Else Fischer (1923–1976)

(The Trio and the Mysterious Snake Charmer)
I first read this while at primary school, as the school library owned it. Back then I loved it. Mysteries, a cruise ship... it didn't get much better than that. Recently something made me think of it again, and I looked it up on inter-library loan. To my great and pleasant surprise I actually managed to find it, and picked it up a few days later. The premise is a bit like that of "The Famous Five" books - a group of kids who inadvertently show more constantly runs into criminals and solve crimes of one sort or another. Unfortunately, unlike "The Famous Five", this book did not stand the test of time. Upon rereading it it was hurried, contrived and not well written at all. A shame to loose our childhood illusions like that. show less

Danmark, ca 1960
Susanne Wainberg er på vej i bil til sin forlovede Martin Kelvin og hans forældre, Herman og Magna Kelvin. Herman er tidligere forretningsmand og har mange penge. Han ejer Egemosegården og er nervøs for at nogen vil købe Mosehøj, som er ejet af komponisten Jasper Bang, og udstykke det til grimme sommerhuse. Jasper Bang er tæt på fyrre og succesrig komponist. Han har for nyligt skabt en sentimental landeplage "Violer min elskede" og kan skovle penge ind. Hans show more impressario Ejnar Ejnarsen har skaffet ham en kontrakt i Amerika og Jasper vil flytte derover og vil derfor sælge Mosehøj.
Efter at være drejet fra landevejen og ind på skovvejen til Egemosegården opdager Susanne en bevidstløs mand liggende midt på vejen. Hun får standset bilen og forsøger at nødflytte manden, da nogen slår hende ned bagfra. Hun kommer til sig selv igen på Egemosegården, hvor de mener at hun selv er kørt galt ude på landevejen, for der fandt de hende liggende i bilen, der var kørt i grøften. Dr. Holm kommer for at kigge på hende og der er ikke engang en hjernerystelse at spore. Susanne bliver ved med at insistere på at hun blev slået ned på skovvejen og får politiet til at komme. Martins halvkusine, Gitte, er der også. Hun er keramiker og af og til lidt irriterende. Lydia Jørgensen er vist en slags halvtante og er der også. Landbetjent Rasmus Madsen kommer og har svært ved at få Susannes historie til at matche med Jaspers og de andres. Men dr Holm kan fortælle at der var rødt sand i håret på Susanne tæt ved den præmiebule, hun har fået. Og det passer med grusgraven ved siden af skovvejen! Gitte mener at manden i skoven faktisk er død og også at signalementet passer på en mand, som konsulterede dr Holm om eftermiddagen. Holm ser pludselig gammel ud, men benægter dog historien. Næste dag bliver der ringet til huset og fortalt at Ejnar Ejnarsen er død i en trafikulykke tæt ved Århus. Magna tænker over at Ejnar startede med at sælge forsikringer og blandt andet fik solgt Herman en meget dyr forsikring. Herman ser ikke ud til at nyde at der bliver pillet i den oplysning og der er også noget med en lystyacht, som man ikke taler om. Gitte kommer også til at bryde ind på et tidspunkt, hvor Herman og dr Holm er alene omkring et bord fyldt med kontanter. Hun skynder sig at gå igen, for det var tydeligt at det ikke var meningen at hun skulle se det.
I det hele taget ser det ud til at der er mange skeletter i skabene hos Martins familie. Lydia Jørgensen er også gået fra at være ubekymret til at se hærget ud med rystende hænder og sorte rande under øjnene, men hvorfor?
Gitte er altid god for en upassende bemærkning, så fx har hun i tidens løb fået alle i huset med på at lave et eller andet keramik. Ejnar Ejnarsen lavede en lidt underlig skål og den har hun hældt noget giftigt glasurpulver over i, hvilket hun meddeler de andre med "jeg har fyldt Ejnar Ejnarsen op med gift". Nu hvor han er død, mindes hun at hun engang var meget forelsket i ham.
Kriminalassistent Skov får besøg af sin kollega kriminalassistent Bernild og undrer sig over Ejnar Ejnarsens færdselsuheld, for der er næsten ikke sket noget med bilen, selv om Ejnarsen blev slynget ud og dræbt ved sammenstødet med en telefonpæl. Og der er noget rødt sand i hans hovedbund, som ikke findes nogen steder i nærheden. Bernild er på vej til Rold Skov for rejseholdet for at kigge på krybskytter, så han tager papirerne fra Ejnar Ejnarsens mappe med i bilen.
Martin viser Susanne sin barndoms skov uagtet at det sjaskregner. Hun stopper ham på et tidspunkt og de snakker om hendes biluheld eller overfald og hun går med til at hun ikke er 100% sikker på sin historie om overfaldet. Til gengæld vil hun høre om lystyachten og han kan fortælle at Herman havde en lystyacht 'Dania', der blev stjålet og var pist væk i et år. Det viste sig at det var dr Holms eneste søn, Peter Holm, som havde hugget den, sejlet den til Tunis og solgt den der. Martin fortæller dog ikke noget om hvor dyr yachten var, om tyveriet blev anmeldt til politiet og hvad forsikringen sagde. Men han fortæller at Peter Hold er i USA og klarer sig godt. Og sender penge hjem til dr Holm engang imellem via en sømand, de kender. Og får dansk legetøj og bøger med tilbage til sine børn. Godt nok må man ikke sende dollars uden om Nationalbanken, men det er jo kun en lille synd? På vej tilbage til huset, går de ad den skovvej, som Susanne allerede mener at kende og Martin finder et par briller, som nogen har tabt.
