Martin Andersen Nexø (1869–1954)

I read only volume I ("Boyhood"); there are three more to go; apparently a masterpiece and classic of Danish fiction. I enjoyed it enormously. The whole set covers Pelle's life through his adulthood, beginning with him as an 8-year-old Swedish immigrant to Denmark with his aging father, a widower, in 1877. Wonderful writing; very evocative of a time and place...apparently the whole work takes him through adulthood as a champion of the working classes. I am looking forward to reading the next show more volume but then I'm stuck. Tiina Nunnally (and her husband Steven Murray) translated the first two and stopped; I suspect it has to do with the Fjord Press that they started (publishing classic Scandinavian fiction) and that sadly then went bust. Murray died in 2018, I think, though Nunnally is still active and around 68 or so. Maybe I should writer her a fan letter and ask her to complete the work.... show less

"They can do what they like with folks like us. I suppose we should be thankful for being allowed to live"
By sally tarbox on 8 October 2017
Format: Kindle Edition
"They can do what they like with folks like us. I suppose we should be thankful for being allowed to live"
By sally tarbox on 7 Oct. 2017
Format: Kindle Edition
Written in the early part of 20th century, this novel tells the life of an unfortunate child brought up in adverse circumstances.
The illegitimate daughter of a single girl show more living at home, Ditte is burdened from the start. And when her mother shows no interest in the baby and moves away, Ditte is given a poor - but loving- home by her grandparents.
But as the years pass and adversity strikes, Ditte finds herself once more with her cruel mother - now married and with a family. But tensions remain, in particular the whereabouts of a sum of money paid to the grandparents by Ditte's natural father to get out of marriage...
This could have been a sentimental almost-Victorian tale - with chapters entitled 'Little Mother Ditte' and 'Rain and Sunshine', one almost expects it. However it's a powerful and beautifully written narrative; in style it's reminiscent of other Nordic authors of the time like Knut Hamsun and Halldor Laxness. show less

A long novel about Pelle, from boyhood to adulthood

"Ditte var næppe udset til at fordreje Hodet paa nogen Mand. Det skønneste ved hende var fremdeles Hjærtet - og det er ikke i Kurs. Derfor har Naturen viseligt sørget for at det er gæmt godt af Vejen."

En uægte og uønsket lille solstråles begyndende liv foldes ud i det laveste lag af samfundet i starten af 1900-tallet.

Martin Andersen Nexø gør et hæderligt stykke arbejde i at opbygge sine karakterer og den verden de færdes i. De forskellige lokationer vi besøger hives enkeltvis op show more på et lærred og bliver nøje etableret og behandlet. Hvert et "lærred" føles anderledes fra det forrige som historien skrider frem og virker derfor også som kapitler i sig selv. Hovedkarakteren er ikke den eneste der modtager en grundig udpensling. Der bliver også brugt en god mængde tid på at opbygge faren, og det betaler sig virkelig! Forholdet mellem Ditte og hendes far er så godt opbygget at man nærmest selv føler både fraværet og trygheden som Ditte også føler det. Nogle gange bliver hun tilnærmelsesvis også brugt som et instrument af forfatteren til at få selv de mindste karakterer til at virke personlige gennem Dittes nærvær til andre mennesker.
Der er masser af elendighed hos de personer vi følger i bogen, og de gennemgår også en vis uretfærdighed. At sige de bor under kummerlige forhold ville næsten være for pænt at sige. Men til trods for det, er der også sjove øjeblikke der trækker smil frem, samt kærlige øjeblikke der rykker i hjertestrengene. Til fælles stikker de ud som brudstykker af noget skønt i tilværelsen, og beriger virkelig læsningen. Det får også en til at tænke på, hvordan vi lever nu til dags. Nexø formår også at krydre teksten med sit billedsprog med en gedigen effekt, som at han elegant stryger en omgang guldstøv ind over sine sætninger.

„Du faar aldrig Gevinst, du!” sagde Bedste - „for du er en Uægte, og de arver ikke.” „Saa arver de bare heller ikke det daarlige,” svarede Ditte og nikkede afgørende; hun hade tidlig vidst at trøste sig.

Undervejs var jeg nødsaget til at slå en del ord op. Som årene er skredet frem er jeg godt nok blevet dårlig til det gamle danske og ikke holdt det ved lige. Det er dog ikke noget der gjorde læseoplevelsen i sig selv ringere - jo mere jeg læste af Dittes historie, jo mere opslugt og engageret blev jeg.
En lille tørn i siden var dog, at kapitlerne har en titel. Og det blev til en tørn af den simple grund, at nogle kapitlers handling bliver spoleret i titlen, hvor det værste tilfælde omhandler en karakters død. Det er langt fra alle kapitler det sker i, men jeg ville gerne have været det foruden.

Denne første del af "Ditte Menneskebarn" er en gribende fortælling, og den får virkelig lagt op til det sidste bind, da lille Ditte bliver udsat for en kæmpe omvæltning - endnu én - som de sidste sider svajer mod venstre. Det er svært ikke at blive forventningsfuld, men man gruer også for der mon kommer til at ske. show less