I Amerika er det saa varmt, at man ikke gaar saa længe med barn som herhjemme.
Lars går til læge fordi han er næsten døv og lægen erklærer at det hele skyldes snavs i ørerne. "Det kan nok hænde sig, for se - for elleve år siden strøede je' kunstgødning, og dengang blæste det --"
Sjöblom er gået i en våge og kom ikke op igen. Konen siger: Jeg har i mange aar gaaet og væ't urolig for, at der sku' ske Sjöblom no'et. Nu er det sket, så nu er jeg rolig.
Kolingen i en herretøjsforretning: Har De kulørte bryster, frøken? Nej, jeg har hvide. Ja, det er ogsaa smukt.
Karlen Teodor med den lille mund: Ja, det er siden, jeg tjente ved Nærig-Katrina - vi fik så lidt mad, at skehullet groede helt til.
Godsejer Grønlund er ikke videre elsket af sine folk. En dag brast isen under ham og en karlene får fat i hårtoppen, men godsejeren har paryk. En bondemand, der har overværet det hele med en vis sindsro siger: La' ham ligge. Han er rådden!
Per er blevet inviteret til te i præstegården. Det er første gang i sit liv, han indtager denne overklassedrik. Da provstinden spørger, hvordan det smagte, svarer han: Ja, det er da besønderli't, hvor et menneskes legem kan taale meget!
Johanna ligger syg på alderdomshjemmet: Aa, jeg stakkel, som maa ligge her og ikke kan dø. Da Krestina var syg, saa fik hun læge og ku' dø, og da Anna-Greta var syg, saa fik hun læge og ku' dø, men jeg, jeg stakkel, jeg faar ingen læge og maa leve.
Kaptajnen: Den her sjus bli'r vist for stærk, det er nok bedst, jeg drikker lidt af Cognac'en først, inden jeg hælder vand i.
Om krigslovene: Som I ved, er disse love haardere og strengere end alle andre, men, Folkens, hvis man ikke forsynder sig imod dem, er de ikke værre end saa mange andre!
Den syge ko: Slagter jeg hinner, og hun kommer sig, saa er't galt, og dør hun, og je' lader hende leve, saa er't ogsaa harm'li't.
Skolelæreren i Kortaryd: Jeg er saa ke' a' min gæld, a' om jeg saa skal _laane_ penge, saa ska' jeg betale den.
Johanna: Trøst dig, lille far, vi mødes nok igen deroppe. Gamle Svente: Plag mig ikke, kælling, de' er tungt nok endda a' dø.
Vejen til helvede er så bred for at bilerne kan køre på den.
Missionæren: Ja, det gaar saa vidt, at Børn, der er saa smaa, at de hverken kan gaa eller tale, løber omkring paa Gaderne og spotter Gud.
Et lille hotel med dårlige senge: Hvordan jeg har ligget? Jo, jeg har kun været ude af sengen et par gange for at hvile mig.
Indtil de halvtreds kan man leve, hvordan pokker man vil, og saa gælder det bare om ikke at forandre levevis.
Andersson: Du er sandelig en klodrian, Pettersson, som ikke fik andet end en tøs. Pettersson: Men du husker vel, at det var saa'n varme i sommers, a' alting slog revner.

Hovne præster, dårlige jægere, byboere, landboere, bønder, officerer, menige, skoledegne, skoleelever.
Alle får en med pennen. ( )