The New Investigations of Inspector Maigret

Seventeen short stories, collectively published in 1944, and spanning Maigret's career from his early cases as Chief Inspector of the Police Judiciaire through to post-retirement calls on his services, showing that if Simenon didn't have a preconceived plan for his protagonist's life arc, he did refer back to these earlier tales as he wrote his later novels.

I think I do prefer Maigret at novel length, but these were still good, and it was interesting to get a compressed view of Maigret's development from a somewhat brash inspector prepared to crush toes and loosen teeth during an interrogation, to a somewhat world-weary, but not cynical, revered elder-statesman, both enjoying and chaffing at retirement.

This collection brings together most of (I daren't say "all" - Simenon bibliography is a complex field and different sources all seem to have different lists) the Maigret short stories originally published in magazines in the thirties. In terms of subject-matter, they cover more or less the whole gamut of the Maigret world - there's a canal story, a seamen's cafe story, a couple of Paris-Brussels train-journey stories, some Paris milieu stories, a peasant-village story, and some provincial bourgeois settings. Mme Maigret is in the background of two or three and the central character of one (the classic "L'Amoureux de Mme Maigret"); three or four of the stories are set during Maigret's first - subsequently-rescinded - retirement from the show more police force to a cottage on the Loire.

On the whole, I think the "short novel" format works better for Maigret than short stories, because the whole point of a Maigret is the slow accumulation of psychological and social data about the people concerned that leads Maigret to a solution of the mystery - in a short story, this background depth is necessarily sacrificed to leave space for dull stuff like plot exposition. And there are a few stories here in which there is just way too much plot ingenuity. But all the same, there are some real gems here: "Etoile du Nord" is a wonderfully bizarre interrogation story, in which the tables are turned between detective and suspect several times before Maigret works out what is going on (unfortunately, it's also one of the few places where Simenon lets Maigret act in an unnecessarily unpleasant way towards a woman character); "Tempete sur la Manche" makes memorable use of the contrast between action and provincial-boarding-house tedium; "L'auberge aux noyes" is simply dripping with bad weather and thirties atmosphere. show less

Évidement, car il y a vingt nouvelles, quelques sont meilleures, quelques pires. À vrai dire, aucune n'est merveilleuse, et une ou deux sont même un peu agaçantes, mais dans l'ensemble, je m'amusais.

Ces nouvelles enquêtes de Maigret regroupent 17 nouvelles de Maigret :
La péniche aux deux pendus ; L’affaire du boulevard Beaumarchais ; La fenêtre ouverte ; Monsieur Lundi ; Jeumont, 51 minutes d’arrêt ! ; Peine de mort ; Les larmes de bougie ; Rue Pigalle ; Une erreur de Maigret ; L’amoureux de Madame Maigret ; La vieille dame de Bayeux ; L’auberge aux noyés ; Stan le Tueur ; L’Étoile du Nord ; Tempête sur la Manche ; Mademoiselle Berthe et son amant ; Le notaire de Châteauneuf

Hélas, les nouvelles ne sont vraiment pas un format dans lequel Simenon brille, le format court ne lui permettant pas de s’installer à son rythme dans le milieu qu’il souhaite décrire. Pour une petite enquête, peut-être, mais ce show more n’est (à mon avis) pas pour ses intrigues polaristiques qu’il brille, mais bien plus pour les portraits qu’il présente.

Un recueil dispensable dans lequel seules une ou deux nouvelles rehaussent le médiocre niveau show less

Indeholder "Fru Maigrets tilbeder", "Rue Pigalle", "Manden på gaden", "Auktion ved stearinlys", "Maigrets jul".

