Søren Ulrik Thomsen

Jeg læste Thomsens første digtsamling, City Slang, tidligere i år, og nu har jeg så fået læst hans seneste værk, der udkom i 2011. Kontrasten er tydelig: Thomsen er gået fra den unge mands fascination af det hurtige storbyliv, til den midaldrende mands eftertænksomhed.

Det er livets store spørgsmål, der præger Rystet spejl. Døden som det grundvilkår, der giver livet mening. Erkendelsen af, at livet går. Fascinationen af den verden, vi lever i. Men det er tematikker, der show more behandles modent og eftertænksomt. Det er ikke forfærdeligt, at tiden passerer og at vi bliver ældre, men man kan stadig overraskes over, at det sker:

”… går jeg en tur i den moderne verden
hvis uforståelighed er banal
sammenlignet med at krydse grænsen
fra det selvfølgelige ved at være til
til det mærkelige i ikke at være død.” (s. 22)

Det mest tankevækkende er en grundlæggende glæde ved det konkrete på bekostning af længslen efter det, som kunne have været: Skønheden i naturen, det mærkelige og dragende billede af en rusten grønthøster mod horisonten, og først og fremmest ægtheden i det liv som faktisk er levet.

”Men dagen i dag var ikke ’måske’
den var der
og så var den væk.
Derfor var dagen i dag den bedste.” (s. 19)

Søren Ulrik Thomsen er blevet ældre, men han har stadig en fantastisk sans for rytme og billeder. Rystet spejl vil blive stående i dansk litteratur i mange år, så hvis du kun vil læse en digtsamling i år – så læs den. show less

Da jeg gik i gymnasiet læste vi et par digte fra City Slang, men det var Lone Hørslevs Sorg og Camping, der gav mig lyst til at læse dem igen. Det var godt, for Thomsens fornemmelse for sprog er en fornøjelse.

City Slang består af prægnante digte – fra fire-fem linjer til godt en side – der fokuserer på sanseoplevelser, kropslighed og byens inciterende rytme og mønster. Man er aldrig i tvivl om, at digtene er skrevet i og handler om den by, der har draget Thomsen til sig. Byens show more landskab og farver – det var især vintermørke jeg fornemmede – træder frem, men det er først og fremmest byens mennesker, der optager ham.

Her fra digtet ’Sus’:

”Over baggårdens slugt:
Draken, Mirage.
Biler bag muren.
…
Her i min krop;
blodet i årerne
Her bag øjnene:
Drømmen”

City Slangs rytmiske digte og regnvåde storbybilleder skal du ikke snyde dig selv for. show less

Jeg har mest læst Søren Ulrik Thomsens digte, men han har også udgivet en del prosa, bl.a. dette essay fra 2021. I 1972 flyttede familien fra Stevns til København, og teksten har fået titel efter den adresse, hvor han tilbragte et afgørende år i sit liv.

Essayet beskæftiger sig med to temaer: For det første handler det om overgangen fra ung til voksen, for flytningen faldt på et vigtigt tidspunkt i Thomsens liv. Selvom han fastholdt kontakten til venner og familie i Store Heddinge, show more så var tilværelsen i storbyen en befrielse, og han har lige siden været københavner om en hals.

Men han diskuterer også fænomenet på et mere principielt plan, og han fremlægger den tese, at ALLE mennesker har sådan et omdrejningspunkt i deres tilværelse, og at de ret hurtigt kan identificere tid og sted for deres vendepunkt. Argumentationen er ikke videre overbevisende, selvom det tydeligvis har været tilfældet for forfatteren selv.

Det andet tema handler om forholdet til hans mor, der på det tidspunkt led af en alvorlig depression. Hun vandrede ind og ud af psykiatriske afdelinger, og det forhold kastede selvfølgelig en stærk skygge over en søn, der samtidig var i gang med at gøre sig fri og finde sin egen vej. Måske var det derfor, at opholdet i Store Kongensgade kun blev på et år, inden turen gik videre til alenetilværelsen i et klubværelse.

Den personlige relation til moderen er omdrejningspunktet, men teksten er også et vægtigt indlæg i debatten om psykisk sygdom. For Thomsen bygger psykiatriens brug af psykofarmaka og elektrochok på en forkert vurdering af sammenhængen mellem krop og sjæl. Han anerkender ikke, at psykisk sygdom skyldes fejl i kemiske balancer, der så kan rettes op med medicin. I stedet peger han på sproget og samtalen som den afgørende forudsætning for at forstå, hvad der sker i sindet. Det er derfor helt logisk, at han slår et passioneret slag for psykoanalysen og samtaleterapien, der i dag er lidt ugleset. Han konstaterer da også, at det efter år med fejlslagen medicinering var terapi, der fik moderen så grundigt ud af depressionen, at hun aldrig siden fik tilbagefald.

Store Kongensgade 23 er en refleksion over et ungt menneskes opvækst og forholdet til en mor, der havde sit eget at slås med. Det forhold er i sig selv interessant, og det er overvejelserne om psykiatriens og psykoanalysens rolle i samfundet også. Sproget er åbent og levende, men coming-of-age delen fangede mig ikke rigtigt. show less

Købt ved arrangement med forskellige forfattere i Gydendals gård, 26. september 2021. Jeg overværede talks med Kim Leine og Søren Ulrik Thomsen. Købte bogen på stedet, og fik den signeret af SUT.
"26. september 2021
Til Tonny
med alle gode hilsner
fra Søren Ulrik Thomsen"
Nævnte for ham, at jeg også havde gået på Sølvgades Skole. Han spurgte hvornår, og jeg svarede i begyndelsen af 70'erne. Jeg ønskede ham tillykke med bogen og han takkede.

Nu har jeg så læst den lille essay-bog show more færdig. Den er godt skrevet, det er fængende læsning, det er interessant indhold. Jeg forstår forfatteren i hans trang til at beskrive og fortælle om morens liv og den sygdom, der lagde sig over hende og familien. Og adressen Store Kongensgade 23, fjerde. Jeg forstår det. Men det er også i overkanten med den store andel af de få sider, der nævner behandlingsformer (læs: mislykkede), behandlingssteder og hele sektoren, der her er mere syg end sund. Og de udførlige beskrivelser af medicintyper. Desværre, jeg synes det bliver for meget og for omstændigt, men jo nok nødvendigt for forfatteren. Skærer man nogle, bare en smule af disse elementer fra, er det for mig en stor læseoplevelse. Tak for det, SUT. show less