Kalak

Kalak er Kim Leine’s debutroman, men den er så stilsikker at det skulle man knapt kunne tro. Han skriver rett og slett drivende godt, og det er en rå ærlighet bak ordene som river leseren med. På forhånd visste jeg veldig lite om Grønland – enda så nært det tross alt er. Når jeg tidligere har lest om Grønland har det ofte vært relatert til vikingtiden, 1000 år tilbake eller lenger – og forrige gang var det, besynderlig nok, i en av Jack Kerouac’s bøker (Vanity of Duluoz, mener jeg det var) – et annet slags Grønland fra for mer enn 50 år siden – selv om det jo faktisk også er noen likhetstrekk mellom disse to, den ene fransk-kanadisk-amerikaner og den andre norsk-dansk-grønlender.. Men her er Grønland i show more nåtid, og her får du lære samfunnet å kjenne fra innsiden, slik du også får lære forfatteren å kjenne fra innsiden – på godt og vondt. Jeg ble nesten litt misunnelig over de sterke naturopplevelsene som blir beskrevet, om turer med hundeslede, fiske, selfangst.. og lot meg fascinere av det grønlandske samfunnet med nærheten til naturen, volden, erotikken, friheten. På den andre siden, og her er det sannelig ikke noe å misunne, er det seksuelle misbruket i tenårene, som blir liggende som et åpent sår, og som senere leder til et eskalerende stoffmisbruk, alt skildret like nøkternt og usentimentalt som resten av innholdet i boken. Det er store kontraster her, lys og mørke kan veksle hyppig, slik som det jo ofte er. Boken veksler også mellom Danmark, Norge og Grønland, og her er også kontrastene store. Det er mye han ønsker å legge bak seg og som tar ham igjen, fra det ene landet til det andre. Jeg måtte tenke på Aksel Sandemose mens jeg leste, ikke så mye på grunn av det litterære tror jeg, men mest på grunn av eventyrlysten og fordi Sandemose rømte fra Danmark og endte opp med å skrive på norsk, mens Kim Leine rømte andre veien, fra Norge til Danmark-Grønland og har endt opp med å skrive på dansk. Jeg leste boken på norsk og angret litt underveis på at jeg ikke hadde kjøpt den danske utgaven, men Leine har tross alt oversatt boken selv, og språket er spenstig og sprell levende - også når det styrer rett inn i mørket. En rik og besettende leseopplevelse var dette, og jeg kunne knapt legge boken ifra meg underveis. show less

Ha egy szerző első regénye önéletrajz, az bizony első pillantásra egészséges egoizmusról árulkodik. Ebben az esetben azonban nem erről van szó. Megkockáztatom a feltételezést, itt egy terápiás szövegről beszélünk, a múlttal való leszámolásról, aminek megejtése lehetővé teszi Kim Leinének, hogy az utolsó pont leütése után egy élhetőbb életbe léphessen ki. A Kalak vallomás, mégpedig a legcsupaszabb, legőszintébb vallomás, színtere pedig az Észak-Norvégia – Koppenhága – Grönland háromszög, és egy olyan életet tár elénk, amitől belénk szorul a levegő. Ebben az életben kimondhatatlan dolgok történnek – kimondhatatlanok, mert szörnyűségesek, és kimondhatatlanok, mert show more egyszerűen nem szokták kimondani őket. „Nyomorpornó”, hogy egy imént tanult kifejezést használjak. Ugyanakkor Leine képes arra, hogy ezeket egy olyan szövegtestbe szője bele, ami mégis ismerős, sőt helyenként nosztalgikus érzéseket kelt az emberben. Egy koordinátarendszerben képes rögzíteni az elviselhetetlent a széppel – ez valami idegborzolóan zseniális. Bár a tojás, amiből a szenvedés kiscsirkéje kikel (khm, khm), az apa és fiú (az író) kapcsolata, de az igazi főszereplő talán nem is ők, hanem Grönland. Már a Végtelen-fjordban is láthattuk, Leine milyen szuggesztíven képes ábrázolni az arktiszi életet – ez a Kalak-ra is jellemző, csak itt nem a XVII. század, hanem a modern Grönland kerül bemutatásra. És ebben a könyvben sokkal inkább érzékelteti, hogy az érzés, ami folyton visszahúzza őt a jégsziklákra, nem más, mint egy perverz szerelem. De hogy Leine e világ meztelenül geometrikus élettelenségét szereti, vagy egyszerűen azt, hogy a sarkvidéken lenni egyben azt jelenti: távol vagyunk valamitől, ami megbetegít minket – ezt az olvasó dolga eldönteni.

(És már megint rá kellett jönnöm, hogy a minimalizmus nem azt jelenti, hogy minél rövidebb mondatokat írjunk. Hanem hogy azt a hatást keltsük az olvasóban: bármit leírni az valami mélységesen egyszerű dolog. Közben meg dehogy.) show less

Knugende god bog. Hvis du også har lyst til at snakke med nogen om den, så klik ind på læseklubben "Noget på spil" på Litteratursiden.dk.

