Indeholder "Oversætterens Indledning", "Hr. François Rabelais' Forord til den femte Bog om Pantagruels heltemodige Gerninger og Ord", "I. Hvorledes Pantagruel ankom til Klokkeøen og om den Støj, vi hørte der", "II. Hvorledes Klokkeøen var blevet beboet af Siticinerne, der var blevet til Fugle", "III. Hvorledes der paa Klokkeøen kun er én Pavegal", "IV. Hvorledes Fuglene paa Klokkeøen alle var Trækfugle", "V. Hvorledes Riddergalerne er stumme paa Klokkeøen", "VI. Hvorledes Fuglene mæskes paa Klokkeøen", "VII. Hvorledes Panurge fortæller Mester Editus Fabelen om Hesten og Æslet", "VIII. Hvorledes vi med stor Møje fik Pavegalen at se", "IX. Hvorledes vi gik i Land paa Jernøen", "X. Hvorledes Pantagruel kom til Øen Cassade", "XI. Hvorledes vi sejlede forbi Øen le Guichet, hvor Gripomenus, de laadne Kattes Ærkehertug, boede", "XII. Hvorledes Gripomenus fremsatte en Gaade", "XIII. Hvorledes Panurge løser Gripomenus' Gaade", "XIV. Hvorledes de laadne Katte lever af Bestikkelse", "XV. Hvorledes Broder Johan af Hakkemadsordenen taler om at udrydde de laadne Katte", "XVI. Hvorledes Pantagruel kom til Adefternes Ø, Folkene med de lange krogede Fingre, og om de frygtelige Æventyr og Uhyrer, han mødte dér", "XVII. Hvorledes vi passerede 'Videre', og hvorledes Panurge nær var blevet dræbt", "XVIII. Hvorledes vores Skib strandede, og vi blev hjulpet af nogle Rejsende fra Kvintessensens Land", "XIX. Hvorledes vi naaede til Kvintessensens Kongerige, hvis Dronning ogsaa kaldes Entelechia", "XX. Hvorledes Kvintessensen helbrede Sygdommene ved Sange", "XXI. Hvorledes Dronningen tilbragte Tiden efter Middag", "XXII. Hvorledes Kvintessensens Embedsmænd øvede sig paa forskellig Vis, og hvorledes Dronningen beholdt os mellem sine Abstraktører", "XXIII. Hvorledes Dronningen blev opvartet ved Aftensmaaltidet, og hvorledes hun spiste", "XXIV. Hvorledes der i Dronningens Nærværelse blev holdt et lystigt Bal i Form af en Turnering", "XXV. Hvorledes de toogtredive Personer paa Brættet kæmper mod hinanden", "XXVI. Hvorledes vi gik i Land paa Øen, Odos, hvor Vejene gaar", "XXVII. Hvorledes vi kom til Træskoøen og Nynnebrødrenes Orden", "XXVIII. Hvorledes Panurge, da han udspurgte en af Nynnebrødrene, fik lutter Enstavelsord til Svar", "XXIX. Hvorledes Epistemon udtaler sit Mishag med Fasten", "XXX. Hvorledes vi kom til Atlaskes-Landet", "XXXI. Hvorledes vi i Atlaskes-Landet saa Folkesladder, der holdt Vidneskole", "XXXII. Hvorledes vi fik Lygteland i Sigte", "XXXIII. Hvorledes vi gik i Land i Lichnobiernes Havn og betraadte Lygteland", "XXXIV. Hvorledes vi naaede til Flaskens Orakel", "XXXV. Hvorledes vi steg ned i Jorden for at komme ind i Flaskens Tempel, og hvorfor Chinon er den første By i Verden", "XXXVI. Hvorledes vi gik ned ad de tetradiske Trin og om Panurges Angst", "XXXVII. Hvorledes Tempelporten aabnede sig af sig selv paa vidunderlig Vis", "XXXVIII. Hvorledes Templets Flisegulv var lavet af en vidunderlig Mosaik", "XXXIX. Hvorledes det Slag, Bacchus vandt over Inderne, var fremstillet paa Templets Mosaik", "XL. Hvorledes Bacchus' Sammenstød med Inderne og hans Angreb paa dem var fremstillet i Mosaiken", "XLI. Hvorledes Templet var oplyst af en vidunderlig Lampe", "XLII. Hvorledes Præstinden Bacbuc, viste os et fantastisk Springvand i Templet", "XLIII. Hvorledes Bacbuc udstyrede Panurge, for at han kunde modtage Flaskens Ord", "XLIV. Hvorledes Præstinden Bacbuc fremstillede Panurge for den guddommelige Flaske", "XLV. Hvorledes Bacbuc fortolker Flaskens Ord", "XLVI. Hvorledes Panurge og de andre rimede i poetisk Raseri", "XLVII. Hvorledes vi tog Afsked fra Bacbuc og forlod Flaskens Orakel", "Noter".

Den femte bog i rækken er klart den svageste. Skal Panurge giftes eller ej? Tjah, det kommer til at fylde en hel bog. ( )

Gepubliceerd 1562 is 11 jaar na dood van Rabelais ; Auteur is onbekend, uitgebreide discussie. Verschillen: minder actie en dialoog, meer beschrijving; verteller wordt belangrijke deelnemer; minder rijke taal, grotere ongelijkheid in niveau; sterker antipaaps ( )