Châtelet Station, Destination Cassiopeia

This is book eight in the long-running Valerian and Laureline (Valèrian, Agent Spatio-Temporel) series. It is also a pretty smart piece of work… which is more than you can say for most science fiction comics. Valerian is in 1980s Paris investigating some strange manifestations, while Laureline is in the Cassiopeia constellation looking into the possible source of the phenomena. The two communicate telepathically, and share their findings… but this is the first of a two-parter so what they find doesn’t really help explain what’s happening. However, where Châtelet Station, Destination Cassiopeia is particularly good is in the noir-ish feel to Valerian’s investigation in Paris. It’s especially effective when contrasted with show more Laureline’s adventures on alien worlds. It’s hard to believe this is thirty-five years old. I can’t think of a UK or US sf comic from the same period of comparable quality – not even 2000AD back then was as good as this. show less

Frankrig, 1980
De to rumtidsagenter, Linda og Valentin, er sat på en sag med elementarånder, der dukker op i Jordens tidsepoke omkring 1980.
Linda er på mission til Rubanis og steder i nærheden for at skaffe oplysninger. Valentin er i England og Frankrig sammen med Albert for at hindre nogle farlige uhyrer i at skabe ulykker der. Valentin har fået en hjerneoperation, så han kan kommunikere direkte med Linda hen over tid og rum. Jordens storindustri flirter med elementarånderne for jord, ild, vand og luft. Firmaet Bellson & Gambler lokker med atomkraft og er blandet ind i det. Der har været en episode med jordskælv og et uhyre i det østlige Frankrig. Og Valentin bliver ledt af Albert til et væsen af ren energi i metroen. show more Valentin skyder og tilintetgør væsenet diskret, men ender selv på hospitalet. Albert får på diskret vis flettet ham ud af både hospitals- og retsvæsenets interesser ved at lade ham fremstå som lidt tilbage og sinkeagtig. Imens er Linda nået til planeten Solum, hvor man hele tiden bygger ovenpå byen, der synker stille og roligt. Man har ikke noget skriftsprog, men for hvert lag i dybden er der en udødelig hukommelse, som husker på alt i dens samtid. Linda går i dybden, mens Valentin bliver hentet af Albert og kørt til Poitevin-sumpene. Linda bevæger sig ned til hukommelse 372, der har friske erindringer om en fjern fortid hvor en planet Ohuro blev hjemsøgt af materialisationer, der ligner dem, som Valentin og Albert nu slås med. Ohuro gik under i et opgør mellem brutale herskere og feudale bønder, hvor herskerne enten forsøgte at gå i forbund med materialisationerne eller selv havde fremmanet dem. Hukommelse 372 mener at der er en forbindelse til den uhumske svampeplanet Zomuk, som er endt som universets skraldespand. Alt muligt ulækkert affald bliver hældt af på planeten, men indbyggerne er dybt religiøse og laver smukke religiøse templer ud af det. Albert og Valentin gør det af med et vand-væsen i sumpene. De blaffer hjem og Valentin er desværre nødt til at lade Albert fremstå som lidt tilbage og sinkeagtig. Firmaet W.A.A.M. var interesseret i vand-væsenet, men det blev skudt af Valentin og en lokal dreng Jean-Rene, inden de fik det at se. En af Alberts forbindelser, Chatelard, gætter på at det næste vil være et luftvæsen, for vi har nu haft jord, ild og vand. Chatelard er tidligere blevet kontaktet af en smuk ung blond kvinde med masser af penge, men han afviste hende. Hun kom fra W.A.A.M., som er en kæmpekoncern, World American Advanced Machines. Albert afbryder Valentin i en kommunikation med Linda og det giver Valentin hovedpine, så han går en tur i den friske luft. Det er nu silende regnvejr og han får et lift med en smuk ung blond kvinde med masser af penge.

Lidt rodet fortalt historie. Linda har fundet ud af at de fire elementarånder er blevet stjålet fra et tempel på Zomuk og Valentin har styr på at jord, ild og vand er dukket op på Jorden. Og at to store internationale koncerner ser ud til at være indblandet. show less