Middelhavet, ca 1980
En familie med tre børn, Julian på 13, Anne på ni et halvt og Dick på 11, har sendt dem alle på kostskole. Anne er på pigeskolen Gaylands Kostskole, hvor også deres kusine Georgina på 11 år går. Georgina insisterer på at blive kaldt Georg, også på kostskolen. Det er ferie og de er alle samlet i Kirrin-huset, hvor Georg og hendes forældre Henry og Fanny Quentin bor. Men de skal snart afsted igen for Georgs mor har insisteret på at få faderen væk fra sit arbejdsværelse i længere tid, så hun har sørget for et ud-i-det-blå krydstogt på Middelhavet med en luksusliner Havørnen. Med om bord er dog også Henry Quentins ven, professor Hayling og dennes søn Tinker og dennes abe Bølle. Alle begynder at pakke, så de er klar til at tage flyet til Marseille i Sydfrankrig. De når også at smutte over og hilse på Tinker. Han har fulgt med i radioavisen og har hørt om en forbryder, politiet kalder Sorte Maske. Han arbejder alene og er både bedrager, tyv og spion. De diskuterer ham lidt imellem sig og tager så afsted. Ombord på krydstogtskibet møder de en gammel sur kvinde, Elise Gladiolus, der brokker over at de har dyr med. En flink yngre mand Max Normand kender de fleste, der skal med på krydstogtet. En tyk hollandsk diamanthandler, Hagg, en kinesisk kvinde, frk Ping og en plantageejer fra Brasilien Pedro Ruiz og en pianist, franskmanden Fortune Barger. Aviserne har en historie om at Sorte Maske har sendt dem sit visitkort og sagt at han tager på tre ugers ferie med Havørnen. Skibets kaptajn, Jean Perrec, beroliger dog passagererne med at det ikke kan være andet end en grov spøg. Politiet har checket både skib, besætning og passagerer inden afgang. Der er både god mad og underholdning om bord. Deres nye bekendt Max viser sig at være tryllekunstner og han er også bugtaler. Og han er både dygtig og charmerende. Skibet lægger til i Valencia og frk Ping spørger om Max vil vise hende rundt der, da han kender byen. En Luc Merlot er med som sekretær og sygepasser for Jean Bellac, der sidder i kørestol efter en bilulykke. Om aftenen tager Max, børnene, Luc og frk Ping ind til Valencia. Det bliver en fin aftentur og næste dag anløber skibet Ibiza og de er også på tur der. Desværre mister frk Ping et kostbart arvestykke, en lille broche formet som en gren af guld med en mængde diamanter på. Men har hun tabt den eller er den blevet hugget? I alt fald bliver den ikke fundet og skibet fortsætter til Korsika. Om aftenen bliver der arrangeret et karneval. Der er fire udgaver af Sorte Maske, men førsteprisen går til fru Gladiolus, der har klædt sig ud med en masse blomster. Hun ser latterlig ud, men hovmesteren Felix vil nok gerne tækkes hende. Desværre får en fru Herring snuppet et diamant-halsstykke undervejs og et visitkort efterlader ingen tvivl om at det er Sorte Maske, der har været på spil. Skibsdetektiven, hr Voigt, forhører alle og der er ransagning af kahytterne, men uden held. Det korsikanske politi er også ombord og kigger på sagen, men også uden held. Videre til den korsikanske sydkyst og klipperne ved Piana. De er atten i gruppen, der går rundt der, men ved frokosten er der kun sytten. De finder hr Ruiz bagbundet og smidt ned fra en skrænt, men ellers uskadt, bortset fra at alle værdigenstande på ham er væk og erstattet af Sorte Maskes visitkort. Skibet sejler videre til Ajaccios havn og så til Algeriet. Her er der udflugt til Chiffa-slugterne, hvor frk Ping nedlægger en fræk abe med et fikst judo-greb. Turen går videre langs Algeriets og Tunesiens kyst. Her bliver der kastet anker i Tunis-golfen lige for foden af Kartago. Der er tur ind til ruinerne og tid til at sætte sig og hvile. Under et af disse hvil forsvinder Fortune Bergers dyre armbåndsur. Næste stop er Sidi Bou Said. Her sidder de fredeligt på hotellet, da alarmen går. Direktøren er blevet overfaldet og pengeskabet tømt. Igen er der ingen spor af tyven udover et visitkort. Næste havn er Gabes. Her ser børnene en mand forsøge sig med døren ind til hr Hagg. Bølle røber dem desværre og Tim får heller ikke fat i banditten. Næste dag tager de ind til en oase og Tim får lejlighed til at fange en tasketyv, men det er ikke Sorte Maske. Tilbage på skibet ser Georg en tjener komme ud fra hr Haggs kahyt. Hun fatter mistanke og sender Tim i hælene på tjeneren men denne slipper væk. Faktisk er hr Haggs blevet bestjålet for sin samling af diamanter og rubiner. Bølle finder til gengæld en lille æske med Sorte Maskes visitkort. Hvor mon den har fundet dem? Bølle lægger kortene tilbage i Fortune Bargers kahyt, men hvad beviser det? Næste stop er Sicilien og Syrakus. De bliver der et par dage. De ser Barger, der sender en pakke, men den viser sig blot at indeholde nogle bøger. Tilbage på skibet er Elise Gladiolus blevet frastjålet syv ringe. De sejler gennem Messinastrædet og lægger til i Neapel. Frk Ping har fundet sin broche i en fold i en anden kjole, men kort efter bliver den rigtigt stjålet. Anne kommer til at overhøre Merlot og Bellac, der diskuterer det. Jean Bellac siger til Luc Merlot at han skulle have ladet frk Ping være i fred. Så Anne er sikker på at det er de to, der stjæler ting. Og de andre er med på at holde øje og se om de kan fange en af de to på fersk gerning. Turen går videre til Rom og her bliver Jean Bellac frastjålet sin pung og sine værdipapirer. Georg tror ikke på at det er Merlot og Bellac, der er de skyldige. Men hvem var det så, der lød som de to? Det næstsidste ophold er i Genova, hvor de starter med at besøge Colombus' hus og senere verdens største kirkegård Campo Santo. Her bliver professor Hayling overfaldet og hans jakke bliver tømt for papirer.
Sidste stop er Marseille, hvor krydstogtet slutter. Georg har tænkt sig frem til at Sorte Maske må være Max Normand. De lægger en fælde ved at fortælle Max, at Hayling gemmer sine rigtige hemmeligheder i en hul hæl i sine sko. Samme nat bliver Sorte Maske pågrebet, da han er ved at snuppe Haylings sko. Spillet er ude, men Max vil ikke fortælle, hvor tyvekosterne er gemt. Den sidste aften er der fyrværkeri og Bølle bliver meget forskrækket og forsvinder. Tim finder dog hurtigt aben igen i en redningsbåd. Her finder de også tyvekosterne gemt i forrådsrummet. Ikke et øje er tørt og alle passagererne på krydstogtet hylder børnene.

Dette er en ny forfatter på de sædvanlige personer og peppet op med tegninger på hver anden side. Det hele virker tyndt, men er hurtigt læst. ( )