Kriminalassistent Bernild dukker op med Ejnars papirer og et brev de har fundet i handskerummet er en opsigelse af alle de kontrakter, der eksisterer mellem Martins musikforlag og Ejnar Ejnarsens kunstnere og en forbedret kontrakt til Jasper. Landbetjent Madsen kobler hurtigt rødt sand i begge sager og de finder ud af at det må have været Ejnar Ejnarsen, som Susanne fandt på skovvejen. Han blev fundet ved bilen kl 2 om natten, så det kan umuligt være ham selv, der har kørt bilen, for han døde ca 8 timer før. Familien når lige at skændes og give Susanne skyld for at have kørt Ejnarsen ned, da Bernild begynder at tage dem ind til forhør enkeltvis. Susanne fortæller næsten alt, hun ved. Bernild fortæller til gengæld at Ejnarsens opsigelse af kontrakterne er begrundet i at hun og Martin er blevet forlovet. Hvordan giver det mening?
Lidt senere er Bernild og Susanne på vej i kælderen for at se hvor Gitte er blevet af. Lyset går ud og da det kommer igen, kommer Gitte ind fra sit værksted og klager over at være blevet slået ned bagfra. Det er sket med en lermodel af skibet "Dania", så den er gået i stykker, Og Ejnarsens skål med giftpulveret i, er væk. Stemningen ved aftenbordet er trykket og Lydia trækker sig tilbage med et par sovepiller, som Susanne giver hende. Martin og Susanne tager opvasken, men er længe om at komme til at snakke sammen og så går det hurtigt over i skænderi. Det ender med at Susanne lover Martin at lade være at omtale de bunker af penge, hun så.
Lidt senere opdager Lydia at der ligger et par briller i Martins jakkelomme, da hun vil låne en lighter. Det får hende til at tro at det alligevel var Susanne som kørte Ejnarsen ned. Og det er bedre end hvad hun ellers forestillede sig. Bernild har imens fået fundet en stjålet knallert, som nogen nok har kørt på fra Ejnarsens ulykkessted og tilbage til Egemosegård. Han tror nu på at det er en mordsag og beder indtrængende dem allesammen om at fortælle hvad de ved. Det går de nu ikke, så han tager afsted og lader dem i fred natten over. Dr Holm har givet Lydia en beroligende indsprøjtning, så hun kan sove. Men alligevel bliver hun fundet død for foden af trappen om morgenen. Bernild tror ikke på at det er et uheld. Han insisterer på at forhøre dem allesammen og har ikke tænkt sig at forlade huset, før han har fundet ud af hvad det hele går ud på.
De andre prøver at digte en forklaring på at Lydia skulle være vågnet om natten, men det tror dr Holm ikke på. Susanne prøver at gennemgå de enkelte i tankerne for at se hvem der kunne være morder og hvad motivet skulle være. Da det bliver hendes tur til at blive afhørt, kommer hun til at røbe at hun har set et stort kontant beløb mellem dr Holm og Herman Kelvin. Huset bliver endevendt, men der er ikke bunker af kontanter nogetsteds. Til gengæld finder politiet en golfkølle, der har været brugt til at slå Lydia ihjel med. Forsikringshistorien med 'Dania' bliver også fundet frem igen, men summen er aldrig blevet udbetalt, for Herman Kelvin trak sagen tilbage og fortalte at det var en søn af en bekendt, der havde lånt den.
Gitte fortsætter med at skyde al skyld på Susanne. Og de andre håber på at det er ukendt fremmed mand, der har gjort det hele. Martin og Susanne går tur ved skovvejen i mørkningen og hun viser hvordan hun blev overfaldet. Han kan ikke få det til at passe med hendes bule og kalder hende en forbandet løgner, hvilket får hende til at gå i panik og flygte. Senere bliver Martin samlet op af Bernild og det går op for dem, at bulen viser at overfaldsmanden må have været venstrehåndet. Imens er Susanne nået til den konklusion at det er Martin, der er morderen, men hvad skulle motivet være? Hun betror sig til Jasper og han får hende til at skrive en besked "Martin er morderen" og underskrive den, men samtidig går det op for hende at det er Jasper, der er morderen. Ejnars skål havde noderne til "Violer min elskede", men den er jo lavet længe inden den melodi blev et hit?
Det går også op for Martin og Bernild, da de får kigget på skålen, som Lydia havde bragt til Rold Kro. De når lige præcis tilbage til at forhindre Jasper i at kvæle Susanne. Jasper bryder sammen.
Pengene, som Susanne så, var erstatning til Herman for båden og det måtte jo foregå i det skjulte, så skattevæsenet ikke tog halvdelen. Bernild skynder sig at lade som om han aldrig har hørt om 'Dania' og pengene.
Og Jasper begår selvmord i cellen efter at have aflagt fuld tilståelse. Motivet var at han ikke kunne klare at give Ejnar æren (og fremtidige indtægter) for melodien.
Susanne og Martin bliver gift og lever lykkeligt i alt fald et stykke tid.

