra Karims tøj med, men det må han tage med godt humør. Han får Karim til at fange nogle fisk til ham og går ind for at tilbyde dem til de tre, så han på den måde kan snige sig til at få historien uden at skræmme livet af dem ved at kaliffen dukker op i egen person. Han steger egenhændigt fiskene og serverer for de tre, hvilket Ali-Nur belønner med rigelig betaling. Kaliffen udtrykker stor beundring for Hjertensfryd og hendes spil og sang, som han har hørt. Ali-Nur giver hende derfor til ham. Det undrer kaliffen og stadig under dække af bare at være en simpel fisker lokker han hele historien ud af Ali-Nur. Han skriver nu et brev til sultanen af Basrah og giver Ali-Nur det, så han kan give det til sultanen. Han forklarer Ali-Nur at han selv om han nu blot er fisker, har gået i samme skole som sultanen og kender denne. I virkeligheden er brevet en ordre til sultanen om at træde tilbage og lade Ali-Nur overtage tronen. Ali-Nur skynder sig afsted. Sheik Ibrahim bebrejder nu "Karim" at han har fået både fyrstelig betaling og en smuk slavinde for nogle halvusle fisk og han kræver at de deler. Og han vil starte med slavinden. Det får kaliffen til at kalde på Jafar og Masrur, der hurtigt overbeviser Ibrahim om at tie stille. Imens er Ali-Nur nået til Basrah og har afleveret brevet til sultanen, der straks vil vige sædet. Imidlertid dukker Saui op og han får hurtigt sværtet Ali-Nur som forbryder og får ham kastet i fangehullet, hvor vogteren får besked på at pine ham dag og nat. Men vogteren Kutait kendte Ali-Nurs fader og lader i stedet Ali-Nur behandle godt i de fyrretyve dage. Der kommer imidlertid en kostbar gave fra kaliffen til sultanen. Måske er det tegn på at kaliffen forventer at det er Ali-Nur, der er sultan? Saui foreslår at man skiller sig helt af med Ali-Nur og bødlen får besked på det, men folkemængden synes ikke om det. Det forsinker henrettelsen så længe, at kaliffens storvesir Jafar kommer ridende med sine folk. Sultanen og Saui bliver spærret inde, Ali-Nur udråbt til ny sultan og efter tre dage bliver de alle bragt til Bagdad, hvor kaliffen venter. Han lytter og giver Ali-Nur ordre til at kappe hovedet af Saui, men det er ikke lige Ali-Nurs kop te. Masrur overtager jobbet og Saui må se sit hoved skilt fra kroppen. Ali-Nur har ikke noget ønske om at være sultan i Basrah, så kaliffen genindsætter Muhamed al-Zaimi i embedet, dog med pålæg om at holde bedre styr på sine vesirer. Ali-Nur får store godser og rigdomme af kaliffen, et smukt palads og en rundelig ydelse fra skatkamret.
"Fortællingen om Ghanem Ben-Ayub og hans søster Fetnah" handler om to børn af en rig købmand ved navn Ayub. Han dør og de arver store rigdomme. Ghaneb drager af til Bagdad for at gøre handel. Det går fint og handelen trives og han tjener stort. En dag bliver en af storkøbmændene begravet og han går med i følget og er med til højtidelighederne bagefter. Men han bliver urolig over at have efterladt sine varer uden opsyn og forsøger at forlade selskabet. Han farer vild og ender på en gravplads, hvor han uforvarende kommer til at overhøre tre eunukker, Sauab, Kafur og Bakhita, der netop er ankommet med en tung kasse, der skal graves ned. De vil vente til om morgenen og fortæller imens hver sin historie om hvorfor de er blevet gildet.
"Negeren Sauab, den første sudanesiske eunuks fortælling" handler om at Sauab voksede op sammen med sin herres lille datter. Da hun var ti og han blev tolv, legede de som de plejede, men Sauab fik rejsning, hvilket morede pigen meget. Hun satte sig overskrævs på ham og hendes jomfrudom fik en brat ende. Det ender med at pigen bliver gift med en ung barber og at Sauab mister sine to æg for barberens kniv. Men han har stadig sit lem og kan fortsætte med at bedække og kysse sin lille elskerinde. Da hun og hendes mand og forældre er døde, tilfalder Sauab ifølge loven skatkamret og bliver en af eunukkerne i paladset.
