Frankrig, 12. november 1918
En rød blæksprutte bortfører et spædbarn efter om natten at have angrebet ekspressen kl 17.50 på Gare du Nord. Adèle Blanc-Sec læser om det i avisen. Så går hun hen til sin forlægger Bonnot, der netop er ved at kritisere en håbløst invalideret soldat for at have skrevet en uhumoristisk bog om krigen "Og krigen er jo forbi... vi må glemme vore små genvordigheder." Bonnot har fået Honoré Fia til at illustrere Adeles hæfter, men det er hun knotten over. Adele bliver udspioneret af en hr. Punais. Inspektør Laumanne og hans assistent Stigmates presser Simon Flageolet til at overvåge Adele, fordi hendes hæfter har været illustreret med en rød blæksprutte.
Imens har Caduc og major Pochard slået Adele ned og bedøvet Fia. Major Pochard - også kaldet Dieuleveult - har fået en flaske saltsyre i hovedet og hader Adele. Han har opereret under krigen og fx amputeret Brindavoines arm og trepaneret Fia. Fia har siden haft en mærkelig evne til at materialisere røde fangarme. Dieuleveult ser Caduc som fremtidens soldat, helt uden selvstændige tanker eller i det hele taget tanker.
Imens overvejer Fia's forlovede fra før krigen Georgette Chevillard, at han måske ikke er død, selv om Caduc skrev det til hende. Georgettes far vil ikke høre tale om den slags vås og synes at hun skal finde sig en anden at gifte sig med og glemme Fia. Faktisk har han allerede fundet en anden til hende, forlæggeren Bonnot (der er tudsegammel og ligner et fossil).
Lucien Brindavoine og Simon Flageolet og Chalazion og en skægget person Roy dukker op ved Chevillard. De diskuterer Dieuleveult og Flageolet fortæller at han ved hvor denne bor. De beslutter sig for at tage hen til ham for at gøre regnskabet op, men så dukker inspektør Laumanne op og vil arrestere dem. Det koster ham en på snuden, for Brindavoine har et gammelt regnskab med ham. Adele stikker imens af sammen med Fia, som får et anfald og røde fangarme dukker op rundt omkring. Gamle mareridt dukker op i Laumanne og hans assistent Stigmates hoveder.
Men Fia slipper af med dem og fortæller Adele at det er en gammel illustration af et havuhyre, han så som otte-årig. Bogen hed Le Demon des Glaces. Hans anfald bliver ved og røde fangarme dukker op alle mulige og umulige steder. Adele og Fia støder på Laumanne og Stigmates og så går den vilde jagt igen. Fia forsøger at løbe fra dem. Der er også en elektrisk ærkeengel, der sejler rundt i kloakkerne i en lille ubåd. Han får alle de mærkelige drømme til at samle sig og slå dem så ihjel med en tone fra et elektrisk frelser-maveorgel.
Adele Blanc-Sec får uhyrebogen i hovedet og Dieuleveult tror at hun er død og det dør han så af.
Glukoz stikker af og Flegeolet ryger på sindssygehospital. Druiden optræder i cabaret og Caduc bliver ansat ved politiet takket være Laumanne. Bonnot lukker sit forlag og Adele udkommer på et nyt.

Ikke et album for nybegyndere. Historien springer fra scene til scene mellem to billeder og komplicerede bihistorier flettes sammen. De mærkelige uhyrer fra drømmene er tegnet af et hav af forskellige tegnere, der sikkert har fået frie hænder. ( )