Niels E. Nielsen (1924–1993)

Europa, 1979
En ung videnskabsmand, den 35 årige Howard Smith, er fysiker og nobelpristager. Han forsker i grundstofforvandlinger og har fundet et nyt stof, soralium. Hans chef, dr Corcran, tilkalder ham for at drøfte en sag med hærchefen Wreta. Tredje verdenskrig har været brudt ud i fire dage, men Howard har ikke fulgt med. Det startede med at New York den 13 august blev udslettet af en brintbombe på en ti-tolv megatons droppet fra en af de russiske rumstationer. Begge parter i show more konflikten har i årevis ført en skyggekrig med atomvåben og rumstationer i kredsløb tæt på jorden.
Thorium motorer og elektronhjerner har gjort alt dette muligt, men i stedet for at bruge teknikken til fælles bedste er det blevet brugt på ufred og skyggekrig. Krigen går ikke godt for vestmagterne og Wreta beder Howard om at udnytte soraliummet til at lave en superbombe om muligt. Det gør Howard så og otte tyve-grams soralium bomber bliver fremstillet af robotfabrikkerne på ni dage.
Fra en rumstation følger Howard og Wreta at kosmosgeneral Pieter du Plessis udløser bomberne og et radioaktivt helvede bliver en spærrezone som resterne af de røde tropper ikke kan overskride. Wretas eneste søn dør også i eksplosionerne og Howard føler at alt er sort i sort. Howard vælger at udforske Europas radioaktive ørken i stedet for at arbejde videre med soralium.
Han får en blytank at køre i og kører indtil han kører galt og reaktoren i tanken smelter ned. Han har en dragt af blysilke og en geigertæller med og kommer frem til en lille oase Snefaner, som på forunderlig vis er undgået den radioaktive hærgen. Han er døden nær, men bliver plejet af en ung kvinde Wallis Langkofel, som er eneste overlevende i byen. De finder sammen og hun bliver gravid selv om der er ganske radioaktivt omkring dem og han har fået en næsten dødelig dosis.
To andre overlevere dukker op, Alfred Feldbusch og Ion Pacrali. Feldbusch har en fortid som reaktortekniker og har en lille mesonpistol med. Udenfor i den radioaktive ødemark skyder store blege ukrudsplanter i overstørrelse frem. Hvad mon med dyrene?
Deres kat får killinger, men de ligner mere krybdyr end katte. Wallis er ikke just begejstret. De har heldigvis blysilkedragter til at beskytte mod stråling og alphasalve til at smøre på strålingssår. Wallis drømmer at en rumsoldat falder mod jorden fra rumstationen og det ser virkeligt ud til at ske. Noget falder ned og lander et stykke væk. Ion og Howard drager ud for at se hvad det var. De støder i bladlus på 30 cm og myrer på halvanden meters længde. De finder rumkapslen, hvilket er nemt fordi strålingen har fået den til at lyse. Piloten viser sig at være i live og at være Pieter du Plessis, som har haft det moralsk skidt siden han kastede S-bomberne, men har fundet trøst og hvile i bibelen. De kæmper sig tilbage til Wallis, der også har fået besøg af kæmpemyrerne. Men en hel del besvær nedkæmper de myrerne og får på et hektisk døgn lavet et strømførende hegn om hele grunden. Wallis føder og Plessis er overbevist om at det er den nye tids messias, der er født, men barnet er vanskabt og de diskuterer en hel del inden de lader det leve. Det bliver døbt Adam.
Adam er selvfølgelig et geni og vokser lynhurtigt til samme størrelse som en tolv-årig. Pieter prøver at ofre ham, men han er immun overfor stråling. Til gengæld ofrer han sig selv og tager Pieter med i en reaktornedsmeltning.
De andre kan drage ud i verden og starte menneskeracen på ny for Adam løste også lige problemet med at styre radioaktivitet inden han døde.

Bogen handler blandt andet om dilemmaet om man skal være med til at udvikle grusomme våben, når nu det er til brug mod en grusom fjende. Den diskussion er relevant nok. Niels E. Nielsen skriver fantasy forklædt som science fiction for jeg tror ikke på blysilkedragter, der tager al stråling og salve, der helbreder stråleskader osv. show less

