Rejsen til Saturn

Saturn, Jorden, Danmark ca 1980
Danmark sender en raket mod Saturn. Ekspeditionens leder er sergent Arne Skrydsbøl og deltagerne er værnepligtige, der har meldt sig frivilligt. Raketten er bevæbnet med en let feltkanon og lidt andre våben, hvis de skulle møde modstand. Drivkraften er en bilmotor, hvor stemplerne er fjernet, så eksplotionerne foregår bagud. De har kun benzin med til udturen, men de har penge med, så de kan få fyldt op.
Der er almindeligt wc ombord, så enten pisser man ved siden af, fordi raketten accellererer eller også kan man ikke ramme, fordi der er vægtløshed. En af dem samler alle tisdråberne til en stor boble, som de smider ud af døren. Den rammer et rumuhyre, som de heldigvis kan flyve fra. De show more styrtlander på Saturn og planter det danske flag.
En saturnboer kommer og hilser, men får en på goddagen af sergenten. De etablerer en midlertidig lejr med to mand, en kasse øl, 30 dåser "danske bøf" og et fjernsyn. Samtidigt bliver de angrebet af en flyvende tallerken og stikker af mod Jorden. De kommer hjem og har stadig forfølgeren bag sig, men lidt antiluftskyts og navnlig varmen får tallerkenen til at nødlande i en mose udenfor byen. Tallerkenen er lavet af nougat-is.
Imens er menig Flemming Hansen færdig med at læse sin Tarzan-bog og er lidt pikeret over at de allerede har været på Saturn og er kommet tilbage igen uden at han har lagt mærke til det. Nougat-isen bliver spist af byens ældre og besætningen fra Saturnskibet ser til fra et skjul i nærheden. De kidnapper en sygeplejerske og en af de ældre og forklæder sig og spionerer lidt, inden de går i gang med at bygge et nyt skib af metal.
Deres nybyggede metalskib bliver af vanvare beskudt af nogle skydebrødre, så de skyder igen. Det får Arne Skrydsbøl til at kigge nærmere på dem og de skyder prompte hans helikopter ned. Så er det tid at sende det danske rumskib afsted igen (der er ikke afsat penge til flere rumskibe, før kolonien giver overskud). De får overbetjent Jürgensen med og Ove Lorentzen fra "Kongelige Saturnske Handel", samt materialer til at bygge en handelsstation med. De indhenter saturnskibet og sender Flemming (tarzan-fan) over med en bombe, men den ryger i næsen på en Epotes (rum-uhyret fra første tur).
Imens har de tre tilbageblevne fået kontakt med saturnboerne, der viser sig at være to slags. Ringboerne, der er lange og stilkagtige og Saturnboerne, der er små og tykke. Efter episoden med rum-uhyret skal danskerskibet have fyldt benzin på og saturnskibet viser sig allerede at være ved at tanke. Det kommer til skududveksling og Skrydsbøl får den ene hånd ristet. Det kan dog klares med sæbevand og armen i bind. De lander på Saturn lige midt i saturnhæren og det kommer til kamp. Takket være de tilbageblevnes feltkanon vinder danskerne, men raketten bliver erobret af saturnboerne, der flyver væk i den. Bataljen efterlader fire døde danskere, kolonibestyrer Lorentzen, overbetjent Jürgensen, Mads Nielsen og Jens Christian Agersø.
Som modtræk erobrer de den eneste færdigbyggede tallerken og med 1. pilot Anders Pinstoft ved styrepinden flyver de afsted i den.
Saturnflåden når imidlertid først frem og besætter Danmark, men opfører sig ellers pænt. Epotes jager vore helte i tallerkenen ned i et sort hul. De undslipper med nød og næppe, men taber Per ned i hullet. De kommer til noget stort og sort, som viser sig at være firmamentet, der er lavet af sort fløjl. De finder Nordstjernen (navnet står på et lille metalskilt på stjernen) og trykker på en knap, som får perleporten til at dukke op. De kommer indenfor og ser hvor man skiller de fårede fra de bukkende. De møder også Per igen og tager ham med sig. Den ene af de menige, der døde på Saturn vil også gerne med hjem, men de tra andre har allerede fundet sig godt tilpas i Himlen. De møder både Reservejesus og Lucifer og får Helligånden med til at give rumskibet fart på.
På vej hjem lander de på en planet, hvor folket ser ud til at leve i trældom. Skrydsbøl lander for at tage kontakt og frelse folket. Det er folket nu ikke interesserede i. Land og Folk er blevet eftersendt til Anders Pinstrup og Bjarne Jensen og budbringeren inviterer dem alle på kaffekomsammen om aftenen.
En af dem har forresten fundet plaketten fra Pioneer 10 med billede af en mand og en kvinde på. Han sender hilsener med tilbage til afsenderen.
De tager afsked med folkene på planeten og tager afsted igen. Lidt efter går det op for sergenten at folkene var kommunister, så Anders bliver degraderet og Kurt Emil gjort til 1. pilot. De vender tilbage til planeten, hvor Skrydsbøl forsøger at vælte regeringslederen, men han opnår kun at blive sat fast. De andre taler godt for regeringen og får Skrydsbøl fri igen. De tager tilbage mod Jorden og erfarer undervejs at Saturn har erobret Jorden. Derfor tager de til Saturn for at erobre den, så de kan bytte tilbage. På Saturn møder de dog udenrigsministeren, der siger at de skal holde op med den slags pjat, for statsministeren har opfordret til korrekt og værdig optræden overfor besættelsesmagten. I stedet tager de til Jorden og overmander saturnhæren. Saturngeneralen overgiver sig, men hvisker samtidigt statsministeren i øret, hvordan han selv kan redde skindet og fortsætte samarbejdet.
Ekspeditionsdeltagerne får medaljer og bliver hjemsendt og nogle får familier og børn. Og en dag holder de jubilæumsfest og danser og hygger sig.

