The Wife of Bath's Tale

Despite the old style prose this story form the Canterbury Tales can be read as a progressive even feminist tale from the XIV.c.

I have several editions of the Wyf of Bathe, but my favorite is the Bellerophon coloring book. It has the Prologue and tale in Middle English, accompanied by line drawings to color done by Gregory Irons. The pictures include the rape scene, which was probably a first for coloring books.

Read all my reviews on http://urlphantomhive.booklikes.com

We didn't read this in class. Of course, we talked about the Canterbury Tales but actually reading it, no. That's why I was pleased to see it as a part of the Little Black Classics, giving me the opportunity to read a small part without necessary the feeling that I should read it all.

The story surprised me in a positive way. Both the Prologue and the actual Tale were far more interesting than anticipated. I'd thought it would be drier and The Wife felt rather modern (as far as I can judge in my limited knowledge of medieval woman).

Reading a story all in rhyme however, remains slightly difficult for me and it was rather distracting at times. What I didn't really like was the show more fact that it was a modernized translation of the text, which made it impossible to judge what the original set. It would have been nice to be able to compare the two.

Little Black Classic 28 show less

This was better than I had expected. The English is very hard, I felt like I was reading an essay full of grammatical errors and misspellings.
It is an interesting read, and I guess this was as far as Chaucer could have gone in being open-minded and kind of pro-equality at that time. He raises important issues like marriage, condemnation of women who marry more than once, inequality, double-standards in viewing males and females, the male dominated language, church, and overall culture, female sexuality/virginity and male attempts to control women's sexuality.
I needed to consult the interlinear translation provided on this link in order to grasp the complete meaning of the verses: show more target="_top">http://sites.fas.harvard.edu/~chaucer/teachslf/wbt-par.htm

I will be presenting this tale for my literature course next week, it should be fun :) show less

Sexual politics, religion and history - interesting and easy to read but could use a few explanatory notes on some of the religious / historical references.

Who said dirty novels started with Lady Chatterly?

Fortællingen om "Konen fra Bath" er en af de firetyve fortællinger i "Canterbury Tales". Prologen til fortællingen er også på vers og meget længere end selve fortællingen. Hun beretter i prologen om sine fem mænd, tre gode og to dårlige. Den seneste er klerken Jankyn, som brokker sig over hende dagen lang og læser op fra sine bøger om svigefulde hustruer. Til sidst river hun tre sider ud af bogen, mens han sidder med den i hånden. Hun slår ham også på kinden og får til gengæld en på øret, så hun bliver døv på det sidenhed. Men han lærer lektien og giver hende frie tøjler og de lever lykkeligt efterdags.
I Fortællingen om "Konen fra Bath" hører vi om en ung adelsmand, der voldtager en uskyldig ung kvinde og med show more rette bliver dødsdømt for det. Dronningen går dog i forbøn for ham ved kongen og får lov at bestemme straffen. Hun giver adelsmanden en frist på et år og en dag til at komme tilbage og fortælle hvad kvinder ønsker sig mest. Kan han ikke det, er hans liv forspildt. Han er ikke begejstret for opgaven, men går dog til sagen. Alle giver ham forskelligt svar. Rigdom, ære eller fest? "En holdt på tøj og en på Spas i Seng. At blive Enke tit og Brud i flæng." Til sidst giver han sig på vej hjemad igen i trist humør, for året er snart gået. Da lokkes han af elverpiger hen i en lysning, hvor der sidder en gammel heks. Hun tilbyder ham sikker hjælp mod at han opfylder hendes første ønske uanset hvad det er. Han er jo i alvorlig klemme og siger ja, hvorefter hun hvisker ham svaret i øret. Stedet for Dronningen giver han svaret "Min Naadigfrue, helst af alt en Kvinde vil Herredømmet over Manden vinde". Dronningen og alle kvinder til stedet giver ham ret og hans liv er således reddet. Heksen tager nu ordet og har kun et ønske, nemlig at få adelsmanden til ægte. Han kan ikke slippe udenom, så således bliver det, selv om det er højst ugerne at han tager sin viv til ægtesengs, for hun er gammel og fæl. Hun giver ham så valget mellem en ung smuk men sikkert utro udgave af sig selv og så den gamle fæle slags, der til gengæld vil være tro og ydmyg: "Nu kan Du vælge et af to, min Mage: // At faa mig grim og gammel alle Dage, // Men altid som en tro og ydmyg Viv, // Der ej gør Dig imod sit ganske Liv; // Hvad heller vil Du se mig ung og smuk // Og risikere mange bitre Suk, // Som jeg vil blive Skyld i, at Du faar // Naar Du er hjemme, og hvert Sted Du gaar?" Han tænker dybt over sagen og lægger det til sidst i hendes hænder at vælge det, som mest vil være til held og hæder for dem begge to. Det var et klogt valg, for hun vælger både-og, dvs både ung og smuk og trofast og villig. "Saa leved de til deres Dages Ende // I fuldendt Fryd; gid Jesus Krist maa sende // Os milde Ægtemager, unge, gejle // Og naadigst skærme dem, der til os bejle; // Men maatte Krist forkorte deres Liv, // Som ikke vil regeres af en Viv; // Og gamle vrisne Gniere forresten, // Maa Gud saa gerne snarlig sende Pesten!"

Glimrende fortælling, som rummer mange sandheder! Og vittige vers: "Han glemte ej den Pine og Elende, Som Sokrates holdt ud med Koner tvende; // Xantippe ham i Hovedet Tisset gød, // Den arme Mand sad stille som en død, // Han tørred sig og svarede blot hende, // 'Der kommer Regn, naar Torden holder inde.'"
Eller på originalsproget: "No thyng forgat he the penaunce and wo // That Socrates hadde with hise wyves two, // How Xantippa caste pisse upon his heed. // This sely man sat stille as he were deed; // He wiped his heed, namoore dorste he seyn // But, Er that thonder stynte, comth a reyn."

Tilsvarende med slutningen: "And thus they lyve unto hir lyves ende // In parfit joye;-and Jesu Crist us sende // Housbondes meeke, yonge, fressh abedde, // And grace t'overbyde hem that we wedde; // And eek I praye Jesu shorte hir lyves // That nat wol be governed by hir wyves; // And olde and angry nygardes of dispence, // God sende hem soone verray pestilence!" show less