Den tolvte rytter

I anden del af Vanille-trilogien træder den voksne fortæller i baggrunden, for hvor første bind handlede om hans barndom og lidt om den eventyrlystne onkel Viggo, så er fokus denne gang flyttet til slægtens tidlige historie.

Omdrejningspunktet er den spanske soldat Gomez, der kom til Koldinghus med de spanske tropper under Napoleonskrigene og blev stamfader til slægten. Eller rettere: stamfader til den danske del af slægten, for i virkeligheden er han fra Mexiko. Han har rødder tilbage til spaniernes erobring og bærer endda et dokument på et gammelt indiansk sprog med sig.

Gomez bliver fader til to og havner – ganske fortjent – i tugthuset. Bogen følger de to spor blandt Roskildes fattige og hos den danske landadel, hvor show more det spanske blod uvægerligt viser sin virkning i iltre temperamenter og uregerlig eventyrlyst. (Faktisk er der tit noget sært fatalistisk over den magiske realisme: De særlige evner går altid i arv og lægger sig som en elitær men alligevel ufrivillig skæbne over de udvalgte, der stort set ingen kontrol har over retningen i deres eget liv.)

I romanen bliver den lille historie repræsenteret af fortælleren og den ganske almindelige provinsby Roskilde, der igen er udgangspunkt for den store fortælling om en verden, hvor alting er bundet sammen på kryds og på tværs, og hvor eventyret venter lige uden for døren eller i fortidens støvede afkroge.

Som sådan er bogen fuld af røverhistorier og slående karakterer, men den greb mig alligevel aldrig så stærkt som Vanillepigen. Karakteristisk nok blev jeg først rigtig optaget af bogens sidste del, hvor vi hører om forfatterens ungdomsforelskelse. Jeg håber Michael vender tilbage til fortællerens egen historie i tredje bind, for den har hele tiden været det mest interessante. show less