The Arctic Marauder

Ok here's the thing..the illustrations bring this up to 3 stars but really this is a disappointment for Tardi. I think the main thing that really perplexed and irritated me was how he failed to explain the huge change in character of one of the leads. He also sort of passes off the idea that he can take literary liberties because it's just a fiction anyways, right, trying to be playful but coming off as lazy in my opinion. Great graphic novelist but this is not the one to read if you're not looking for a better graphic novel, start with The Extraordinary Adventures of Adele Blanc-Sec found here: http://www.goodreads.com/book/show/8103702-the-extraordinary-adventures-of-adele.... This is a creative book with Tardi's usual plethora of show more imagination of an underground of crime controllers but with too much of an abrupt and cop out ending especially.

I'm also currently reading You Are There, which I am enjoying a great deal. show less

Let me preface by saying that the illustrations in this graphic novel are by far some of the best pieces of artwork that I have ever seen! When artwork this good is placed next to text, the story pales in comparison. Such is the case with this graphic novel.

A ship is sailing peacefully in the arctic when a crewman spots another ship perched atop an iceberg. The captain from the first ship sends a dinghy out to the stranded ship in hopes of saving the passengers or at least discovering how the ship got there. When they arrive, they find that all of the crewman on the stranded ship have frozen at their posts. The men turn around in time to see their own ship explode before their eyes. Their future seems beyond bleak and the perched ship show more sends them on a mysterious journey.

In many ways, the story is classic Steampunk. The graphic novel is in an oversized format which perfectly fits the larger than life tale. The drawings are absolutely beautiful and far outshines the writing, which is also lovely. I truly wanted to love this graphic novel and while I adored the drawings, I did not fall in love with the overall package. Therefore, I have to give it three stars as I found the story confusing and secondary to the illustrations.

www.iamliteraryaddicted.blogspot.com show less

Nicely drawn but somehow not that interesting. However, the occasional fourth wall breaking moralizing is enjoyable.

I expected a simple adventure with cool steampunk imaginary, and that is what I got. A crazy scientist wants to conquer the world by the usual means and plot turns. The story is not original and the writing is subpar, with characters stating in text what we see in the pictures... but this is well compensated on the graphical side.

It opens with a boat stuck on top of a tall iceberg in the artic ocean, bringing a feeling of mysterious adventure, and from then on we see interesting machines on air and sea.

Too short fascinating reading. I want more on this style with better stories!

The Arctic Marauder by Jacques Tardi was originally published in French in 1974. Fantagraphics Books has been translating and republishing his graphic novels in English. The artistic style is reminiscent of Belgin comic author, Hergé.

Jérôme Plumier is searching for his uncle who has gone missing after the L'Anjou mysteriously crashed near the arctic circle. His search takes him to a frozen hideaway that brings to mind Captain Nemo's Nautilus. Plumier has to quickly decide which side to take.

The artwork is done in strong, well defined black and white ink strokes. While the caricatures of faces is the most like Hergé's Tintin, the backgrounds and overall affect is more like a hand-drawn broadsheet paper.

Jacques Tardi rend hommage aux illustrations des collections HETZEL et reprend à son compte la grandiloquence de Jules Verne pour la faire basculer vers des aventures digne de « Fantômas », génie du mal (pourquoi ne peut on pas revoir cette série terrifiante avec Jacques DUFFILO ?). Tardi pousse le bouchon jusqu’à introduire des personnages que nous retrouverons dans la série « Adèle Blanc-Sec », accrochant ainsi son univers sur l’imaginaire de ses vénérables prédécesseurs.

Ishavet, 1889
Indeholder afsnittene "I. Spøgelsesskibet", "II. Louis-Ferdinand Chapoutiers begravelse", "III. Den ukendte fra Paris-Brest", "IV. En ven som vil Dem det godt", "V. Den tragiske afslutning på en videnskabelig ekspedition", "VI. I dæmonens hule", "VII. Simone Pouffiot griber ind".

