Verden, ca 1983
Chlöe tænker i en tankeboble over om hun mon var tegnet på samme måde, hvis hun var en sten? Eller en afrikanske pige? Måske er jeg stadig Chlöe, måske er jeg bare en ny tegning? Hun møder Bergman og hans Eurotransport lastbil et sted i Afrika og invitererer ham med til en fest hos Moranerne, dvs de unge Masai krigere. Hun mener at Bergman er en krokodillemand og at han er på vej til Månebjergene. Han kører i lastbilen og samler Red og en kvinde op. Red er et af medlemmerne af rockbandet The Pears op. Han er også et dumt svin, lader det til. Desværre kolliderer lastbilen med en elefant. Den jager Bergman ud af lastbilen og han havner i en fælde, der får ham til at hænge med hovedet nedad fra et træ. Masai-krigeren, der har sat fælde, hjælper ham ikke fri, men efter nogle timer kommer han selv fri. Red håner og nedgør imens kvinden, for hun kom med på betingelse af at hun ikke ville brokke sig over noget. Red pisser på hende, helt bogstaveligt. Bergman, Red og kvinden går tilbage til Masai-landsbyen, hvor Red og kvinden efterlod deres jeep dagen før. Kvinden ryger i et vandhul og må reddes op af noget kviksand af Bergman, mens Red bare står og kigger på uden at hjælpe. Efterfølgende må Bergman selv redde sig op. Han spørger hvorfor kvinden finder sig i Red og Red beder hende fortælle historien. Da hun ikke vil det, piller han tøjet af overkroppen på hende og slår hende med en kæp. Det får Bergman til at stille ham en på hovedet og de ryger i vandhullet begge to. Så begynder kvinden at fortælle om hvordan hun engang gik ind i omklædningsrummet til sin 13-årige lillebror og hans fodboldhold, der var ved at tage brusebad efter en kamp. De dristigste tre blev og onanerede foran hende med hendes villige assistance og efterfølgende spurgte hun sin lillebror om han også havde lyst.
Hendes beretning bliver afbrudt af en høj lyd fra et dyr, måske en krokodille, så de afbryder historien og forsøger at finde jeepen. Bergman møder negerpigen igen og finder jeepen. Han forsøger at starte den, men det irriterer Masaierne. Og faktisk mere end det, for der var to jeeps fra starten af og Reds to venner stak af i en ene efter at have bortført en Masai-pige. Han stikker af og lover at vende tilbage med pigen indenfor en uge. Masaierne følger efter. Red slår Bergman ned og sender kvinden afsted til hans venner i Bergmans tøj. Bergman er overladt til at tage hendes kjole på og forsøge at undgå bilerne i et eller andet savannekapløb. En løve kommer forbi og lidt efter dukker HP op. Han viser vej til den flok beduiner på kamelryg, som han er kommet sammen med. Han fortæller også en historie om en bøffel-jæger, som blev kaldt Ni. Senere mistede han begge arme og nu bliver han kaldt Syv. Efterfølgende var han med i en helikopterulykke og blev som eneste overlevende sammen med en kasse bøger slæbt med til en pygmælandsby. Reds venner er på et hotel Virgoberg, der ligger i Månebjergene. Og Syv blev sat til at læse op fra bøgerne flere timer om dagen, specielt en om Virgoberg. Høvdingen Bongomba er specielt interesseret. Syv nåede at læse alle bøgerne flere gange, men forstod pygmæerne overhovedet engelsk? HP foreslår Bergman at opsøge Syv. Han skal tage tre nødder med og give en til hver af de tre troldmænd, han vil møde på vejen. Han er forvirret. Det er Chlöe også. De mødes, men det er for tidligt og hun har for lidt tøj på. Men Bergman bliver forelsket i hende. Og møder kvinden, der render rundt i hans tøj. Og HP udklædt som troldmand. Og han møder også handelsmanden Tippu-Tib igen. Og denne forærer ham et flyvende tæppe.
Han ruller tæppet sammen og finder det hus, hvor Syv bor, men han er ikke lige hjemme. En kvinde Isabella fortæller i stedet lidt om legenden om den indemurede jomfru. Inde bag ved har hun lænket Syv til væggen med en snor om hans ædlere dele. Manuskriptet hedder Dies Irae. Men eksisterer jo kun i denne tegneserie og historie har stået i en bog, som også kun eksisterer i denne tegneserie.
Nu forsvinder manuskriptet også og Isabella forsøger at forføre Bergman, men i stedet giver hun sig hen til Syv og Bergman får historien imens. Engang for længe siden drog en fyrste og hans datter til Månebjergene. Fyrsten bestemte sig til at bygge et slot her, men det vil styrte sammen, hvis man ikke murer en jomfru ind i fundamentet, faktisk hans datter. Som sagt, så gjort. Men det holder kun så længe som hendes jomfrudom. Når den brydes, er det Vredens Dag, Dies Irae, og alt vil styrte sammen. Bergman får at vide at han skal finde en lille hvid mand ved floden for han vil vise vej til Månebjergene. Bergman finder manden, der er ved at hoppe i floden med en stor sten bundet om halsen. Manden fortæller en historie om hvordan først hans kone, så deres tjenestepige og så hans søn og datter er blevet dræbt Han hopper i vandet, men stenen rammer i gabet på en flodhest, der flyder bort med ham. Bergman får et lift med en kriger og en anden mand. Chlöe beretter hvordan det gik kvinden, der var klædt i Bergmans tøj. Og de danakiler, der forfulgte Bergman, fordi de troede at han var en kvinde. Bergman kommer frem til Månebjergene og møder aben fra kapitel to. Og en alkymist, der laver ildelugtende eksperimenter. Han har lavet et kunstigt menneske ud fra afføring. Det er fuldmåne og sagnet siger at hvis den indemurede jomfru føler kødets lyster, vil det hele ramle sammen. Bergman finder ned i fangekælderen og finder Jomfruen fra Nürnberg, dvs et gammelt torturinstrument. På den anden side finder han Chlöe. Han finder også at The Pears holder stor koncert og opildner publikum med grove fornærmelser og tilbud. Det slutter med at alle råber i fælles kor aaAAAHHHAAAaa! Hvorefter slottet begynder at styrte sammen. HP og krigeren fra båden overtager det flyvende tæppe fra Bergman og flyver bort. Og historien slutter med at der står slut til slut på røven af en elefant.

