Indeholder "Præsten i Vejlbye", "Marie", "Skytten paa Aunsberg", "Telse", "De tre Helligaftener", "Jøderne paa Hald".

"Præsten i Vejlbye" handler om den nyudnævnte herredsfoged og dommer Erik Sørensen. Han er opmærksom på ikke at komme i lommen på nogen, men han er nu interesseret i præstens datter og hun i ham. Præsten Søren Quist er lidt hidsig overfor en doven og upålidelig Niels Bruus, som han har i sin tjeneste. Dommeren synes at præsten bare skulle fyre Niels, men i stedet holder han på sit og vil have Niels til at bestille noget. Niels har en bror Morten, som dommeren har dømt imod i en sag om noget tørv, så Morten ser skævt til både præst og dommer. En dag kommer præsten for alvor op at skændes med Niels og slår ham med en spade og Niels stikker af. Uheldigvis for præsten er der ingen vidner og ingen har set Niels siden. Tværtimod har vidner set præsten grave noget ned i haven om natten og da herredsfogeden er nødt til at reagere på dette, så finder man et nedgravet lig på stedet. Præsten bliver arresteret. Der bliver holdt rettergang og han bliver fundet skyldig og kort efter henrettet. Enogtyve år senere bliver præsten i Aalsø opsøgt af en sølle mandsperson, der fortæller at han hedder Niels Bruus og har været ude af landet siden den dag, hvor hans bror Morten fik ham til at stikke udenlands og ikke vise sig i landet mere. Herredsfogeden dør kort efter og Niels Bruus bliver også kort efter fundet død udenfor Aalsø kirkkedør paa den salige Søren Qvists grav.
"Marie" handler om en stranding ved Vestkysten. Kun en enkelt overlever, en lille pige på ca et halvt år, og hverken skibets navn eller nationalitet kendes. Hun ligner lidt en Marie, der døde for en fjerdingår siden, så hun får lov at erstatte denne. Tredive år senere kommer fortælleren tilbage. Det er ikke gode nyheder han får. Marie voksede op og blev kærester med Jørgen og fik et barn, men de to måtte ikke få hinanden. Da de langt om længe fik lov, kom Jørgen på vej hjem til at gå i kviksandet og blev suget ned. Åhnej! vi finde ingen Ro i denne Verden, inden vi faar Spade og Skovl paakors oven over os.
"Skytten paa Aunsberg" er en sandfærdig (Den er det virkelig) Fortælling om en fransk adelsmand, Guillaume de Martonniére, der er endt som skytte - og med det nemmere navn Vilhelm - på godset Aunsberg. Han afslører en af de lokale som drabsmand. Han var egentlig forlovet med Mette Kjeldsdatter, stuepige på Aunsberg og hun var gravid. Men han kom også til at gøre en Karen gravid og for at slippe ud af klemmen arrangerede han en ulykke for hende. Guillaumes afsløring kostede drabsmanden hovedet og derfor følte Guillaume sig forpligtet til at gifte sig med Mette. Drabsmandens bror forvoldte til gengæld Guillaumes død og efter kort tid døde også barnet og Mette. En ret sørgelig historie, må man sige.
"Telse" handler om Telse Hansdatter og Reimer Vaget af Wimerstedt, to unge der elsker hinanden. De når at aftale at de skal giftes, men så udbryder der krig. Der var også andre bejlere, heriblandt Wolf Isebrand. Carsten Holm og Wolf Isebrand bliver sendt til Kong Hans for at se om en mindelig ordning kan findes. Kongen vil have skat og mulighed for at bygge tre borge, men det bliver afslået. Carsten Holm fortæller i enrum kongen detaljer om ditmarskens forsvarsplaner, men det er uklart om han er på den ene eller anden side. Eller måske bare på sin egen side. Kongens soldater og i særdeleshed fortroppen af lejesoldater går til angreb og myrder løs i den lille by Meldorp. Telse er blevet lokket til at lade sig vie til landets fane og dermed villigt offer i stedet for Reimers brud. Den 17 februar år 1500 angriber hovedstyrken ved Hemmingstedt. Den bliver imidlertid stoppet af kløgtigt placerede grøfter, kanonstykker og bønder med lange lanser og hellebarder. Det bliver en katastrofe for hæren og mange adelsfolk og soldater bliver liggende på valen. Fortroppens anfører Sleniz bliver stødt ned af sin hest og druknet i sin tunge rustning. Bønderne vinder en knusende sejr og Kong Hans trækker sig tilbage for at slikke sårene. Reimer får omstødt Telses nonneløfte, men mens han er på vej tilbage for at ægte hende, omkommer hun i en mordbrand foranstaltet af Carsten Holm, men uden at denne nogensinde bliver draget til ansvar. Mange år senere i 1559, da Ditmarsken endelig overgiver sig til Kong Hans arvtagere og aflægger ed til den danske konge, er Reimer Vaget en af de fem sognefogeder, en gammel ungkarl på 82 år.
