Peter Ege

Af Karen Ellen Spannow
Det må være et anfald af beskedenhed, der indledningsvist får Ege til at fornægte sin nye bog en lærebogsstatus, og i stedet udnævne den til en samling subjektive betragtninger, for den vil da være glimrende egnet som en introduktion til narkotikaproblematikken på pædagogseminarer og lignende steder, ligesom den kan give den almindelige læser en basisviden. Ikke mindst i betragtning af, at der, som Ege også selv skriver, ikke er meget andet nyere dansksproget show more litteratur om emnet at vælge imellem.

Når bogen byder sig til som basisbog for en bred gruppe med berøring til narkotikafeltet, er det fordi den på relativt få (140) og små sider kommer rundt om de mest påtrængende spørgsmål og får dem behandlet uden at forfalde til simple forklaringer og lette løsninger. Kompleksiteten i misbrugsproblematikken fastholdes hele tiden, sammen med et gennemgående krav om større mangfoldighed og bedre kvalitet i de interventioner og behandlingstilbud, som samfundet stiller til rådighed.

Ege gennemgår problemerne med at skille brug fra misbrug og misbrug fra afhængighed og gør rede for de mest almindeligt brugte årsagsforklaringer og den standende diskussion om betydningen af henholdsvis biologi og sociale forhold. Der er også en kort beskrivelse af de vigtigste stofgrupper, deres virkningsmåde og almindelige bivirkninger. Desuden omtales udbredelse og incidens i Danmark med alle de forbehold, som den noget tilfældige sammentælling og uenigheden om definitioner betinger.

Behandlingspolitikken får et velfortjent hak i tuden, og ikke mindst det forhold at omkring 85 % af de resurser, der bruges til narkotikaområdet, bruges til politi, retsvæsen og fængselsophold, mens kun 15 % allokeres til behandling, kritiseres skarpt. Efter Eges mening burde stofmisbrugerne desuden have langt mere indflydelse på, hvilken behandling de får, og han fryder sig i den forbindelse over, at der nu er dannet brugergrupper, der forbedrer stofmisbrugernes indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. For de fleste stofmisbrugere, der søger behandling, er der for tiden kun ét tilbud at vælge imellem, og dermed langt til den mangfoldighed, som ellers kendetegner kvalitetsbehandling af et særdeles facetteret problem.

Ifølge Ege dominerer forskellige former for Minnesotabehandling, fordi der er så mange selvhjælpsgrupper. Men for det første kunne det tænkes at være omvendt, således at mange, der gennemfører Minnesotabehandlingen, etablerer NA-grupper, og for det andet går den forklaring lidt let hen over, at der er meget få offentlige behand- lingsinstitutioner, idet entreprisemodellen, der er én variation af privatisering af det offentliges forpligtelser, af primært politiske og økonomiske grunde har fået lov til at dominere.

Med hensyn til metadonbehandling kunne bogen have være bedre gennemarbejdet, så behandlingens nuværende status stod helt klart. På en side bringes en opgørelse fra 1995, der viser at flertallet af de 4000 danskere, der får metadon, får dette af deres praktiserende læger, og det kommer til at virke som en beskrivelse af forholdene lige nu. Først senere i bogen præsenteres den nye lov vedrørende metadon, der forhindrer praktiserende læger i at udskrive dette stof som substitutionsbehandling, men uden en helt klar tilkendegivelse af, at de fleste nu får deres metadon via de amtsligt ansatte læger. I øvrigt bliver hele metadonbehandlingens modsætningfyldte historie kort gennemgået, med en for undertegnede sympatisk understregning af, at metadondebatten ikke just har været præget af rationelle overvejelser og videnskabelig stringens.

For Peter Eges faste fans er ca. 30 sider af bogen velbekendt, og disse sider kunne have vundet ved lidt mere tilpasning til bogformen. Et uunderbygget udfald mod en ikke navngiven kvindelig forsker på Center for Rusmiddelforskning kan fx være acceptabelt i den løbende og ophidsede debat for og imod heroinbehandling, men bør vel ikke skrives ind på bibliotekshyldernes evighed. Og her på centret går vi kvinder og skæver til hinanden: Hvem af os har sagt noget formasteligt eller er blevet fejlciteret i pressen, så vi har gjort os fortjent til i al anonymitet at optræde i Peter Eges nye bestseller ? show less