Sådan er der så meget

Meget sjov og anbefalelsesværdig lille roman. Kendte kun til navnet - Finn Søeborg, inden jeg fik købt og læst denne, hans første bog fra 1950.
Skæbner flettes sammen i efterkrigstidens erstatningskaffedanmark. Der er stakler, der er dovne sjufter, der er lykkeriddere, der er små mænd i klemme, der er den Store Stat, som Søeborg formentlig/forhåbentlig karrikerer lidt rigeligt (jeg kan ikke genkende centraladministrationen, med mine ca. 13 år i samme). Men tiderne er selvfølgelig også a a changing. Åbenbart til det bedre - eller dog noget andet.
Eneste anke: Han virker altså noget verdenstræt, ham Finn. Er/var det virkelig så slemt med slendrianen og fuskeriet? Er der slet ingen "gode mennesker". Kun den allermest sølle show more og selvudslettende Momberg fattes der en smule sympati for - og så de perifere Lise og "lillemor".
Skal afgjort læse mere Søeborg. Tror han har ageret som foregangsmand for den endnu bedre Panduro (bedre, i og med han (Leif den Lykkelige) ikke er nær så sort).
Røv! show less

Danmark, ca 1955
Preben Møller tager til København for at studere statsvidenskab og nationaløkonomi, men der kommer forhindringer til, for der er boligmangel og han er nødt til at bo på værelse hos familien Hansen, Axel og Rigmor - kaldet Rimse - og deres lille dreng Jesper. Jesper er frit opdraget, dvs en pest og en plage. Preben får et bijob ved Genopbygningsministeriet. Han deler kontor med Erik Sand og Peter Torne og starter med at lære at sænke slagskibe. Faktisk ser det ud til at arbejdet kun går ud på at undgå at lave noget. Den lokale hilsen på kontoret er Røv! Erik synes der er kedeligt og siger op. Han bliver afløst af Olsen, der lynhurtigt falder til.
Erik og Tove finder sammen pgra deres fælles interesse for show more legetøj og bliver et lykkeligt ægtepar. Erik har planer om at læse jura, så han og Tove kan få råd til et elektrisk tog, men i stedet får han et job som sekretær for foreningen af fuglebursfabrikanter, og formanden Allerholm finder ham uundværlig, selv om han reelt ikke gør noget som helst og flere gange forsøger at sige sin stilling op eller blive fyret. Allerholm er nabo til Melvads, hvilket er lidt anstrengende.

Frederiksen er kommis ved Momberg, men drømmer om mere. Momberg drømmer også om mere, for han har opfundet en gasbrænder, men løber i vanskeligheder med ministerielle godkendelser og ender med at blive idømt en stor bøde. Han starter forfra og kommer ind på samme kontor som Preben og Peter. Olsen opdager at han har misforstået noget og i virkeligheden er ansat i et andet ministerium, så Momberg overtager bare hans plads og får lært at sænke slagskibe.
Det gamle ægtepar Melvad får tiden til at gå med at plage alle deres medmennesker inklusive Preben der skifter fra familie Hansen til Melvads, dvs fra asken og i ilden. Melvads havner via nogle forviklinger på et sindsygehospital, hvilket man dårligt kan have ondt ad. Peter overtaler Preben til at de to bare skal overtage huset de fakto og indrette et værelse til papegøjen Jakob. Peters søster Ilse er faldet i med Preben, så det hele flasker sig.

Hele baggrundsbilledet er 1950'erne med varemangel, boligmangel, sortbørs og arbejdsløshed. Ok som karikeret tidsbillede, men ikke så interessant ellers. Finn Søeborg hænger stort set alle sine personer til tørre. show less