Klaus Rifbjerg (1931–2015)

Her er den så. En kronisk top-tier på min all time favorites. Kan slet ikke overvurderes.

Julebog 1995

Mine associationer til jagt og jagtselskaber går på et eller andet med drengerøve i herreskikkelse, der skyder tre gange så mange dyr, som de kan æde, hvorefter de fortæller sjofle vittigheder og indgår forretningsaftaler, mens de drikker snaps og slår hinanden på skuldrene. Og Klaus Rifbjerg dementerer det ikke helt i Så kom en hæslig jæger. Bogen er en blanding af mestendels essays med tilsætning af uddrag fra nogle af sine romaner og et par digte.
Jeg havde aldrig troet, at show more jeg skulle læse en bog om jagt, men jeg tror, at alt kan gøres spændende og interessant, hvis det er Rifbjerg, som skriver om det. For han har i den grad en gudsbenådet pen, som bare flyder, som den skal. Og at der altid gode udtryk og ord at hente, når han skriver. En jagtkammerat, der har kræft, møder f.eks. op med en 'sin kemofræsede billardkugle af et hoved'.
Det bliver nok ikke jagt, som jeg kaste mig over i mit næste liv, men nu har jeg da fået et indblik i en verden, som jeg troede for altid skulle være ukendt land for mig. Og det er altså godt gået at skrive en hel bog om jagt, som jeg gider at læse! Og desuden er det en meget smuk bog, hvor både papir, skrifttype og illustrationer er i top. Efterhånden en sjældenhed.
http://bogbrokken.blogspot.com/2010/10/klaus-rifbjerg-sa-kom-en-hslig-jger.html show less

At der er saft og bid i Klaus Rifbjerg, også her på sine ældre dage, har jeg da fået bekræftet under læsningen af Huse. Jeg var ellers ved at komme i tvivl, da jeg læste hans seneste roman Skiftespor, som det vil være synd at sige, at jeg var begejstret for.
Huse er et essay om Rifbjergs forhold til sit livs boliger og andre huse, hvor han rigtig ruller sig ud med ord som 'imponade' og udtryk som 'æstetisk søsyge' - og det fungerer, og det gør det godt. Der bliver uddelt hug og show more roser til højre og venstre, og han er heller ikke blind for egne paradokser i sit modernistiske grundsyn, hvor der også bor en drøm om barndommens huses romantiske slyngninger. Og det er som ofte før barndommen, som Rifbjerg er god til at huske og beskrive.
Meget fin bog, som Per Marquard Otzens 17 helsiders tegninger giver et meget fint akkompagnement til Rifbjergs glimrende tekst. show less