Vældig morsom tegneserie om den første rumrejse til Saturn. Ombord er en flok værnepligtige og en emsig sergent og de møder både vorherre og reservejesus.

Tegneserien sprudler af Deleurans humor.
Denne udgave har også et efterord af Anders Lund Madsen, fordi Claus Deleuran døde af en hjerneblødning i januar 1996. show less

Saturn, Jorden, Danmark ca 1980
Danmark sender en raket mod Saturn. Ekspeditionens leder er sergent Arne Skrydsbøl og deltagerne er værnepligtige, der har meldt sig frivilligt. Raketten er bevæbnet med en let feltkanon og lidt andre våben, hvis de skulle møde modstand. Drivkraften er en bilmotor, hvor stemplerne er fjernet, så eksplotionerne foregår bagud. De har kun benzin med til udturen, men de har penge med, så de kan få fyldt op.
Der er almindeligt wc ombord, så enten pisser man ved siden af, fordi raketten accellererer eller også kan man ikke ramme, fordi der er vægtløshed. En af dem samler alle tisdråberne til en stor boble, som de smider ud af døren. Den rammer et rumuhyre, som de heldigvis kan flyve fra. De show more styrtlander på Saturn og planter det danske flag.
En saturnboer kommer og hilser, men får en på goddagen af sergenten. De etablerer en midlertidig lejr med to mand, en kasse øl, 30 dåser "danske bøf" og et fjernsyn. Samtidigt bliver de angrebet af en flyvende tallerken og stikker af mod Jorden. De kommer hjem og har stadig forfølgeren bag sig, men lidt antiluftskyts og navnlig varmen får tallerkenen til at nødlande i en mose udenfor byen. Tallerkenen er lavet af nougat-is.
Imens er menig Flemming Hansen færdig med at læse sin Tarzan-bog og er lidt pikeret over at de allerede har været på Saturn og er kommet tilbage igen uden at han har lagt mærke til det. Nougat-isen bliver spist af byens ældre og besætningen fra Saturnskibet ser til fra et skjul i nærheden. De kidnapper en sygeplejerske og en af de ældre og forklæder sig og spionerer lidt, inden de går i gang med at bygge et nyt skib af metal.
Deres nybyggede metalskib bliver af vanvare beskudt af nogle skydebrødre, så de skyder igen. Det får Arne Skrydsbøl til at kigge nærmere på dem og de skyder prompte hans helikopter ned. Så er det tid at sende det danske rumskib afsted igen (der er ikke afsat penge til flere rumskibe, før kolonien giver overskud). De får overbetjent Jürgensen med og Ove Lorentzen fra "Kongelige Saturnske Handel", samt materialer til at bygge en handelsstation med. De indhenter saturnskibet og sender Flemming (tarzan-fan) over med en bombe, men den ryger i næsen på en Epotes (rum-uhyret fra første tur).
Imens har de tre tilbageblevne fået kontakt med saturnboerne, der viser sig at være to slags. Ringboerne, der er lange og stilkagtige og Saturnboerne, der er små og tykke. Efter episoden med rum-uhyret skal danskerskibet have fyldt benzin på og saturnskibet viser sig allerede at være ved at tanke. Det kommer til skududveksling og Skrydsbøl får den ene hånd ristet. Det kan dog klares med sæbevand og armen i bind. De lander på Saturn lige midt i saturnhæren og det kommer til kamp. Takket være de tilbageblevnes feltkanon vinder danskerne, men raketten bliver erobret af saturnboerne, der flyver væk i den. Bataljen efterlader fire døde danskere, kolonibestyrer Lorentzen, overbetjent Jürgensen, Mads Nielsen og Jens Christian Agersø.
Som modtræk erobrer de den eneste færdigbyggede tallerken og med 1. pilot Anders Pinstoft ved styrepinden flyver de afsted i den.
