David M. Rorvik

USA, 1973.
Forfatteren til bogen fremlægger den som dokumentar, men den er med stor sandsynlighed fiktion. I alt fald fortæller den historien om hvordan han i september 1973 blev ringet op af en amerikansk millionær, som han for at ikke at afsløre identiteten af, kalder for "Max". Max ønsker sig en arving, ja faktisk en klon af sig selv. 1973 er jo 23 år før Dolly i 1996 og selv i skrivende stund (2012) er der tvivl om hvorvidt man overhovedet kan få teknikken til at virke ordentligt show more med mennesker, så 1973 lyder ikke sandsynligt.
Men Rorvik beskriver processen, hvor han for Max's regning hyrer en biolog med dæknavnet Darwin og andre forskere til at klone celler fra Max. Efter nogle år lykkes det og det lykkes også at få dem sat ind i en ægcelle og får denne indsat i rugemoderen kaldet Spurven, hvor fosteret udvikler sig normalt. I et efterskrift skildres situationen et år efter barnets fødsel, hvor alt stadigt ser normalt ud.

Egentlig er det en ikke-begivenhed, der skildres. Gad vide hvor mange der ville være overraskede hvis dette blev realiseret her i 2014, hvor en stor procentdel af alle fødsler skyldes kunstig befrugtning?
Men formentlig er der stadig ikke nogen, der har klonet et menneske?

Rorvik blev efter bogens offentliggørelse sagsøgt af en engelsk forsker, J. Derek Bromhall, som mente at hans forskning lå til grund for bogen. Søgsmålet endte i et frivilligt forlig, hvor Bromhall fik en pose penge.

Spøjs bog. Rorvik hævder stadig at historien er sand og det er ret uklart hvad hans motiv til at fastholde det egentlig skulle være. show less