USA, 1991
Amerika har fået en sort præsident, der hedder Abramham Grey. Russernes leder hedder Ilja Rothstein, kaldet Koba. Med kinesernes leder Hsu-Gung Sheng på sidelinjen som ufredsanstifter er russerne og amerikanerne kommet i krig. De udveksler atomvåben, men på relativt lavt niveau, men klart optrappende. I starten af bogen bomber russerne New York og rammer med 4 brintbomber fra en SS21. En fordrukken læge McGleann, en havneluder Fanny Sparks, en desertør Max Otis og en tv-helt show more Rock van Wrede overlever og slutter sig sammen som gruppe Lilleput og beslutter sig for at forsøge at sætte en stopper for galskaben.
Lægen er helt med på at hver og en af dem har fået for stor en dosis til at overleve ret længe, så de har jo intet at tabe. Han fatter en helt fantastisk plan om at kidnappe både den amerikanske og den russiske leder og tvinge dem til at stoppe legen, inden kloden er helt ødelagt.
Der er millioner af døde i New York, så ved at shoppe lidt rundt i forstæderne hjulpet af en telefonbog, finder de både en bil og legitimationspapirer, der kan bruges i forsøget på at fuppe sig igennem til præsidenten. Som skjult våben har de nitroglycerin gemt i lægetasken. McGleann har også snuppet et meget dyrt medikament kaldet AR, som kan hjælpe lidt på helbredet uden dog at udvirke mirakler.
De bluffer og kæmper sig igennem småbyer på vejen fra New York til Washington DC og kommer faktisk helt ind til præsident Grey og hans samlede sikkerhedsudvalg. Faktisk er Fanny allerede gennemskuet af vicepræsidenten, for han har haft en affære med Isolde van Doren, som Fanny har valgt som falsk identitet, men han lader dem alligevel slippe igennem. Max ofrer sig og går udenfor og demonstrerer nitroglycerinens effekt.
Grey øjner en lille mulighed for at slippe for at sætte kloden i brand og går med på lilleputternes plan. Han stopper for amerikanske angreb og flyver sammen med hele sin stab til Rusland og mødes med Koba ved Yalping Ner basen. De tre lilleputter er med og Fanny charmerer vicepræsident John W. Murfree.
De når uskadte til Rusland og modtages standsmæssigt af Koba og hans kone Nadezhda Ozerov. Hjemme i USA er det forsvarsministeren Ellery Cullen, der holder skansen. Som i Washington koster det en af gruppen livet at demonstrere nitroglycerinens farlighed.
Kineserne har forsøgt at angribe Rusland, men er blevet bombet grundigt tilbage. Grey og Koba har svært ved at enes om at slutte krigen, men Fanny kommer med et forslag, de accepterer. Fredsdividenden skal styres af et lille råd af folk, der har været fattiglæger i mindst tyve år. Og udvælges som dem, der har flest ubetalte regninger.

Den her bog er noget så sjældent som en postapokalyptisk slapstickkomedie. Først bombes New York til slagger og så dratter et fly ned og Rock van Wrede overlever som den eneste. Havneluderen Fanny er i starten af løbebanen og kan stadig se pæn og charmerende ud og Max Otis har været seniorsergent længe nok til at kunne spille rollen som skarp oberst fra marinekorpset. Dvs et dreamteam sendt ud på mission impossible. show less

Jorden, år 2100
Gorman McClain er høvding for en flok cracks, der som overlevende fra en atomkrig, hutler sig igennem med landbrug på ca 1900-tals stadet. En eller anden har i en gammel bog fundet en opskrift på at bygge en radiosender og har fået sendt en besked til Mars, hvor en koloni i Nirgal Vallis også lige akkurat har klaret sig selv siden krigen. Marskolonien der er vokset til ca 4000 indbyggere, ombygger to gamle rumskibe og sender dem til Jorden med en gammel rumfragter Sefar. show more Rumskibene er døbt Karan og Nebo efter steder i bibelen, for marskoloniens leder i de første år var bibelstærk. De to rumskibe har hver en besætning på 6 mand og har gjort rejsen på to uger. Karan ledes af Samuel Ross. De øvrige er Joab Drake, Jonathan, den kvindelige læge og tandlæge Tlamar Servais, Rufus Sands og Larry d'Avray.
Nebo lander i Europa og finder kun en koloni af kannibaldværge, Kobold'er. Dværgene overfalder endda Nebo-folkene. En af dem undslipper dødeligt såret og udsletter i flugten alle de onde dværge, inden han styrer Nebo til en nødlanding nær Karan. Landingen ødelægger Nebo og viser også Crack-stammen at Marsfolkene er sårbare. Tlamar har ellers gjort gode gerninger med lægetaske og udtrækkertang, men nu bliver hun en dag overfaldet og voldtaget. Karan kan påkalde ildstøtte fra Sefar, hvilket en flok kloulve allerede har fået at føle, men afstraffelsen af de to voldtægtsmænd, Zack og Hiner, tager Crack-kvinderne sig af. Kastration og henrettelse.
Nær Cracks landsby Jims Creek er to andre kolonier Fancy Gap og Yellow Springs. Tilsammen er der ca 275 mennesker. Samuel Ross, der er tip-tip-oldebarn af marskoloniens grundlægger, er blevet sat i spidsen for "Operation Barmhjertighed", der går ud på at tage alle Cracks med tilbage til Mars. Det er disse dog ikke indstillede på og det lykkes dem med gidseltagning og et ganske udspekuleret trick at sprænge det store rumskib Sefar i luften.
Samuel indser at det var en dum ide at tage Cracks med hjem. Det lille rumskib Karan kan måske presses til at flyve til Mars og den chance tager de seks og Grunt, som er den eneste Crack, der har dannet venskab med marsboerne.
De tager lidt planter med fra Jorden og har et fromt håb om at de kan bruges på Mars.