"Fru Maigrets tilbeder" handler om at fru Maigret passer deres lille lejlighed og går ture i parken. Her har hun bemærket en mand, der er velklædt men efter moden for tyve år siden. Hun fortæller Maigret om ham og han morer sig med at kalde manden for hendes tilbeder. Manden sidder i lang tid i parken og flere meter væk sidder en ung pige Rita. De sidder sådan i timevis, mens hun hækler eller hvad det nu er hun gør. En dag er Maigret hjemme og kigger fra deres hus over på parken. Det er tæt på lukketid og han bemærker at manden er død. Han får tilkaldt sine folk og benytter sig også af at hans kone har haft show more øjnene med sig. Den døde mand er ikke gammel, men han har forklædt sig som sådan. Han er højst tredive. Rita er barnepige ved hr og fru Krofta, der bor i et hus magen til Maigrets. Hr Krofta har lige været på stationen for at melde at Rita er væk og at familiens smykker også er væk. Maigret tror ikke på et ord af hvad de siger. Krofta tilstår at have haft et forhold til Rita, men det tror Maigret heller ikke på. Han afslører at Krofta er spion og Rita spionerede sammen med den afdøde i mod Kroftas spionnetværk. Og manden blev skudt med et avanceret luftgevær af en af Kroftas folk, en Lucien, der er en førsteklasses skytte. Men kriminalpolitiets chef stopper efterforskningen efter politisk pres ovenfra. Maigret og hans kone når dog at finde Rita i live i en klaverkasse først.
"Rue Pigalle" handler om en skudepisode på et lille værtshus. Maigret gætter rigtigt på at et nyt bandemedlem, René Lecoeur, har været hurtig med aftrækkeren og har dræbt nogen fra en anden bande. Den anden bande venter udenfor, så René og hans venner tør ikke gå ud og den anden bande tør ikke gå ind. Maigret løser situationen ved at gætte på hvor liget er at finde og anholder så René, fordi denne som den eneste ikke har et våben på sig. Liget af en Martino bliver fundet i en flyttevogn og mordvåbnet bliver fundet oppe på taget, hvor det er blevet kastet ud fra et tagvindue.
"Manden på gaden" handler om at lægen Ernst Borms er blevet fundet død på gaden mandag morgen. Han er skudt med en lille kaliber på klods hold. Maigret lader lommetyven P'tit Louis medvirke i en rekonstruktion og får sine mænd til at holde øje med hvem der er i nærheden af Porte de Bagatelle på det tidspunkt. Janvier skygger en mand, der forsøger at slippe væk fra ham. Manden er ikke forberedt på at blive fulgt, men undgår at begive sig hjemad og får sin slunkne tegnebog til at række så langt den kan. Der er ingen beviser eller mistanke mod manden, men hans opførsel gør ham jo interessant. Maigret får en politifotograf til at tage et godt billede af manden og billedet bliver mangfoldigjort og brugt til at spørge rundt til concierger og andre om de kender manden. Han hedder Stéphan Strevski og er arkitekt og gift med en flot pige Dora Strevski. Maigret får aviserne til at trykke en notits om at Dora ikke har vist sig i fire dage og at hendes mand også savnes. Det får manden til at henvende sig til Maigret fordi han nu er narret til at tro at Dora er i sikkerhed. Maigret undskylder at han har snydt ham og lader Dora hente. Hun ender med at få et års betinget fængsel for at have skudt lægen, der var hendes elsker. Og Stéphan sørgede for en god sagfører og besøgte Maigret et par gange om ugen, mens sagen stod på og forresten lærte han så også lige Maigret at spille skak.
"Auktion ved stearinlys" handler om at rekonstruere drabet på en Borchain, der var kommet til en kro, Le Pont-du-Grau, for at byde på en gård med tredive hektar eng og mose, avlsbygninger og kvægbestand. Det er Groux' ejendom, der skal sælges. Kroværten er Frédéric Michaux og hans kone Julia og en 18-årig tjenestepige Thérèse. Ålefiskeren Nicolas, tolderen Gentil og en mulig køber Canut er der også. Auktionen kræver kontant betaling, så både Canut og Borchain har mange penge i tegnebogen. Der er noget, Maigret ikke forstår, så de rekonstruerer scenen gentagne gange. Michaux-parret kender Maigret fra for 