Saturnflåden når imidlertid først frem og besætter Danmark, men opfører sig ellers pænt. Epotes jager vore helte i tallerkenen ned i et sort hul. De undslipper med nød og næppe, men taber Per ned i hullet. De kommer til noget stort og sort, som viser sig at være firmamentet, der er lavet af sort fløjl. De finder Nordstjernen (navnet står på et lille metalskilt på stjernen) og trykker på en knap, som får perleporten til at dukke op. De kommer indenfor og ser hvor man skiller de fårede fra de bukkende. De møder også Per igen og tager ham med sig. Den ene af de menige, der døde på Saturn vil også gerne med hjem, men de tra andre har allerede fundet sig godt tilpas i Himlen. De møder både Reservejesus og Lucifer og får Helligånden med til at give rumskibet fart på.
På vej hjem lander de på en planet, hvor folket ser ud til at leve i trældom. Skrydsbøl lander for at tage kontakt og frelse folket. Det er folket nu ikke interesserede i. Land og Folk er blevet eftersendt til Anders Pinstrup og Bjarne Jensen og budbringeren inviterer dem alle på kaffekomsammen om aftenen.
En af dem har forresten fundet plaketten fra Pioneer 10 med billede af en mand og en kvinde på. Han sender hilsener med tilbage til afsenderen.
De tager afsked med folkene på planeten og tager afsted igen. Lidt efter går det op for sergenten at folkene var kommunister, så Anders bliver degraderet og Kurt Emil gjort til 1. pilot. De vender tilbage til planeten, hvor Skrydsbøl forsøger at vælte regeringslederen, men han opnår kun at blive sat fast. De andre taler godt for regeringen og får Skrydsbøl fri igen. De tager tilbage mod Jorden og erfarer undervejs at Saturn har erobret Jorden. Derfor tager de til Saturn for at erobre den, så de kan bytte tilbage. På Saturn møder de dog udenrigsministeren, der siger at de skal holde op med den slags pjat, for statsministeren har opfordret til korrekt og værdig optræden overfor besættelsesmagten. I stedet tager de til Jorden og overmander saturnhæren. Saturngeneralen overgiver sig, men hvisker samtidigt statsministeren i øret, hvordan han selv kan redde skindet og fortsætte samarbejdet.
Ekspeditionsdeltagerne får medaljer og bliver hjemsendt og nogle får familier og børn. Og en dag holder de jubilæumsfest og danser og hygger sig.

Vældig morsom tegneserie om den første rumrejse til Saturn. Ombord er en flok værnepligtige og en emsig sergent og de møder både vorherre og reservejesus.

Tegneserien sprudler af Deleurans humor. show less

Jeg læste tegneserien for mange, mange år siden, og da jeg for en måneds tid siden havde set filmen, besluttede jeg mig for, at det var tid til en genlæsning. Den rummer stadig hylende morsomme elementer, som når der i vægtløs tilstand samles en kæmpe boble af urin, de sovende rumuhyrer, tankstationer i rummer – med både cecil og øl – rumskibe af nougatis, rumvæsenet, der får fat i De ringer, vi spiller frem for Saturn osv. osv. men jeg må indrømme, at den blev lidt lang i spyttet til sidst. Opholdet hos Gud har sine øjeblikke, mens hele analogien til besættelse – EF-medlemskab virker noget bedaget.

Styrken er den kærlige fremstilling af de meget danske astronauter, der ikke tager tingene så tungt. De har alt for show more meget at gøre med drikke øl, snakke om damer og fortælle platte vittigheder til at bekymre sig om de store linjer, selvom de naturligvis klarer ærterne til sidst. På mange måder er det simpelthen ”Soldaterkammerater i rummet” tilsat lidt venstreorienteret samfundskritik.

Alt i alt var ’Rejsen til Saturn’ bestemt en genlæsning værd, men den virker også meget tidsbunden. På godt og ondt har udlændingedebat, europæisk integration og den aktivistiske udenrigspolitik fjernet folkekomedie-danskeren fra selvbevidstheden. show less