"Negeren Kafur, den anden sudanesiske eunuks fortælling" handler om at han allerede som lille dreng var meget øvet i kunsten at lyve. Men han lyver kun en gang om året. Slavehandleren vil dog gerne af med ham, så han bliver solgt billigt til en købmand for seks hundrede drachmer. Alt går fint indtil hans herre en dag vil holde fest og indbyder købmændene til en have udenfor byen. Han har dog glemt noget og sender Kafur tilbage for at hente det. Men da han kommer til huset, råber og skriger han og fortæller at hans herre er død under en sammenstyrtet mur. Alle tror ham og giver sig til at smadre ting og slå sig selv i ansigtet. Da alt er grundigt ødelagt, beder de Kafur om at vise hvor hans herre ligger død, så de kan lægge ham i kiste. Det bliver til et større optog, hvor de fleste fra byen efterhånden deltager. Hans herres hustru går til walien for at fortælle om ulykken.
Og resten af historien er at finde i næste bind.
Historien om den umådelige snakkesalige barber, kaldet "Den Tavse", er ret morsom. I rammefortællingen er der noget med sultanen / Kongen af Kina, som jeg ikke helt forstår, men jeg tolker det som at det er den samme person. show less
"Fortællingen om pukkelryggen og skræderen, den kristne mægler, hovmesteren og den jødiske læge, samt hvad derefter fulgte og de historier hver af dem fortalte" handler om en by i Kina, hvor en pukkelrygget mand en morgen bliver fundet død. En skræder fortæller at han havde inviteret den pukkelryggede på middag om aftenen, men desværre fik han et fiskeben fra en gedde galt i halsen og blev kvalt. Skræderen blev ude af sig selv af rædsel, men konen foreslog at de skulle taget liget med hen til lægen, der er jøde. Foregive at manden ikke var død, men blot et dødssyg barn og så stikke af og lade lægen om at gøre det fornødne. Som sagt så gjort og lægens negertjenestepige får en guldmønt for at tilkalde lægen. Imens stikker skrædderen og hans konen af. Lægen falder over liget på trappen og tror at han selv har gjort en ulykke på manden. Hans tjenestepige foreslår at de sender liget over til naboen, der er muhammedaner og hovmester i sultanens køkken. Som sagt så gjort. Hovmesteren opdager liget da han går en runde i sit varelager. Han tror det er en tyv og banker løs på ham. Og opdager så at den pukkelryggede er død. Han stiller ham op ad en dør udenfor og håber så at have set det sidste til ham i dette liv. Men en kristen mægler, der har været i et lystigt selskab falder over liget i fuldskab og begynder at banke løs på det, hvorefter en politibetjent anholder ham. Næste morgen hører walien på mæglerens historie og dømmer ham til døden. Mens bødlen er ved at lægge løkken om mæglerens hals, kommer hovmesteren til og tilstår at det hele er hans skyld. Mens bødlen er ved at lægge løkken om hans hals, kommer lægen til. Og den næste til at melde sig er skræderen. Den pukkelryggede var sultanens hofnar og da han hører om historien lader han dem alle stille hos sig. Han hører historien og brister i latter. Og synes at det er en enestående historie, men den kristne mægler mener at kunne fortælle en mere forunderlig historie.