Sejlskibet L'Anjou sejler fra Murmansk gennem Barentshavet med kurs mod Le Havre. I kahyt nr 18 finder vi en ung mand den lægestuderende Jerome Plumier. De møder et mærkeligt syn. Et skibsvrag højt tilvejrs på et isbjerg. På agterstavnen står "The Iceland Loafer". Næstkommanderende på L'Anjou, Jerome og seks sømænd klatrer op til vraget og finder besætningen frosset ihjel som om det er sket på et øjeblik. Den døde kaptajn sidder show more med et kort foran sig og peger på en bestemt position. Næppe har de otte mænd kaperet dette mærkelige fænomen før L'Anjou rammes af en eksplosion og synker med mand og mus. Efter at have drevet om med The Iceland Loafer vraget i flere uger og efter at tre af mændene er døde undervejs, bliver de overlevende fem mand, heriblandt Jerome, taget ombord på et hollandsk skib, der tager dem med til Amsterdam.
Jerome tager tilbage til Frankrig og opsøger sin onkel Louis-Ferdinand Chapoutier blot for at finde ud af at han er død for nylig og at begravelsen lige er slut. I kælderen på huset finder Jerome mærkelige maskiner og dyr. Dyrene er døde og er i flasker med formalinsprit. Men onklen var ikke interesseret i dyreforsøg, så Jerome undrer sig. Senere læser han i avisen at flere skibe har lidt samme skæbne som L'Anjou og at en ekspedition snart afsejler for om muligt at finde ud af hvad der foregår.
Han begiver sig til Brest for at se om han kan komme med. På togturen hører han et skud fra nabosalonen og det viser sig at være en gammel dame, som han også har set på kirkegården ved onklens begravelse. Hun har skudt en yngre mand og siger at det var ham, der var ude efter hende og råder Jerome til at gå tilbage til sin kupe. Hvilket han gør.
I Brest snakker han med en matros, der skal med på ekspeditionen, men gerne er fri, så Jerome bytter bare plads med ham.
Måske var matrosen den klogeste, for netop som skibet er nået til positionen udpeget af The Iceland Loafers døde kaptajn, eksploderer skibet og alle pånær Jerome dør.
Da Jerome vågner er hans onkel der og de er midt inde i et kunstigt isbjerg. Isbjerget kaldet Isens Dæmon er konstrueret af onklen Louis-Ferdinand Chapoutier og hans ven og partner Carlo Gelati. Carlo er et miskendt geni og har klumpfod og et noget uheldigt udseende. Både Chapoutier og Gelati vil tage hævn over en uforstående omverden og lade en grusom skæbne regne ned over verden fra isbjergets kanoner. For længe siden var det Simone Pouffiot der ville ødelægge verden og Chapoutier og Gelati ville frelse den. Nu er rollerne byttet om. Gelati lader Isens Dæmon skyde endnu et skib i sænk og via miniubåde og dykkere kan de plyndre vraget. Jerome synes at det er pragtfuldt og er helt på de to superskurkes side.
Desværre for vores tre skurkes planer har Simone Pouffiot sporet deres position og blokeret deres kanoner og ubådsudgange. Ikke engang deres superubåd Placodus kan de få ud. I stedet må de ty til "Flyvefisken" som er et amfibiefartøj, der kan både flyve, sejle og køre. De tre slipper væk idet de samtidigt sprænger Isens Dæmon i stumper og stykker og derved også afliver hele besætningen. Lønudbetalingen må blive stærkt forenklet.
Historien slutter med at de efter en rejse på tusinder af kilometer kommer til kælderindgangen hos en kineser Tsong Li Toung i Amazon-skoven. Her er planen at lave granater fyldt med sygdomme og lade dem ramme hele jorden. HA! HA! HA!

Jacques Tardi leger med mediet, men historien er godt nok meget tynd. En rig superskurk og hans venner vil ødelægge verden i stedet for at købe en penthouselejlighed et fedt sted og holde fest dagen lang. Men det bliver heldigvis forpurret af en anden rig superskurk og dennes venner, for de er pludseligt blevet gode.
Det lyder ikke som det bedste plot, vel? Men tegningerne er pæne nok, hvis man kan lide den slags. show less