10 år siden i Paris og de tog Thérèse med fra Paris. Borgain fik hovedet knust og hans tegnebog er væk. Fréderic siger at han hele tiden har troet at den auktion ville give ballade, for Groux havde regnet med at undgå den. Og Thérèse har regnet med at kunne stikke af sammen med Fréderic senere på året. Og Canut har forsøgt at lægge an på hende. Mordvåbet er hurtigt fundet for det var en tung kulhammer, men tegnebogen er pist væk. Fréderic er gammel kedelsmed og har sine papirer gemt i en dobbeltbundet spand, deriblandt en forsikring, der giver 100.000 franc, når han fylder 50 om et halvt års tid. Men her finder han også Borgains tegnebog. Så det peger på Julia, der da også tilstår og bliver taget med.
"Maigrets jul" handler om at det er julemorgen og fru Maigret står stille op i deres lune lejlighed for ikke at vække Maigret, men han sover bare rævesøvn og står op, mens hun går efter morgenbrød, som han alligevel aldrig spiser. Sjovt billede af et gammelt ægtepar. De bliver forstyrret af en frøken Doncoeur, der er mørk, lille og mager i følge med en ældre og lys fru Loraine Martin på 33 år. Hr Martin på 38 år er repræsentant og tit på forretningsrejse og ægteparret Martin passer en niece, Colette, på syv år og hun ligger i sengen med et brækket ben. De fortæller at Colette siger at hun har set julemanden inde på sit værelse og at han selv havde elektrisk lys med. Han gav hende en dukke og smuttede ud på trappen. Han var klædt som julemanden og han løsnede nogle af gulvbrædderne. Colettes mor er død, men hendes far Paul Martin er bror til fru Martins mand, Jean. Og for tre år siden kørte Paul Martin i påvirket stand galt og hans kone døde, mens han selv blev hårdt såret. Colette kom ikke noget til og Paul kom sig igen, men siden har han drukket endnu mere. Maigret ringer til sit kontor og sætter lidt undersøgelser i gang. Han snakker med Colette og senere med Loraine og hun fortæller at hun for fem år siden var ansat ved en hr Lorilleux, men han forsvandt en dag og så stoppede hun med at arbejde. Maigret synes at Loraine virker noget kølig i det og fru Maigret kan slet ikke lide hende. Maigret får fat på Paul og får også hans mening. Pauls kone havde tænkt at Loraine Boitel lignede en, der levede på polsk med sin chef og havde brug for at gifte sig med en, der var meget væk. Maigret får det bekræftet, dvs at hun boede på et lille hotel og at Lorilleux et par gange om måneden besøgte hende der. Det passede med at han var med tog til Schweiz og kunne bilde sin kone ind at han først kom med morgentoget. Torrence og Lucas hjælper med flere oplysninger. Fx at Loraine tog en taxa og videre med et tog dagen før. De finder et par taxachauffører, der har kørt med hende, en butik, der har solgt en billig kuffert til hende og en garderobe, hvor kufferten er parkeret. Hun indrømmer at han af og til besøgte hende på hotellet og at han smuglede guld og havde store pengesummer af og til. Hun holder pænt ud til Maigret fortæller at Torrance har fået kig på manden, dvs julemanden alias Lorilleux. Så fortæller hun at der er lidt under en million i kufferten i garderoben. De tilhørte en Julien Boissy, som Lorilleux dræbte, fordi hun havde ladet ham forstå at hun ville rejse bort med ham, hvis han havde penge nok. Hun har været fattig hele livet og skulle tælle hver øre, så derfor er hun så nærig og pengebegærlig. Maigret får hende bragt til stationen og det passede ikke at de havde set Lorilleux i nærheden. Maigret får også fru Maigret til at tage sig af Colette og endda få hende over til sig i lejligheden til benet er kommet sig.

Jeg kan godt lide at læse om Maigret. Denne her samling er oprindeligt kommet som omnibusbogen "Simenons bedste Maigret historier". Jules Maigret og hans kone Henriette er søde i rollen som gammelt barnløst ægtepar, der er lidt triste over det. show less

Maigret krijgt vier gevallen van moord, die hij, op zijn eigen manier, observerend, stug en vasthoudend, oplost.

Veel mistroost tegen het eind van de carriere