Debutanten Kim Leines personlige beretning om et liv som incestoffer og stofmisbruger er barsk, men samtidig opløftende og livsbekræftende. Sprogligt er bogen i verdensklasse.

Som 17-årig flygter Kim fra sin dybt religiøse familie i en lille norsk bygd ned til sin far i København. Faren elsker sin søn meget højt, og mener, at det er helt naturligt at vise det ved at forgribe sig seksuelt på ham. Kim får sat en stopper for overgrebene, men ikke uden ar og en forpint sjæl, som følger ham langt ind i voksenlivet.

Kim uddanner sig til sygeplejerske, bliver gift, får to børn og tilbringer det meste af tiden som reservelæge på Grønland – et land og et job han forelsker sig i. Lokalbefolkningen kalder ham en kalak, hvilket show more betyder "en skide grønlænder". Det er ment både som en kompliment og en hån.

I det grønlandske natteliv bliver Kim eftertragtet af de, i bogstaveligste forstand, tandløse kvinder, som han bliver storforbruger af. Derudover udvikler han et heftigt stofmisbrug, der bliver skyld i, at han fratages sin arbejdsautorisation.

Kims misbrug og rastløshed får ham til at flygte fra alt, inklusive sig selv. Det bringer ham til Danmark, Norge og tilbage til hans elskede Grønland, hvor hans deroute ender helt ude på kanten, hvor man som læser tænker: "Nu er der ingen vej tilbage". Heldigvis er dette mirakel af en bog beviset for, at han klarer den.

"Kalak" er til tider hardcore læsning og er ikke for sarte sjæle. Grønlands skyggeside med druk, misbrug og vold bliver skildret råt og usentimentalt. Det samme gør Kims forhold til stoffer eller mangel på samme:

"Når jeg ikke har medicin på lager, bruger jeg fritiden til at gå lange ture ad glatte fortove. Oslo ligner et maleri af Munch. Men skriget er inden i mig".

Det er simpelthen bekendelseslitteratur på den gode måde. Bogens tone og grundstemning har en film noir-agtig smuk melankoli over sig, som berørte mig dybt, og som fik mig til at tænke på Nick Flynns poetiske erindringsbog "Endnu en lortenat i en røvsyg by". show less

Til forskel fra Leines anden roman 'Valdemarsdag' mærker man her, at der har været en kolossal drivkraft bag at skrive 'Kalak' om hans eget liv. Det har nærmest været et spørgsmål om liv og død. Uden sentimentalitet og snert af selvmedlidenhed beskrives hans fars seksuelle overgreb og hans eget misbrug af medicin blandet med hans viden om sit gode udseende og dygtighed som sygeplejerske, uden at man på noget tidspunkt føler, at der er tale om nogle skæve forestillinger.
Sproget er hamrende godt og flydende (især når man tænker på at KL først flyttede til Danmark som 17-årig og siden har boet 15 år på Grønland). Der er både til lattermusklen og tårekanalen, og bortset fra at skiftene mellem Grønland og Danmark og at show more de mange kvindebekendtskaber efterhånden flyder lidt sammen, er bogen nok den bedste erindringsroman jeg har læst. show less

Forfatteren er norskfødt, men skriver et imponerende flot dansk. Hans debutroman er hudløst selvbiografisk. Efter at have levet i et lille bygdesamfund i en streng sekt (Jehovas Vidner), som hans far bliver udstødt fra, da Kim er 5, kommer han som 17-årig til København for at bo hos faderen. Her bliver han udsat for seksuelt misbrug kamufleret som kærlighed, og de næste mange år er bevidst eller ubevidst et opgør med offerrollen. Han bliver sygeplejerske og kommer til Grønland, hvor han falder pladask for natur, kultur og grønlænderne - ikke mindst de kvindelige. Med sin besættelse sætter han sit ægteskab over styr og går ind og ud af misbrug, indtil han til sidst tvinges i behandling. Det er en barsk historie, men også show more en gribende fortælling, der flot formidler ikke blot den personlige historie men også fascinationen af Grønland og livet på godt og ondt i både Nuuk og de små bygder, hvor han arbejder. Det er barsk læsning, men det bæres oppe af et utroligt sprogligt overskud, der trods indholdet gør læsningen til en udsøgt nydelse

(Lektørudtalelse) show less

En imponerende debut. Man må blive helt bekymret for Leine, når man læser om al den misbrug, som han og andre udsætter hans krop for. Efter faderens seksuelle misbrug kaster han sig både ud i livet som grønlænder og som misbruger af alkohol og stoffer - alt sammen fordi han ikke længere kan holde sig selv ud. Min eneste anke mod bogen er, at den bliver lidt for lang med det ene mislykkede forhold til grønlandske kvinder efter det andet.