Opsætningen minder lidt om nogle af Maria Langs romaner. Det er lidt et tema i Else Fischers romaner at man ikke tror på hvad unge kvinder siger, medmindre der er hug- og stikfaste beviser for det. Det er også typisk at familien skændes, når der lige er tid til det. Det er ret godt skrevet med ret perfide bemærkninger stukket ind mellem ribbenene på modstanderne. Specielt Gitte er god til den slags hurtige bemærkninger, der gør ondt. show less

Norden, ca 1975
En navnløs milliardær er blevet bitter og magtsyg på sine gamle dage og har som underholdning ansat et elektronikgeni "Paul Klanton", som har lavet et lille terrorvåben til ham. En lydsender, der ikke bruger ret megen strøm og som laver en lyd på flere hundrede decibel, dvs alle i nærheden bliver uhelbredeligt døve. Første test er en bankfilial i Hamborg, hvor nogle helt uskyldige mennesker herunder en 10-årig dreng rammes.
Milliardæren morer sig over at episoden show more ikke får nogen særlig omtale "fordi ingen blev dræbt".
KGB's chef Yuri Andropov tager det dog ret alvorligt, men uden at advare nogen om det. De nordiske sikkerhedschefer tager det ikke specielt alvorligt. Men næste træk er et ligeledes fingeret afpresningsforsøg til de nordiske lande: Giv os 500 millioner i guld ellers ...
De går med på spøgen et stykke af vejen, men løsesummen bliver ikke hentet. I stedet går det torsdagen efter ud over Tivoli i København, Stortinget i Oslo, den årlige skoleidrætsdag på Råsunda stadion i Sverige, et strejkemøde for de finske radio- og fjernsynsmedarbejdere.
2000 radio- og tvfolk i Finland er de første, 50000 børn i Sverige de næste, Så Tivoli og så Stortinget.
Russernes vurdering er at Norge er hårdest ramt. Hele regeringen og oppositionen og mange eksperter indenfor teknik og økonomi var indkaldt til konference.
Både Nato og russerne har nu fat i den lange ende. En eller anden lydforsker må være kommet på noget smart og han må kunne findes blandt de relativt få lydforskere, der har været involveret i forskning på højt plan. Imens sender den gamle mand et nyt hold åbne breve ud: Overvej hvor megen magt dette våben giver! Hvis vi fx stiller krav om at Israel overgiver Golanhøjderne til araberne, med New York eller Paris som gidsel?
Sporet med lydeksperter er ok, men der er bare mange af dem. 20000 alene i USA.
Imens fortæller Paul Klanton milliardæren at katten nu er ude af sækken. Med USA's og russernes kapital og videnskabsfolk i ryggen vil det ikke tage mange dage at genopfinde symfoni-våbnet. Milliardæren beslutter at slå til i løbet af få dage for at udnytte forspringet, men faktisk er det allerede for sent.
Terrororganisationerne har for længst kigget milliardæren ud og nu slår de til. De plyndrer milliardærens hjem for alle hemmeligheder og penge og sprænger huset i luften. Stort set samtidigt har både amerikanerne og russerne deres kopier af våbnet klar. Velkommen til fagre nye verden.