Historien er nogenlunde troværdig, selv om der lige er tilsat et mirakelraketdrev (en Moore reaktor med kold kerneenergi), et mirakelbedøvelsesvåben og endelig antigravitation, så rumskibet kan lande uden at blive smadret. Marskolonien med bibeltro frelsere med laservåben taber til landsbybeboerne, der har små armbrøstpistoler, men til gengæld er drevne i overlevelse.
Men historien om helten, der drager til verdens ende for at indse at han har taget fejl og så vender hjem, har vi ligesom hørt før. show less

Jorden, ca 2092
Et firs milliarder dollars dyrt og meget avanceret rumfartøj Sothis styret af en intelligent computer, en mentamat IV, kaldet Kronos, vender tilbage til Jorden efter en tur til Sirius (dronningestjernen, Canis Major, eller Sothis som ægypterne kaldte den). Rumfartøjet var et sats fra firmaet Global Energy. Ombord var tre mand, men kun en vender tilbage, negeren Elijah Grant-Lee. Den ene af de andre, Tseng, døde på planeten New Haven ved Sirius og den anden Jacov Kuzmin show more på vej hjem. Elijah er ikke ret begejstret for at skulle fortælle om udbyttet af turen til GE's bestyrelse, men hans bekymringer er kun lige begyndt, for Jorden er hærget af miljøødelæggelser af kolosalt omfang.
Elijah har fået lidt sære kræfter på New Heaven, så han kan hele sine egne sår og lave lignende små mirakler. Kronos tester ham lidt inden de kommer tæt på solsystemet og smadrer hans ene hånd, så han er nødt til selv at hele den, men det går fint.
Elijah tænker 'hvor slemt kan det være?' og lander på Jorden nær Paris. Han træder lige ud i en sandstorm som ser ud til at være permanent og har slebet alt ned. Han farer hurtigt vild og er ved at dø af udmattelse, da han bliver overfaldet af et kobbel ulveagtige rovdyr. De bliver til gengæld selv overfaldet af nogle små gnomagtige mennesker, der også tager ham med som bytte formentlig for at spise ham. Det lykkes ham at få en slåskamp i stand med lederen Hvam og undervejs finder gruppen ud af at Elijah er god til at læge brandsår. Det er værdifuldt nok til at han bliver i gruppen i stedet for at blive spist. Han slår sig sammen med en pige med hareskår, der hedder Svee, vistnok som en efterligning af lyden, når hun trækker luft ind gennem den deforme mund. Den her slags mennesker kaldes okier og er en slags nomaderøverbander til forskel fra gammelboerne, der har forskanset sig i forholdsvis sikre områder og stadig har lidt styr på at bruge gammel teknik. I et raid mod en by bliver Elijah overrasket af nogle ret intelligente rotter, der piner ham til at hjælpe sig. Nogle måneder senere lykkes det Elijah at flygte ved at bruge en slags mental chokbølge mod rotterne. Han kommer væk fra en anden rottefange Emael, der har fortalt om sine eksperimenter med at stoppe erosion og vandfordampning ved at plante hårdføre planter som vejpileurt. Elijah finder tilbage til okiflokken og opdager at Svee stadig er i live og forresten gravid med Elijahs barn. Elijah overtager flokken ved at slå Hvam ihjel i tvekamp og leder dem ud i en søgen efter Emael og det landingsfartøj han kom i. Elijahs plan er at stikke af fra det hele og sammen med Kronos at drage ud mod det uendelige univers.
Imidlertid er både Elijah og Svee og resten af flokken ved at gå til af sult og tørst, inden de finder Emael. Det lykkes dog, men Svee dør under fødslen og Emael forløser barnet med et noget brutalt kejsersnit.
Til gengæld slår okierne Emael ihjel, hvorefter Elijah bruger sit trick med en mental chokbølge mod dem og i stedet overtager styringen med Emaels flok. Hans ide om at stikke af med Sothis bliver skrinlagt for i stedet at blive afløst af en plan om at plante nye skove.

Forfatteren beskriver rimeligt overbevisende rumfartøjet og hvordan det bruger "tachyon-knipper" til at bevæge sig ud i nulrummet og futte til Sirius og tilbage uden at bryde alt for mange naturlove.
Resten af historien er en slags road-movie, hvor Elijah finder sig selv i en brutal verden og ender med at finde meningen med det hele: plant nye skove.
Historien er en slags rip-van-winkle tilsat miljøkatastrofe. Det er svært at tro på at der kan ske så store menneskeskabte miljøødelæggelser på 70 år, men hvis man køber den præmis, så er det så meget desto sværere at tro på at man kan gøre noget ved det ved at plante lidt skov. Men det kan man måske heller ikke?

Bogen er faktisk glimrende. show less