Juoksuhaudantie : romaani

LT

Nederlandse review alhier;
http://www.pinkbullets.nl/2008/05/bookclub/kari_hotakainen_de_huisman

Jeg har en svaghed for finsk kultur, der synes mere præget af absurd komik, balancerende mellem det hysterisk morsomme og det reelt tragiske, end noget af de andre nordiske lande. Senest faldt jeg over Kari Hotakainens roman ”Hjemmefronten”, der i 2004 fik Nordisk Råds Litteraturpris og som til fulde lever op til ovennævnte beskrivelse.

Hovedpersonen Matti er midaldrende og lever sit liv for kone og barn. Han ser sig selv som ”hjemmefrontkæmper”, en mand der i forlængelse af kvindekampen har underkastet sig familiens krav i en grad, så de traditionelle kønsroller er vendt helt på hovedet. Han hjælper ikke bare til; nej, han står for mad og husholdning, mens konen lever det udadvendte liv.

Desværre er ægteskabet show more alligevel ikke uden problemer. Under et skænderi føler han sig så presset, at han for første gang nogen sinde stikker konen en på hovedet. Hun reagerer som enhver fornuftig moderne kvinde vil gøre: Hun forlader ham lige på stedet med datteren under armen og indleder en skilsmissesag.

Det kan Matti ikke acceptere. Han vil for enhver pris have sin familie tilbage, og midlet er at opfylde endnu en af konens drømme: Et gammeldags parcelhus i træ med sauna i kælderen, æbletræer i haven og masser af nostalgi oveni.

Hotakainen fører os derefter ud i ejerboligmarkedets jungle, hvor huleboerens aggressivitet lurer lige under overfladen – eller rettere: lige bag hækken. F.eks. psykiateren, der mener, at lykken er eget hus, mens lejekasernerne er en tidsindstillet bombe af psykiatriske tilfælde, der når som helst kan drage hærgende gennem villakvartererne.

Som det sig hør og bør rummer romanen masser af referencer til Formel 1, ishockey, de finske krige mod Sovjetunionen og – en personlig favorit – spydkast. Først og fremmest er bogen dog et portræt af den vanskelige manderolle i en tid, hvor heltedåden ved fronten er fortid, og hvor kvinderne heller ikke er tilfredse med en mand, der flytter kampen ind i hjemmet. Hvad skal Matti gøre mere, når han allerede har opgivet sig selv for familien? Selv hans nye projekt er jo ikke hans, men konens drøm.

Hvorvidt mission hus og familie lykkes for ham skal ikke røbes her. Men det kan roligt siges at Matti er både vedholdende og grundig i sit absurde forsøg på at trænge til bunds i villakvarterets mysterier.

Bogen er kort sagt værd at læse. show less

Joskus jossakin yo-tehtävässä oli tämän romaanin ensimmäinen luku ja siitä piti tehdä jotain analyysia. Analyysia en tehnyt, mutta teksti jäi mieleen. Mitä sitten tapahtui? Vuosia myöhemmin törmäsin tähän kirjaan divarissa ja ajattelin ottavani selkoa, että mitä sitten tosiaan tapahtui.

Hotakaisella on selkeästi oma tyylinsä kirjoittaa. Teksti on jollain tapaa selvästi miesmäistä, mutta ei pelkästään miehille suunnattua. Eteen avautuu ihan uusi maailma. Ainutlaatuinen tilaisuus kurkistaa yhden miehen pään sisäpuolelle. Teksti on ironista ja vakavaa, jossa on ripaus äijäilyhenkeä. Lauseet ovat lyhyehköjä ja koruttomia, mutta pystyvät kertomaan paljon. Mitään ei väännetä rautalangasta, mutta ei show more jätetä liian avoimeksikaan. Kerrassaan miellyttävää lukea.

Romaaniin on ripoteltu paljonkin yhteiskunnallista kritiikkiä ja minusta jo päähenkilön nimivalinta (Matti Virtanen) alleviivaa sitä, kuinka meissä jokaisessa on hiukan mattivirtasta. Hotakainen irvailee perusomakotitalounelmalle – asunnon pitää olla halpa, järven rannassa, kaupungissa hyvien kulkuyhteyksien päässä ja mukavan perinteinen. Ei ole yllätys, että Matti päätyy rintamamiestaloon. Sivujuonena Juoksuhaudantiessä kulkee myös suomalaisen holhousyhteiskunnan kritiikki tupakasta ja hiukan avioeron seurauksistakin.

Henkilöhahmot ovat täynnä tragikomiikkaa ja ironiaa. Erinomaisesti rakennettuja yliampumatta. Sopivan yleistäviä, jotta jokainen voi löytää jostakusta palan itseään. Jotkut hahmot osaavat myös yllättää. Pidän kovasti siitä, kuinka jään kiinni omista ennakko-odotuksistani, jotka rakentuvat omien ennakkoluulojeni pohjalta. Ylikonstaapeli Kalliolahti pääsi todella yllättämään. Saitpas nenillesi, Morre!

-Morre- show less

Kari Hotakainen - Hjemmefronten. (Juoksuhaudantie).
"Det hele begyndte for cirka et halvt år siden, da min kone og mit barn forlod mig...".
En mand ser rødt på finsk. Vores mand, Matti, har i årevis opført sig lidt for pænt. Trykket vokser i knolden på ham - den indre trykkoger sprænger ventilen, han slår ud efter - og rammer sin kone. Man må ikke slå på sin kone, heller ikke i Finland. Så hun smutter - og tager deres barn med sig. Udstyret med pulsur, kikkert og båndoptager lægger Matti en plan. Han vil (for alt i verden) have sin familie tilbage, så han går på jagt efter et passende hus at købe, for at genoprette idyllen fra før Slaget.
Matti overtræder stort set alle konventioner om normal adfærd, men slipper show more længe afsted med det. Muligvis fordi omgivelserne strengt taget heller ikke er helt normale.
Det er tragisk OG det er skraldsjovt. Den lille mand i knibe, der kører sig selv helt ud over kanten, er tidligere set hos Panduro.
Jeg tror ikke der er særligt sjovt i Finland, men denne finske roman er sjov. show less

Erittäin helppolukuinen hillityn humoristinen kirja. Tykkäsin varsinkin alusta. Loppua kohden homma rupesi karkaamaan vähän turhan mahdottomaksi, mutta ei nyt kovin pahasti. Kannattaa lukea.