Caroline Albertine Minor

Drei Geschwister, die unterschiedlicher nicht sein könnten. Ea ist schon vor Jahren aus der dänischen Heimat geflohen, erst nach Italien, aber nach dem Tod der Eltern war das auch noch zu nah, inzwischen lebt sie in San Francisco. Sidsel und Laura schlagen sich gemeinsam durchs Leben, die Restauratorin hat ihrer Tochter jedoch nie verraten, wer ihr Vater ist, ebenso wie jener nichts von dem Mädchen weiß. Der Jüngste, Niels, ist gerade erst von langer Wanderschaft zurück nach Kopenhagen show more gekehrt. Ihn hat weniger Heimweh als viel mehr die Depression seines besten Freundes hierzu bewogen, als Plakatierer überbrückt er die Zeit, bis es ihn wieder in die Ferne zieht. Über den Kindern schweben jedoch immer noch die Eltern, die in jeder Hinsicht freie Mutter ebenso wie der immer absente Vater. Auch als Erwachsene können sie sich nicht wirklich von den Prägungen ihrer Kindheit lösen.

Die dänische Autorin Caroline Albertine Minor wurde bereits mit zahlreichen Preisen für ihre Kurzgeschichten ausgezeichnet. Ihr Familienroman „Der Panzer des Hummers“ erzählt nur fünf Tage aus dem Leben der drei Gabel Geschwister, nicht einmal eine Woche, die Einblick in verlorene Verbindungen, unerfüllte Erwartungen und das Leben als Ganzes geben. Die äußere Hülle, die Familienbande, hält die drei Geschwister zusammen, doch ebenso wie beim Hummer ist ein Loslösen von diesem Panzer erforderlich, um zu wachsen und neue Bindungen einzugehen.

Jede der Figuren hat ihre eigene Geschichte zu erzählen und einen eigenen Blick auf das Leben. Ea, die mit ihrem Partner Hector und dessen Tochter Coco glücklich ist, jedoch keine eigenen Kinder möchte. Sidsel, die sich von der Begegnung mit Lauras Vater etwas anderes erwartet hatte und letztlich nur wenige Tage Urlaub von ihrem Leben nimmt. Niels, der seinem Freund ebenso wie seiner Tante helfen will und doch nicht weiß, wie er das genau tun soll, wo er sich selbst ja noch gar nicht gefunden hat. Weitere Figuren kommen hinzu, auch die verstorbenen Eltern melden sich aus dem Jenseits.

So interessant die unterschiedlichen Charaktere mit ihren Lebensansichten sind, so schwer wird es jedoch auch, daraus eine stimmige Geschichte zu machen. Für mich blieben sie weitgehend lose nebeneinanderstehen, die kurzen Momente der Interaktion zwischen ihnen sind zu knapp, um wirklich tragfähige Bande zu schaffen, die über jene der familiären Zwangsverbindungen hinausgehen. Auch wenn sich entscheidende Momente in der geschilderten Zeitspanne abspielen, nehmen sie keine Entwicklung, sind am Ende genauso ratlos wie zu Beginn.

Trotz den ansprechenden Schreibstils und beachtenswerter Familienkonstellation konnte mich der Roman nicht wirklich erreichen. Es waren leider nur lose Fäden, die sich nicht miteinander verwebten und mich etwas ratlos zurückließen. show less

Minor er blevet velfortjent berømmet for Velsignelser fra 2017. Jeg var også vild med samlingen, der med sine lidt længere noveller mindede mig om det bedste fra Alice Munro og Ida Jessen. Fælles for historierne er oplevelsen af store tab og kampen for trods alt at leve videre.

Centralt er fortællingen om pigen Anso – en forkortelse for Anne Sophie og altså ikke et specielt eksotisk navn – der begår selvmord hos sin australske værtsfamilie, hvor hun arbejder som barnepige efter show more gymnasiet. Forældrene Gedske og Allan er desperate i deres sorg, og det er især veninden Solveig, der sørger for, at hverdagen omkring dem hænger sammen, og selvom nogle af hendes ideer giver bagslag – f.eks. at indlevere Ansos tøj til genbrug i en lille by, hvor man risikerer at se det igen på andre unge piger – så skaber de bevægelse og tilbagevenden til en eller anden form for normalitet. Tilbage står mysteriet om, hvorfor datteren har taget sit eget liv, og spørgsmålet er, om det brev, familien senere modtager fra Australien egentlig giver et svar.

I en anden novelle – Flügel des Lebens – er hovedpersonen Solveigs datter Franziska. Hun oplever ikke sig selv som specielt tæt på Anso, men chokket over barndomsvenindens død sætter sig alligevel i hende. Hun indleder et forhold til to østrigske udvekslingsstuderende og bliver også en del af kredsen omkring et kollektiv, hvor den ene af dem bor, men samtidig bliver hun mere og mere fortabt. Det underlige trekantsforhold kan ikke forløses, og hendes tilværelse går langsomt i opløsning.

