Ole Ravn

Indeholder "Forord", "Edgar Allan Poe: Mordene i Rue Morgue", "A. Conan Doyle: Det brogede bånd", "Robert Lange: Kvæleren", "R. Austin Freeman: Den blå paillet", "G. K. Chesterton: Oberst Cray's salat", "Niels Meyn: Københavns Katakomber", "Edgar Wallace: Den poetiske betjent", "Anthony Berkeley: Tilfældet hævner", "James Harrison: Det hemmelighedsfulde mord på 'Hotel Carlton'", "Dorothy L. Sayers: De løbende skridt", "Corpus Juris: Mysteriet i Rue Princesse", "Dashiell Hammett: show more Døden & Co", "Peter Cheyney: Kidnapped", "Liget uden ansigt", "Agatha Christie: Mord efter mål", "Georges Simenon: Rue Pigalle", "Er De detektiv?", "Julian Symons: Ulykkestilfælde", "Maj Sjöwall, Per Wahlöö: Manden på balkonen", "Tekstoplysninger", "Forslag til arbejdsopgaver", "Hovedlinjer i kriminallitteraturens historie", "Litteraturvejledning".

"Forord" handler om at novellerne er omhyggeligt udvalgt for at give så stor spændvidde som muligt og for at præsentere mange underafdelinger af genren.
"Edgar Allan Poe: Mordene i Rue Morgue" handler om Monsieur C. August Dupin der opklarer mord begået af en orangutang.
"A. Conan Doyle: Det brogede bånd" handler om Sherlock Holmes og dr. Watson, der bliver opsøgt af en ung dame, Helen Stoner, der er skræmt over sin stedfar, dr. Grimesby Roylott og hans optræden. Grimesby står til at miste en masse penge, når Helen snart gifter sig og får rådighed over sin del af formuen efter sin mor, der er død for otte år siden ved en togulykke. Helens tvillingsøster er død for to år siden under højst mystiske opstændigheder og nu frygter Helen at lide samme skæbne. Sherlock Holmes opklarer at Grimesby har en indisk sumpslange, som han kan lade glide ned ad en klokkestreng i naboværelset til sit eget sovekammer. Han og Watson bytter logi med Helen og da Grimesby forsøger sit attantat, slår Holmes løs på slangen, der vender op og bider og dræber Grimesby. Holmes samvittighed er robust nok til at det ikke bekymrer ham synderligt at han således blev årsag til Grimesby utidige overgang til det hinsides.
"Robert Lange: Kvæleren" handler om en ung kvinde, der er tæt på at blive kvalt af sin mand, grosserer Hammer, der i virkeligheden er en berygtet tyv og rovmorder, Hermann. Det bliver opklaret af Steiner, der er en dygtig opdager fra hovedstaden. Og morderen ender med at begå selvmord.
"R. Austin Freeman: Den blå paillet" handler om dr Thorndyke og hans bekendte Jervis, der bliver bedt om assistance af en Edward Stopford. Hans bror Harold er mistænkt for drabet på en miss Grant, der har været model for ham. Hun er fundet død i en togkupe med et hul i hovedet som passer fint til jernspidsen på en parasol. Men Thorndyke påviser at miss Grant død var en ulykke forårsaget af en stor hat. På grund af hatten opdagede hun ikke at en kreaturvogn tæt på rummede en stud med et spidst horn, der stak lidt ud fra siden. Så da hendes tog kørte til perron, blev hun spiddet af hornet og døde på stedet. Stopford var gået ud af kupeen tidligere, så han så ingenting.
"G. K. Chesterton: Oberst Cray's salat" handler om landsbypræsten Fader Brown, der kommer forbi et hus, hvorfra der lyder et skud og nogle underlige lyde. Han falder i snak med en oberst Cray og en major Putnam. De har begge været i Indien og oberst Cray plages af en forbandelse, fordi han kom til at se en statue af den guddommelige abe. Der er også noget med husholdersken Audrey Watson og en dr Oman. Det hele er et forsøg fra major Putnams side på at rydde Oberst Cray af vejen med en indisk gift. Det afslører Fader Brown og Putnam skynder sig væk. Oberst Cray og Audrey Watson kan således gå en tryg fremtid i møde.
