Jørn Riel (1931–2023)

Très bien écrit, on se croirait dans les étendues glacées du Groenland. Dommage que ça manque d'humour.

Not sure about the audience for this one. It's 110 pages with full color illustrations but it's a 5.5 reading level with more challenging vocabulary. That said, it was a good read.

Indeholder "Imaka", "Historien om en fløjte", "Tanker vedrørende kunsten at føre hunde", "Åndemaning", "Pedersen - Polarhelt", "Palarssuaq", "Line Up", "Etusuiaq", "Værdighed", "Røjserne", "Lee Woo Wongs Resthouse", "Dumm er død".

"Imaka" handler om en der dør med et lille smil om munden, mens hundene er ved at trække hans slæde læsset med storfangst ind til hans hus.
"Historien om en fløjte" handler om en fløjte, der havner i gabet på en isbjørn, så det fløjter, når den show more puster ud. En fanger skyder den uden at kende historien og undres og harmes meget over bjørnens fløjteri.
"Tanker vedrørende kunsten at føre hunde" handler om slædehunde, hvordan man bliver prakket hunde på, kuede hunde, blinde hunde, øreløse og uden tænder. Så skal man lære at bruge en pisk. Bare mere prøve. Førerhunden, basen, parringer og at rede frosne skagler ud med fingre og tænder, efter at have fodret med sælspæk, der giver hundene tyndskid.
"Åndemaning" handler om at mane en revne frem i storisen, så forsyningsbåden Polarlys kan komme frem med de længe ventede handelsvarer som petroleum og patroner.
"Pedersen - Polarhelt" handler om Pedersen, der en dag dukker op ved fortælleren i Småland og fortæller om en årelang tur med slædehunde for at bringe et kaffestel med blå kant til sin forlovede. Der i mellemtiden er blevet gift og har fået tre børn.
"Palarssuaq" handler om en tur fra Julianehåb til Narssarssuaq. Fortælleren køber en båd af tømrermester Hansen (der køber bøger i metermål og saver dem til, så de passer i reolerne). Båden hedder Palarssuaq "Den meget Slemme" og har lidt problemer med både motor, kompas og stabilitet, så en student Egeblad er kærkommen som medhjælp på turen. Han er ikke nogen ørn til at sejle, så det går lidt skidt, men de når da frem og fortælleren sælger båden videre til Egeblad. Hansen har den stadig forsikret til fuld pris og da Egeblad en måneds tid senere totalforliser den, er alle glade.
"Line Up" handler om Kista, der er kivfak ved fortælleren. Hun er 18 år og køn på en lidt terrængående måde. Hun bliver gravid efter en gang pumpemik eller "kujangnek" som det hedder på grønlandsk. Hun kan udpege elleve at thulebasens folk som mulige barnefædre og får tildelt børnepenge efter amerikanske forhold, hvilket gør hende til en eftertragtet brud, der omgående bliver afsat.
"Etusuiaq" handler om en gammel mand fra Frobisher Bay. Hans datter lever alene og har to små kønne piger, der er i pleje ved Etusuiaqs søster og hendes mand. Datteren var godt gift i Igloovik med en god fanger, men lægen fra Health Service bestemte at der var børn nok i byen og fik hende steriliseret. Så kunne hun jo ikke føde en søn til manden og derfor skiltes deres veje og både hun og de to små piger der før var "så glade som snespurve" lider under det.
"Værdighed" handler om fortællerens ophold på New Guinea, eller Vest Irian. Han bor ved Baliem Valley og kommer ret tæt på Waellee, der går rundt i ikke ret meget tøj men dog har et penisfoderal på. For at opnå værdighed må fortælleren smide tøjet og skifte til samme kostume. Så får han lov at købe en gris, så der kan holdes fest. Folket (dvs mændene) er stolte og har ikke tænkt sig at ændre livsstilen, men de kan godt mærke presset fra de hvide og brune, der er kommet til landet. Så en dag vil de styre mod højlandet for at søge beskyttelse mod vor tid.
"Røjserne" handler om fortællerens yngre dage under krigen, hvor et par gummistøvler var en stor skat. Han var heldig at få dem i god tid, så han kunne tjene på at leje dem ud til nabosønnen. Og til jul fik nabosønnen selv gummistøvler og fortælleren fik fedtlæderstøvler, så det stod lige for lige, hvilket jo er godt når venskab skal holdes. Historien kommer fortælleren i tanke om, da han en dag er blevet bænket ved siden af en 100-årig mumie med meget store fødder.
"Lee Woo Wongs Resthouse" handler om en meget overvægtig mand Albatrossen, der har haft en gadepige på besøg, mens konen kortvarigt er ude at rejse. Da hun uventet kommer tilbage, smutter Lee Wong Wong ned og opholder hende, mens pigen bliver sluset ud og sengen redt. Det hele handler om ikke at tabe ansigt, for konen ved udmærket hvad der foregår.
"Dumm er død" handler om Dumm, som var Damms bror og Damm ejede D. J. Bar i Soi Cowboy. Fortælleren bidrager pænt til indsamlingen af penge til en lejemorder, der kan dræbe ham, der dræbte Dumm. Og højtideligheden og ligbrændingen går også godt og efter planen.

Ganske morsomme og lærerige historier, hvor Etusuiaq er sørgelig og giver kuldegysninger. Sterilisering uden samtykke spøger alvorligt i Danmarks fortid som kolonimagt i Grønland. show less

Hvem ville tro, at ti noveller om en flok fangstmænd i Nordøstgrønland ville være så underholdende?

Jørn Riel har strikket 180 letlæselige sider sammen med et sprog der er lige ud af landevejen, og med masser af morsomme vendinger i sine fortællinger. Vi følger de samme løjerlige skikkelser der skiftevis får en tur i rampelyset hvor humor og brændevin nærmest virker som livsnødvendigheder. En af de sjovere og absurde skrøner, En festlig begravelse, mindede mig om de historier show more der florerer omkring John Barrymore. Det er dog også her, at sammenholdet mellem gutterne viser sig stærkt når det kommer til stykket til trods for de forskelligheder de nu engang har. Men bag alt gøglen ligger der dog også brudstykker af noget, af dybere karakter. På den tragiske side er der isolationen og den intense indflydelse den kan have på et menneske. Og så er der Herbert, der bor i en ussel trækasse der er så utæt at det stryger ind med sne når det blæser. På en tur med sin kompagnon hvor de ser huset fra en distance sættes det hele dog i perspektiv. Deres hjem er ikke bare fire vægge med et låg på men et virkeligt hjem der, som Herbert siger det, "rummer vore tanker og følelser og længsler." Det var et lidt overraskende, men også kærkomment indskud. Det var tankevækkende, at man under så ekstreme forhold alligevel rummer sådan en ydmyghed og at man tager til takke med hvad man har. Det står i skarp kontrast til de jammerlige småproblemer vi har nu til dags.

"Greven nikkede drukkent. Der var jo nok noget om snakken. For så vidt han vidste, så kom netop kartoflen fra Amerika lige som tyggegummi og syfilis."

"Den kolde jomfru og andre skrøner" var noget af en positiv overraskelse for et tilfældigt loppefund at være. Vurderingen får lige præcis et lille nøk opad fordi jeg undervejs grinte og smilte bredt op til flere gange. Og skulle muligheden byde sig igen, så tager jeg gerne til takke med en håndfuld skrøner til fra Jørn Riels pen. show less