Birgitte Borg

Bregendahls forfatterskab er et godt eksempel på, hvor stor en forskel det gør, at litteratur skrives fra forskellige perspektiver. Mangen en roman er blevet til om livet på landet, da gårdmændene voksede sig til landets dominerende klasse i 1800-tallet, og hovedpersonen er næsten uvægerligt husbonden med ansvaret for gårdens ved og vel. Han er der også i Birgitte Borg, men han er ikke i fokus. Det er derimod gårdens kvinder, for ligesom en dygtig landmand var afgørende for høstens størrelse, så var en dygtig husmor afgørende for gårdens liv. Alt fra ordentlig kost til folkene til hjemmets moral og børnenes opdragelse faldt under hendes ansvarsområde.

Romanen begynder i 1864. Lyder Borg er på vej fra Vejle mod vest til show more slægtsgården i Almdal, og han formår netop at vige uden om krigens kampe og de mange soldater med slunkne maver og behov for alt fra heste til havre. Med sig bringer han et læs fine møbler til sin unge hustru, Agnete, som han har truffet østpå, og som nu skal overtage det fulde ansvar for husførelsen fra hans mor. Sammenstødet mellem det lidt primitive og foretagsomme vest og det rigere og mere kultiverede øst er et gennemgående motiv i bogen. Bregendahl skriver sig på en måde ind i et udbredt tema i engelsk og amerikansk litteratur, hvor mødet mellem den nye verdens vitalitet og den gamle verdens sofistikerede modenhed er blevet dyrket intenst.

Det viser sig snart, at Agnete – trods svigermorens skepsis – har alt hvad der skal til. Hun er dygtig til at lave mad med alt hvad det indebærer af slagtning, henkogning, ølbrygning og fyldige måltider til hårdtarbejdende mænd, hun forstår at sætte folkene i sving og formår samtidig at være sine børns faste holdepunkt og sin mands vigtigste sparringspartner. Det unge pars lykke kulminerer i en kæmpe barnedåbsfest, som svigermoren i øvrigt også bakker op om. Almdal er en af egnens største gårde, og stor fest i rette anledning er med til at cementere det.

Så meget lykke er der jo ikke nok romanstof i, og det viser sig da også snart, at tilværelsen har modgang i vente til familien. De to yngste drenge bliver ramt af sygdom, og Agnete selv er også svækket af bekymring for børnene og de mange fødsler på få år. Man aner, hvor det bærer hen, og så er det alligevel et chok, da hun bliver dræbt af en tilfældig ulykke under høsten.

Bogen har titel efter det ældste barn, Birgitte Borg, og i anden del af bogen kommer hun i højere grad i centrum. Hun er på dette tidspunkt blevet fjorten år, og efter moderens død er husstanden langsomt ved at falde fra hinanden. Husholdersken og barnepigen kan ikke erstatte moderen, Lyders mor er blevet gammel, og han er så opslugt af sin sorg og har så lidt kendskab til opgaverne i huset, at han ikke kan sætte retning.

Birgitte er den næste i rækken, men hun er alt for ung og uerfaren til tage ansvaret på sig. Selvom hun har set meget, så har hun endnu ikke lært husholdning til bunds, og nu er der ikke nogen, der kan vise hende på vej. Hun rejser til sine slægtninge i øst for at blive konfirmeret og senere for at komme i huset, men det kan ikke erstatte moderen som det stabile omdrejningspunkt. Hjemme lever hun et aktivt ungdomsliv med masser af baller og gode venner, men hun drømmer om Thorkild Lund, som hun mødte under konfirmationsforberedelsen og nu skriver sammen med.

Han er i familie med moderens ungdomsven, men selvom hans slægt er respektabel, så er den ikke rig. Birgittes familie modsætter sig ikke forbindelsen. Den overvejer den knap nok, for hun har formået at holde Thorkild for sig selv – og så er det ikke så mærkeligt, at de kigger efter friere blandt storbønderne. Hvis kærligheden skal reddes, må Birgitte selv tage affære – men kan hun det, når hun er så ung og ikke har nogen at spørge til råds?

Birgitte Borg er Bregendahls sidste roman, og den udkom først efter hendes død. Man mærker den rutinerede forfatter i sproget og i miljøskildringerne, og man mærker hendes intime kendskab til livet på landet i slutningen af 1800-tallet. Jeg nød romanen, især for portrættet af den unge Birgitte og for den diskrete formidling af moderskabets og husmorens betydning – både gennem Agnetes tilstedeværelse og gennem hendes fravær. show less