" Den kristne mæglers historie" handler om at mægleren kommer fra Cairo. Han kommer til landet her og handler med korn. En dag kommer en smuk ung mand med en prøve af sesamfrø. Den ser fin ud og mægleren sælger dem og har 4500 drakmer til den unge mand. Han bliver bedt om at beholde dem til manden kommer efter dem. Der går en måned Der går flere måneder på den måde, at manden kommer forbi og beder mægleren vente med at give ham pengene. Mægleren investerer nogle af pengene og tjener også fint på det. Efter over et år med dette kommer manden til sidst og får sine penge. Mægleren beværter manden fyrsteligt og denne fortæller sin historie. Han er født i Bagdad som søn af en købmand og da han blev sin egen herre tog han til Cairo og begyndte at handle. En dag kommer en smuk kvinde og han sætter sig lidt i gæld for at kunne forære hende et smukt stykke silke. Silkehandleren kan fortælle at kvinde er meget rig og arving efter en nyligt afdød emir. Han bliver indbudt til hendes hus og de hygger sig meget sammen, både aften og nat. Næste morgen lægger han halvtreds guldstykker i et tørklæde under hendes pude. Det gentager sig dag efter dag til han en dag ikke har flere penge. Det piner ham og han går til pladsen Bain al-Karrain i nærheden af Zawilah-porten. Her kommer han tæt på en meget velklædt rytter og bliver presset op mod ham af menneskemængden. Han mærker en lille rund pakke i den andens lomme og tager den. Det medfører at han bliver anråbt som tyv og walien får ham visiteret og pungen bliver fundet. Mægleren får prompte den ene hånd hugget af. Rytteren går i forbøn for ham og han slipper for også at få den anden hånd hugget af. Han går bedrøvet hjem og kvinden får snart historien lokket ud af ham. Det er jo også lidt svært at forklare hvorfor han pludselig mangler højre hånd. Hun synes at det er hendes skyld og giver ham alle de penge tilbage, han har givet hende. Så sørger hun for at gifte sig med ham og overdrager ham alle sine ejendomme og ejendele. Men hun tæres stadig af den sorg, der er overgået ham og dør tre måneder efter brylluppet. Hans handlen med mægleren er sket imellem at han har afhændet alt det, han har arvet efter hende. Så drog han til Bagdad sammen med mægleren for at gøre forretninger. Og herfra drog mægleren til Kina, hvor hans ukendskab til landet gjorde at han blev rodet ind i affæren med pukkelryggen. Sultanen også kaldet kongen af Kina synes dog ikke historien er bedre end dem med pukkelryggen, så han er til sinds at lade alle fire hænge.
" Hovmesterens historie" handler om en sammenkomst, hvor en af de tilstedeværende ikke gerne rører retten rozbaja, der ellers er i høj kurs. Manden fortæller at han har svoret en ed på ikke at spise rozbaja, før at han har vasket hænder 40 gange i soda, 40 gange i potaske og 40 gange i sæbe. Det får de ham så til og de lægger mærke til at han mangler begge storetæer og begge tommelfingre. Han fortæller at hans far var en storkøbmand, men da han døde, opdagede sønnen at arven bestod af gæld. Han fik henstand af kreditorerne, arbejdede flittigt og kom snart på fode igen. En dag kom en smuk kvinde til hans bod og bestilte mange varer. Han var helt forelsket i hende og skaffede varerne, som hun fik. Der gik lang tid før hun dukkede op igen og gav ham pengene, men det var ellers i orden. Så bestilte hun flere ting og dem skaffede han også og på sin egen kredit. Hun tog igen varene og var væk en hel måned, hvor han forestillede sig at han ville gå fallit, hvis hun ikke kom. Men så dukkede hun op igen og gav ham pengene. Han var forelsket i hende og sagde det til hende, hvorefter hun trak sig tilbage og sagde at hendes tjener ville komme med svaret. Han kommer da også efter nogle dage og forklarer at kvinden er plejedatter af Sett-Zubaidah, kalif Harun al-Rachids yndlingshustru. Sett vil se manden før hun siger god for ægteskabet, så han bliver smuglet ind i paladset, hvilket er ret farligt for ham. Men alt går godt og brylluppet kan stå. Til festen serveres også rozbaja, som han elsker og spiser meget af. Han får tørret fingrene, men ikke vasket dem. Da det bliver nat og tjenerinderne har klædt bruden helt af og overladt hende til manden, opdager hun at hans fingre lugter af hvidløg fra rozbajaen. Hun pisker ham omgående og så langt, længe og kraftigt at han besvimer. Da han vågner, hører han lige at hun giver ordre til at slæbe ham til byens statholder, så han kan få hugget højre hånd af. Tjenerinderne går dog i forbøn og får hende til at skifte mening. Så hun nøjes med selv at amputere hans tommelfingre og storetæer. Men så overlader hun ham penge til at købe et stort hus til dem og de lever lykkeligt sammen et års tid før hun pludseligt dør. Han solgte så sine ejendele og drog på rejse. Og stødte så ind i historien med pukkelryggen.
