James G. March (1928–2018)

This seems like a good guide to decision theory, although I haven't read any other books in this field. The author mentions that this book is based on his lectures and I think the book clearly reflects that. There's not a lot of sustained and elaborate argument, it's more like a collection of bullet lists with three or four summary points on each topic of interest. Maybe that's what the word "primer" in the title indicates. Still, the book is fairly theoretical with no reliance on historical show more examples. But it's certainly not overwhelmingly abstract, the theories could be easily applied to many real-life decisions in a straightforward way. Perhaps the one thing that disappointed me was that there were hardly any references at all (again, maybe that's because the book is based on lectures) so this book will not help you find more reading material in the areas that interest you the most. show less

Der er noget dybt fascinerende over James G. March som forsker inden for beslutningsteori og organisationsudvikling. På den ene side hører han til den gamle, rationalistiske skole inden for beslutningsteori, der har en grundlæggende tro på, at beslutninger bør hvile på en rationel afvejning af fordele og ulemper ved forskellige valgmuligheder. På den anden side har han været en af fast kritiker af beslutningsteoriens naive rationalisme gennem tre årtier, hvor han har afdækket det show more ene aspekt efter det andet af manglerne ved teorien. Men gennem det hele har han alligevel fastholdt, at nogle måder at træffe beslutninger på trods alt er bedre end andre, og at aktører i et eller andet omfang er drevet rationelle overvejelser.

Decisions and Organizations blev først udgivet I 1988. Den rummer en introduktion af James March, hvor han samler op på sin og andres forskning i beslutningsteori, og 19 artikler udgivet fra slutningen af 1950’erne og frem til starten af 1980’erne. Mange er skrevet sammen med andre forskere, og samlingen indeholder også hans vel nok mest kendte værk, nemlig artiklen hvor han sammen med Cohen og Olsen udvikler ”Garbage Can” teorien om beslutningstagen. Her beskrives det, hvordan problemer og løsninger sejler rundt i en organisatorisk suppe, hvor de mere eller mindre tilfældigt kan blive koblet sammen, hvis tiden og presset er til det. Hvis man rent faktisk læser artiklen, bliver det tydeligt, at forfatterne prøver at opstille en model for, hvorfor koblingerne alligevel ikke vil være tilfældige – de forløber bare ikke udelukkende som klassisk beslutningsteori foreskriver.

March er i udgangspunktet inspireret af Herbert Simon og hans teori om begrænset rationalitet – en begrænsning der både var et resultatet af menneskets kapacitet og organisationens faktiske liv, hvor der sjældent blev efterspurgt fuldstændig viden men derimod viden, der var god nok til at kunne foretage de nødvendige valg. Den tilgang blev senere sat på formel i den forstand, at ledere ideelt set burde efterspørge ny viden frem til det punkt, hvor marginalnytten af ny viden ikke længere stod mål med omkostningerne. Også denne regel blev overtrådt, hvis man gav sig til at undersøge, hvordan virksomheder i praksis indsamler og bruger information.

Bogen er bygget op i fire dele. Den første handler om fordeling af opmærksomhed i organisationer. Det er ret teoretiske artikler, der sætter fokus på, at organisationer og individer ikke kan fokusere på alt på én gang – men hvad er det så, der bestemmer, hvad der er interesse for? Her undersøges bl.a., hvordan de økonomiske rammer har betydning for, hvor meget universitetsafdelinger gør sig umage med at tiltrække studerende til deres kurser. Anden del fokuserer på konflikter i organisationer. Dette aspekt er fundamentalt for kritikken af traditionel beslutningsteori, der netop havde som udgangspunkt, at organisationer står sammen om fælles mål og derfor kan træffe rationelle beslutninger for at opfylde dem bedst muligt. Når en virksomhed studeres som en politisk koalition bryder den tilgang sammen. I tredje del undersøges det, hvordan forandringer omsættes i organisationer, herunder hvordan organisationer ændrer adfærd efter omgivelsernes udvikling. Dette kan være rationelt, men det behøver ikke at være funderet i konkrete beslutninger og idealtypiske afvejninger af fordele og ulemper ved de enkelte valg.

Endelig er der den fjerde og længste del, der fokuserer på sagens kerne: Beslutningstagning under ”ambiguity”, dvs. når forhold er uafklarede eller flertydige. Langt de fleste beslutningstagere står i langt de fleste situationer over for det faktum, at mange forhold omkring en konkret beslutning og det mulige udfaldsrum er uafklarede. Det er grunden til, at løsninger – f.eks. ny teknologi – kan flyde rundt i organisationer uden at være knyttet til konkrete problemer. Det er også grunden til, at fortiden i sig selv kan være en kampzone, hvor det er uklart, hvad der egentlig kan udledes af tidligere beslutninger og deres konsekvenser. Det er grunden til, at det i nogle sammenhænge er rationelt at indsamle meget mere information, end der umiddelbart er behov for – simpelthen fordi situationen er så uafklaret, at det er svært at sige om f.eks. en statistik bliver relevant på et senere tidspunkt.

Artiklerne viser også, at March var en moderne forsker, der i høj grad byggede sin karriere op omkring udnyttelse af computere og matematiske formler til at afprøve teoretiske modeller – også selvom det i dag kan virke kuriøst at vedlægge adskillige siders kode som bilag til en artikel.

March laver ikke selv mange empiriske undersøgelser, men han er god til at bygge videre på andres studier, og han bruger betydelig energi på at udvikle metoder som andre forskere efterfølgende kan afprøve empirisk. Det er let at se, hvordan hans studerende efterfølgende har kunnet afprøve nogle af hans teoretiske sammenhænge.

Jeg havde selv stor fornøjelse af at læse antologien. Jeg vil anbefale at gøre det i bidder – f.eks. en artikel ad gangen – men så giver det også en mere nuanceret forståelse af den begrænsede rationalitets begrænsninger og muligheder end hvis man ”bare” nøjes med indledningen og skraldespandsteorien for derefter at konkludere, at rationelle beslutninger ikke findes. Når alt kommer til alt, så lægger March op til optimisme på beslutningstagernes vegne. Selvom hans arbejde primært afdækker begrænsninger i den begrænsede rationalitet, så er der for ham stadig en kerne af fornuft tilbage, som det er værd at søge efter. show less

Questo libro offre una preziosa panoramica di tutti gli aspetti della cultura organizzativa attraverso una discussione approfondita della teoria dell'organizzazione. La minuziosa trattazione di argomenti, quali la razionalità limitata, la soddisfazione, l'equilibrio tra incentivi e contributi e l'assorbimento dell'incertezza, unita alla pratica sul campo, fa di questo libro un testo adatto a chiunque voglia accostarsi alle teorie dell'organizzazione.

I saggi raccolti nel volume sono organizzati attorno a quattro nuclei tematici: l'allocazione dell'attenzione, il conflitto organizzativo, le regole di adattamento e le decisioni in condizioni di ambiguità, che hanno costituito le grandi sfide che sono state mosse da parte degli studiosi dell'organizzazione alla teoria classica della decisione razionale e, in particolare, alla decisione organizzativa così come era stata concepita nella teoria economica dell'impresa. Quelle sfide sono il show more contributo specifico di March in questo campo di studi: il concetto di razionalità limitata, la rappresentazione della decisione più come processo sociale e politico che come prodotto di una razionalità calcolatrice, e così via. show less