"Niels Meyn: Københavns Katakomber" handler om en superskurk, grosserer Claude Jacksbery, der leder en hemmelig organisation, der har bygget underjordiske gange under København og holder folk indespærret der efter at have kidnappet dem fra byens gader og stræder. Han torterer dem for at få hemmeligheder ud af dem og tvinger dem til tvangsarbejde. En superdetektiv dr juris Conrad Steffens bliver af politiet hemmeligt sat til at kigge på sagen med de mange kidnapninger. Han får med det samme en advarsel fra organisationen om at lade sagen ligge, men den advarsel kan han spore tilbage til Jacksbery. Det lykkes for Superdetektiven at få ram på Superskurken, men dennes medskyldige Stella Ewans flygter fra politiets varetægt ved at vise papirer, der godtgør at hun er en amerikansk detektiv. Efterfølgende håner hun Conrad Steffens, som til gengæld håber at hun vil gøre alvor af sine trusler, så han få uskadeliggjort hende. Alle de kidnappede bliver befriet og alle skurkene sat fast. En af de frigivne er sekondløjtnant Jessen, der bliver gift med frk Sørensen og Conrad Steffens er selvfølgelig inviteret med til brylluppet.
"Edgar Wallace: Den poetiske betjent" handler om betjent Burnett, der stopper op for at skrive et lille digt ned og derved forstyrrer en tidsplan som nattenvagten Arthur Malling havde lavet. I stedet for at blive bedøvet med kloroform og reddet af Burnett, når Malling at dø først. En mr Reeder gennemskuer det hele for han har en kriminel tankegang og ser noget ondt i alt. Det er absolut ødelæggende.
"Anthony Berkeley: Tilfældet hævner" handler om et perfekt drab, hvor Sir William Anstruther bliver brugt af en Graham Beresford til at formidle en æske chokolade til mrs Beresford, som dør af en forgiftning med nitrobenzin. Ved et tilfælde støder Roger Sheringham på snakkemaskinen mrs Verreker-le-Flemming, der fortæller noget om mrs Beresford, der får ham til at indse det snedige plot og afsløre det for overinspektør Moresby.
"James Harrison: Det hemmelighedsfulde mord på 'Hotel Carlton'" handler om et drab på en politimand Ward, som en anden politimand inspektør Carrow har begået. Det opklares let af mesterdetektiven Dick Devil.
"Dorothy L. Sayers: De løbende skridt" handler om lord Peter Wimsey, der er på besøg hos lægen dr Hartmann og udfra lydene fra lejligheden ovenfor regner ud at der er sket et mord og også at morderen er mr Brotherton, der i jalousi har stukket sin kone ned med et stegespid.
"Corpus Juris: Mysteriet i Rue Princesse" handler om Albert Voirbo, der slår en rig gammel ungkarl David Borgasse ihjel og gemmer nogle stykker af ham i en brønd og smider andre stykker i Seinen og steder i nærheden. Politiassistent Mazé opklarer sagen og Voirbo bliver dømt til døden. Han får dog held til at begå selvmord i fængslet.
"Dashiell Hammett: Døden & Co" handler om Martin Chappell, der påstår at hans kone Louise er blevet kidnappet af nogen, der kalder sig Døden & Co. Men faktisk har han selv kvalt hende af jalousi og forsøgt at skubbe skylden over på en Dick Moley, også kaldet Harrison M. Rockfield. Men det ender med at Moley skyder Chappell.
"Peter Cheyney: Kidnapped" handler om gangsteren Eddie, der bliver gift med Gerda Olinsen, der er datter af politiinspektør Niels Olinsen. Han redder hende nemlig, da hun er blevet kidnappet af overgangsteren Anselmo Parruqui. Ja, faktisk skyder og dræber han Parruqui.
"Liget uden ansigt" handler om identifikation af liget af Rachel Dobkin selv om det er parteret og mangler ansigt. Det er fundet i 1942 ved en udbombet kirke, men ligner et drabsoffer. Hendes mand, Harry Dobkin bliver forhørt og vikler sig ind i selvmodsigelser og oplagte løgne.
