Blomsterdalen

Korneliussen fik som den første grønlandske forfatter Nordisk Råds litteraturpris for Blomsterdalen, der er hendes anden roman. Jeg har ikke læst de andre nominerede det år, men valget er forståeligt, for den knugende fortælling om fremmedgjorthed og selvmord er en glimrende roman.

Jeg-fortælleren er en ung kvinde, der bor i Nuuk hos sine forældre. Hendes forældre elsker hende, men de er selvfølgelig også irriterende på den måde, som forældre altid er det, når man er ung og bare drømmer om at flytte hjemmefra. Hun har allerede oplevet store tab – hendes elskede bedstemor er død, og det er hendes bedste (eneste?) ven fra skolen også. Han har, som så mange andre unge grønlændere, begået selvmord.

Skyldfølelsen show more hænger over hende, for hun har måske sagt noget, hun ikke skulle have sagt. Hun føler sig også uden for på andre måder. Hun er både tyk og lesbisk, og det er ikke nemt – heller ikke i Nuuk. Alligevel har hun fundet sig en fantastisk kæreste i den lidt ældre Maliina, der har helt anderledes styr på tilværelsen og tror meget mere på fortælleren, end hun selv gør.

”En ravn sidder på det store kors ved kirkegårdens indgang. Ingen jeg holder af, ligger på den kirkegård. Aanaa ligger her ikke. Alligevel føler jeg, at jeg har mistet nogen her. Det vækker dystre minder. … Ravnen vogtede over mig, indtil dagslyset kom. Så fløj den væk og efterlod mig med de døde. Den vidste ikke, at det var mod lyset og ikke mørket, den skulle beskytte mig.” (s. 7)

I bogens første del gør hun sig klar til at rejse til Danmark, hvor hun skal studere antropologi i Århus. Det går slet ikke på studiet, hvor hun føler sig uden for. Det handler både om de kulturelle barrierer og om at hun er den første i familien til at komme på universitetet. Hun kender ikke de sociale koder, savner kæresten og har kursen sat mod frafald, da hun får en dramatisk besked hjemmefra: Maliinas kusine har begået selvmord, og fortælleren iler til Østgrønland for at støtte Maliina og møde hendes familie.

Anden del er et møde med en familie i dyb sorg, men også med en natur, der er endnu mere vild og smuk end i Vestgrønland. Fortælleren drages mod Blomsterdalen, hvor byens kirkegård ligger. Stedet er smukt og trist, men det føles også mere og mere hjemligt, mens forholdet til Maliina bliver dårligere. Alle tager godt imod hende, men fortælleren har svært ved at støtte Maliina. Hun har selv desperat brug for hjælp, men hun er også bange for at indrømme, hvordan situationen egentlig er.

I tredje del er fortælleren igen tilbage i Danmark, hvor derouten går fra slemt til værre. Romanens 45 kapitler kommer i omvendt rækkefølge som en langsom nedtælling til dens ubehagelige klimaks. Det hele virker så uundgåeligt, og alligevel så frygteligt meningsløst…

Blomsterdalen er velskrevet og gribende roman, hvor Niviaq Korneliussen skriver en udsat position frem, der på en gang er unik og genkendelig. Hun fletter løbende grønlandske ord ind i teksten, hvilket er med til at understrege historiens udgangspunkt. Og selvom romanen primært er en fortælling om, hvor svært det er at finde sig til rette i verden, så er den samtidig et interessant indblik i det moderne Grønland, som de fleste danskere ikke kender meget til. show less

Fa referència a un nombre excessiu de suïcidis a Groenlàndia. Explica la societat del país i la relació lèsbica de la protagonista. M'ha agradat com ho explica però no com ho escriu.

Bel libro, credo in parte autobiografico. E' la storia di una ragazza della Groenlandia che si trasferisce n Danimarca per andare all'università. Cambia la sua vita, non si inserisce nel mondo universitario, abbandona gli studi e lascia la sua ragazza groenlandese: a tutto ciò si unisce l'impossibilità di emigrare in Canada, per inizare una nuova vita. E tutto porta ad una conclusione che svela (almeno per me) uno notizia sconosciuta: la Groenlandia è il paese con il più alto tasso di suicidio, soprattutto giovanile. Non si sa perchè ma così è.
Quello che dalle prime pagine sembra inevitabile pian piano in realtà si allontana, VIENE allontananto fino all'ultimo fallimento ed alla fine logica, e per nulla sorprendente.
Ripeto, show more molto bello. show less

Ung grønlandsk piges beretning om opvækst og ungdom og senere studium i København. Helt åbenlyst er det den høje selvmordsrate blandt børn og unge i Grønland der er omdrejningspunkt for historien. Det er en rystende og meget intens beretning om en person, der trods familie (der fuldtud accepterer hendes lesbiske veninde) og venner ikke kan få tilværelsen til at hænge sammen. Smukke beskrivelser af Grønlands natur, Trøstesløse beskrivelser af opholdet i Danmark.