Sjov leg med tegneseriemediet. Meta-meta-meta historie indeholdt i en tegneserie om et tænkt eventyr. ( )

Que l’aventure commence ! Ah tiens non… l’actrice principale se dérobe, le scénario est toujours cellé, et ça fait trois heures qu’on poireaute à attendre le début. Bon, qui va prendre en charge cette histoire, et d’abord de quoi retourne l’aventure, quel est le récit de ce conte ? Moi giuseppe, aventurier en quête d’un destin à la mesure de mes rêves, je me suis fourré dans un sacré bordel ! Mais le dénouement pourrait bien avoir lieu ! Mademoiselle jane, la fameuse actrice se trouve une remplaçante : la petite costumière fera très bien l’affaire ! Je vous le dis tout net, qu’il manque l’actrice est déjà un lieu commun, si c’est pour lui substituer la petite cousette, on tombe dans le navet ! Bref, l’aventure peut commencer: des plans très détaillés pour la construction de centrales solaires sont mystérieusement apparus sous forme de fascicules, permettant ainsi au monde entier de produire des quantités illimitées d’énergies à des prix dérisoires. L’actice principale doit se faire passer pour une prostituée et se faire remettre une mallette contenant les dits documents… Malheureusement, le scénario dérape et l’histoire prend une tournure inquiétante qui entrainera notre héros en afrique ou réside le cœur et la solution de l’énigme… il va alors croiser d’étranges personnages et des situations très surprenantes… balloté entre pièges et sortilèges, de jungles étouffantes en décors désertiques, de filles court vêtues en guerriers Masaïs… A quel metteur en scène doit-on les détours du hasard ? ( )

tolle geschichte zwischen fiktion, realität und fantasmen, super zeichnung ( )