" Den jødiske læges historie" handler om at han i sine unge dage var læge for en ung mand, som han helbredte og derefter blev bedt om at ledsage hen i hammamet. Her ser lægen at den unge mands krop har spor af stokke- og piskeslag over det hele og at han ikke har nogen højre hånd. Han fortæller at han som ung fik lov at tage med sine onkler på en handelstur, hvor de fortsatte til Ægypten, mens han blev i Damaskus. Han tjente godt på handel, men brugte dem også allesammen. En aften fik han selskab af en ung kvinde og de havde samleje. Tre dage senere kom hun igen og scenariet gentog sig og igen tre dage senere. Nu foreslog hun så at hun kunne tage en endnu smukkere og yngre kvinde med næste gang. Det gør hun. Han har samleje med den yngre kvinde og falder i søvn sammen med hende. Men han vågner med blod på hænderne og den yngre kvindes hoved er skilt fra kroppen, så den anden var ret åbenbart skinsyg på dem. Han begraver liget i rummet og lejer huset for et år mere og tager til Ægypten og mødes med sine onkler. De tager hjem efter et år, men han bliver i Cairo i tre år mere og bruger næsten alle sine penge der. Han har undervejs fornyet lejen på huset i Damaskus og tager nu tilbage dertil. Han finder et guldhalsbånd, som den unge kvinde havde efterladt under puden. Da han godt kan bruge penge, forsøger han at sælge det, men smykkehandleren fornemmer at han ikke ved hvad det er værd, så mon ikke han har stjålet det? Den unge mand bliver stillet for walien, der får ham pryglet med svøbe- og piskeslag. Smerten får ham til at 'indrømme' at han har stjålet halsbåndet fra smykkehandleren og med det samme får han hugget højre hånd af og stumpen stukket i et kar med kogende olie for at lukke såret. Han bliver også smidt ud af sit lejede hus, da han jo nu er en dømt forbryder. Men statholderen kender til smykket og ved at det ikke var smykkehandlerens. Han omstøder dommen og lader smykkehandleren fængsle. Det får den unge mand til at fortælle statholderen hvordan det hele hænger sammen. Statholderen bryder i gråd og fortæller hvordan det var hans to ældste døtre, den unge mand mødte og at den ældste datter myrdede den næstældste. For at gøre bod for noget af skaden gifter statholderen nu sin tredje datter væk til den unge mand. Denne har lige arvet efter sin fader og kan nu med sindsro gifte sig. Sultanen også kaldet kongen af Kina synes dog ikke historien er bedre end dem med pukkelryggen, så han er til sinds at lade alle fire hænge. Specielt skræderen, men denne får også en chance for at fortælle en historie.
" Skræderens historie" handler om en sammenkomst for de vigtigste medlemmer af laugene i byen. Her kommer også en ung halt mand, der ikke vil være der samtidig med en barber, 'hvis åsyn er som tjære og hvis sjæl er som beg'. De nøder ham dog til først at fortælle den efterfølgende historie.
" Historien om den unge halte mand og barberen fra Bagdad" handler om en mand, der sender bud efter en barber for at kunne blive frisket op ovenpå en langvarig sygdom. Han vil gerne have det til at gå lidt hurtigt, så han kan nå hen til en ung kvinde og holde stævnemøde med hende, mens faderen er til middagsbøn. Men barberen snakker løs og finder på den ene aktivitet efter den anden, som trækker tiden i det uendelige. Til sidst bliver manden dog barberet og skynder sig hen til den unge kvinde, omend det næsten er for sent for hendes fader kommer hjem. Han har et par tjenestefolk, der har brug for en tur med spanskrøret, så der er hyl og skrig. Udenfor har barberen sneget sig tæt nok på og han er så nævenyttig at blande sig i afstraffelsen, fordi han tror at det er hans seneste kunde, der er blevet opdaget og nu er ved at blive slået ihjel. Den unge mand gemmer sig i en trækiste, som barberen bærer ud på gaden. Manden hopper lidt klodset ud af kisten, så han brækker benet og må gemme sig ved en bekendt til det er vokset sammen. Og resultatet er altså at han er blevet halt og han kan ikke udholde at være i samme by som den barber, der er skyld i ulykken. Tilhørerne beder barberen om en forklaring og han kommer med den efterfølgende historie.
" Historierne om barberen fra Bagdad og hans seks brødre" er en samling af syv småhistorier.
" Barberens historie" handler om en barber, kaldet al-Samir, dvs den Tavse, der levede i Bagdad under emir al-Mustnsir Billah. En dag hopper han med ti mænd i en båd, der skal over Tigris, men waliens folk kommer pludseligt og arresterer alle i båden. De kommer for kaliffen, der får sin sværdbærer til at kappe hovedet af de ti banditter. Som sagt, så gjort. Men kaliffen undrer sig over at der ser ud til at være en til overs. Så først siger den Tavse noget. Han fortæller at han har seks brødre, men de er lige modsat ham og har fx alle en fysisk skavank, mens han er sund og rask på legeme og sjæl. Og han plejer ikke at lade munden løbe. Han fortæller så om brødrene en efter en.