Juri Andropov, Potgorny, Breznef, George Bush, Ole Stig Andersen, Anker Jørgensen, Orla Møller, Heide Jørgensen, Thomas Nielsen, Olof Palme, Odvar Nordli, Kekkonen, Arvo Pentti. Stort set alle politiske hovedpersoner fra 1970erne er med som aktører i denne isnende spådom.

Til slut er der et lille efterskrift om Else Fischer (Else Linde Fischer) og hendes mange bøger. Det er Tage la Cour og Frits Remar, der har skrevet det.

Udmærket bog, der er ganske fermt drejet. show less

Danmark, ca 1958
Henriette Fram er over 85 og har en pæn formue. Den koster hende livet, for hun vil lave testamentet om og en af de forsmåede i den sammenhæng sørger for gift i hendes drikkechokolade. Henriette har dog nået at give et interview til Bonnie Marshall, der er forældreløs efter en bilulykke og derfor er vokset op hos sin tante Paula og onkel Harald. Onkel Harald var højesteretssagfører og efter hans død for 10 år siden er pengene blevet mindre hos tante Paula, der dog show more stadig har en kokkepige, Betty Mogensen, kaldet Lillebeth (på ca 100 kg) og et husfaktorum Andrea ansat. Bonnie Marshall er journalist og vælger at skrive artiklen om at Henriette Fram ville ændre testamentet, så der blev flere legater til dygtige kvinder. Gregers Berg var advokat for Henriette. For seks år siden sværmede Gregers for både Paulas datter Rita og for Bonnie, men det gik brat over da de to kom til at sammenligne hans breve og kunne se at han skrev ca det samme til dem begge to. Nu er Rita og Bonnie begge 24 år og Gregers er 35 år. Måske er Bonnie og Gregers ved at finde sammen igen? Ritas nuværende kæreste er en civilingeniør, Herbert, der ser ud til at have masser af penge.
Bonnie tager hen på bladet for at skrive artiklen, men hendes stenograferede noter er blevet væk. Hun skriver en lidt amputeret artikel og sender den til godkendelse. På vej ud spørger vagten om hendes fætter fandt hende. Åbenbart har han lukket en fremmed ind uden hverken at kigge på vedkommende eller checke identiteten. Da Bonnie vil hjem, er hendes bil punkteret på begge baghjul. Hun sætter den ved en tankstation og ringer til vennen, kriminalrapporteren Morten Skov, der kommer og kører hende hjem. Mens han parkerer bilen, går hun gennem den mørke have hen til huset, men bliver på vejen slået ned midt på havegangen, men flyttet hen til et træ, som der er brækket en gren af, så det kan ligne en ulykke. Hendes taske bliver åbnet og hendes notesbog forsvinder. Og hun bliver båret ind i huset og bliver puslet om. Ingen kan lige finde Lillebeth, så Bonnie må undvære frisklavet te. Næste dag opdager Bonnie at Lillebeth ligger død for foden af kældertrappen. Lægen Steffen Holm bliver tilkaldt og nedspiller muligheden for at det kan være andet end en ulykke. Bonnie får mod sin vilje en beroligende indsprøjtning og går rundt i en slags døs, mens politiet i skikkelse af kriminalassistent Bernild er der for at undersøge sagen. Hun bortforklarer også Mortens forklaring om overfald og punktering overfor Bernild, så da Morten næste gang rapporterer til politiet, bliver han mødt med ligegyldighed, hvilket undrer ham, indtil han får sandheden ud af Bonnie.
De går så sammen til Bernild og lægger alle kortene på bordet, heriblandt at Bonnie havde fortalt Lillebeth (og kun Lillebeth) at hun var på vej hen på bladet for at skrive artiklen. Bernild tager sagen alvorligt nok til at få obduceret Henriette Fram.
Bonnie synes at alle i huset har opført sig småsært ovenpå Henriettes død. Tante Paula har drukket rigeligt inden, men nu er det endnu værre. Rita har et par gange overreageret vildt overfor noget, som Bonnie har sagt. Fætter Peter, der er historiker og helt normal til daglig, er begyndt at låse døren, når han spiller på klaver og afbryder Chopins sørgemarch med et andet stykke. Og på samme sted flere dage i træk?
Bonnie går en tur i haven alene om aftenen og ser Peter inde på hendes værelse, mens klaveret stadig spiller, så det er dermed slået fast at han bruger sin båndoptager til at give sig et alibi. Men for hvad? Det kan jo også bare være for at kunne slippe væk fra moderen uden at skulle svare på spørgsmål, så det kan jo være uskyldigt nok. Bonnie fortsætter ud på en badebro, men bliver slået ned med en golfkølle og havner i vandet, men hun når ikke at se hvem der slog. Hun dykker ned og gemmer sig i det kolde vand under broen og venter med at krybe på land til gerningsmanden er gået tilbage til huset. Hun sniger sig ind og får skiftet tøj og taget et varmt bad inden hun slutter sig til de andre igen. Rita og Herbert er taget afsted længe inden og meddelt på en seddel at de gifter sig og tager på bryllupsrejse. Rita har også efterladt et brev med en check på 20.000 kr til Paula. Næste dag har Morten Skov udnyttet sine forbindelser og fundet ud af de andres økonomi. Det har politiet også checket og specielt Ritas konti er interessante, for der er gået store beløb ud og ind. Op til 50.000 kr pr gang og der har stået op mod 400.000 kr tidligere på året. Det passer ikke godt med at Rita er under uddannelse som skuespiller. Næste dag om eftermiddagen kommer Gregers og læser testamentet op. Nu går handlingen stærkt, for det viser sig at Morten Skov også er arving via en gammel skoleveninde til Henriette. Gregers Berg fortæller dette videre til politiet og planter også falske spor. Rita har for år tilbage solgt en opskrift på en allergicreme, som hendes bror Julius havde opfundet lige inden sin død. Hun har ikke sagt det til nogen, men der har hobet sig en god stak penge op på hendes konto. Hun havde så fået ideen til at give pengene til Henriette anonymt som om de kom fra en gammel udlandsdansker. Og så kunne Henriette uddele dem som et ekstra legat. Uheldigvis valgte Gregers så at stikke pengene i egen lomme i stedet for at deponere dem. Så nu var der et motiv til at hælde lidt sovemedicin i Henriettes chokolade og senere skubbe Lillebeth ned ad trappen, så hun ikke kunne fortælle at Gregers over hals og hoved var kørt efter Bonnie for at stoppe hende i at skrive en artikel om legaterne. Ideen var selvfølgelig også at dræbe Bonnie, men det mislykkedes jo flere gange. Rita gjorde en fatal fejl ved at betro sig til Gregers på vej ud af døren til at mødes med Herbert, så hendes lig driver rundt et sted i Øresund. Men alt ender godt. Gregers tilstår og ryger bag tremmer, mens Bonnie og Morten kan se frem til guldbryllup om halvtreds år.