"Agatha Christie: Mord efter mål" handler om syersken miss Politt, der strangulerer sin kunde mrs Spenlow med målebåndet og forsøger at hænge mr Spenlow op på udåden. Hun afsløres af miss Marple, der fortæller oberst Melchett præcis hvordan det er gået til og at motivet sikkert er at de to kvinder i en fjern fortid har begået et tyveri sammen og at miss Politt er blevet bange for at mrs Spanlow inspireret af Oxford-bevægelsen skal gå til politiet og lette sin samvittighed.
"Georges Simenon: Rue Pigalle" handler om en skudepisode på et lille værtshus. Maigret gætter rigtigt på at et nyt bandemedlem, René Lecoeur, har været hurtig med aftrækkeren og har dræbt nogen fra en anden bande. Den anden bande venter udenfor, så René og hans venner tør ikke gå ud og den anden bande tør ikke gå ind. Maigret løser situationen ved at gætte på hvor liget er at finde og anholder så René, fordi denne som den eneste ikke har et våben på sig. Liget af en Martino bliver fundet i en flyttevogn og mordvåbnet bliver fundet oppe på taget, hvor det er blevet kastet ud fra et tagvindue.
"Er De detektiv?" handler om Lord Strawburn, der bliver skudt gennem et vindue på første sal. Hans nevøer, Bert og Georg, og hans datter Diana er de eneste i huset. Inspektør Green bliver tilkaldt og regner ud hvem der er morderen. (Det er sikkert George fordi han er venstrehåndet og nemmere har kunnet affyre pistolen, mens han stod på en gesims.)
"Julian Symons: Ulykkestilfælde" handler om Clayton Allenby, der har ombragt tre koner og nu kigger på nummer fire, Elena, og tiltænker hende samme skæbne. Han forsøger et par gange uden held, indtil han arrangerer en lille bådtur. Men det ender med at hun kommer til at slå ham ihjel. Et ulykkestilfælde? Ja, det tænker alle.
"Maj Sjöwall, Per Wahlöö: Manden på balkonen" handler om en seksualmorder, som Lennart Kollberg, Einar Rönn, Gunvald Larsson, Melander og Martin Beck forsøger at finde inden han slår flere små piger ihjel. De finder med umådelig stort besvær frem til at manden hedder Ingemund Rudolf Fransson. Ham kan de til gengæld ikke finde. Kollberg går en tur i anlægget ved Tantogården og bliver slået ned af et par selvbestaltede parkvogtere. Ingemund når at dræbe en pige mere, Solveig på 11, inden de menige betjente Kristiansson og Kvant tilfældigt løber på ham og anholder ham uden dramatik. Det sker ved Djurgården og Skansen.
"Tekstoplysninger" handler om hvor de forskellige tekster kommer fra og hvem der har oversat dem, men ikke hvad originaltitlen var.
"Forslag til arbejdsopgaver" handler om mange forslag, både til at kigge på enkeltværker og på at kigge på mere tværgående ting som fx krimiserier i fjernsynet.
"Hovedlinjer i kriminallitteraturens historie" handler om udviklingen fra Edgar Allen Poe til Maj Sjöwall og Per Wahlöö.
"Litteraturvejledning" handler dels om danske bøger om kriminallitteratur og dels om danske antologier med kriminalfortællinger. Af naturlige grunde er der ikke meget med, der er nyere end 1980.

Bogen har nogle år på bagen, hvilket blandt andet ses på en liste over hvilke filmudlejningsfirmaer, der har en 16 mm kopi af diverse krimifilm. Fader Brown giver mig røde knopper eller også er det G. K. Chesterton, der er problemet. show less

Indeholder "Forord", "Svend Åge Madsen: Mnemosynes børn", "Ole Henrik Laub: Stævnemøde med døden", "Jannick Storm: Nu falder skoven", "Dorrit Willumsen: Dica elsker", "Tage Eskestad: Dialog i 2084", "Merete Kruuse: Dommen", "Niels E. Nielsen: Forbudne æventyr", "Arne Herløv Petersen: Dagligdag i Utopia", "Jens Smærup Sørensen: Det menneskelige princip", "Inge Eriksen: Rapport fra fremtiden", "Erwin Neutzsky-Wulff: En sørgelig historie", "Annelise Malmgren: Sorte sten", "Ernesto show more Dalgas: De sidste dage", "Efterskrift: Dansk science fiction-litteratur", "Om forfatterne".

