Lars Frost

Salinity|Soil management|Soil salinity|Australia

Når jeg begynder at læse en roman, der dels har en weirdo titel "Ubevidst rødgang", dels en pirrende selvrubricering "ingeniørroman", og handlingen ovenikøbet løber i de første år af det forfærdelige halvfjerdserårti, som jeg alt for godt husker, så kan meget gå galt, især når forfatteren (unge Lars Frost) som her, vælger pludselige skift mellem fortællelag, tid og sted - og vælger at skide på LIX-tal. Men meget går ikke galt. Faktisk slet ingenting. Hurra det er godt show more gået. En dejlig roman med solidt forarbejde. Lars Frost, forfatteren, skriver om årene før sin egen fødsel. Nærmest på dato slutter romanen, hvor han selv kommer til verden. Vi er i overgangen mellem de forvirrede 60'ere og de forvitrede 70'ere.

Der lægges ud med et dødsfald. Ikke det eneste i bogen, men fortællingen bløder af mange andre ting, end ellers lige død. Broer bløder, bygninger bløder, kvinder bløder - af og til - og samfundet er blødt. Blødt i grunden under Fiskebækbroen i Farum, og mudderblødt under Venedigs paladser og kirker. Folk er bløde i hoderne - og titlens "ubevidste rødgang" henviser ikke kun til det, at bevæge sig ubevidst overfor rødt i trafikken, i halen på en forankørende/-gående. Der er også ubevidst rødgang i politisk retning. Fra Thy-lejr, terrorister og kollektivernes fællesmøder, bollerum og afstandtagen til kapitalen.

Alternativet - i romanen skildret som døden i forstaden, er ikke et alternativ, slet ikke for den spirende ungdom, der netop har snuset til ungdomsoprør og opgangstid. Men ikke desto mindre er det i det pæne parcelhusmiljø, romanen tager sit anslag. Det er her Erik, den bærende type (ingeniøren) og ikke-mennesket (Er-Ik) lever et stille liv med teenage-sønnen Arne på kedelig afstand, og hustruen Grete. Naboen bygger carport, Erik bygger også, men ikke selv - han er ansat i en ingeniørvirksomhed, efter at have forlist med eget firma. Hans ven og tidligere partner - John - meget charmerende, entreprenant og lidt for hurtig og smart (også med gode venners penge), havde en fod med i dét krak. Erik får kun overfor de forkerte gjort op med Johns highspeedhandlinger.

Og så er der det mystiske fortællerJEG. Meget skal ikke siges her. Afsløringen kommer til den, der læser!

Og læser man romanen, gives også rejseskildinger - Rom og Venedig, ikke mindst. Historien bag carpaccio, drøftelser om Venedigs bygninger, der smuldrer, med risiko for Faldne Engle og kirkekollaps.

Ingeniøren i os alle bliver begunstiget med en StåBi af viden om Franki-pælering, Krupps ståldynasti og Fiskebæk-broen. Det er jo ikke kun i Italien, broer (og samfund) skrider.

Sæt pris på perlende tidsbobler af mad og drinks, rejsebeskrivelser (Italien), lokalkolorit fra Lolland (med overflødiggjorte borgmestre - vi er i kommunalreformtiden omkring 1971, vi er i krydsfeltet mellem kollektiver og carporte, Dansk FolkeFerie, og månedsmagasinet Mad & Gæster.

Der citeres flittigt på italiensk og ingeniørsk. De mange encyklopædiske indslag giver mindelser om Pynchons "Vinland" og Melvilles "Moby Dick" - og Lars Frost viser sig som et rigtigt renæssancemenneske. Så ung. Så dygtig. Så velskrivende. show less

Det er et sæt dejlige komedier, ham Lars Frost her har skrevet. Han er god, først læste jeg Ubevidst rødgang, nu denne, og snart Smukke biler efter krigen. Fra ingeniørroman over komedier til ?? - nu må vi se. Jeg glæder mig. Frost skriver om et menneske, et par, et par par, nogle, nogen. Det går ikke så godt, altid alle steder. Der er selvynk og bortforklaringer. Og det er lagt frem for mig som læser på en temmelig overlegen facon. Selvfølgelig er det også for meget, visse show more steder, men hey, det er ok. At krukke, når man er en krukke, men så nådigt deler ud af krukkens indhold er en mangelvare. Næste! show less

Ubevidst rødgang er politislang for det at følge i hælene på en anden over for rødt lys uden at tænke sig om. Og det er på overført niveau temaet i denne roman om jagten på identitet i Danmark i begyndelsen af 70'erne.
Personerne står dog lidt uskarpt i det glimrende forsøg på at tegne et tidsbillede, men det gør, at bogen aldrig bliver helt fængende. Der mangler lige de vigtige 10%. Ellers velskrevet og med mange gode litterære greb.