" Historien om Bakbuk, barberens første broder" handler om en bror, der er skræder og også lidt enfoldig. Han lader sig narre af en ung kone, der med et sødt smil får ham til at sy tøj uden beregning. Kvinden er gift og manden er helt med på planen om at snyde Bakbuk. Han får ham endda lokket ind i sin stald og mølleren får ham endda til at træde i oksens sted og arbejde med at dreje kværnen i timevis, mens han bliver pisket til ikke at holde pauser. Konen får ham også gift med husets hvide slavinde. De fortsætter med at holde ham for nar og få gratis arbejde ud af ham. En nat beslutter de sig for at stoppe legen og konen får lokket med Bakbuk for at få ham til at komme om aftenen ved at sige at hendes mand er ude og at banen er fri. I stedet bliver han grebet af konens mand og to slaver og får en masse bank og bliver sat op på en kamel. Han falder ned og brækker benet. Og walien dømmer ham til landsforvisning. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for.
" Historien om Haddar, barberens anden broder" handler om en bror, der bliver holdt for nar af en gammel kone og nogle smukke unge kvinder. De får lov til at rage hans skæg af, klippe ham skaldet, plukke hans øjenbryn af og sminke ham som en kvinde. Til sidst kommer belønningen, tror han, for han skal bare løbe nøgen med rejst lem efter en af de unge piger, der også har klædt sig nøgen. Men i stedet for at få lov at fange hende og have samleje med hende, lokker hun ham til at løbe ud ad en dør, der går ud på en befærdet handelsgade. Han bliver først pryglet og ydmyget af de handlende og så bragt for walien, der lader ham piske hundrede gang under fodsålerne og derefter jage ud af byen. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for.
" Historien om Bakbak, barberens tredje broder" handler om en bror, der er blind og tigger. En mand bliver irriteret over ham, og da manden også er en dygtig tyv, følger han efter Bakbak og to af dennes blinde medtiggere. Han ser at de har samlet ti tusind drakmer sammen og forsøger at stjæle dem, men det ender i slagsmål. De bliver bragt for walien og tyven hævder at slagsmålet opstod, da de var ved at dele pengene og at de andre ville snyde ham. Walien giver tyven 2500 drakmer og beholder selv resten. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for.
" Historien om al-Kuz, barberens fjerde broder" handler om en bror, der var slagter. Han blev snydt af en troldmand, der gav ham penge, der senere forduftede og blev til små stykker papir. Da han forsøgte at få troldmanden til at betale, truede denne ham med skandale. Og da al-Kuz blev ved, tryllede troldmanden et af de slagtede får om til en menneskekrop og fik folk til at tro at al-Kuz solgte menneskekød i sin butik. Det gav et vældigt slagsmål og al-Kuz mistede et øje. Senere gav det ham endnu en gang bank, for kongen kan ikke udstå synet af enøjede mennesker og får sine soldater til at overfalde ham. Han fortrækker til en anden by, men bliver igen falsk anklaget og sporene efter de tidligere mishandlinger bliver taget som bevis for hans skyld. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for.
" Historien om al-Ashar, barberens femte broder" handler om en bror, der for sin del af faderens arv, køber glasvarer og falder hen i en dagdrøm om hvordan han bliver rig og berømt på at handle. Men i dagdrømmen sparker han ud efter sin hustru og i virkeligheden er det glasvarerne han rammer og knuser. Mens han jamrer over dette, kommer en kvinde af høj stand forbi, ynkes over ham og giver ham nogle penge. Senere kommer en gammel kone og fortæller at hun kommer fra den fine kvinde og hun beder ham om at følge med. Han ledes hen til et hus, hvor en smuk kvinde kommer til, klæder sig nøgen og i en hel time underholder de sig med omfavnelser, egentlig kønslig omgang, kys, bid, kærtegn, stød med elskovslemmet, kropsvridninger og forskellige stillinger, den første, den anden, den tredje og så framdeles. Men så smutter kvinden lige ud og i stedet kommer en stor neger ind, der maltrakterer al-Ashar med et stort sværd, så han besvimer og bliver taget for død. Negeren hælder salt på ham og smider ham udenfor i en kule, hvor der ligger flere andre lig. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og plejet til han er rask igen. Al-Ashar finder tilbage til kvinden og får dræbt negeren og den gamle kone med sit sværd. Han skåner kvinden, der fortæller om de store rigdomme, som den gamle kone og negeren har samlet ved at bruge hende som lokkemad. Men kvinden snyder ham og forsvinder med skattene og al-Ashar bliver bragt for walien, der selv beholder de ting og værdigenstanden, som kvinden efterlod i huset, da hun stak af med pengene. Så sender walien al-Ashar i landflygtighed, men så snart han er udenfor byen, bliver han stoppet af røvere, der af skuffelse over at han ingen penge har, tager al hans tøj og slår ham med stokke, før de skærer hans ører og næse af og efterlader ham. Hans bror, den Tavse, får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for.
