Knud Sønderby (1909–1966)

Knud Sønderby var et ungt menneske, da han skrev denne roman om andre unge mennesker, der konstant søger ny nydelse i damer og musik og spil, men aldrig finder noget substantielt at gå op i. Tja. Klart sprog, men småkedelig.

Jeg læste Sønderbys roman om de swingende 20’ere for mange år siden. Jeg huskede den mest for en uheldig weekendtur (det var lidt forkert: det er en hel ferie) og et ungdomsliv med fest og usikkerhed over for det andet køn. Nu har jeg så hørt Christian Tafdrups indlæsning, og den bekræfter min erindring, selvom romanen selvfølgelig er noget mere kompleks.

Peter Hasvig er i starten af tyverne. Han læser jura og arbejder på kontor, men det fylder ikke så meget i hans drømme og show more tanker: Han kan ganske vist se sig som berømt sagfører, men det er svært at tage sig sammen til at læse, og den mere kropslige drøm om at ride nøgen ned af stranden på en hvid hest er mindst lige så fremtrædende.

Vi følger hans liv gennem et år, og det er et studenterliv, som det har været til alle tider. Han fester, han bruger sin nye viden til ironiske kommentarer sammen med sine jævnaldrende, og han prøver på at finde sig en plads i et voksenliv, der skal udfolde sig i en helt ny verden.

Pigerne fylder selvfølgelig det meste! Der er mange af dem, og Peter er populær hos dem. Der er den søde Ellen, som han tidligere har været sammen med, og som han i virkeligheden føler sig for fin til. Der er overklassepigen Vera Bagge og hendes kreds af ridende, tennisspillende unge. Det er dem han rejser på ferie sammen med, og hvor han føler sig fattig og får pengebekymringer. Og der er frk. Nathansen på kontoret.

”Hvor er folk dog blevet dejligt hårde nu til dags,” tænker Peter på et tidspunkt, men det er selvfølgelig kun en facade, og man mærker hele tiden usikkerheden og smerten lige under overfladen. Det har aldrig været nemt at være ung – heller ikke i en jazztid.

Tafdrup formidler fint den unge mand, både den glatte overflade og følelserne lige nedenunder. Sønderby har skrevet en stærk roman om det at være ung lige før 1930 – og om at være ung til alle tider. show less

Een wat rommelige roman over de onmogelijkheid om in het moment zelf lief te hebben, die pas halverwege echt op dreef komt. Niet meteen duidelijk of dat rommelige niet vooral aan de vertaling ligt. Alvast in het tweede deel enkele juweeltjes, ook over de saxofoon, en over de liefde. De verbanden met Hemingway en Fitzgerald lijken eerder oppervlakkig, wel enige verwantschap met Breakfast at Tiffany's en met Gerard Reve's De avonden.

Selv om romanen er skrevet for næsten 100 år siden er den overraskende mordene. Den minder om Rifbjergs Den kroniske uskyld, selv om den er skrevet ca. 20 år før. Den skildrer en ung mands bekymringsløse liv i 1930'ernes København.