"De tre Helligaftener" handler om påske, pinse og jul. Påskeaften kommer en fyr, der kalder sig Ole Brødløs, til Ib og spørger om ikke hans datter, Maren, er giftefærdig. Hun vil hellere giftet med en Sejer, men han har ingen penge. Herremanden er til at tale med, hvis han ellers lige kan finde nogle røvere, der hærger egnen for tiden. Både Sejer og Ma-Ibs har en dårlig helligaften ovenpå den snak. Pinseaften kommer Ole Brødløs igen og det er ovenpå en dag, hvor en baron først har stillet slibrige forslag til Maren og da hun afslog, så har løjet om hende til herremandens kone. Ole får også nej anden gang, men da han går, siger han at han ikke vil have nej tredje gang. Både Sejer og Ma-Ibs har en dårlig helligaften ovenpå den snak. Juleaften kommer røverne faktisk på "besøg" og Sejer får fat på dem og tilkaldt herremanden. Det koster røverne livet og Sejer og Ma-Ibs kan gifte sig, stifte familie og leve godt i mange, mange år.
"Jøderne paa Hald" handler om en ung mand på 21 år, Johan, der er søn af Amtsforvalter Jakob Brockman og har været bogholder hos van der Leete i Amsterdam. Jakob Brockman og den unge mands mor måtte ikke få hinanden, da de var af forskellig tro og Brockman har brugt mange penge på at få sønnen hjem igen fra Amsterdam. Sønnen har ladet sig mure inde i kælderen for at det skal se ud som om det er ham, der har taget pengene. Imens har Brockman forladt herregården for at skaffe penge, men han kommer ikke hjem. I Amsterdam har Johan forelsket sig i en ung jødinde, Sulamith og det er netop til nogle hollandske jøder, Joseph og Samuel Lima, at kongen har pantsat herregården eller slottet Hald. Johan finder en skjult udgang fra sit fængsel og følger i det skjulte lidt med i hvad der foregår på godset. Fra sit skjul ser han Samuel løbe på skøjter på søen og falde igennem. Johan redder Samuel, men bliver selv våd og forkommen, så han bliver taget med indenfor og plejet. Så løser alting sig op. Der er kommet brev og penge fra faderen, som også har fundet sin kæreste igen efter 20 års søgen og de har giftet sig og alle jøderne bliver kristne og Johan får Sulamith til kone. Ren sødsuppe og helt usandsynligt.

"Præsten i Vejlbye" har mange gode overvejelser om retssikkerhed og dødsstraf. "Skytten fra Aunsberg" har overvejelser om ansvar og desuden en lidt underspillet humor, selv om historien ikke er munter.
"Telse" har slaget ved Hemmingstedt år 1500 som baggrund og skildrer krigens grusomhed. Selve Reimer og Telse temaet er konstrueret og søgt.
"Jøderne på Hald" er noget konstrueret sludder, men det er rigtigt nok at en jødisk bankier, Duarte de Limma, lånte Frederik III mange penge. Efter Duartes død overtog sønnerne Jacob Isaac og Samuel de Limma tilgodehavendet der i 1661 var på 334.901 rigsdaler, en ret astronomisk sum. De får fæstningen Dansborg i Ostindien med tilliggende distrikter for 80.000 rigsdaler, pant i toldindtægterne fra Kolding, Ribe og Ålborg (34.000 rigsdaler om året) og skøde på krongodset Hald for resten af pengene og i 1665 erklærer de at kongen og de er kvit. Men det er hårdt arbejde at få penge ud af godset. Jacob dør i 1670 og Samuel i 1687. Hans enke Rachel sidder nu med 4 børn og skal have enderne til at nå sammen. Hun ender med at give op og sælger godset til Gregers Daa, der senere bliver dræbt i krigen.
Novellen er ikke ret god, men i det mindste uden fims af jødehad. ( )