Hmm, gammelgrisformlen (A/2 + 7) tilsiger at Gregers var en gammel gris, da han som 29 årig datede Rita og Bonnie på 18, men måske reglen er anderledes, når der er to?

Set fra et IT-sikkerhedsperspektiv er historien her en guldgrube. Informationen om ændring af testamente skulle aldrig have været lækket. Så er der Bonnies stenograferede noter som hun ikke havde backup af selv om et billede eller to på et kamera ville være nok. Så er der manglende fysisk sikkerhed på bladredaktionen og vagten checkede ikke identitet (eller bare udseende) for den ukendte gæst. Og Bonnie laver ikke bevissikring eller bare logning af tidspunkter, når hun bliver overfaldet. Og hun låser ikke sin dør til værelset, så alle kan vade lige ind og snuppe ting. Store kontante summer og ihændehaveraktier er jo også et tema her, men det er også længe før hvidvaskregler og den slags.

Et hurtigt gæt på morderen tilsiger at lægen Steffen Holm har adgang til gift og derfor er hovedmistænkt. Men nu var det jo bare en smule sovemedicin, så Gregers burde være næste mistænkte på listen. Det er et smart træk at testamenteændringen ikke gik på at fratage nogen noget, men at tilføje et ekstra legat og at sagføreren var bange for at det kom frem at pengene til det ekstra legat var gået i hans lomme i stedet. show less