Andre noveller har ikke noget med Anso at gøre, men de behandler også unge kvinders tab. Der er Helena, der altid har haft en overfladisk forhold til sin far, men som alligevel rejser til Pyrenæerne for at besøge ham, da han er blevet alvorligt syg. Det bringer hende ikke tættere på faderen, som man ellers kunne tro, men hun lærer hans nye kone Nete at kende, og hun indleder også et forhold til en fransk journalist. Måske har hun været mere rodløs, end hun troede – eller måske åbner tabet bare vores øjne for muligheder, som vi ellers ikke ville få øje på?

Andre historier handler om en ung kvinde, hvis mand er blevet hjerneskadet og har mistet det meste af erindringen om deres fælles samliv. På sin vis endnu værre, fordi han både er tilstede og væk på samme tid. Der er en anden ung mor, der driver omkring med sin baby og prøver at komme overens med et tab, som hun ikke kan vise. Det er nemlig ikke barnets far men hans bedste ven, der er død – og ingen ved at de har haft en affære. Og så er der Ingeborgs mor, der er blevet forladt af hendes far og nu bare ønsker, at hun vil falde i søvn, så hun kan få lidt fred.

Novellerne folder kvindernes oplevelse af tab og ensomhed ud. Det er frygteligt – særligt Gedskes tab af datteren Anso er så voldsomt og uforståeligt, at den eneste mulighed er at søge tilbage til hverdagslivets rutiner. Andre er plaget af dårlig samvittighed, eller kan ikke vise deres sorg, fordi tabet er hemmeligt. Det er stærk og vedkommende litteratur, og det er velgørende for samlingen, at Minor har valgt en samlende tematik i form af unge kvinders sorg. show less

This is a very good collection of short stories by a brilliant young Danish author. It deals with loss, grief and mourning, but also life and hope. This is the first I've read by this author but I've already put two of her other works on my Danish wish-list. If she chooses to pursue a writing career, she has a very promising future.

Jeg var begejstret for Minors novellesamling Velsignelser, så forventningerne til hendes roman fra 2020 var ganske store. De blev ikke helt opfyldt. Hummerens skjold har mange fine episoder og interessante personer, men den hænger ikke rigtig sammen.

Det centrale omdrejningspunkt er de tre søskende Ea, Sidsel og Niels. Deres forældre er døde, og mens savnet af moderen Charlotte er udtalt, så var der ikke meget stabilitet over faderen, der konstante rejste ud som antropolog og endte sine show more dage i Sibirien under en ekspedition. De er alle tre mærket af tabet, men det har givet sig vidt forskellige udtryk.

Ea er den ældste, og hun flygtede tidligt. Nu er hun havnet i San Francisco, hvor hun er kæreste med Hector og bonusmor til Coco, som hun holder meget af. Men der er også noget, der trykker hende, og derfor har hun opsøgt den clairvoyante Bee for at få kontakt med sin afdøde mor. I stedet er det faderen, der dukker op, og det er hun ikke begejstret for. Fortællingen om Bee og hendes komplicerede forhold til datteren Seraphina bliver et andet spor i romanen, som ikke hænger helt sammen med resten.

Sidsel er den mellemste. Hun arbejder som konservator på Glyptoteket og er enlig mor til Laura, som hun bruger det meste af tiden sammen med. Antallet af fraværende og/eller skuffende fædre er stort. En dag bliver Sidsel bedt om at tage til London for at reparere en udlånt buste, der har fået en skade. Det er en stor chance arbejdsmæssigt, men betyder også et gensyn med en fortid fra studietiden, som hun prøver at lægge afstand til.

Samtidig skal Laura passes, og her må Niels træde til. Han er den mest anarkistiske af de tre. Han nægter at studere eller have et normalt arbejde, og det er kun fordi han har fået et værelse hos vennen Cosmo, der bor i sin farmors ældrebolig, at han har tag over hovedet. Mad skralder han, penge tjenes på plakatophængning og tiden går med at studere og korrespondere med en italiener, som han har mødt under en vandretur.

Titlen refererer til en video med en selvhjælpsguru, som en af personerne ser. Guruen forklarer, at hummere fra tid til anden er nødt til at smide deres skjold og gemme sig mellem sten på bunden, mens de venter på at et nyt vokser frem. Pointen er, at der for mennesker ligger en særlig udviklingsmulighed, når de smider skjoldet og nøgne konfronterer deres udfordringer. Billedet afvises som en banal kliché, men der kan jo være en kerne af substans i klichéer. Det passer i hvert fald meget godt på det, der sker i romanen, og ellers ville forfatteren vel heller ikke have valgt det til bogens titel.

Det tvetydige forhold til bogens centrale billede er måske tegn på, at romanen ikke helt hænger sammen. De tre søskendes udfordringer med tabet af forældrene er ikke uinteressant, og Minor formår at skrive interessante personer frem. Særligt hendes kvinder er nuancerede, men bogen stritter i mange retninger, og det er som om grundkonflikten ikke er helt stærk nok til at bære bogen. show less