" Historien om Schakalik, barberens sjette broder" handler om at Schakalik bliver inviteret indenfor hos en gammel mand, der serverer luftsteg og vindfrikadeller. Schakalik lader som om det bekommer ham vel, men da de har drukket luftvin, lader han som om han bliver meget beruset og giver den gamle mand et par nakkedrag. Gamlingen morer sig og lukker nu op for det samme måltid, men rigtigt denne gang. De bliver gode venner og de næste tyve år bor Schakalik hos den gamle mand. Da denne dør, bliver Schakalik smidt på porten af walien og begiver sig så mod Mekka, men bliver fanget af røveriske beduiner og gjort til slave. Schakalik bliver mishandlet hver dag, for beduinen regner med at han har penge til at købe sig fri, når han ikke vil have flere bank. Beduinens hustru forsøger også at lokke med ham og en dag lykkes det faktisk. Men beduinen opdager det og skærer læberne af Schakalik foruden både nosser og lem. Han smider så Schakalik fra sig på toppen af et bjerg og går sin vej. Schakalik bliver fundet af nogle pilgrimme, der får hans bror, den Tavse, til at komme og tage sig af ham. Han får ham bragt i sikkerhed og giver ham penge til at leve for. Da han har fortalt historien til kalif al-Mustansir Billah, smider denne ham på porten og jager ham i landflygtighed. Han vender tilbage da han hører at al-Mustansir er død og afløst af al-Mustasim. Men han finder at alle hans brødre er døde. Og så bliver han tilkaldt af den unge halte mand. Mændene har nu hørt barberens historie og tænker at han gerne kan blive lukket inde i en mørk celle. Skræderen fester lidt videre med de andre og går så hjem til sin kone. Hun er sur og kan kun formildes ved at de går en tur. Her møder de den pukkelryggede og inviterer ham med hjem og det ender jo med at den pukkelryggede bliver kvalt i en stor klump fisk. Kongen af Kina sender bud efter barberen, der er en meget gammel mand, men han undersøger pukkelryggen og opdager at han slet ikke er død. Han genopliver ham og Kongen af Kina forærer alle de involverede store gaver og viser barberen særlig stor agtelse og hæder.
"Fortællingen om Hjertensfryd og Ali-Nur" handler om kongen af Basrah, Mohamed Ib-Soliman al-Zaini, der er skatskyldig til sin overherre kalif Harun al-Rachid. Han havde to vesirer, el-Mohin ben Saui og el-Fadl ben Khacan. Den første er ond og den anden god. Så derfor hader Saui selvfølgelig el-Fadl. En dag sætter kongen el-Fadl til at gå på slavemarkedet, der lige har fået nye forsyninger, og finde en ung slavinde, der er blid, skøn at skue og duelig i alle henseender. Kongen giver ham rigelige midler til formålet, men han kan ikke bestemme sig og efter en måned er han lige vidt. Men så har han heldet med sig og bliver tilbudt Anis al-Djalis, hvilket betyder Hjertensfryd. Ejeren er en gammel mand, der fortæller at prisen på ti tusind gulddinarer nok er høj, men knap dækker hans udgifter, for hun har fået den fineste mad, de smukkeste klædninger og den bedste undervisning siden barndommen. El-Fadl køber Hjertensfryd og installerer hende i første omgang i sit eget harem. Imidlertid har han en ung søn Ali-Nur der er kendt i hele byen for at forføre unge piger og for også at forsøge sig med alle gifte kvinder. El-Fadl har specielt advaret Hjertensfryd om at hun er reserveret til kong Muhamed Ibn-Soliman al-Zaini og købt på hans regning. Det går selvfølgelig galt og Ali-Nur skubber de par slavinder, der vogter Hjertensfryds dør, væk og han når at plukke blomsten af hendes skød til begges store tilfredshed. Hjertensfryd forklarer Ali-Nurs mor (som Ali-Nur har instrueret hende i at sige) at Ali-Nur fortalte at hans far havde skiftet mening og givet hende til Ali-Nur. El-Fadl er ved at gå ud af sit gode skind, da han hører om det puds, Ali-Nur denne gang har spillet sine forældre. For en ting er pengene, men hvis det her kommer kongen for