"Forord" handler om at udgivelsen skyldes at det nu er 1984 og de fleste af teksterne er skrevet med inspiration heri..
"Svend Åge Madsen: Mnemosynes børn" handler om en fremtid, hvor man takket være spejlplaneten Mnemosyne og en avis For-Posten kan følge med i romernes liv og levned, blandt andet Titus Lucretius Carus. Et nutidigt ægtepar diskuterer om Lucretius mon vil skrive et bind mere (som så siden er gået helt tabt for os). I det hele taget er verden anno 55 før vor tidsregning mere interessant end verden år 1996. Novellen slutter med at russerne har opdaget en anden spejlplanet Echo, der kun er et par hundrede lysår væk. Alle folk har udskiftet deres tage med glastage og bruger tiden på at iagttage andre.
"Ole Henrik Laub: Stævnemøde med døden" handler om parret Edvin og Mitte og deres dreng John, der er på vej med en færge, hvor der også er en hoben pensiorotter. De tre har en Homecar TX og klarer sig godt, selv om samfundet er blevet meget polariseret over de sidste 30 år. Middelklassen går med kniv eller pistol for at beskytte sig og isolerer sig i særlige kvarterer for at undgå de fattige og banderne. Ombord på færgen møder John et par outsiderdrenge Ul og Kakao, der senere forsøger at overfalde Edvin og Mitte i Homecar'en, men John lever sig ind i aktionhelten Donnert Daze og skyder dem.
"Jannick Storm: Nu falder skoven" handler om Miriam, der bor i en mørk og kold udgave af København og fyrer med møbler og bogsider. Jerry Cornelius er også med måske som fiktiv person. Miriam laver lidt porno for at tjene en skilling, men bliver opdaget og sort arbejde straffes med mindst et halvt års tvangsarbejde med at rive Farøbroen ned. Hun holder lav profil og kommer ned til nogle venner og kan slappe af igen.
"Dorrit Willumsen: Dica elsker" handler om Dica, der blot betragter sit barn vokse op med en farrobot og en morrobot, der gør det hele meget bedre end hun selv ville gøre det. Dica er perfekt til kærlighed og ved altid hvad partneren ønsker inderst inde og indstiller sig på at ønske det samme.
"Tage Eskestad: Dialog i 2084" handler om en bedstefar, der viser sit barnebarn en såkaldt bog. Nu sørger datamaterne for alle og der er ingen kriser, ingen bekymringer og ingen problemer. Faktisk må menneskene slet ikke bevæge sig udenfor reservaterne. Og talen om fortiden a la 1984 belønnes med en helt rød drik...
"Merete Kruuse: Dommen" handler om en politisk fange i Utopia (fremtidsudgave af Danmark). Han må alt, men er komplet isoleret. Selv familiebesøg af børnene viser sig at være dygtigt fremstillede efterligninger, tror han. Han lufter mistanken for konen, der giver ham ret og siger sandheden, for det er hun programmeret til. Han 'kvæler' hende og bestiller en ny robot. Lighed med den gamle er underordnet.
"Niels E. Nielsen: Forbudne æventyr" handler om en fremtid hvor al opdragelse er sat i system fra vugge til grav, men alligevel lader robot-902 barn-1001 slippe forbi kontrollen og fortæller hende eventyr. Det var et tilfælde, men da hun vokser op sætter hun det i system og det er let for efter hundreder af fantasiløse generationer er eventyr et glemt begreb.
