Där månen ligger ner

Jätte fin roman , och man känner den laddning som boken är fylld med. Man kan även känna författarens kärlek till mellanöster , vackra beskrivningar som målar upp och gör orden levande.
Där månen ligger ner ger en inblick hur det är att leva i mellanöster, männens syn på västerländsk kvinnor, hur de både dras till d3 och föraktar de på samma gång.
Boken är sensuell och sexuell.
Varje kapitel har en annan berättar röst och det kan vara förvirrande innan man lär känna karaktärerna, då det är svårt att veta som berättar nu. :

For mange år siden læste jeg Hermanns debutroman ’Prioritaire’ – en erotisk brevroman mellem en dansk kvinde og en fransk maler, som sluttede med et twist. Det minder meget om denne roman fra 2002. Selvom der ikke er breve i den, så skifter den hyppigt fortællerstemme, den handler om erotik på tværs af kulturer, og den slutter med et twist. Den er bare ikke lige så god.

Hovedpersonen er kvinden Samia, der flytter fra New York til Damaskus som korrespondent. Hun er på flugt fra kæresten Isak og på jagt efter sin identitet. Hun har nemlig boet de første seks måneder af sit liv i byen, og hun har som sin far og farfar været fascineret af Arabien lige siden. Jeg ved ikke helt om en så stærk tilknytning virker show more realistisk.

I Damaskus støder hun hurtigt ind i forretningsmanden al-Nuqta og musikeren Jameel. Samia indleder et forhold til dem begge, selvom de er meget forskellige: Jameel er blid og kreativ, mens al-Nuqta, der også arbejder for sikkerhedstjenesten, er dominerende og beregnende. Hun føler sig både hjemme og udenfor i den fremmede verden.

Bogen har mange fortællere: Samia, Jameel, al-Nuqta, moderen, faderen og Isak. Det bliver ret forvirrende – måske også fordi jeg hørte bogen som lydbog og derfor ikke kunne se den typografiske markering af skiftene – og personerne får så lidt plads, at de ikke virker rigtigt overbevisende.

Interessant er det, at både Samia og Hermann udmærket kender til kritikken af orientalismen, men at de alligevel forfalder til at eksotisere Syrien. Særligt de to mænd virker mere som en vestlig kvindes forestilling om arabiske mænd end om personer med en selvstændig eksistens. show less

Språket flyter fint, men jag blev aldrig särskilt engagerad i personerna och berättelsen. De "dramatiska händelser" som utlovades i baksidestexten märkte jag inte mycket av...