øre (og det skal Saui nok sørge for, når han får nys om sagen), kan det koste vesiren hans hoved. Vesirens hustru råder ham til at holde tæt om sagen og overlade sin skæbne til Allah. Det ender dog med at Ali-Nur bliver taget til nåde igen, for han elsker virkelig Hjertensfryd og lover kun at tage hende som lovlig hustru. Således lever de i fryd og gammen et års tid, til el-Fadl bliver syg og dør. Ali-Nur arver ham og lever nu en tid, hvor han giver godt ud på venner og fester. Hans hovmester advarer ham, men får at vide at sålænge hans udregninger viser at der er penge nok til formiddagens måltid, skal han ikke videregive bekymringer om eftermiddagens! Han fortsætter nu med at feste og dele ud af sin rigdom og forsømmer måske endda Hjertensfryd lidt. Og en dag fortæller hovmesteren at han forlader sit job, for der er ikke noget tilbage, der bare er en obol færd. Hans gæster hører det og de får alle travlt med at komme hjem. De er heller ikke hjemme, da han siden opsøger dem for at få lidt startkapital af dem. Han sælger nu ud af sit bohave, men snart er sidste udvej at sælge Hjertensfryd, hvilket hun selv foreslår ham. Den onde vesir Saui kommer tilfældigt forbi og byder fire tusind fem hundrede dinarer og ingen tør byde over. Og Saui er kendt som en meget dårlig betaler. Ali-Nur blander sig og vesiren får nogle velfortjente bank. Men han går til sultanen og beklager sig. Det får sultanen til at udstede arrestordre på Ali-Nur og kun fordi en venlig kammerherre Sanjar når at advare Ali-Nur og give ham nogle penge når Ali-Nur og Hjertensfryd at slippe væk og flygte til Bagdad. De kommer til Lyksalighedernes Have, som hører til paladset Vidundernes Palads, som tilhører kalif Harun al-Rachid. Der er smukt og stille og de falder i søvn på en bænk, hvor de bliver vækket af den gamle opsynsmand sheik Ibrahim. For ikke at skræmme dem, siger han at det er ham, der ejer haven. Han tager dem også med ind i paladset. Han giver dem vin, men vil ikke selv drikke. Det narrer de ham dog til alligevel. Han bliver helt balstyrisk og tænder lys alle vegne i paladset, hvilket kaliffen får øje på. Vesiren Jafar dæmper kaliffens vrede og holder hånden over sheik Ibrahim med en nødløgn. Den bliver dog skudt ned, da kaliffen insisterer på at gå over til Vidundernes Palads. Her ser de begge en fuld Ibrahim og det unge smukke par mennesker. Kaliffen overrasker en smugfisker Karim ved havens dam og bytter tøj med ham. Han får også en stak lopper og lus fra Karims tøj med, men det må han tage med godt humør. Han får Karim til at fange nogle fisk til ham og går ind for at tilbyde dem til de tre, så han på den måde kan snige sig til at få historien uden at skræmme livet af dem ved at kaliffen dukker op i egen person. Han steger egenhændigt fiskene og serverer for de tre, hvilket Ali-Nur belønner med rigelig betaling. Kaliffen udtrykker stor beundring for Hjertensfryd og hendes spil og sang, som han har hørt. Ali-Nur giver hende derfor til ham. Det undrer kaliffen og stadig under dække af bare at være en simpel fisker lokker han hele historien ud af Ali-Nur. Han skriver nu et brev til sultanen af Basrah og giver Ali-Nur det, så han kan give det til sultanen. Han forklarer Ali-Nur at han selv om han nu blot er fisker, har gået i samme skole som sultanen og kender denne. I virkeligheden er brevet en ordre til sultanen om at træde tilbage og lade Ali-Nur overtage tronen. Ali-Nur skynder sig afsted. Sheik Ibrahim bebrejder nu "Karim" at han har fået både fyrstelig betaling og en smuk slavinde for nogle halvusle fisk og han kræver at de deler. Og han vil starte med slavinden. Det får kaliffen til at kalde på Jafar og Masrur, der hurtigt overbeviser Ibrahim om at tie stille. Imens er Ali-Nur nået til Basrah og har afleveret brevet til sultanen, der straks vil vige sædet. Imidlertid dukker Saui op og han får