The Adventures of Hajji Baba of Ispahan

Wonderful magnificent spectacular view into a foreign world and time

Book Description: New York: Random House, 1937. Cloth. 4to - over 9¾" - 12" tall.

Der er noget meget bedaget over James Moriers roman fra 1824. Det gælder både dens syn på Mellemøstens befolkning, men også dens litterære greb og fortællemåde, hvor korte handlingsforløb afløses af nye uden at der kan ses nogen egentlig udvikling hos hovedpersonen. Men som kilde til europæernes opfattelse af Persien i 1800-tallet er den stadig interessant.

Bogen indledes med en fortælling fra forfatteren, der har været ambassadør i Persien. Her har han angiveligt mødt titlens Hajji Baba, der præsenteres som bogens hovedperson og forfatter, mens Morier blot har varetaget rollen som oversætter af værket. Hensigten er selvfølgelig at øge bogens troværdighed, ikke bare som et litterært værk men også som et autentisk show more vidnesbyrd fra et eksotisk land, som den engelske offentlighed var fascineret af, selvom den kun kendte lidt til det.

Efter disse indledninger starter Hajji Baba sin fortælling. Han bliver født i Isfahan, hvor hans far er en almindelig barber. Hajji får den samme uddannelse, men da han som ung mand skal bestemme sit livs skæbne, drømmer han om større ting. I stedet for at arbejde i faderens forretning, tager han sit barber-sæt under armen og slutter sig til en købmand, der planlægger at købe lammeskind og sælge dem med fortjeneste i Istanbul. De slutter sig til en karavane med kurs mod Bagdad, men de er ikke nået langt, før den bliver angrebet af turkmenske landevejsrøvere. Eskorten stikker lynhurtigt af, og Hajji ender i fangenskab sammen med købmanden. Alt er tilsyneladende tabt, men han formår at blive venner med turkmenerne, slutter sig til dem – og leder dem endda på et plyndringstogt til Isfahan.

Den første handlingstråd viser et mønster, der går igen gennem hele bogen: Hajji får ved et usandsynligt held adgang til en karriere eller en del af det persiske samfund, han opnår hurtigt store fordele, gennemgår eventyrlige oplevelser og taber det hele på gulvet, men formår at charmere sig til en ny chance. Undervejs gør han karriere som vandsælger, tobaksforhandler, lægeassistent, soldat, mullah, købmand og diplomat. Fordelen er, at Morier får lejlighed til at beskrive forskellige sider af det persiske samfund. Bagsiden er, at romanen føles fyldt med gentagelser, mens hovedpersonens livsvalg virker mere og mere ligegyldige. Jeg kan godt forstå, hvorfor Christopher Morley i indledningen skriver, at han foretrækker at læse romanen i små doser, for den har føljeton-karakter.

Forfatterens sympati ligger så afgjort hos Hajji, der er en intelligent og handlekraftig ung mand, der drømmer om eventyr og om at komme frem i verden. Som læser er man villig til at se igennem fingre med hans mange små synder; det må nu engang være sådan, at en gavtyv skaber sig en tilværelse. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt loyalitet der er i bogen, hvor Hajji gang på gang bliver svigtet af sine allierede eller selv svigter dem han stoler på. Det peger tilbage på bogens opfattelse af den persiske kultur, der er præget af et vestligt, dominerende blik.

Morier dyrker de eksotiske sider af det persiske samfund: Haremmet, de religiøse ritualer og shahens uendelige rigdomme, men samtidig afsløres det som overflade uden dybde og moral. Hver en familie er centrum for konflikter mellem mand og kone og med nådesløs rivalisering mellem kvinderne i haremmet. Religionen er både undertrykkende og fyldt med ringeagt over for ikke-muslimer, men den er også et udvendigt ritual og en institution, hvor de lærde kæmper om magt og privilegier. Og shahen er selvfølgelig en despot, der bekymrer sig om krig, luksus og smukke slavinder men uden den mindste interesse i landets udvikling eller undersåtternes forhold. Moriers Persien får farve af hans ubestridelige viden om landet, men det er også, som Edward Said peger på, en projektion, der både trækker på og forstærker europæernes forestillinger om et mærkeligt land mod øst.

Bogen er illustreret af Cyrus le Roy Baldridge. De fleste af hans tegninger er i sort-hvid, men enkelte er farvelagte plancher. Hver for sig er de fine, men set i sammenhæng er det tydeligt, at de deler bogens interesse for det eksotiske – ikke mindst det forbudte blik på kvindernes liv.

Havde det været en moderne roman, havde jeg kritiseret redaktøren for ikke at skære halvdelen væk og kræve lidt mere karakterudvikling. Jeg er glad for at have læst den som et historisk vidnesbyrd, men jeg tror ikke, at jeg ville anbefale den til andre. show less

Procedente de una humilde familia de Ispahán, Hadjí Babá alcanza una envidiable posición en el entorno del sha. Ingenuo y malévolo al mismo tiempo, a veces honesto, casi siempre enamorado, tales son los rasgos que mejor definen a este maravilloso personaje que ejerció de aguador, verdugo, buhonero, médico, alcahuete, hombre de religión, respetable vendedor, y confidente de un visir, antes de alcanzar el éxito profesional y social en la corte del sha de Persia.