Mighty Marvel Masterworks: The X-Men Vol. 1 – The Strangest Super Heroes of All

Når man går i gang med de tidligste Marvelserier fra begyndelsen af 1960’erne, er det nemt at blive overvældet af de mange ideer og karakterer, der blev introduceret på få år. Helt centralt står Stan Lee og Jack Kirby, og det var også dem, der skabte X-Men i 1963. Serien blev først et flagskib for Marvel i 1970’erne, men mange af de centrale temaer var allerede indarbejdet fra starten.

X-Men # 1 fra september 1963 starter på Charles Xaviers skole for særlige talenter. Scott Summers (Cyclops), Warren Worthington III (Angel), Hank McCoy (Beast) og den lidt yngre Bobby Drake (Iceman) er i fuld gang med deres træning under professor Xaviers bryske ledelse, da gruppens kvindelige medlem Jean Grey (Marvel Girl) ankommer.

Det show more gøres fra starten klart, at de fem unge er mutanter, dvs. at de er født med deres særlige evner og altså tilhører homo superior, der beskrives som næste stadie i homo sapiens evolutionære udvikling. Xavier ønsker en fredelig sameksistens mellem mennesker og mutanter, men han ved, at der er andre mutanter, der ser sig som menneskenes fjender og naturlige herskere. X-Men skal bekæmpe de onde mutanter – og det betyder i første omgang deres ærkefjende Magneto, der allerede i første nummer tager kontrol med en amerikansk militærbase, truer menneskeheden med udslettelse og stiler mod verdensherredømmet.

Det lykkes selvfølgelig ikke, men seriens særlige tematik er slået an: X-Men forsvarer menneskeheden mod de onde mutanter, selvom de selv ofte mødes med mistro og foragt. Samtidig er de to grupper i et evigt kapløb om at finde nye mutanter og enten tilbyde dem uddannelse og et fristed (Xavier) eller en plads i kampen for mutanternes naturlige overherredømme (Magneto). I løbet af de ti numre, der er samlet i første bind, introduceres en lang række vigtige figurer i X-Men universet: The Vanisher fra #2 har vi ikke set meget til siden, men i #3 møder vi Blob, i #4 introduceres Brotherhood of Evil Mutants og i #10 kommer X.Men for første gang til Kazars rige i det glemte land under Antarktis.

En række grundlæggende elementer i X-Men universet er på plads fra starten, men det er også tydeligt, at andre udvikles undervejs. Professor Xavier starter f.eks. som en autoritær kommandant, der lyder mere som en sergent end som en pædagog, og det antydes faktisk også, at han er forelsket i sin elev Jean Grey. Det er de fire mandlige medlemmer af gruppen også, og det er sjovt at se, hvordan de udvikles fra en ensartet gruppe larmende (men lydige) teenagere til at få tildelt hver deres personlighed. Scott Summers bliver f.eks. den introverte lederskikkelse, mens Hank McCoy udstyres med udvidet ordforråd, rappe replikker og en status som elitestudent, der ikke er til at spore i første nummer.

Noget tilsvarende gælder for deres modstandere. Magneto har endnu ikke fået sin karakteristiske baggrundshistorie, men til gengæld har han i starten telepatiske evner som Xavier. Til gengæld er de indre modsætninger i broderskabet tydeligt fra starten. The Illusionist vil gerne være kalif i stedet for kaliffen, og det er også åbenlyst, at søskendeparret Quicksilver og Scarlet Witch mere hjælper Magneto af nød end af lyst.

Historierne og karaktererne er vigtige, men mindst lige så interessante er tegningerne og figurdesignet. X-Men en et hold udstyret med karakteristiske uniformer, Charles Xavier er både skaldet og i rullestol, og deres modstandere har også fået meget karakteristiske udtryk. Historierne fortælles i Kirbys dynamiske stil og med hans særlige flair for at give abstrakte ideer og mærkelige kræfter visuelt udtryk. Selvom meget skal formidles, især i de første numre, så føles siderne ikke overlæssede.

Det er altid interessant at læse de første historier med figurer, man kender virkeligt godt. Nogle gange bliver man skuffet, men de første numre af X-Men levede op til forventningerne. Lee og Kirby finder hurtigt melodien med figurerne, og selvom X-Men fans nok vil have en særlig nørdet begejstring for at se f.eks. Magnetos første optræden, så fungerer historierne også i deres egen ret. show less