hurtigt sværtet Ali-Nur som forbryder og får ham kastet i fangehullet, hvor vogteren får besked på at pine ham dag og nat. Men vogteren Kutait kendte Ali-Nurs fader og lader i stedet Ali-Nur behandle godt i de fyrretyve dage. Der kommer imidlertid en kostbar gave fra kaliffen til sultanen. Måske er det tegn på at kaliffen forventer at det er Ali-Nur, der er sultan? Saui foreslår at man skiller sig helt af med Ali-Nur og bødlen får besked på det, men folkemængden synes ikke om det. Det forsinker henrettelsen så længe, at kaliffens storvesir Jafar kommer ridende med sine folk. Sultanen og Saui bliver spærret inde, Ali-Nur udråbt til ny sultan og efter tre dage bliver de alle bragt til Bagdad, hvor kaliffen venter. Han lytter og giver Ali-Nur ordre til at kappe hovedet af Saui, men det er ikke lige Ali-Nurs kop te. Masrur overtager jobbet og Saui må se sit hoved skilt fra kroppen. Ali-Nur har ikke noget ønske om at være sultan i Basrah, så kaliffen genindsætter Muhamed al-Zaimi i embedet, dog med pålæg om at holde bedre styr på sine vesirer. Ali-Nur får store godser og rigdomme af kaliffen, et smukt palads og en rundelig ydelse fra skatkamret.
"Fortællingen om Ghanem Ben-Ayub og hans søster Fetnah" handler om to børn af en rig købmand ved navn Ayub. Han dør og de arver store rigdomme. Ghaneb drager af til Bagdad for at gøre handel. Det går fint og handelen trives og han tjener stort. En dag bliver en af storkøbmændene begravet og han går med i følget og er med til højtidelighederne bagefter. Men han bliver urolig over at have efterladt sine varer uden opsyn og forsøger at forlade selskabet. Han farer vild og ender på en gravplads, hvor han uforvarende kommer til at overhøre tre eunukker, Sauab, Kafur og Bakhita, der netop er ankommet med en tung kasse, der skal graves ned. De vil vente til om morgenen og fortæller imens hver sin historie om hvorfor de er blevet gildet.
"Negeren Sauab, den første sudanesiske eunuks fortælling" handler om at Sauab voksede op sammen med sin herres lille datter. Da hun var ti og han blev tolv, legede de som de plejede, men Sauab fik rejsning, hvilket morede pigen meget. Hun satte sig overskrævs på ham og hendes jomfrudom fik en brat ende. Det ender med at pigen bliver gift med en ung barber og at Sauab mister sine to æg for barberens kniv. Men han har stadig sit lem og kan fortsætte med at bedække og kysse sin lille elskerinde. Da hun og hendes mand og forældre er døde, tilfalder Sauab ifølge loven skatkamret og bliver en af eunukkerne i paladset.
"Negeren Kafur, den anden sudanesiske eunuks fortælling" handler om at han allerede som lille dreng var meget øvet i kunsten at lyve. Men han lyver kun en gang om året. Slavehandleren vil dog gerne af med ham, så han bliver solgt billigt til en købmand for seks hundrede drachmer. Alt går fint indtil hans herre en dag vil holde fest og indbyder købmændene til en have udenfor byen. Han har dog glemt noget og sender Kafur tilbage for at hente det. Men da han kommer til huset, råber og skriger han og fortæller at hans herre er død under en sammenstyrtet mur. Alle tror ham og giver sig til at smadre ting og slå sig selv i ansigtet. Da alt er grundigt ødelagt, beder de Kafur om at vise hvor hans herre ligger død, så de kan lægge ham i kiste. Det bliver til et større optog, hvor de fleste fra byen efterhånden deltager. Hans herres hustru går til walien for at fortælle om ulykken.
Og resten af historien er at finde i næste bind.
Historien om den umådelige snakkesalige barber, kaldet "Den Tavse", er ret morsom. I rammefortællingen er der noget med sultanen / Kongen af Kina, som jeg ikke helt forstår, men jeg tolker det som at det er den samme person. show less
Nov 8, 2024 (Edited)Danish
Statistics
- Works
- 23
- Also by
- 10
- Members
- 34
- Popularity
- #413,652
- Rating
- 3.8
- Reviews
- 16
- ISBNs
- 17