"Arne Herløv Petersen: Dagligdag i Utopia" handler om en mand, der er verdenspræsident. Det er kedeligt i længden, så han bliver storvildtjæger, og derefter hemmelig agent og så sørøver. Men det er også kedeligt, så han hopper i vandet og bliver spist af hajer og bliver landmand i Kansas. Hænger sig og bliver maharajah. Halshugget og grønthandler. Gas, katolsk præst. Druknet, astronaut. Kvalt, perledykker. Osv. Til slut forsvundet. Den store Unibrain har forsøgt at holde menneskene i reservater, men det er nemmere bare at bevare hjernerne, men de går i loop med selvmord mange af dem. Det kunne nemt løses, men det er endnu nemmere bare at destruere hjernerne og så koncentrere sig om vigtigere emner.
"Jens Smærup Sørensen: Det menneskelige princip" handler om Charles på ca 50 år, som er doman og med på en rumfærd mod Rigel. Færden har varet i 1890 år, men den bliver ikke en succes, for selv om de nu er halvvejs, så er Charles den sidste overlevende. Han beretter om de forløbne år, hvor selvskabte plager og underlige skikke har taget livet af resten. Og så sender han ellers budskabet tilbage til Jorden, hvor man om 270 år kan høre beretningen.
"Inge Eriksen: Rapport fra fremtiden" handler om andre væsener, der kigger på menneskene og kan se at man overlevede den første drivhuskrise, men skovene forsvandt. Ordet park bestod, men kun fordi man lavede kunstige trælignende og smukke konstruktioner. Efter et par tusind års tørke vender skydækket tilbage. På den tid har rumrejser udviklet sig og man kan emigrere til Annar, Beridai, Dielli I, Gdar og Tracian III. Hele rapporten handler om et stykke teater, hvor andre væsener kan følge lidt af emigreringen og de sidste skibe fra Jorden.
"Erwin Neutzsky-Wulff: En sørgelig historie" handler om dr Adams og CREA-VI, der spiller et simuleringsspil med menneskeheden, men det har det med at ende skidt. Adams spørger CREA hvordan de skal spille for at vinde. CREA-VI er lige sat i testdrift og den får syv dage til løse simuleringsopgaven inden den går i almindelig produktionsdrift. Adams kan egentlig godt lide ordet 'sørgeligt', så han kan også godt lide at simuleringer over menneskets fremtid ender sørgeligt med nøgne mennesker i en ørken. Adams er gift med Eve, der virker fascineret af Adams kollega Samaels. Simuleringen på CREA-VI gør ikke helt glat, og det gør Adams ægteskab heller ikke. CREA-VI sætter militær ind for at gennemtvinge sin model og Samaels boller Eve. Maskinerne overtager produktionen og menneskene bliver som de gamle grækere. Eve stikker af med Samaels og vil skilles. Simuleringen kører til ende. Menneskene bruger maskinerne til at leve deres voldelige fantasier ud og samfundet bryder sammen. I stedet for en nobelpris i naturvidenskab og en fredspris, kan Adams kigge på skærmbilledet af nøgne mennesker i en ørken.
"Annelise Malmgren: Sorte sten" handler om optegnelser fra en mareridtsagtig karavane af flygtninge på vej fra en katastrofe, syge og tørstige, og på vej gennem ikke-kortlagt land. Mange dør, men fortælleren og hans partner Kita lever endnu. Kitas søn er død.
"Ernesto Dalgas: De sidste dage" handler om en forudsigelse af verdens fremtid. 'Den store Kineser' vil sætte alt på formel og lave en formelmaskine, der forudser alt. Han har dog kun taget en endelig brøk med for pi og e med i formlen, så efter 800000 år er forudsigelsen og dermed styringen over verden brudt sammen og Pan kan begynde forfra med en naturlig jord.
"Efterskrift: Dansk science fiction-litteratur" handler om den ringe betydning science-fiction genren har haft for dansk litteratur. Og så gennemgås ret så hurtigt Ludvig Holberg over Sibbern til Niels E. Nielsen og Neutzsky-Wulff.
"Om forfatterne" giver lidt information om forfatterne og om teksterne, hvoraf nogle er skrevet specielt til denne antologi. Niels Meyn nævnes også.

Små, ikke så fremragende, noveller af diverse forfattere. Den bedste novelle er efter min mening den, som Erwin Neutzsky-Wulff har skrevet. show less